Retningslinjer

Her kan du læse om Kforums retningslinjer for debat og indhold på K-profiler. 

Kforums retningslinjer
Vil du være med i legen, er det vigtigt, at du overholder følgende retningslinjer for din færden på Kforum.dk. Derved sikrer vi en god tone og et inspirerende site for de mange brugere. Kforum er til for at starte kreative tanker og dele inspirerende indhold. Vær en del af det professionelle medie, og gør det til en god oplevelse for alle.
 
 
Du må meget gerne:
  • Bruge dit fulde navn, når du opretter en profil
  • Uploade et godt billede af dig selv, så andre kan se, hvem du er, hvis du skriver indlæg eller kommentarer
  • Anbefale og dele artikler, indlæg m.m., som du finder interessante, så andre også kan få glæde af indholdet, både på Kforum.dk, Facebook og Twitter
  • Deltage i saglige debatter i en god tone
  • Sende forslag til artikler til redaktionen på webmaster@kforum.dk
  • Kontakte os, hvis din virksomhed mangler en ny medarbejder
  • Kontakte os, hvis du mangler et kursus eller netværk med et bestemt emne
 
Du skal lade være med at:
  • Oprette din profil anonymt eller i et falsk navn (eller i et virksomhedsnavn)
  • Poste reklamer af enhver art, f.eks. reklamer for dig selv, din virksomhed, andre kurser, arrangementer, rekrutteringsydelser eller stillingsopslag
  • Bruge din profil som en virksomhedsprofil – i dit navn
  • Blogge om emner, der ikke primært handler om kommunikation, medier, design eller markedsføring. Børnetøj og gulvslibning hører fint til andre steder
  • Bryde ophavsret
  • Skrive personlige oplysninger som adresse, telefonnummer eller lignende i kommentarer
  • Skrive useriøse kommentarer, der ikke forholder sig til emnet
  • Skrive truende, hadefuldt, personangribende eller racistisk indhold på din profil, i kommentarer eller andre steder på Kforum.dk
  • Diskriminere i forhold til køn, seksualitet eller religiøs overbevisning
  • Skrive samme kommentar gentagne gange
  • Skrive links i kommentarer uden nogen tydelig sammenhæng med det indhold, der kommenteres
 
Dette gælder også i feedede indlæg via RSS – det er dit ansvar, at feedet lever op til det ovenstående, også selvom det overføres automatisk til din profil. 
 
Hvis du ikke overholder retningslinjerne, vil dine kommentarer eller indlæg uden varsel blive slettet. I grove eller gentagne tilfælde kan det medføre, at vi sletter din profil.
 
Ønsker du at anmelde et indlæg eller en kommentar, så send en e-mail til webmaster@kforum.dk.
 
 
Juridiske betingelser for indsendte indlæg
Når du sender et indlæg til os, hvad enten det er en artikel, et debatindlæg eller andet, overdrager du samtlige økonomiske ophavsrettigheder på indlægget til Kforum. Med økonomiske rettigheder menes retten til at fremstille eksemplarer af det materiale, du fremsender, og retten til at gøre eksemplarerne tilgængelige for andre, hvilket omfatter:
  • Offentliggørelse på Kforum.dk
  • Offentliggørelse på andre måder og i andre medier efter Kforums ønske.
 
Hvis du er i tvivl om juraen, så kontakt os på webmaster@kforum.dk eller telefon 33 42 21 60.
 
Vi glæder os til at møde dig på Kforum.dk!
 

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.