Stærkt interesseret (læs: lidt nørdet) i alt vedr. film, TV og medier i al almindelighed. Forvalter og forhandler rettigheder af spillefilm og dokumentarfilm i et internationalt marked herunder indkøb af nye titler på årets film festivaler og -markeder samt salg af rettigheder på indkøbte film. Endvidere distribution af film til biograf såvel som til dvd-vinduet samt til nyere medier og platforme, såsom VOD, download, streaming, mv. Forhandling af vilkår, presse- og -kommunikationsarbejde samt udarbejdelse af strategi for markedsføring.
Har opnået god forståelse af det private arbejdsmarkeds mekanismer i generel forstand, men naturligvis en særlig forståelse for markedskræfternes betydning for synliggørelsen af kulturelle produkter i et stærkt konkurrencepræget marked.
Prioriterer min familie højt og tilbringer det meste af min fritid sammen med min kone og vores 3 børn. Meget musikinteresseret og spiller selv guitar.