Som uddannet journalist med praktik i kommunikationsbranchen, har jeg
haft et ben i både den praktiske og teoretiske lejr under hele min
uddannelsestid.
Netop nu prøver jeg at tilegne mig ny viden af mere teoretisk karakter
inden for kommunikation, HR, management og ledelse på
kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation på ASB. Det er skønt
omsider at kunne sætte ord på nogle af alle de ting jeg har oplevet i
min praktiktid på Journalisthøjskolen.
Som skriverkarl gør jeg flittigt brug af mine erfaringer fra både den
praktiske og teoretiske verden, når jeg skal forfølge min målsætning om
klar kommunikation frem for alt.
Min kompetence består i at kommunikere den gode historie ud så
troværdigt, præcist og fængende som muligt. Redskaberne til at nå målet
er de journalistiske kernekompetencer og et øje for at afveksle den
originale historie fra den grå masse.
Samtidig er jeg ikke bange for at være vedholdende og pågående - en
vilje til at "slå døre ind" er altafgørende for at opnå succes.
Med tiden håber jeg desuden at kunne omsætte ny viden fra min nuværende
uddannelse i virksomhedskommunikation på ASB til konkret praksis.