Også i Sverige skal man vælge repræsentanter til Europaparlamentet den 7. juni, og valgplakaterne er sat op. Og som i Danmark er der tale om en kedelig samling af portrætter uden nogen som helst form for originalitet. Skal man diskutere plakaterne, er den mest interessante vinkel de små detaljer: Hvad anser de forskellige partier at der skal til for at bygge og vedligeholde vælgernes tillid til en politiker? Den umiddelbare konklusion er at en politiker skal se venlig og normal ud, men at hun eller han aldrig må fotograferes i et naturligt sammenhæng. Ikke én eneste af kandidaterne er fotograferet uden for studiet, ingen står på torvet og holder tale eller diskuterer politik med en modstander. Fuldstændig dekontextualiseret med andre ord.

En plakat har dog vakt opmærksomhed i Sverige, men ikke for det gode. Det drejer sig om Socialdemokraternes paradenummer med deres to største kendisser, Mona Sahlin og Marita Ulvskog. Opstillingen er ikke det interessante, de to kvinder står og ser lige så uinspirerende ud som alle andre. Det interessante er at billedet er så kraftigt behandlet i Photoshop at de to ser ud som Botox casualties. Faktisk er det på grænsen til at man kan genkende dem:

Til Aftonbladet har Ulvskog sagt at hun fik kæmpe for at få lov til at have tøj, som hun kunne acceptere ved fotosessionen; hun fik sko med skyhøje stilethæle og hendes hårde sminkning gjorde at hun knapt kunne genkende sig selv. Bureauet som havde ansvaret, havde bestemt sig for hvordan de to kvinder skulle præsenteres, men deres forestilling om hvad som går hjem hos vælgerne virker være mere amerikansk end svensk.

Episoden er en lille parentes i den politiske kommunikation, men formodentlig er den plakat den eneste som vil blive diskuteret når valget er overstået. Den sætter nemlig fokus på det dilemma, som dagens politikere ofte befinder sig i. På den ene side vil man gerne sælge sig selv og bruge professionelle til at udforme kampagnerne, på den anden side har man ikke kraft til at styre reklamefolket – formodentlig fordi man selv har for uklare forestillinger om hvad man vil opnå, hvordan man vil fremstå, hvem i vælgergruppen man vil nå, og hvilke forventninger vælgerne har til politikerne. Og så kan resultatet blive så katastrofalt som dette. Håber at i det mindste Socialdemokraterne har lært sig en lektie af dette.