“Imitation is the sincerest of flattery”, Charles Colton, 1820
Af Ole Kassow, medstifter, Spiir A/S
Vi hører ude i byen, at Danske Bank har ladet sig inspirere af Spiirs grafiske udtryk. Er vi så sure? Nej, tværtimod, det tager vi som et positivt tegn på, at vi har gjort noget rigtigt. For hvis det betyder, at der er kommet øget fokus på åbenhed og gennemsigtighed i danskernes forbrugsadfærd, så er vores mission godt på vej til at lykkes.
Idet Spiir er grundlagt på et ganske særligt værdisæt, agerer vi nok anderledes, end andre måske ville have gjort i samme situation.
Body Shops stifter Anita Roddick har engang i en artikel i Financial Times udtalt: “Don’t get a degree, get angry”. Det var selvfølgelig ikke en afvisning af en god uddannelse, men derimod at hendes besættelse af at gøre en forskel ikke kom fra en MBA, men derimod fra en vrede over tingenes tilstand.
Når man starter en virksomhed, kommer iværksætterdriften som regel enten fra en vrede over status quo (som hos Anita Roddick), en irritation over, at noget ikke fungerer eller lysten til at forbedre noget. Derfor er noget af det første, man gør sig klart, formålet med sin virksomhed.
Nogle virksomheder - store som små - definerer fejlagtigt deres formål som at tjene penge, men at tjene penge kan aldrig være formålet i sig selv. At tjene penge er altid et resultat og som regel resultatet af et godt formål.
Da vi startede Spiir, bestod vores iværksætterdrift i en irritation over ikke selv at vide, hvad vi selv brugte vores penge på og en indignation over, at denne uvidenhed på nationalt plan over de sidste 10 år havde medført et massivt kollektivt overforbrug blandt danskerne. Derfor lå det lige til højrebenet, at vores formål skulle være at give danskerne bedre livskvalitet gennem en sund privatøkonomi - og at det skulle forankres i vores værdier - social ansvarlighed, åbenhed, ærlighed og ydmyghed.
Set i et større perspektivt er vi først lige kommet i gang med vores vovede mission. Spiir blev åbnet for de første betabrugere i januar i år og alle danskere blev inviteret indenfor den 6. juni 2011. Siden i sommer har over 40.000 brugere taget vores gratis tjeneste til sig og i november åbnede den første bank, Lån & Spar, for, at brugerne (deres kunder) kunne få deres egne forbrugsdata automatisk ind i Spiir.
Lige siden begyndelsen har vi haft løbende dialog med en lang række banker - lige fra de allermindste til de allerstørste. Vores budskab har altid været åbenhed og samarbejde, for selvom nogle af bankerne måske ser sig selv som de rette (og eneste) budbringere af visualiserede forbrugsdata, så er vi besat af tanken om, at vi sammen kan gøre forbrugerne - bankkunderne - stærkere og gladere.
Crowdsourcing
Og hvorfor så ikke lade kollektivismen - the crowd - hjælpe med den opgave. Hvor al information tidligere blev styret og formidlet af centrale organer, falder den ene bastion nu efter den anden og data bliver gjort frit tilgængelige for borgerne i åbne formater. Dette giver kreative og innovative individer og private virksomheder mulighed for at berige, formidle og visualisere data på en måde, hvor hele værdikæden får uendeligt meget mere ud af den information, der dagligt opfanges, indsamles og produceres.
I Spiir er brugerne en del af crowdet, for hver gang en bruger beslutter, at No. 40 Copenhagen er “møbler og boligudstyr” eller at Dee Dee’s er “fastfood og takeaway”, så lærer Spiir til fordel for alle de andre brugere.
Visualisering
Vi har stærke meninger om, hvordan data bedst visualiseres og vi tager gerne en diskussion om tingene med vores brugere. Der er gået rigtigt mange tanker og overvejelser ind i hver eneste graf og hver eneste animation. Intet er overladt til tilfældighederne.
Et af resultaterne er, at vi fx har fravalgt lagkagediagrammer, fordi de simpelthen ikke bibringer brugeren en tilfredsstillende forståelse for sit forbrug. Man skal som bruger kunne få spontane og gåsehudsfremkaldende aha-oplevelser, for uden dem drives man ikke til at lave om på sin adfærd.
Som enhver vil kunne forstå, er visualisering af data både en videnskab og en lidenskab for os - og derfor var det naturligvis med stor interesse, at vi kiggede med, da Danske Bank i sidste uge løftede sløret for deres iPad app. Den er uden tvivl godt lavet, men der gik ikke mange timer, før vi begyndte at få henvendelser fra folk, der spurgte, om vi, Spiir, havde designet graferne for Danske Bank. For, indrømmet, graferne har mange af vores grundtanker indlejret. Se tweetet fra @ervindraganovic herunder.
Vi har dog ikke på officiel basis været involveret i Danske Banks iPad-grafer, men fra både trafikdata og interne kilder i banken ved vi, at Spiir har været under tæt observation igennem de sidste 10 måneder.
Er vi så sure på Danske Bank og lægger vi sag an for overtrædelse af ophavsretten, som mange velmenende jurister har opfordret os til? Nej, det gør vi ikke. For Spiir handler om åbenhed - og hvis Danske Bank har fundet inspiration i vores grafer, så ser vi det som et bevis på, at vores besættelse af god visualisering har båret frugt. Fx er det ikke en tilfældighed, at forbrugsgraferne er orange og ikke røde, idet rød sender det forkerte signal til brugerne. Det signalerer alarm! alarm! hele tiden og dermed overeksponeres brugeren og budskabet fortaber sig.
Vi himler ikke, før vi har gjort en forskel for danskernes privatøkonomi. Og for hver gang vi får en besked på Twitter, på Facebook, på email eller hvis folk kommer hen til os på gaden og fortæller os, hvilken forskel Spiir har gjort for deres liv og deres privatøkonomi, så ved vi, at vores indsats betyder noget. Og det er det vigtigste.