Finanskrisen er over os og får skylden for mangt og meget. Men man kan ikke beskylde den for at højne kvaliteten af den kritiske journalistik. I den forgangne uge har der været i hvert fald to eksempler på hovedløs dårlig journalistik.
Politiken gjorde sig fx klog på hvordan man som privatperson bedst kommer igennem krisen – sådan økonomisk set. Fem fuldstændigt tilfældige og helt malplacerede råd var hvad den levende kunne komme op med – deriblandt det knivskarpe råd om at sælge hus og hjem for ikke at risikerer at priserne falder yderligere. Godt set Politiken!
Af andre gode råd var kun at købe ny bil hvis man er helt sikker på at man har brug for den og i øvrigt har råd – den lader vi lige stå et øjeblik - og så i øvrigt nægte børn det dyre mærkevaretøj og ditto dimser. Om det er for selv at få råd til mærkevarerne eller fordi børn-nu-en-gang-har-godt-af-at-lære-at-sætte-tæring-efter-næring, er ikke godt at vide.
Prisen for medløber-journalistik tog Politiken også da man på forsiden forleden kunne læse om de røde tal i Danske Banks regnskab. De røde tal, der henvises til, var et overskud før skat på to milliarder kroner – unægtelig imponerende taget finanskrisen i betragtning og meget langt fra hvad vi normalt kalder røde tal. Der hvor jeg er vokset op betyder røde tal normalt noget med minus-og-sådan.
Men indrømmet – set fra Danske Banks spinarena er det jo heller ikke en særlig god historie, at mens alle andre banker og kreditinstitutioner fremlægger rimeligt dårlige regnskaber med ægte røde tal, må Danske Bank skyldbetynget erkende at det sådan set blev til et helt pænt regnskab med et smukt og sundt overskud – selv efter ekstraordinært store afskrivninger på 12 milliarder kroner. Ikke just den bedste sag når ”Gribben” har sat næbet op efter sin andel af bankpakkens mange milliarder.
Måske de virkelig spændende historier ligger gemt et eller andet sted blandt de 12 milliarder store afskrivninger.