Nikolaj Grøn


Nikolaj Grøn

Nikolaj Grøn

Karma: 141 (?)

Forfatter:

3


artikler

7


indlæg

Taliban vinder informationskrigen

Sådan skriver Ole Damkjær i Berlingske Tidende idag 17. november 2010:

Oprørerne er langt hurtigere end NATO-styrkerne og den afghanske regering til at give medierne oplysninger.

Når NATO-styrkerne i deres jagt på Taleban-militsen kommer galt af sted og dræber og lemlæster civilbefolkningen, kan den afghanske journalist Mohammad Alyas Dayee og hans kolleger være ret sikre på, at der kort tid efter tikker en SMS ind på deres mobiltelefoner. Det er talebanerne, der sender en tekstbesked med oplysninger om antallet af dræbte og andre detaljer.

»Hverken NATO-styrkerne eller den afghanske regering kan følge med, når det handler om at videregive oplysninger til medierne,« fortæller Mohammad Alyas Dayee, der rapporterer fra den urolige Helmand-provins, hvor blandt andre den danske styrke opererer. (fortsætter...)

Jeg kan anbefale at læs artiklen i sin fulde udstrækning her:
http://www.berlingske.dk/verden/taleban-vinder-informationskrigen

Min kollega og ven Preben Bille-Brahe kommenterer artiklen på facebook således:
"Det er ikke et spørgsmål om hastighed. Taliban vinder fordi de har stærke allierede i vesten (defaitisterne) i mediekrigen, som har en interesse i det af indenrigspolitiske årsager - læs næste valg."

Uden at acceptere Prebens retoriske præmis - vel nærmere provokeret heraf - få det mig til at sige:

Demokratier vil altid være - og bør være - dårligere end totalitære dikataturer og terrorbevægelser til at føre informationskrig: Hvis man, som Taliban, ikke bekymrer sig om den faktuelle sandhed, vælgernes opbakning og civile tab bland lo...kalbefolkningen, så er der ingen grænser for hvad man kan lave af propaganda: Hvem husker ikke det Serbiske morter-angreb på en muslimsk markedsplads i ex-jugoslavien? Senere undersøgelser af hændelsen indikerede at det ikke var serberne der stod bag, men en bosnisk milits...
   
I vores åbne "medierede" demokratiske samfund, er det svært at beskytte sig mod ekstremisters propaganda. Det er en svaghed vi må annerkende og forholde os til, men vi må aldrig blive "totalitære" selv, i forsøget på at "Vinde informationskrigen" - den kan ikke "vindes" - men skadevirkningerne kan minimeres gennem troværdig dialog med lokalbefolkningerne og egne befolkninger.
    Også i "demokratiske" samfund (med en totallitær tradition) kan man se forsøg på at "vinde informationskrigen" med alle midler... og det fører altid til MINDRE demokrati: Tænk bare på de Georgiske Falsk TV-nyheder om en igangværende Russisk Invasion, tilbage i marts 2010!

Læs også: Falsk TV-nyhed: strategisk kommunikation?

 

Afghanistan ER informationskrig 

Ofte går pointen omkring informationskrig og mediekrig fuldstændig tabt når man tale om Counter-Insurgensy (COIN) - altså "oprørsbekæmpelse": Den ENESTE krig som oprørerne - eksemplvis Taliban - kæmper ER informationskrigen... ja de slås med improviserede sprængladninger (IED) og AK-47 for at så danske og alliered soldater ihjel - og på jorden, ved fronten, i den grønne zone - er det en meget virkelig og total krig.

Men i et strategisk perspektiv har de væbnede angreb kun eet formål: at vinde informationskrigen over NATO og den afghanske stat. Det er yderst tvivlsomt om der er nogen højerestående talibanere der tror at de nogen sinde vil kunne NEDKÆMPE den internationale styrke under NATO i Afghanistan, rent militært!

Men de ved at de ved at dræbe og såre NATO-soldater, vil de langsomt men sikkert "overvinde" de demokratiske samfunds vilje til at forsvarer den afghanske statsmagt, og før eller siden vil det fører til en tilbagetrækning af de internationale soldater fra over 40 nationer der p.t. er i landet.

For få år siden annoncerede Taliban ledelsen at nu have Taliban en plan for deres indsats i Afghanistan: en 25-års-strategi! - og med dette budskab, som alverdens medier den gang bragte, understregdede de blot deres pointe: Vi (Taliban) vil være i Afghanistan de næste 25 år: hvad vil jeres soldater? Hvad vil jeres befolkninger være med til? ...på et tidspunkt hvor debatten kørte herhjemme for første gang - initieret af det Radikale Venstre - om vi skulle have en "exit-strategi" som sagde at de danske soldater skulle være hjemme ved udgangen af 2012? Nu hedder Exit-året så 2014-2015...

Så ja! Der er ingen tvivl om at Taliban vinder Informationskrigen!

Taliban's kamp ER Informations Operationer understøttet af Kamp-operationer, og deres primære mål er at VINDE informationskrigen: Det er den eneste måde de kan "besejre" en militært overlegen modstander som NATO.

I Counter-Insurgensy ER krigen informationskrig, og modstanderens operationer har til formål at understøtte den overordnede indsats: informationskrigen. På lokalt plan er der ingen tvivl om at synet af en dansk kampvogn også er et værdigt "indlæg" i den mentale kamp om lokalbefolknings opbakning, men i den sidste end er det svært at forestille sig at en oprørsmodstander kan nedkæmpes med militære midler alene - kampen om lokalbefolknings "hearts and minds" kræver langt mere end militær styrke, og man kan spørge sig selv om NATO indsats i Afghanistan hidtil har vægtet den strategiske informationskrig tilstrækkeligt, eller om fokus har været på det militære "håndværk":

Når det eneste værktøj man har er en hammer, så har alle udfordringer det med at ligne et søm!

Og i en militær alliance og institution som NATO er det vel ikke overraskende at værktøjerne i højere grad har været kampfly og kampvogne - end værktøjer til at vinde kampen om på information-kamppladsen?

Måske der i højere grad er brug for kommunikationsfolk i Afghanistan?

 

Eksempler på NATO kommunikation: The NATO Channel http://www.natochannel.tv/

Eksempler på Taliban kommunikation: http://www.youtube.com/watch?v=5jCUeUNbnQE

----

Undertegnede har været udsendt til Afghanistan af flere omgange bl.a. som Presseofficer ved den danske styrke i Helmand og som stabsofficer i kommunikationsafdelingen i NATO hovedkvarteret i Kabul. Ovennævnte er udtryk for min personlige holdning.

----

Tilføjelser siden første publisering 17 NOV 2010:

FN rapport om civile dræbte og sårede i Afghanistan 2010: Anti-regerings-kræfterne (bl.a. Taliban) står for 76% af alle civile tab (primært pga. vejsidebomber), samt næsten en fordobling siden sidste år, af regulære henrettelser af civile inklusive børn.

Jeg vil påstå, at den bevidste terrorisering af den afghanske civilbefolkning har til fomål at demonstrer taliban's magt og er den mest primitive - og sandsynligvis mest effektive - form for psykologisk krigsførelse mod den afghanske befolkning i kampen for at vinde informationskrigen i Afghanistan: Det lammer både "hearts and minds" blandt de forsvarsløse afghanere. 

For at citere nu afsatte General McCrystal der for alvor introducerede COIN-strategien i Afghanistan sidste år: "Vores fremgang skal ikke måles i antal dræbte talibaner, men i antallet af afghanere vi beskytter mod vold."

----

Læs også Thomas Elkjer Nissen komparative analyse af hhv. NATO og Taliban kommunikation i denne udgivelse fra Forsvarsakademiet, december 2007:  The Taliban's Information Warfare

----

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 30. oktober

Strategisk kommunikatør

Frist: 31. oktober

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.