Nicolai Frederik Bonnén Rossen


Nicolai Frederik Bonnén Rossen

Nicolai Frederik Bonnén Rossen

Karma: 52 (?)

Forfatter:

2


artikler

1


indlæg

Halløj hos Forbruger-ombudsmanden - del 1

Foto: Forbrugerombudsmanden

 
Rossen & Company har iværksat en større kulegravning af Forbrugerombudsmandens arbejde som led i et privat efterforskningsinitiativ. Den indledende forundersøgelse af 5 uafhængige sager tegner et problematisk portræt af en institution, der i højere grad virker til at være optaget af at profilere sig selv og hænge virksomheder ud i medierne end at løse småproblemer i mindelighed.
 
Den 2. april 2017 bragte Børsen to kritiske artikler omkring Forbrugerombudsmanden. Artiklerne kommer i kølvandet på en nylig sag, hvor Forbrugerombudsmanden har politianmeldt bl.a. virksomheden plusbog.dk for overtrædelse af markedsføringsloven og følgende udsendt en pressemeddelelse herom - en fremgangsmåde der har vakt forargelse hos bl.a. brancheforeningen FDIH.
 
»Hensigten med at udsende pressemeddelelser er ikke at 'hænge virksomheder ud', men at informere andre virksomheder om, hvad man ikke må, og informere forbrugere om deres rettigheder«, udtaler Christina Toftegaard Nielsen, leder af Forbrugerombudsmanden, i interviewet med Børsen.
 
Børsens beskrivelse af plusbog.dks oplevelser med Forbrugerombudsmanden giver imidlertid indtryk af noget andet: På den ene side henleder sagsforløbet tankerne på en bureaukratisk udgave af en show trial, som vi kender dem fra bananstater under fremmede himmelstrøg, hvor man lader instanser agere både lovgivende, udøvende og dømmende magt. På den anden side minder denne symbolske -nærmeste demonstrative- embedsmandsforvaltning besynderligt meget om lignende skrækforløb, vi har set herhjemme hos eksempelvis SKAT. Fremgangsmåden synes i hvert fald den samme: Step 1. Find en småsynder. Step 2. Vrid ham i maskinen. Step 3. Stil ham i offentlig gabestok til skræk og advarsel for folket via en ærbødig mainstreampresse, der hellere end gerne agerer mikrofonholder for de offentlige instansers pressemeddelelser.
 
For det er jo altid staten, der er »den gode« og har ret, og virksomhederne der er »den onde«, ikke?
 
Spørgsmålene åbenbarer sig mellem linjerne for den, der forholder sig kritisk og som evner at bevæge sig ud over velfærdsanskuelsen om, at hvad staten og systemet gør »altid er det rigtige« - her et par åbenlyse af slagsen:
 
Findes der nogen sag for lille og snæver til, at Forbrugerombudsmanden gider at spilde samfundets resourcer på den? Og er der tale om et enkeltstående tilfælde, eller er det symptomatisk for Forbrugerombudsmandens praksis som helhed?
 
Disse spørgsmål er uhyre interessante at rejse for netop undertegnende, i det at jeg den 8. marts 2017 orienterede Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen per email om, at mit firma Rossen & Company ApS agter at kulegrave institutionen, eftersom én af vores klienter -den danske kosmetikvirksomhed Lux International Sales ApS (Lux)- var kommet under Forbrugerombudsmandens lup.
 
Eller rettere mikroskop skulle jeg måske sige, for hvad man umiddelbart skulle tro var en problematisk sag ligner i det store perspektiv efterhånden mere en petitesse ala. sagen om plusbog.dk og mange, mange flere.
 
Sådan blev Lux lynchet
 
Det lød ellers som en fangst af dimensioner, da Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse tidligere på året stolt kunne informere danskerne om, at de i løbet af 2016 og 24 dage af januar 2017 havde modtaget hele 176 individuelle klager over Lux fra forbrugere i bl.a. Australien, Belgien, Canada og New Zealand, og som konsekvens heraf nu havde politianmeldt virksomheden. Et umiddelbart stort tal; men hvor stor en andel af det samlede antal Lux-kunder, udgør disse klager rent faktisk?
 
Tallet kendes ikke præcist, men i en pressemeddelelse udgivet af Lux via mit firmas eget portal Breaking.dk tilkendegives det, at man sælger kosmetikprodukter i »millionvis« over nettet, hvilket et hurtigt kig på bundlinjen af selskabets seneste regnskab bærer vidne om godt kan være tilfældet: Der skal nemlig sælges rigtig mange kosmetikprodukter for at tjene 4,6 millioner kroner efter skat.
 
Lux opgiver ikke omsætning, men med lidt hurtig hovedregning og et estimat af produktions- og driftsomkostninger i denne konkurrenceprægede branche, vil et skøn ligge på en omsætning i den ni-cifrede kategori. Således er det plausibelt, at de indgivne 176 klager repræsenterer et udsnit, der ikke engang kan måles i promille set i forhold til det reelle antal tilfredse kunder - og dem er der tilsyneladende nok af, ser man på Lux’s TrustPilot-side.
 
Antager vi, at dette er tilfældet (og det gør vi i dette indlæg; det er nullhypotesen, so to speak), er det immervæk en dårlig sag - og slet ikke noget, der burde have fanget Forbrugerombudsmandens interesse til at begynde med.
 
Men sådan gik tingene altså, og politisagen mod Lux og den omhandlende pressemeddelelse er blot kulminationen på et af de mest bemærkelsesværdige forløb undtegnede endnu har set indenfor offentlig forvaltning. Og nøjagtigt ligesom sagen mod plusbog.dk; et prima eksempel på offentlig fejldisponering af ressourcerne, man ikke kan lade være med at undre sig over, om måske er symptomatisk for institutionen som helhed.
 
Men lad os starte helt fra begyndelsen:
 
Den 10. februar 2016 bliver ledelsen i Lux kontaktet af Forbrugerombudsmanden per brev, der bekendtgør, at man har modtaget en række klager fra forbrugere i Australian og New Zealand samt Sverige, Norge og Belgien via Forbrugerombudsmandens europæiske netværk - i Danmark kendt under navnet Forbruger Europa, der ledes af Lars Arent.
 
I denne forbindelse udbeder man sig et høringssvar vedr. 7 anklagepunkter, der bl.a. går på, at Lux via internetkampagner sender varer ud til forbrugere, »som ikke har bestilt noget«, samt at »det ikke er klart for forbrugerne, hvornår der bliver indgået en aftale« - anklager som Forbrugerombudsmanden underbygger med stikprøver af Lux’ ordreflow.
 
Den 10. marts 2016 -altså præcist en måned efter- fremkommer ledelsen i Lux med et 4-sider langt høringssvar, hvor man redegør for forholdene og tilbageviser alle anklager - bl.a. med henvisning til, at man har rådført sig med lokale advokater i de pågældende lande, der alle har blåstemplet Lux’ særlige forretningsmodel, der er simpel og vel udtænkt: Når du trykker på knappen ‘BESTIL’, ja, så får du varen tilsendt.
 
Sagen kort og godt fra Lux’ side: De regler Forbrugerombudsmanden mener gælder for e-handel i Danmark, mener Lux altså ikke gælder i de pågældende markeder, som klagerne kommer fra. M.a.o. argumenterer Lux, at Forbrugerombudsmanden anskuer klagerne på et irrelevant juridisk grundlag, eftersom klagerne undergår andre juridiske regler i de pågældende lande - og så burde den sag vel være ude af verden, ikke? Det skulle man tro, men nej:
 
Næsten nøjagtigt som med historien om plusbog.dk sker der dét, at Forbrugerombudsmanden efter en rum radiotavshed (mere end 9 måneders) den 13. december 2016 pludseligt indgiver en 21-sider lang politianmeldelse til Fyns Politi mod Lux og dennes ledelse for overtrædelse af markedsføringslovens §2, §12a, stk. 1, nr.1, 3 og 6 og orienterer i denne forbindelse om, at man ønsker at udsende en pressemeddelelse herom, som man dog får mulighed for at kommentere.
 
Det lykkes imidlertid ikke ledelsen i Lux samt deres advokater at overbevise Forbrugerombudsmanden om dennes juridiske vildfarelse samt antagelsen om, at klagerne ikke giver et statistisk retvisende indtryk af Lux' generelle forretningsførelse (netop med henvisning til Lux’ enorme kundegrundlag). Således udsender Forbrugerombudsmanden uagtet føromtalte pressemeddelelse (med et par enkelte rettelser) der bl.a. bliver opfanget af BT, som -efter heftige protester fra Lux’ talsmand- dog medtager virksomhedens kommentarer til sagen.
 
Sagen er nu pisket godt op og overladt til Politiets sagsbehandling. Herfra kan altså et nyt, snørklet sagsforløb begynde, alt imens Forbrugerombudsmanden kan finde på noget nyt at tage sig til.
 
Mystery shopper Forbrugerombudsmanden fra »pikogpattervej 4«?
 
Tilbage sidder en frustreret adm. direktør i Lux, Jacob Helleberg Mathiesen, og undrer sig over sagens forløb. Han har indtil videre været tilbageholdende med at udtale sig offentligt om sagen, men i en svarskrivelse til undertegnede tager han bladet fra munden:
 
»Det er ubegribeligt, pinligt og direkte ødelæggende, at en instans som Forbrugerombudsmanden gennem elendig efterforskning finder frem til at anmelde vores virksomhed til politiet uden at have faktatjekket forholdene ordentligt«.
 
Han påpeger iøvrigt, at man gennem denne IP-adresse har sporet flere forsøg på Mystery Shopping via dubiøse profiler - ét forsøg blandt andet med den bemærkelsesværdige adresse »pikogpattervej 4«. Fuldmægtig Niels Erik Mourits-Andersen har følgende bestridt overfor undertegnede i en email, at Forbrugerombudsmanden skulle bruge falske profiler med reference til, at »IP-adressen 188.64.152.198 ikke knytter sig særligt til Forbrugerombudsmandens arbejde«.
 
Jacob Helleberg Mathiesen synes dog ikke i tvivl:
 
»Det er for mig at se hævet over enhver tvivl, at det er Forbrugerombudsmandens medarbejdere, der gemmer sig bag denne IP-adresse, der tilhører Statens IT. Hvem skulle det ellers være, der i denne 9 måneders periode har haft så travlt med at teste vores systemer? Jeg synes, det giver en interessant indsigt i, hvordan Forbrugerombudsmanden virkelig arbejder med deres sagsbehandling«, fortæller Jacob Helleberg Mathiesen, der dog mest af alt ærgrer sig over den dårlige omtale, som sagen har afstedkommet:
 
»Det er som sådan ikke et problem, at politiet efterforsker sagen, da vi ikke har noget at skjule, så det er kun skønt spildte kræfter. Men det bliver et problem, når medierne viderebringer Forbrugerombudsmandens historier, da disse overskrifter giver en selvforstærkende og belastende effekt i resten af æteren, og det virker som om, at det er dét, som Forbrugerombudsmanden i virkeligheden bevidst går efter«, pointerer Jacob Helleberg Mathiesen.
 
»Vi ønsker at drive en effektiv, stor og fuldstændig transparent virksomhed, men i stedet for at arbejde for at udvikle vor virksomhed med flere ansatte i Danmark som rundt om i verden som resultat, så er vi nu tvunget til at allokere enorme ressourcer for at dæmme op for den skade, Forbrugerombudsmanden har voldt os. Faktum er, at vi er en ukendt men særdeles stor e-commerce spiller på det globale kosmetikmarked, og derfor finder vi det på ingen måde retfærdiggjort, at vi skal meldes til politiet på så vagt et grundlag som nærværende«, slutter han.
 
De 4 store problemer
 
Forbrugerombudsmandens praksis i Lux-sagen giver -ligesom sagen om plusbog.dk- udtryk for en række forhold, der umiddelbart virker ganske problematiske omkring Forbrugerombudsmandens sagsbehandling:
 
  1. Mangel på sagsbehandling?: 9 måneders radiotavshed virker larmende mistænksomt og uhyre uprofessionelt, når man tager udfaldet af sagsbehandlingen i betragtning: Hvad er der foregået af sagsbehandling i de 9 måneder fra, at ledelsen i Lux fremkommer med et høringssvar, til at Forbrugerombudsmanden pludselig politianmelder og udstiller dem i en pressemeddelelse?
  2. Mangel på forhandling? Læser man under fanen Vision og Strategi på Forbrugerombudsmandens hjemmeside, da fremgår det som noget af det første under punktet ‘Mission', at »Forbrugerombudsmanden skal gennem forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik.« Hvor var det lige, at denne ‘forhandling' blev af i tilfældet med Lux, og hvorfor tyer Forbrugerombudsmanden i stedet til at politanmelde dem?
  3. Mangel på situationsfornemmelse? Det følger, af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip, at en myndighed uden hjemmel i lovgivningen eller (anden) saglig grund ikke må offentliggøre oplysninger om en virksomhed, der må anses for belastende for virksomheden: Hvorfor tyer til Forbrugerombudsmanden til følgende at udsende en udstillende pressemeddelelse, når sagen netop ikke er afprøvet ved en domstol, og der ipso facto ikke kan være tale om et kriminelt forhold?
  4. Mangel på proportionsfornemmelse? Også er der selvølgelig hele problematikken om Forbrugerombudsmandens proportionalitetssans: Hvorfor ønsker Forbrugerombudsmanden at øremærke først egne resourcer og siden politiets på at forfølge en sag, der vedrører et -forholdsvist- mikroskopisk antal klager?
 
Ovenstående spørgsmål er ikke kun afgørende for at forstå, om Forbrugerombudsmanden har levet op til Markedsføringslovens §3 -der omhandler Forbrugerombudsmandens Tilsyn- i sagen vedr. Lux og fsva. plusbog.dk, men også ift. spørgsmålet om det følger af en generel tendens eller sågar systematisk proces i Forbrugerombudsmandens virke.
 
Er der tale om, at sidstnævnte skulle være tilfældet, sætter det spørgsmålstegn ved hele tilliden til Forbrugerombudsmanden som institution. Og således gik jeg -med yderligere blod på tanden- i gang med min indledende forundersøgelse af de seneste to års politianmeldelser foretaget af Forbrugerombudsmanden.
 
5 sager hvor Forbrugerombudsmanden fejlede
 
I perioden 1.januar 2015 - 1. marts 2017 (26 mdr.) udsendte Forbrugerombudsmanden 109 pressemeddelelser, hvoraf 24 af disse vedrørte politianmeldelser af virksomheder, hvor der samlet er anmeldt 39 virksomheder; i alt 39 sager.
 
Der er uhyre mange interessante imellem, som jeg gennem 2017 ser frem til at dykke ned i via aktindsigt. Indtil da vil jeg her -som en smagsprøve for Kommunikationsforums læsere- kort fremlægge 5 sager, der alle -på lige linje med sagen vedr. Lux og plusbog.dk- bærer vidnesbyrd om voldsomt overproportionerede og -snart sagt- hysteriske overreaktioner.
 
J. nr. 15/02140 ang. Zalando (04/03/16)
 
Zalando har efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i 173 tilfælde overfor 18 klagere overtrådt markedsføringslovens forbud mod spam. 16 af klagerne har oplyst, at de aldrig har givet samtykke til at modtage reklamemails fra Zalando, mens 2 har fortalt, at de fik tilsendt reklamer, selvom de havde trukket deres samtykke tilbage.
 
Zalando er uden sammelingning den største webshop på det danske marked, hvorfor de udsender ekstremt mange mails. Her har man grundet en teknisk fejl udsendt mails til relativt få forbrugere. Zalando har beklaget fejlen, medvirket til sagens oplysning og straks stoppet udsendelsen af mails til de berørte forbrugere.
 
En påtale eller lign. havde været mere end rigeligt, da intet tyder på, at Zalando bevidst har brudt markedsføringsloven. Alligevel vælger Forbrugerombudsmanden at politianmelde og udstille virksomheden i en pressemeddelelse, hvilket bl.a. leder til et indslag hos Børsen.
 
J. nr. 15/04128 ang. Telenor (14/12/15)
 
I denne sag politianmelder Forbrugerombudsmanden teleselskabet Telenor for ikke at have oplyst mindsteprisen i sin markedsføring af et mobiltilbud: I annoncer, der blev vist på forbrugernes tablet eller mobiltelefon, oplyste Telenor om prisen på mobiltelefonen, gebyret forbrugerne skulle betale for at oprette abonnementet, udbetalingen samt hvad abonnementet kostede hver måned - men ikke den samlede pris (mindsteprisen) for hele bindingsperioden.
 
Telenor har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de manglende oplysninger skyldtes en teknisk fejl, hvorfor mindsteprisen kun manglede på tablet- og mobilversioner, men dog fremgik korrekt i deres øvrige markedsføring.
 
Telenor er en af landets største teleudbydere, hvorfor de kører tusindvis af annoncer årligt. I dette tilfælde har lovpligtige oplysninger -grundet en teknisk fejl- manglet i annoncer vist på tablet og smartphones. På alle andre medier har annoncerne opfyldt dansk lovgivning. Her er der tydeligvis tale om menneskelige og tekniske fejl, og fra Telenors side beklager man.
 
Her ville en påtale eller lign. igen være rigeligt, men alligevel vælger Forbrugerombudsmanden at politianmelde og udstille Telenor i en pressemeddelelse, hvilket bl.a. leder til et indslag hos DR.
 
J. nr. 13/12641 ang. Imerco (11/11/15)
 
Imerco havde i perioden fra den 28. april 2014 og frem til 8. september 2014 på virksomhedens hjemmeside markedsført en hvid KitchenAid røremaskine til 2.999,95 kr. med en angivet førpris på 4.399,95 kr. Efter 8. september 2014 nedsatte Imerco røremaskinen yderligere til 1.999,95 kr. Stadig med angivet førpris på 4.399,95 kr. Tilbuddet blev slettet på hjemmesiden ved udgangen af oktober 2014.
 
Forbrugerombudsmanden vurderer, at Imerco efter 8. september 2014 ikke længere kunne angive en førpris på 4.399,95 kr., men i stedet skulle have oplyst en førpris på 2.999,95 kr., hvorfor markedsføringen derfor var vildledende og i strid med markedsføringsloven.
 
Imerco markedsfører årligt flere tusinde tilbud, og her har man lavet en fejl vedr. førpris, der i den grad er forståelig, da varen tidligere har kostet dét, førprisen er nævnt til at være. Man beklager fejlen og tilbyder tilmed, at kunder kan ophæve handlen, såfremt man ønsker dette. Her er det selvsagt ikke nødvendigt at politianmelde Imerco, men alligevel vælger Forbrugerombudsmanden at politianmelde og udstille Imerco i en pressemeddelelse, hvilket bl.a. ledte til et indslag hos Jyllands-Posten.
 
Ifølge adm. direktør Frederik Oluf Brønnum, Imerco, er der tale om en simpel fejl. »Vi beklager, at er der sket en fejl i vores prismarkedsføring. Det var Forbrugerombudsmanden, der gjorde os opmærksom på fejlen, og vi rettede den med det samme«, udtalte denne overfor Jyllands Posten, og gjorde samtidigt opmærksom på, at såfremt der er kunder, der ønsker at ophæve handlen, vil Imerco gerne imødekomme det. De kunder, der har købt køkkenmaskinen fra den 8. september 2014 og frem til 28. oktober 2014 kan derfor aflevere køkkenmaskinen og få deres penge igen, hvis de kontakter dem indenfor 14 dage.
 
J. nr. 14/03510 ang. Jem & Fix (25/06/15)
 
Jem & Fix reklamerede i perioden 2009 til april 2014 i flere husstandsomdelte reklameaviser med, at forbrugerne kunne købe drivhusmodellen ”Halls Populær 86” til en pris på 1.995 kroner ekskl. leveringsomkostninger. Men Jem & Fix undlod at oplyse om, at forbrugerne ud over selve prisen på drivhuset altid skulle betale 599 kroner i fragt. Forbrugerne kunne nemlig ikke hente drivhuset i butikken eller på anden måde undgå fragtudgiften. Da Jem & Fix kendte fragtprisen på forhånd, vurderer Forbrugerombudsmanden, at det er vildledende og i strid med markedsføringsloven, at fragtprisen ikke blev oplyst sammen med kontantprisen i tilbudsavisen.
 
Jem & Fix har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at byggemarkedet har taget sagen til efterretning og fra april 2014 har ændret praksis, så fragtprisen nu er oplyst i tilbuddet.
Herudover har Jem & Fix oplyst, at det tydeligt fremgik, at der var tale om en bestillingsvare, som skulle leveres til forbrugerens adresse, idet der i tilbudsavisen var angivet »ekskl. leveringsomkostninger«. Og forbrugerne kunne se fragtprisen, når de bestilte drivhuset på nettet.
 
Det er tydeligt, at Jem & Fix naturligvis har handlet i god tro, ligesom der i annoncemateriale tydeligt bliver gjort opmærksom på, at prisen er ekskl. levering. Jem & Fix har efter Forbrugerombudsmandens henvendelse ændret praksis, således at leveringsomkostninger nu bliver annonceret sammen med prisen på varen. Dette afholdt dog ikke Forbrugerombudsmanden i at politianmelde Jem & Fix og følgende udstille disse i en pressemeddelelse, hvilket bl.a. ledte til et indslag hos Jyllands-Posten.
 
»Det er vi nødt til at tage til efterretning, men vi har ikke været klar over, at reglerne var sådan, og vi synes, at det er en meget stor bøde, når man sammenligner med størrelsen af de bøder, der gives for gentagne gange at vildlede med før-priser og spar-budskaber. For det er jo slet ikke noget i den retning, vi er ude i her«, udtalte salgs- og indkøbsdirektør Claus Petersen, Jem & Fix.
 
J. nr. 14/03084 ang. TDC (20/04/15)
 
TDC ringede til tre forbrugere med tilbud på produkter. Forbrugerne klagede til Forbrugerombudsmanden, da de ikke havde givet samtykke til at blive ringet op.
TDC har oplyst, at den ene forbruger havde givet samtykke til at blive ringet op i forbindelse med deltagelse i en ”kanal-afstemning”, mens den anden gav samtykke, da han i en TDC-butik fik udleveret et sim-kort. Begge forbrugere har afvist TDC’s forklaring. I det tredje tilfælde markedsførte en telefonsælger fra TDC produkter over for en kvinde, selvom det ikke var hende, men hendes mand, der havde givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk.
 
TDC er landets største teleudbyder, hvorfor de kontakter utallige kunder hvert år. Her er der tale om 3 forbrugere, der har indgivet klage. TDC oplyser, at de har permission til at kontakte alle 3 forbrugere, hvilket 2 af disse nægter at have givet. Her er det naturligvis TDC, der har ret, og de 2 forbrugere erindrer nok ikke, at de har givet permission. I det sidste tilfælde markedsførte TDC produkter over for en kvinde, der ikke havde givet permission - det havde hendes mand derimod.
 
Alt dette afholdte dog ikke Forbrugerombudsmanden fra at politianmelde TDC og følgende udstille dem i en pressemeddelelse.
 
Måske lidt for stålsat?
 
At man som virksomhed bliver slået i hartkorn med ord som ‘spam’, ‘ulovligt’ og ‘politi’ i overskrifterne hos nogle landets mest toneangivende medier, vil jeg fra et PR-fagligt standpunkt gerne skrive under på kan være af voldsom betydning for image og troværdighed - og potentielt af skadelig virkning på både toplinjen og bundlinjen i selv de mest solide detailvirksomheder.
 
Forbrugerombudsmandens forsvar er, at man ønsker at »informere andre virksomheder om, hvad man ikke må, og informere forbrugere om deres rettigheder«, og ét er, hvis dette sker med udgangspunkt i sager, hvor det bevisligt kan dokumenteres, at handlingerne er udtryk for signifikant dårlig forretningsførelse hos virksomheden holistisk set. Noget andet er derimod, hvis beviserne kun strækker til at kunne påvise enkeltstående tilfælde uden proportionsmæssig sammenhæng med virksomhedens øvrige forretningsførelse, hvilket umiddelbart virker til at gøre sig gældende med sagerne vedr. både Lux, plusbog.dk, Zalando, Telenor, Imerco, jem & fix og TDC: De er alle sammen velproportionerede detailvirksomheder med et seks- eller syvcifret antal kunder, hvorfor selv et trecifret antal uafhængige klager må siges at være relativt, ganske få.
 
Det ikke sagt, at der ikke kan ske fejl. MEN:
  • Siden hvornår er det blevet Forbrugerombudsmandens praksis, at bruge samfundets ressourcer på at efterforske småproblemer?
  • Siden hvornår er det blevet Forbrugerombudsmandens praksis at sende småproblemer videre til politimæssig efterforskning og derved bruge samfundets ressourcer dobbelt?
  • Og siden hvornår er det blevet Forbrugerombudsmandens praksis at udhænge private virksomheder i pressemeddelelser, der i bund og grund omhandler ligegyldigheder?
Det vides ikke præcist, omend indtrykket er, at Forbrugerombudsmandens klapjagt på småsyndere er intensiveret markant siden Christina Toftegaard Nielsen overtog ledelsen med institutionen i 2015.
 
Hun beskrives af Berlingske som en »stålsat og kontant vagthund«, og i portrættet af hende fremgår det endvidere, at »hun skal være parat til at smide fløjlshandskerne, når danske virksomheder tester og overtræder reglerne. Det er en rolle, der ifølge tidligere kolleger og samarbejdspartnere vil være naturlig for Christina Toftegaard Nielsen, der aldrig har været konfliktsky.«
 
Sidstnævnte karakteristik har dog ikke været afspejlet i sagen om Lux, hvor den eneste personlige kontakt ledelsen og advokaterne har haft med Forbrugerombudsmanden har været gennem fuldmægtig Niels Erik Mourits-Andersen. Faktisk har Christina Toftgaard Nielsen ikke vekslet så meget som en linje med Lux på egen hånd, og Jacob Helleberg Mathiesen genkender plusbog.dks karakteristik af en meget fraværende embedsmand, udtaler denne i en mail til undertegnede:
 
»Det tragikomiske i denne sag er at et simpelt møde -hvor vi helt åbent kan vise vores forretningsmetoder- med stor sandsynlighed ville have betydet en bedre forståelse for vor forretning og ingen anmeldelse være foretaget. Vi har flere gange rettet henvendelse til Forbrugerombudsmanden med henblik på et møde, hvortil denne ikke engang har svaret.«
 
Forbrugerombudsmandens mangel på interaktion kan også undertegnede skrive under på: Efter tilsendelse af førnævnte orientering af 8. marts omkring min undersøgelse af Forbrugerombudsmanden har jeg selv intet hørt.
 
Men mon ikke, man kunne forvente en reaktion ovenpå nærværende forundersøgelse?
 
Man kan i hvert fald kun håbe, eftersom jeg i den kommende tid planlægger at udvide min research og følge op med flere dybdegående artikler omkring sagsbehandlingen hos Forbrugerombudsmanden via både aktindsigt og research blandt andre forulempede virksomheder.

Giv din stemme

53 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.