Bodil Andersen
Anders Høj Eggers
Charlotte Staffeldt
Bolette Olsen
Lene Rosenmeier
Casper Christoffersen
Rebecca Bergman
Allan Ivan Kristensen
Anita Pedersen
karin therese teilbrand
Lisbeth Jansson
Malene Frei
Jette Mikkelsen
RAsmus Blidegn
Monica Blegvad
Casper Trolle
Rebekka Bloch - Sørensen
Heidi Høegh Hansen
Signe Løntoft
Erik Rosenberg
Gitte Skou Jørgensen
Mette Feldberg
Brian Hetland
Lise Søderberg
altfor kreativ
Carina Wetlesen
Nene La Beet
Nene La Beet
Information professional
BA Science (information science)
Tlf. 45797910 / 26181511
Karma: 107 (?)

drømmer om at alle gad tale nogenlunde pænt til hinanden.

Oprettet på K Forum: mandag 29. juni 2009
fredag d. 8. oktober 2010
1 693
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (1)

Hanne Klintøe

Twitter er ikke relevant for mig arbejdsmæssigt og privat har jeg ikke tid

 

Det hører jeg ofte. Det undrer mig lidt, for blandt mine “Twitter-venner” er stort set alle erhverv repræsenteret og mange af dem gør storartet reklame for deres produkt, deres brand, deres virksomhed, ja, nogle gange endda for hele deres branche. Ellers gad jeg jo ikke følge dem!

Først må man naturligvis slå fast, at som med så meget andet udadvendt kommunikation/reklame, så er flertallet elendige til det. Gabende kedelige, smagløst selvpromoverende eller indforståede på den dér trættende måde... Men bare fordi flertallet er miserabelt dårlige til det, er det vel ikke nogen grund til at lade være! Så meget større er chancen for at stråle.

Jeg har været på Twitter i ca. 18 måneder og var meget modvillig, da jeg allerede syntes Internettet slugte for meget af min tid. Men på det tidspunkt boede jeg i England, og jeg var ærligt talt lidt ensom, da familie og naboer ikke sådan helt delte mine livsanskuelser og interesser. Rent fagligt var jeg også lidt ked af udelukkende at oversætte, men vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle gribe en udvidelse af biksen an, når jeg ikke kendte en sjæl. Jeg besluttede derfor at give Twitter en chance.

Det var det bedste, jeg kunne have fundet på! Den første måneds tid famlede jeg lidt i blinde, men valgte at følge nogle web-kendisser og nogle journalister fra The Guardian, som virkelig er fremme i skoene, sådan rent digitalt. Gennem deres konversationer fandt jeg mere “almindelige mennesker” at følge. Jeg fokuserede benhårdt på folk i England og særligt i London og omegn og fulgte kun ganske få særligt interessante i USA, Australien, Danmark, Sverige.

Allerede efter få måneder traf jeg mit første Twitter bekendtskab IRL (ja, ja, med 140 anslag bliver man hurtigt skrap til forkortelser. IRL=In Real Life). Det var en BBC journalist på min egen alder, som tilfældigt opdagede, at vi boede tæt på hinanden. Hun blev senere min indgang til et netværk af selvstændige kvinder, som jeg kom til at undervise i brugen af Facebook og Twitter - både i form af workshops og en-til-en.

Blandt mine engelske Twitter-favoritter, hvoraf jeg vel efterhånden har mødt 20-25 stykker IRL, er journalister, magasin-skribenter, manuskriptforfattere, (udgivne) forfattere, en reklamedirektør, et par bibliotekarer, nogle forlæggere, et par håndfulde fotografer, grafikere, tekstforfattere og oversættere (ikke så mærkeligt), nogle universitetslektorer, en chef i indenrigsministeriet, nogle læger, en psykolog, et par jurister og en Deloitte konsulent.

Hvad de har tilfælles er, at de ikke kun twitter fagligt men også personligt. Her er det vigtigt at understrege forskellen mellem privat og personligt. Privat er, når man skriver om problemerne med ex-manden, opgøret med veninden eller skænderiet med svigermor. Personligt er, når man fortæller om sine oplevelser på en spadseretur, et museumsbesøg, på jobbet, som forbruger. Mange evner faktisk at skridte frem og tilbage over den linie uden nogensinde at blive kvalme eller kedelige, men bestemt ikke alle.

Den Deloitte konsulent, jeg følger, twitter alt muligt fra sin hverdag - ikke mindst fra hendes lange commute hver dag. Hun er sindssygt sjov og kaster det mest forsonende lys over Deloitte som virksomhed. Hun skriver aldrig noget om sit arbejde - men henviser altid til det som “corporate-land”. Forfatterne twitter meget, ikke mindst med hinanden, om skriveblokeringer, frustrationer over deadlines, beder om hjælp til research, lufter en vending, som de er i tvivl om. Forlæggerne twitter om nye bøger, anmeldelser, de twitter konkurrencer, hvor man kan vinde en bog, job-annoncer etc., men også mere hverdagsagtige betragtninger fra børnenes skolegård, London Underground, den lokale coffee shop.

Journalisterne twitter breaking news, sjove, skæve artikler etc. Også fra konkurrenterne. Og her er vi fremme ved noget vigtigt, hvor får-twitterne skilles fra bukke-twitterne: For det er jo ALDRIG rigtigt, at kun ens egne produkter er værd at omtale. Og det er helt ligegyldigt, hvilken branche man er i. Så ros da for pokker konkurrenterne, når der er noget at rose for! Tror du virkelig, du får mindre business eller solgt færre varer af den grund?

Hvis din virksomhed ikke har en politik for Facebook og Twitter, skulle du måske finde et andet sted at arbejde... Nej, spøg til side, de skal skynde sig at få en. Følg den. Og hvis den er “for stram”, skal du da udfordre den. Men ikke ved at twitte om din åndssvage chef. Det er altså ikke særlig begavet!

Det måske vigtigste råd, når man skal twitte helt eller delvist på vegne af sin arbejdsplads, er aldrig at være negativ eller fordømmende. Hvis ens arbejdsplads er OK med, at man skilter med sin politiske holdning, så kan man da godt gøre det, men her bør man stadig gå efter bolden snarere end Lene Espersen. Hov. Ellers er mormor-mottoet: “Hvis du ikke har noget pænt at sige, så ti dog stille” stadig klogt at følge. Det er jo ikke det samme, som at man ikke kan være kritisk.

Mere lavpraktisk kan man, som “erhvervs-twitter”, følge en række nøgleord, produktnavne, firmanavne, etc. i særlige grupper, så man altid ved, hvad der tales om inden for ens branche. Det kan være lidt af en øjenåbner. Som et eksperiment fulgte jeg i en periode supermarkedskæden Sainsbury’s og så alle de tweets, hvori navnet indgik. Havde jeg været Sainsbury direktør, ville jeg være blevet meget glad. Langt over halvdelen af de tweets, hvori “Sainsbury’s” indgik, var produktanbefalinger, ofte med direkte henvisning til varenavn og pris, som folk gerne ville dele med deres Twitter-venner. Lidt færre var der af typen “vi mødes foran den-og-den Sainsbury’s” og allerfærrest af klagerne.

Jeg vil gerne høre om dit arbejde og dit produkt. Men kun hvis du er sjov og/eller interessant, når du fortæller om dem. Og jeg vil faktisk også gerne høre om dine oplevelser uden for corporate-land, dele dine børns sjove bemærkninger og få en fantastisk madopskrift eller se, hvordan det ser ud, når solen går ned i din baghave. Mødes vi på Twitter?

@labeet

Folk, der anbefaler 'Twitter er ikke relevant for mig arbejdsmæssigt og privat har jeg ikke tid'

Hanne Klintøe
Hanne Klintøe - Essentiel læsning for twewbies og tweptikere.
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (0)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook