Bodil Andersen
Anders Høj Eggers
Charlotte Staffeldt
Bolette Olsen
Lene Rosenmeier
Casper Christoffersen
Rebecca Bergman
Allan Ivan Kristensen
Anita Pedersen
karin therese teilbrand
Lisbeth Jansson
Malene Frei
Jette Mikkelsen
RAsmus Blidegn
Monica Blegvad
Casper Trolle
Rebekka Bloch - Sørensen
Heidi Høegh Hansen
Signe Løntoft
Erik Rosenberg
Gitte Skou Jørgensen
Mette Feldberg
Brian Hetland
Lise Søderberg
altfor kreativ
Carina Wetlesen
Nene La Beet
Nene La Beet
Information professional
BA Science (information science)
Tlf. 45797910 / 26181511
Karma: 107 (?)

drømmer om at alle gad tale nogenlunde pænt til hinanden.

Oprettet på K Forum: mandag 29. juni 2009
tirsdag d. 21. juni 2011
1 520
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (1)

Ole Palnatoke Andersen

Fra udsalgsannonce til hjemmeside

 
Der står (næsten) altid en webadresse i bunden af en avisannonce. For det skal der jo. Men sørger firmaerne egentlig for, at der er overensstemmelse mellem deres hjemmeside og deres annoncering i fx aviser? Det eksperiment gjorde jeg i dag med samtlige annoncer i Politiken. Jeg slog annoncerne op på både en smartphone og på computeren. Ligeledes har jeg checket alles tilstedeværelse på Facebook og Twitter. Lad mig sige det med det samme, Twitter var en nitte.

Man kan naturligvis diskutere om det faktum, at flash-hjemmesider ikke kan ses på IPad og IPhone, men altså godt på andre smartphones og tablets, skal afholde nogen fra at bruge Flash, der er jo trods alt flere, der har en Android-baseret telefon. Men man kan ikke diskutere,  at det er møgirriterende at sidde i toget og vente på, at telefonen skal loade en tung flash-side, når det nu er information om et udsalg eller en rejse, man er ude efter.

Under dette eksperiment har jeg fået bekræftet min forestilling om, at der ofte er ringe sammenhæng mellem firmaers annoncering, deres hjemmeside og målgruppens adfærdsmønster.

For at starte med det positive, så er der virkelig flot overensstemmelse mellem Magasins udsalgsannoncer, den lethed hvormed deres side loader på en (hvilken som helst) smartphone og selve hjemmesidens indhold, hvor man effektivt bliver gjort opmærksom på, hvad der er på udsalg. Også deres Facebook side er fuldt opdateret. Det samme gælder hæderkronede Troelstrup, der sågar brillierer med en QR-kode på hjemmesiden, så man kan få alle tilbudene lige ned på smartphonen. De kunne dog godt have smidt den QR-kode ind i annoncen også!

Det samme kan man desværre ikke sige om Illums Bolighus, der ellers har hele to udsalgsannoncer i dagens avis. Hjemmesiden kan godt ses på smartphone, men den afspejler overhovedet ikke udsalgsannoncen! Faktisk kan man slet ikke se noget om udsalget på hjemmesiden. Kan Illums Bolighus slet ikke forestille sig, at man gerne lige ville se lidt nærmere på udsalgstilbudene, inden man begiver sig på den besværlige og vejarbejdstyngede tur til indre by? Slår man dem op i Facebook bliver man deprimeret. Prøv selv.

Så er der rejsebureauet Dagama Travel, der har en stor annonce for en rejse til Vietnam. Deres hjemmeside nævner slet ikke denne rejse på forsiden. Klikker man på tilbud, er rejsen til Vietnam ikke til at finde. Billedserien på forsiden kan ikke ses på IPad/IPhone. Der er en glad “Mød os på Facebook”, hvor der så ingen aktivitet har været siden oktober.

Og så er der Lindens.dk, der slet ikke skriver hjemmesiden i annoncen, men blot en e-mail i en annonce for en meget eksklusiv stol. Lindens er der da vist aldrig nogen, der har hørt om, men Duxiana-butikken i Gothersgade kender vi jo godt. Og det er altså den, der annoncerer, hvilket man først finder ud af, når man har søgt lidt frem og tilbage i Google. Tja.

Jeg har gemt “den bedste” til sidst. Det er Bitte Kai Rand, der annoncerer udsalg fra i morgen. Det er i reglen et meget attraktivt udsalg, så der er god grund til at annoncere det. Går man til hjemmesiden, kommer man til en side, der er typisk for modebranchen. Meget smart og “flashy”, men med meget lidt konkret indhold. Fx står der ikke ét eneste ord om udsalget. Og søger man efter Bitte Kai Rand på Facebook bliver man forvirret, men ikke på nogen måde oplyst. Bitte Kai Rand har et stort og trofast publikum, som helt sikkert ville elske at følge dem på Facebook og være de første til at høre om udsalg og nye kollektioner. Men den mulighed for reklame benytter man sig altså ikke af, selvom det må være utroligt meget nemmere end at opdatere den smarte hjemmeside og ville nå ud til mange flere end firmaets nyhedsbrev.

Når man annoncerer for kostbare rejser, dyre møbler eller tøj i den lidt mere eksklusive og modne ende, og vælger at annoncere i dagblade, som vi jo alle kender læserdemografien på, så er det fair at antage, at avisen læses ved morgenbordet, i toget eller i sofaen om aftenen og altså ikke, mens man sidder ved computeren, men mens man har sin smartphone inden for rækkevidde. Ja, nogen læser endda avisen deres smartphone eller på IPad. Andre avislæsere er endda så interesseret i produktet, at de husker annoncen til senere og checker på computeren. Og så er det altså lidt fjollet, at man ikke tager sine kunder ved hånden og blidt leder dem på vej, men nærmest gør nar af dem, fordi de gør sig den ulejlighed at klikke sig ind på hjemmesiden eller at søge dem på Facebook.

Kom nu ind i kampen, venner!

Folk, der anbefaler 'Fra udsalgsannonce til hjemmeside'

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (0)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook