Nana Holm Green


Nana Holm Green

Nana Holm Green

Karma: 5 (?)

Nej, 93 % af kommunikationen sker IKKE via kropssproget

Hvis du har særlige kompetencer inden for et fag, så ved du sandsynligvis hvor irriterende det er at se faget forenklet til tre eller fem punkter, en tommelfingerregel eller andre meget enkle fremstillinger. Indrømmet – punktopstillinger og forenklinger gør det lettere at sælge budskabet og de er i et vist omfang nødvendige for at nå ud, men desværre forsimpler de også ting – og kan udvikle sig til direkte misvisende myter.

Myten om at hovedparten af kommunikationen ligger i kropssproget

Myten om kropssprogets dominerende betydning bliver præsenteret i mere eller mindre faste procentsatser, men som regel angives det at mere end 80-90 % af det, vi kommunikere, sker igennem kropssproget. I de mest præcise præsentationer fordeles det således at 55 % er knyttet til kropssproget, 38 % til stemmen og de sidste sølle 7 % af det vi kommunikerer har med ordene at gøre.

Myten har sin baggrund i reelle forskningsresultater gjort af Albert Mehrabian, men igennem forenkling og forvanskning, så er forskningens resultater blevet til en regel der gælder for al kommunikation. Der bliver ikke taget det vigtige forbehold at det er i særlige kommunikationssituationer at man kan dele kommunikationen op i disse procentangivelser.

Et eksempel på hvordan myten om kropssprogets betydning og dens procentangivelser ukritisk formidles videre kan bl.a. ses i Telenors TV-reklamer. Den linkede udgave her er svensk, men samme reklamer kunne ses i Danmark.”Vidste du at kropssproget står for 55 % af kommunikationen mellem mennesker …”

Generelt er mange udsagn om kropssprog stærkt forenklede – måske fordi vi gerne vil have et svar der gælder i alle henseender? En nem løsning og afkodning. F.eks. det kendte eksempel med at korslagte arme betyder at personen er afvisende. Som Max Atkinson også fremhæver (i sin bog “Lend Me Your Ears”) så kunne det være at personen frøs lidt eller trængte til en anden siddestilling og savnede et armlæn?!

Hvad der er kan være et tegn på en afvisende holdning bliver til den eneste rigtige afkodning af kroppens adfærd. Hvis vi tillægger kropssproget for stor vægt, så får vi virkelig problemer med vores kommunikation – for så skal vi alene være fokuseret på hvordan vi står, går og gestikulerer – og så er der ikke meget plads til at være fokuseret på budskabet. Samtidig med at vi kan få alle mulige slags signaler fra dem vi taler til – og hvis lokalet er lidt koldt, så kan vi tro at folk i salen er afvisende og helt unødvendigt vælge en defensiv tilgang til det vi har på hjertet.

Opdelingen i kropssprog, stemme og ord mangler også væsentlige elementer som f.eks. ethos – talerens troværdighed. Hvad synes den/de andre om dig inden du taler? Og pudsigt nok siger eksemplet med denne myte mere om argumentation end om kropssprog. Tankevækkende er det at myten har fået så godt et fodfæste blandt kommunikationsfolk – det må bl.a. tillægges at det gøres igennem en påstand om videnskabelige belæg.

Creativity Works har lavet en fin video, der enkelt og klart viser hvorfor denne myte ikke holder – og kort fortælle hvad den oprindelige forskning var baseret på.

Ligesom en fængende indpakning af budskabet – som i dette tilfælde en enkel, humoristisk og informativ video – har væsentlig betydning, så har stemme og kropssprog det også for det personligt leverede budskab. Indhold og form hænger sammen og vælger du alene at træne din personlige fremtræden uafhængig af hvad du har på hjertet, så kan din arbejdsindsats nemt vise sig at være forgæves. Når du går hjem fra et kursus i stemmetræning eller personlig fremtræden, så skal du viden at ordene som bruges til at formidle budskabet har også stor relevans.

Der er brug for at tænke helhed og sammenhæng mellem de elementer der udgør formen og de elementer der udgør indholdet – og at bruge Albert Mehrabians forskning på de præmisser den er lavet.

Du kan se videoen her.

Tagged: form og indhold, kommunikationsmyter, non-verbal kommunikation, verbal kommunikation

Giv din stemme

12 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Studentermedhjælper

Frist: 27. november

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.