Mikkel deMib Svendsen


Mikkel deMib Svendsen

Tlf. 22270710

Karma: 43 (?)

Forfatter:

1


artikler

189


indlæg

Oprettet på Kforum: lørdag 23. januar 2010

Om

Jeg har altid arbejde med kunst, kultur og kommunikation. Da jeg var helt ung troede jeg, at jeg skulle være fotograf eller rockstjerne. I første omgang blev det fotograferingen, som jeg kastede mig over. Jeg arbejde nogle år, som fotograf-assistent for nogle af byens dygtige reklamefotografer. Jeg lærte meget af det, men pludselig fik jeg muligheden for, at kaste mig over musikbranchen og startede som 19-årrig min første virksomhed - et pladestudie, med min næsten ligeså unge partner Peter Meldgaard.
 
Håbløst projekt, sagde de fleste. Det var det nok også. Vi lånte i 1986 250.000 kr. til 18,5% i rente og kastede os i blinde ud i projektet. Vi var helt grønne!
 
Men for at gøre en lang historie kort, så gik det faktisk meget godt. Vi drev Teen Town Studio sammen i næsten 13 år, vi fik etableret et navn som det førende studie indenfor den dengang spirende club-scene - med hip-hop, dance og club musik. Vi lavede masse af store internationale produktioner, vandt priser, vi tjente penge og voksede men valgte (heldigvis) at trække os ud af markedet inden det helt kollapsede få år efter.
 
I den sidste halvdel af 1990'erne var musikbranchen ved at dø. Samtidig var det der Internet dukket op og det var spændende. Så på et tidspunkt valgte jeg, at skifte karriere og kaste mig over internettets lyksaligheder. 
 
Jeg startede fra bunden, kodede mig igennem bjerge af kedelige HTML-sider, men fik hurtigt en særlig interesse for søgemaskiner. Jeg undrede mig, som så mange andre både dengang og nu over, hvorfor det var de andres hjemmesider der dukkede op i søgemaskinerne, når man søgte, og ikke mine. 
 
Jeg fandt hurtigt ud af, at der ikke eksisterede ret mange mennesker i hele verden, der virkelig forstod hvordan søgemaskinerne fungerede og derfor, hvordan de kunne påvirkes for egen vindings skyld. Jeg kastede mig derfor sultent over området og fik hurtigt etableret et godt internationalt netværk med de få folk, der dengang vidste noget om søgemaskiner. Det var ægte pioner-dage. 
 
I de efterfølgende år arbejdede jeg mere og mere med søgemaskiner. De første virksomheder, som ønskede rådgivning om søgemaskiner dukkede op lige før årtusindskiftet. Jeg skrev min første bog om SEO i 1998 og jeg brugte i de år meget tid på at besvare spørgsmål og være ordstyre på verdens dengang eneste SEO-debat: Search Engine Forums.
 
Der er siden da kommet 6 bøger mere til – de 2 første selvudgivet og de 4 sidste via mit amerikanske forlag på Amazon. Jeg har holdt flere hundrede foredrag i USA, Europa og Mellemøsten om SEO – lige siden de første konferencer omkring år 2000 dukkede op, og gør det stadig.
 
Jeg har siden jeg åbnede min første virksomhed i 1986 været med til at starte og drive 10 andre virksomheder i både Danmark, England og USA. Nogle er gået godt, andre er gået mindre godt, men fælles for dem alle er, at de har været drevet ret konservativt (nogle vil sige gammeldags), så der har aldrig været store lån eller kreditorer, der mistede penge, hvis vi valgte at lukke noget ned.
 
Heldigvis er det meste, og vigtigste, gået godt.
 
I dag er jeg medstifter, direktør og partner i bureauet Waimea Digital, som blev etableret i efteråret 2014. Vi rådgiver store og små virksomheder, om markedsføring i søgemaskiner og sociale medier.
 
 
 
 

Artikler

 
Mandag 5. oktober 2015
1

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.