Jamendog - tak for svaret, Mikkel, jeg er beæret :)

Jeg har faktisk godt hørt noget lignende før, og det undrer mig en hel del, må jeg indrømme.
Altså, det er klart, at man kan de ting, som du beskriver, og det er tydeligvis noget, der bli'r gjort - men rent marketing-mæssigt forekommer det mig at være noget af det mest u-rentable, jeg nogensinde har hørt om.

Det svarer ret nøje til at erstatte en kampagne, hvor man husstands-omdeler 50.000 reklamer, med 10 personer, der læser reklamen højt (eller på anden vis refererer dens indhold) til deres 20 nærmeste bekendte. Jo, feedback er meget lettere at få, og det kan godt ligne at der er mindre spild (og i hvert fald mindre papir i skraldespandene), men selv med en tårnhøj succes-rate står ressource-forbruget jo ikke i forhold til udbyttet...:
- lad os sige, at 1-2% af de 50.000 reklamer fører til et salg - det er 500-1000 salg. Lad os så sige, at model 2 deroppe har en større succes-rate, fordi "brand-ambassadørerne" er mere troværdige, lad os sige 20%. Det giver 40 salg i første bølge.

Nu ved jeg godt, at idéen er at første bølge så også skal blive brand-ambassadører og sælge varen videre til deres 20 gange 20 venner, og så fremdeles (jeg har ikke regnet med, at hver rammer 200 eller 300 mennesker, selvom man sagtens kan have så mange venner på FB; det er ikke realistisk at kalde dem alle egentlige venner, og dermed falder sandsynligheden for, at man kan påvirke dem som "PR-frivillig", drastisk) - men det kan man hverken garantere, de gør, eller analysere på, om de har gjort.
Derfor smider man altså sine PR-ressourcer efter noget, der er nedskaleret, langsomt og umuligt at vurdere succes'en af - og så er man endda nødt til at have personer som dig, Mikkel, til at sidde og gøre det her, at interagere med firmaets venner, for vi kender godt automatiske bots på nettet, og selv hvis FB lod sig penetrere af automatik (hvad de kæmper mod med næb og klør, kan jeg forstå), ville man øjeblikkeligt miste sin troværdighed hvis man blev taget i at bruge den slags.
Og der er grænser for, hvor stort et netværk én FB'er kan opretholde på troværdig måde.


(tallene deroppe er skud fra hoften, men skal afspejle forskellen i størrelsesorden mellem hvor mange modtagere klassiske reklameformer har, og hvor mange man kan nå gennem FB og andre SNS'er)

Der findes heller ikke mange virksomheder, der kan leve af det forsvindende lille antal kunder, det kan lade sig gøre at have en relation til (og slet ikke hvis staben skal forøges med én Facebook'er pr. 200 eller 500 kunder eller så).

Jeg har en skummel mistanke (se mit profilbillede... jeg er bare skummel ;) om, at det handler om netop feedback - at glæden ved at opleve noget, der næsten ikke er til at skelne fra virkelig, menneskelig reaktion og interaktion på sit ellers ansigtsløse arbejde som PR-person, ganske enkelt (og forståeligt) overskygger det faktum, at dén form for PR simpelthen ikke kan betale sig... verden er jo gået hen og blevet ret fikseret på personer, ikkesandt? - også på os selv som personer.

Jeg siger ikke, at vi bare skal fortsætte med at husstandsomdele (på mit jobz bruger vi stort set ikke traditionelle reklame-midler), men jeg tror, vi skal være mere kritiske i, hvad for vogne vi hopper med på - også selvom der står "web 2.0" på siden...

Hov, Mikkel, skriver jeg - sorry, Mikael, jeg skal nok pudse mine briller :)

Jep, teknologien er ikke lige så vigtig som forståelsen af hvordan den kan udnyttes. Og kommunikation er kommunikation uanset hvor den foregår. Men der er dog alligevel forskelle, f.eks. i hvor hurtigt kommunikationen foregår. Hvor præcist den foregår. Hvor mange der udøver den osv. Kanalen "web 2.0" er ikke interessant i sig selv. Men det faktum at den er hurtig, præcis og benyttes af enormt mange mennesker, gør den interessant (Men kun så længe det er tilfældet selvfølgelig).

Målet med PR i vor tid er i mine øjne at nå dertil, hvor virksomhederne tør "sætte den fri" og slippe styringen. Det kan lyde farligt, men kun indtil vi når til den erkendelse at den allerede ER fri. I det øjeblik kommunikationen blev flyttet fra de redaktionsbaserede medier til de brugerstyrede, blev den sluppet fri. Hvis en virksomhed udøver spin, bliver det opdaget og kommunikeret. Hvis en virksomheds kommunikation er kedelig og uinteressant, vil den ikke blive diskuteret, uanset hvor mange husstandsomdelinger man køber. Så virksomhedens eneste chance for at opnå "spotlight" er at deltage i dialogen, der hvor den foregår.

Og ja, der kan være enormt meget "red ocian-blue ocian" over disse markedsføringskanaler, og det har vi jo set igen og igen. Når først opskriften til succes er fundet, vil der ske en overbefolkning, indtil halvdelen knækker halsen på det og der tyndes ud igen, så kanalen igen rammer sit naturlige niveau. Men her er det vel en fordel at være blandt de stærkeste fra start.

I det hele taget handler det vel om leapfrogging. At finde det næste teknologispring, og være blandt de første der udnytter det.