Mette Rødtnes


Mette Rødtnes

Mette Rødtnes

Karma: 1 (?)

Derfor opgiver modebranchen aldrig de tynde piger

Når man flytter fra én branche til en anden, åbner der sig en helt ny verden af regler og sociale koder man ikke kender og holdninger der tages for givet. Jeg arbejdede som arkitekt i mange år før jeg skiftede til modebranchen, og der var mange nye ting jeg skulle lære. Men især én holdning har jeg haft svært ved at greje, og det er branchens holdning - eller mangel på samme - til spørgsmålet om skønhedsidealer og mulige problemer med spiseforstyrrelser blandt modeller. 

 

Det har undret mig, at stort set ingen fra modebranchen blander sig i debatten om emnet. Få udtaler sig, og hvis de endelig gør, er det typisk i form af undvigemanøvrer. Der kommer halvhjertede undskyldninger, når nogen har bragt et billede af en lidt for afpillet pige, og kun en sjælden gang imellem, ser man en plus-size model på forsiden af et blad. Det sidste fremstår mere som et kuriosum end et udtryk for en egentlig holdningsændring, når bladet i ugerne efter fyldes med de sædvanlige små, tynde tændstikpiger. Og når stormen har lagt sig, og alle har glemt den lille pige i strikkjolen i Cover Magazine, så kører mode-toget videre i samme spor som altid. Ingen gør noget substantielt for at holde de ultratynde piger væk fra fotostudierne og modeugens catwalks. Hvorfor bliver der ikke fulgt op på det etiske charter? Hvorfor er der ingen der siger noget? Hvorfor sker der absolut ingenting? Min konklusion er efterhånden denne: De tynde piger spiller en afgørende rolle for branchens selvforståelse. Og så gider de i øvrigt ikke høre på almindelige menneskers* holdning til, hvordan de skal drive modebranche.  

 

I forhold til det sidste, kan man faktisk godt drage en parallel til byggebranchen, som jeg kommer fra, for arkitekter kan også have et anstrengt forhold til almindelige menneskers holdning til deres arbejde. Det kan være svært at tage arkitekturkritik fra ikke-arkitekter til sig. Hvis man tillægger almindelige menneskers meninger og syn på arkitektur en særlig værdi, så opstår der sprækker i det fundament man bygger sin faglighed og sin identitet som arkitekt på. Man udvisker grænsen mellem dem der er arkitekter og dem der ikke er. Vi forstår hvem vi er og definerer os som gruppe, i den måde vi adskiller os fra andre.  

 

Og sådan er det også i væsentlige dele af modebranchen. Man definerer sig som gruppe ved at distancere sig fra dem der står udenfor gruppen, og det de står for. Selvom der findes modevirksomheder, som henvender sig til et bredt kundesegment (deriblandt min egen) så viser en ny phd om modebranchen, at næsten alle virksomheder i branchen forsøger at ramme den samme kundetype: kvinden mellem 18 og 24 år med den perfekte krop. De laver med andre ord tøj til deres egne modeller. En af undersøgelsens konklusioner er, at almindelige mennesker er et overset kundesegment. Ved at tilstræbe et skønhedsideal som er næsten uopnåeligt, distancerer branchen sig fra det almindelige. Størrelse 40 er gågaden i Vejle mens størrelse 32 er er Paris og magasinforsider og supermodeller på de store catwalks. Med andre ord: det er det almindelige versus det ekstraordinære. Og hvis der er noget, en stor del af modebranchen helst ikke vil være, så er det almindelig. For hvad er de så?

 

Når branchens talsmænd siger: “Vi skal passe på med ikke at stigmatisere tynde mennesker”, så holder de døren åben til deres flok. Og når de siger: “Der findes mange modeller, der er tynde fra naturens side”, så siger de mellem linierne til deres venner i modebranchen: “Bare rolig, jeg synes stadig det er helt fint at være supertynd!” Hvorfor oplever man aldrig, at repræsentanter fra branchen helt utvetydigt problematiserer, at der udelukkende benyttes modeller, som er væsentligt tyndere end gennemsnittet? Det er fordi, sådan en udtalelse vil placere dem på den forkerte side af skillelinjen mellem dem der hører til i modeverdenen, og dem der ikke gør. 

 

Årsagen til, at vi ikke oplever branchen forholde sig til dette spørgsmål med forandringsvillighed er, at vi har at gøre med kernen af modebranchens selvforståelse - tynde piger er indbegrebet af Fashion. Uden dem, er det Vejle Gågade. En ændret holdning til skønhedsidealer afhænger altså af, at der sker en grundlæggende ændring i en hel branchens selvforståelse. Hvis de tynde piger forsvinder fra modebilledet, vil det repræsentere intet mindre end et paradigmeskifte - og den slags kommer sjældent helt af sig selv. Eller indefra.

 

*Begrebet ‘almindelige mennesker’ skal forstås som mennesker der ikke er del af en given branche eller fag.

 

Giv din stemme

10 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Digital communicator

Frist: 26. oktober

Kommunikations- og kampagnechef

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.