Julie Stamp
Mathilde Schjerning
Jesper Maack
Lisbeth Norre
Linda Degnbol Hansen
Helle Krogsgaard
Susanne Holman Hansen
Ingvør Nolsøe
Helene Hedegaard Nielsen
Bo Lauenborg
Ditte Namer
jeanette kapper Holtegaard
Maiken Fredenslund
Simon Frank Jensen
Morten Thrysøe
Jacob Klintrup
Jens Christian Larsen
marc bennedsgaard
Pernille Hegnsholt
Barbara Borre Lange
Heidi Høyer
Sanne Seyer-Hansen
Nail Deniz Mizrak
Stefan Bräuner
Jane Isabelle Laponnel
Sussi La Cour
Mette Alleslev
Mette Alleslev
Indehaver af SamtaleAkademiet.
Professionel SamtalePartner, Workshops & Foredragsholder
Tlf. samtaleakademiet@gmail.com
Karma: 167 (?)

ÆRLIGT TALT- fra Tabu til Tale;

Oprettet på K Forum: torsdag 13. december 2007
onsdag d. 12. marts 2008
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

ANERKENDELSE - en tom trend eller en grundfordsætning?

Hensigten med dette indlæg er at sætte begrebet "Anerkendelse" i spil.

Adspurgt vil de fleste svare, at de har en anerkendende tilgang til andre mennesker.

Går vi et spadestik dybere - og det gør jeg som regel, har jeg opdaget, at der er lige så mange forklaringer på begrebet, som der er mennesker.

Forleden bragte én af gratisaviserne et dobbelt-interview, hvor Bubber´s  og Thomas Blachmann´s forskelligheder blev sat i perspektiv i forhold til anerkendelse.

2 trendy mediepersoner, der udtaler sig om børneopdragelse og kommunikation. Og så kan vi ellers vælge, hvad vi selv synes er rigtigt for os.

En anelse overfladisk, synes jeg.

Lad os da lige få noget substans & nogle facetter på emnet fra folk, der dagligt beskæftiger sig med sprogets betydning, som en grundforudsæting for Vellykket menneskeligt Samvær & forståelse.

Så her får du altså mine tanker, skråt fra hoften. Jeg håber, du griber bolden.

"Anerkendelse" er en eftertragtet vare, these days.

Vi taler ihvert fald meget om det, og det er ofte en "Døråbner" til folks opmærksomhed.

Men hvad ER "Anerkendelse" egentlig?

Er det lalleglad ros, vi slynger om os med, uden i øvrigt at underbygge rosen?

Er det en målestok for succes og popularitet?

Eller er det "en fis i en Hornlygte" - et begreb, vi bruger i flæng? Uden at forholde os til, HVORDAN vi agerer anerkendende i Verden?

MIT BUD PÅ ANERKENDELSE ER - i den korte version:

At vi møder os selv og andre, som det de er og ønsker at være. Så vi hver især rent faktisk OPLEVER, at vi bli´r set, hørt & taget alvorligt - whatever.

Det er også at lede i hjørner og kroge for at finde det ,vi er stolte af og gode til, sammen og hver for sig, så vi kan få endnu mere af det. Og så det opleves af omgivelserne.
Så rykker det nemlig. Synes jeg.

Hvis du leder efter det teoretiske ståsted i min påstand, må du nok tage dine pragmatiske briller på og søge i filosofien "Appreciative Inquiry" og den systemiske tænknings fokus på kommunikation og relationer.

Og så "Finder jeg min visdom i min erfarings dybder," = Min viise Sten.
(Citatet er såmænd snuppet fra et englekort, og jeg synes det passer rigtig godt til min tilgang til tingene, både professionelt og privat.)

Anerkendelse er en væremåde, som jeg ser det. derfor er det hamrende vigtigt, at vi hele tiden taler om det.

Så vi kan gå rundt i verden, som de dejlige mennesker vi er.

Dette var mine ord.

Jeg glæder mig til dine.

Nyd din dag.

Mette

Folk, der anbefaler 'ANERKENDELSE - en tom trend eller en grundfordsætning?'

Der er ingen, der har anbefalet 'ANERKENDELSE - en tom trend eller en grundfordsætning?' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (11)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Christian Dinesen

Af: Christian Dinesen / onsdag 12. marts 2008

Anerkendelse er i sin grundform = Kærlighedssprog

- Det bygger selvværd
- Det viser rummelighed
- Det understøtter sympati og empati
- Det kan definere og fortolke
- Det bygger relationer
- Det er hele essensen af Maslow's behovspryramide
- Det skaber tilhørsforhold og referencerammer
- Det giver blod på tanden til at turde at turde
- Det siger at vores mål og værdi giver mening

Anerkendelse er at jeg vurderer dig til at være OK, også selvom jeg ikke er den der kan endeligt afgøre det. Jeg giver dig min anerkendelse set i lyset af at jeg glædes ved at du lykkes, at du gør det der giver mening og at dit resultat er en byggesten for videre læring, udvikling og succes.

/Christian Dinesen
http://www.danskcoachinginstitut.dk
Gitte Strandgaard

Af: Gitte Strandgaard / onsdag 12. marts 2008

Godt gået Mette.

Lad os få ANERKENDELSE til debat.

Det handler nemlig om, som du er inde på, at møde mennesket der hvor det er og ikke der hvor det burde være. Anerkendelse, respekt og ros virker befordrende. Hvis vi kan få disse begreber ind på rygraden, vil Janteloven få kamp til stregen - Og den kamp vil jeg gerne opfordre til her på K.......Kunne være at den så ville sprede sig ud i et større rum : )

Når vi møder mennesket som det er, behøver vi ikke være enige i dets holdninger  eller synes om de handlinger det foretager sig. Her handler det om at forstå baggrunden og bevæggrunde for den andens valg. Vi skal i dialog med hinanden og herved finde ud af, hvad vi hver især vil være med til og kan acceptere. For anerkendelse er ikke det samme som accept. Og her tror jeg at mange uoverensstemmelser får frit løst og vi kommer mere fra hinanden end til hinanden.

Og for lige at vende tilbage til "Jante" Du skal ikke tro du er noget!!!!! JO det er lige præcis, det du skal. Kunne vi få lidt mere begejstring på banen rundt omkring, ville der ske en masse skønne ting. Det er bare min tro på det.

Lad os få lidt mere sportsånd: Hænderne over hovedet når noget går godt, giver energi og overskud. At sparke i grønsværen når noget går mindre godt er med til at synliggøre at det er menneskeligt at fejle.

God dag til dig Mette og rigtig god "kamp" : )


Hilsner Gitte.


Mette Alleslev

Af: Mette Alleslev / onsdag 12. marts 2008

Allerede flere facetter af "Anerkendelse". ;-)

Christian, din definition er allerede renset for "Jante": både den udvendige og den - i virkeligeheden værste: INDRE Jante, der så gerne vi til orde, når vi går efter det, der gi´r os mening, hver i sær.

Gitte: Du bringer "Jante" på banen. Jeg gør, hvad jeg kan får at sprede budskabet om, at Jante ER DØD. Og har sågar foretaget en rituel begravelse, da jeg var leder.

Jeg ser også Anerkendende - Styrkende, som jeg kalder det, Kommunikation, som sproget, der bringer vores drømme på banen. Tag blot AI´s påstand: "Bag et hvert problem, befinder der sig en frustreret drøm."

Jeg har nogen gange sat mine foredragsgæsters sind i kog, ved at sætte den sentens i spil, som vejen til forståelse af bl.a terroristers drivkræfter til at slå sig selv og andre ihjel.
Det gode spørgsmål her er: "Hvad er det for en drøm, der får et menneske til at i føre sig en bombevest, gå ind i en  bus, og trække i udløseren?"

Og SÅ er vi tilbage til det du understreger, Gitte: at forståelse absolut ikke er lig med accept. Forståelsen kan bruges til at skabe en relation, der muliggør en samtale om andre måder.

Jeg ku´ jo skrive meget mere, men jeg har et møde med en flok dejlige kvinder i Morgendagens Heltinder.

Lys & varme ehilsner
Mette
Gitte Strandgaard

Af: Gitte Strandgaard / onsdag 12. marts 2008

Må I hygge Mette : )

Problemer kan løses - Dilemmaer skal håndteres!

Nu er Jante jo ikke et problem. Hvis det var sandheden, var det løst forlængst - Ja jeg mener vi skriver 2008 og sådan et problem er jo en enkel og ligetil mission at få styr på!

NÆE....Jante er et etisk dilemma. Hvis "anti Jante" får for meget spillerum, kan det jo se ud som om vi bare er for glade og det hele kører. Det kan virke overfladisk og DET vil vi jo ikke have påklistret os Dansker - Vi må jo tænke på omdømme ud over alle grænser!

Lyder fint med en rituel begravelse Mette - Det tror jeg faktisk vil være med til at kunne håndtere fænomenet. Det er dejligt konkret og hvis nogen senere skulle komme i tvivl, kan vi jo henføre til begivenheden : )



Af: Lars henriksen / fredag 16. januar 2009

Begrebet anerkendelse er opfundet af Hegel. Kort fortalt er det herren der vil have trællens anerkendelse, hvilket er umuligt, da der eksisterer et magtforhold. Begrebet er blevet omformet til et begreb i en coaching og systemisk pengeindustri der sælger varm luft. Om et par år er der et nyt begreb, som industrien kaster sig over. Den er med til at tilsløre, at folk bliver presset og ikke kan mere, så får de en pause på et kursus. Er modsætningen at mennesker med andre holdninger er "ikke anerkendene"?

Af: Malene Jensen / torsdag 10. september 2009

Jeg har læst alle indlæg. Jeg er igang med at skrive eksamen i pædagogik, og har da et lille spørgsmål: Er det ikke anerkendende at gå på tværs feks af en brugers selvforståelse?
Mette Alleslev

Af: Mette Alleslev / mandag 14. september 2009

Kære Malene.

Tak for din kommentar og dit spørgsmål.;-)
Jeg er rigtig nysgerrig efter at høre mere om, hvad der gemmer sig i det - måske forstår jeg det ikke helt, og det vil jeg gerne.

Endvidere er jeg jo også pædagog - en af de erfarne af slagsen, så jeg kunne da også tænke mig at høre mere om din opgave.

De bedste hilsner
Mette

Af: lene / tirsdag 8. december 2009

Hej..
Det er lidt tankevækkende at sidde og læse jeres forskellige definitioner aaf anerkendelse, og det er netop dette jeg netop pt siddet og skriver bchlor projekt om. jeg skriver om den anerkendelse i pædagogisk praksis, herunder betydningen af denne, men også hvad det gør ved barnet netop at blive , mødt med anerkendelse, men ingen snakker rigtig om problematikken om at det idag er blevet et modebeeb med mange facetter, hvilket jeg ser som en barrirere i det pædagogiske praksis.. kan man sige at alle blot bruger anerkendelses begrebet for ikke at være polotisk ukorrekte?? ingen vil jo sige at de ikke anerkender.. men eksisiterer der ikke ofte en ret misforstået opfattelse af netop anerkendelsesbegrebet, som netop bliver koden sammen med ros..
Mette Alleslev

Af: Mette Alleslev / tirsdag 8. december 2009

Kære Lene.
Tak for din kommentar. Den leder mig direkte back to basic. Nemlig, hvor alt det jeg arbejder med nu kommer fra. 'Anerkendelse' er så diffust et begreb, at saften & kraften forsvinder. Derfor har jeg taget konsekvensen og vekslet det til 'Styrkende'.
Det betyder, at vi kan spørge:' Styrker eller svækker jeg barnet/kollegaen/forældrene med det, jeg gør eller siger i situationen?'
Det pædagosiske praksisfelt er turbulent og uforudsigeligt, det er godt at have nogle enkle styringsværktøjer at arbejde med, ikk'? ;-)

Det er en udbredt misforståelse, at anerkendelse = ros. Anerkendelse i sin grundform er: 'Jeg ser dig, hører dig og tager dig alvorligt,' En anerkendende = lig Styrkende tilgang til andre mennesker er ganske enkelt et mindset eller en grundholdning.

Som jeg ser det, er anerkendelse stadig noget vi taler om (og synes vi er, uden netop at forholde os til, hvordan vi er det, så det rent faktisk opleves af omgivelserne). Der er stadig (alt for) fra tale til handling.
Det glæder mig, at du sætter fokus på anerkendelse i børnehøjde i dit speciale. For hvordan i alverden skal vi kunne være gode vejvisere udi livet for børnene og lære dem at mestre tilværelsen, hvis vi ikke styrker dem i alt det, de er og kan?

Lykke og succes med dit afgangsprojekt, Lene. Go for it.:-)

Varme hilsner
Mette

Af: karsten / torsdag 18. marts 2010

hvad er en god forklaring på ordet anerkendelse?
Mette Alleslev

Af: Mette Alleslev / torsdag 18. marts 2010

Hej Karsten.

Her er min forklaring:

•At vi oplever, at vi bliver set, hørt & forstået.
•At vi kvitterer for, at vi har set, hørt & forstået et menneske.

Og så kan anerkendelse selvfølgelig også handle om at give eller få et kærligt klap på skulderen efter en god præstation.

Bedste hilsner
Mette
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.