Jeg farver mit hår. Men det siger selvfølgelig ikke særlig meget om mig som person. Viel Geschrei und wenig Wolle og Man muss nicht immer alles so eng sehen er nok en meget god beskrivelse af mig og min tankegang. Kommunikation interesserer mig - især kommunikation på ledelsesniveau.
Mit arbejde som marketingkoordinator i en lille virksomhed (ti ansatte) spænder vidt: artikler, web, pressemeddelelser, messer, nyhedsbreve og så alle de andre små rutineopgaver som fx at tage telefonen og sætte en spand kaffe over, som jeg deles med andre om.
Ud over min formelle uddannelse som korrepsondent og en HD i udenrigshandel er jeg næsten selvlært. Jeg har taget et par kurser i webjournalistik og journalistik for kommunikationsfolk. Og jeg længes efter at komme på kursus igen, men har trods en hel del research ikke fundet et egnet kursus.