Hvem skulle nu tro, at en besynderlig form for svensk folkekunst - bedst oversat til dansk med ordet »rundkørselshund« - og en svensk kulturprovokatør skulle have det fjerneste til fælles med al-Qaeda, en amerikansk husmor kaldet Jihad-Jane og syv terrormistænkte i Irland. Sådan ser vores nye globaliserede verden ud, og sådan ser den nye form for terrortrussel ud. Den ligner ikke en mellemøstligt udseende yngre mand grebet af fanatisk islam og uddannet i en al-Qaeda træningslejr i Yemen.

Den kan også være en husmor-lignende 46-årig amerikaner med blondt hår og amerikansk pas, som i al hemmelighed har forvandlet sig til muslimsk ekstremist med en mission om at dræbe en svensk kunstner. Terroristerne har fundet nye rekrutteringsmarker i Vesten. I september 2007 publicerede flere svenske aviser kunstneren Lars Vilks tegning af Muhammed med krop som en hund. Det skete som bidrag til en debat om ytringsfrihed.

Lars Vilks brugte til sin tegning et fænomen, som i 2006 greb om sig i Sverige som en slags folkelig gadekunst, hvor anonyme personer placerede mærkværdigt udseende hjemmebiksede hunde i forskellige materialer i rundkørsler i flere større svenske byer. Vilks tegning af Muhammed med en hundekrop blev til i september 2007 efter starten på den danske Muhammed-krise.

I mange muslimske lande anses hunden for et urent dyr, og Vilks tegning udløste protester rundt omkring i verden. I Irak udlovede den formodede al-Qaeda-leder, Abu Omar al-Baghdadi, en dusør på op til 100.000 dollar til den, som påtog sig at slå Lars Vilks ihjel, og 50.000 dollar til den, som påtog sig at dræbe Ulf Johansson, chefredaktør for Nerikes Allehanda, hvor tegningen først blev trykt.

Forleden bragte Berlingske Tidende en satiretegning af Jens Hage på side 2, som efter min mening sagde det hele så rammende. De fire store religioner personificeret af fire mænd er placeret på en sky i samdrægtig enighed om udtrykket »Gid fanden havde de religioner«. En af dem iført arabisk beklædning og turban. Neden under skyerne flokkevis af demonstrationer, kamp og ballade. Tegningen udløste samme dag en opringning fra nyhedsbureauet Reuter, der gerne ville have bekræftet om vi nu igen havde trykt en Muhammed-tegning.

Siden den svenske Vilks-sag og anholdelserne i denne uge har vi været under konstant belejring for at kommentere på, om vi nu ville genoptrykke Vilks Muhammed med hundekrop. Tegningen har tidligere været trykt også i Berlingske Tidende. Vores beslutning her på avisen er, at vi vil trykke tegninger med eller uden Muhammed eller andre religiøse symboler i forskellige afskygninger, når vi finder det journalistisk relevant, når den rigtige satire mulighed er til stede, når det kunstnerisk eller bladpolitisk har en rigtig sammenhæng.

Vi lader os IKKE presse til hverken manifestationer og demonstrative provokationer, lige som vi her på avisen ikke lader os kue til forlig med advokater i forklædning af Muhammeds efterkommere, når de truer med dyre retssager. Vi valgte ikke at deltage i en protestaktion forleden. Vilks hund er lige som Kurt Westergaards tegning blevet til et politisk redskab for ekstremisterne til at opildne til og legitimere vold og mordplaner. Vi forbeholder os ret til at trykke Vilks tegning igen, men det bliver, når vi mener, det har en redaktionel værdi. På samme måde som med Kurt Westergaards tegning.