Jeg læser Dansk på KU og har, foruden min journalistiske erfaring som skribent på Bogtube.dk, gennem hele mit studieforløb haft den journalistiske formidling som mål. Jeg tændes af litteratur og dens mange facetter, og derfor er især den litterære formidling et af mine faglige fokusområder. Som tilvalgsfag har jeg derfor fulgt kurset Kulturformidling, hvor både den praktiske og teoretiske del af det kulturelle landskab blev belyst ved undervisning i henholdsvis kulturjournalistik og kulturlivets institutioner og – praksis. Dette har givet mig en journalistisk praksisforståelse, samt givet mig en nyttig indsigt i kulturlivets arbejdsprocedurer, politik og formidlingsformer. Jeg savner dog den fagakademiske formidling af mit fag, hvorfor jeg i februar 2012 påbegunder tillægsuddannelsen i journalistik på Danmarks medie- og journalisthøjskole. Her forventer jeg at kunne koble mit fagområde med journalistikken, udvikle et godt og kreativt sprog, udbygge mit ordforråd og ikke mindst arbejde med kontakt af kilder.

Jeg håber fremtidigt at kunne bruge den erhvervede viden som kommunikativ medarbejder i den litterære institution, evt. i Dansk Forfatterforening, på et Forlag el.lign.

I min fritid nyder jeg godt af Københavns mange litterære tilbud og hang-arounds - især er byens mange antikvariater gode legepladser.

Hvorfor er du vild med litteratur?

 Litteraturen er individuel, og til forskel for mange af de dogmatiske systemer det moderne menneske omgiver sig med i dag, hvor effektivitet, overflade og hurtige resultater er gennemgribende, lader litteraturen plads til dybsindighed. Litteraturen er en kilde til vores fælles-menneskelige kulturhistorie og en kilde til tidligere samfunds idealer, nybrud og tanker. For mig er litteraturen en indgang til et ikke-rum af uendelige stemmer og landskaber.

Hvad har været din bedste oplevelse med litteratur?

 Jeg kan ikke udpege én specifik læseoplevelse frem for andre. Litteratur formår, ligesom musik og særlige dufte, at fremkalde forskellige, betydningsfulde minder og oplevelser, der alle har deres værdi i forskellige sammenhænge. Da jeg som tolvårig læste Liv-bøgerne af Tine Bryld, var det som at blive suget ind i en nært forestående verden af spirende seksualitet, usikkerhed, forelskelse m.m., og de bøger var en betydelig referenceramme op gennem de tidlige teenageår. Senere har andre bøger vist sig betydningsfulde af den ene eller den anden årsag – senest Jævnet med jorden af Mette Moestrup.

Hvilken bog burde alle læse?

 Vinter ved daggry af Jens-Martin Eriksen - en uhyggelig fortælling om et menneskes fald og dehumanisering som militssoldat under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Desværre er bogens tematikker stadig lige aktuelle, og alene af den grund er bogen vigtig og relevant læsning.

Hvilken bog ville du ønske du havde læst?

Biblen - og Koranen for den sags skyld. De er begge vigtige kilder til litterær og eksistentiel forståelse. Jeg kan jo nå det endnu.

Er der en bog som du bliver ved med at vende tilbage til?

Jeg vender ofte tilbage til Villy Sørensens pseudo-mytologiske noveller fra udgivelserne Sære historier (1953) og Ufarlige historier (1955). Novellerne er bizarre fortællinger, der ofte udvikler sig i absurde retninger. Fortællingerne er stærkt symbolladede og besidder ofte en samfundskritisk karakter. Det er original litteratur, der, ved hver ny læsning, afslører nye lag og komisk ironiserede vendinger.