Lars Jørgensen


Lars Jørgensen

Lars Jørgensen

Karma: 165 (?)

Forfatter:

5


artikler

4


indlæg

Hvordan det neoliberale etablissement kupper den danske stat

Danmark giver 20 millioner til Hvide Hjelme i Syrien, 02. Dec. 2016. DR Nyheder

 

NB. Jeg vil nu stoppe med at skrive mere til teksten her (08.06.2018). Da jeg vil forbedre teksten og skrive mere på den, så den kan blive til en interessant bog. Jeg beklager de fejl og mangler mv., som teksten indeholder i sin nuværende form. Også mht. manglende links osv. 

 

En analyse baseret på tyve års forskning ud fra den bedste samfundsvidenskab og sociologi om: Hvordan Big business står bag en korruption af de vestlige medier, universiteter, politikere og ikke mindst den økonomiske profession. Hvordan det danske etablissement af politikere, økonomer, analytikere og journalister arbejder på at fremme den neoliberale destruktion af velfærdssamfundet. Mens de sørger for at holde befolkningen uvidende om virkeligheden.

Om hvordan de 'danske' medier og det danske etablissement arbejder for Big business og USA's krige. Hvorfor Puk Damsgaard mfl. selvfølgelig også arbejder sammen med ISIS og Al Qaeda. De danske myndigheder betaler jo millioner til dem. Folketinget bevilger pengene og får det danske militær til at bombe for dem. 

 
Jeg har givet teksten endnu ny titel. Samt ændret rækkefølge på afsnit og skrevet lidt mere til. 3. juni 2018. NB. tidligere integreret med en opfølgende tekst, som nu er slettet.  
 
 
 

Indholdsfortegnelse

  1. Vores surrealistiske virkelighed: Når medierne udstiller sig selv
  2. Min tekst opstod som et selvforsvar imod tidligere chefredaktør for JP nu redaktør på Berlingske Collignon's angreb på min forskning
  3. Mit opgør: En introduktion
  4. Mit sociologiske selvforsvar
  5. Hvordan er det muligt, at jeg er den eneste sociolog i DK, der forklarer disse ting? - Svaret er: Tyve års sociologisk forskning
  6. Hvordan kan min kritik og oplysning blive hørt?
  7. Artiklens pointer
  8. Neoliberalismens Big business’ hemmelige statskup i vesten
  9. Sociologi om neoliberalismens virkelige konspirationsteori 
  10. Ny 'Den Tredje Vej' er neoliberalismens trojanske hest
  11. Ny Big business kontrollerer den økonomiske profession gennem deres neoliberale Nobelpris i Økonomi
  12. Ny Neoliberalismens systematiske destruktion af velfærdsstaten
  13. Ny Neoliberalismens privatisering af statens infrastruktur: Magten og pengene fra befolkningen til de rige  (Dong, Post-DK)
  14. Ny Neoliberalismens private kontrol med de vestlige uddannelsessystemer
  15. Ny Moderne pengeteori afslører etablissementernes bevidste undertrykkelse af befolkningerne 
  16. NY Moderne pengeteori til en frigørelse af dansk politik?
  17. Ny Finanskrisen 2008 og 'løsningen': Etablissementerne dækker stadig over verdenshistoriens største forbrydelse
  18. Ny Etablissementerne bedrager befolkningen om EU 
  19. Ny Hvordan professorer retfærdiggør neoliberalismen i den offentlige debat: Ove Kaj Pedersens bøger om 'Konkurrencestaten'
  20. Ny Hvordan etablissementet undergraver samfundsvidenskaben i den offentlige debat: (Ove Kaj Pedersen) Clement Kjærsgaard og Rune Lykkeberg
  21. Ny (på vej) Hvordan 'tænke-tanke' fjerner fornuften og gør al offentlig debat idiotisk: CEPOS
  22. Danmarks skjulte klassekamp i det åbne medielandskab
  23. Hvorfor blev DR Orienterings journalist Niels Lindvig fyret?
  24. Big business ejer 'vores' danske og den vestlige verdens journalister
  25. Mere om politikernes, analytikernes, NGO’ernes og journalisternes bedrageri
  26. Hvem gider rippe op i Big business mediernes massive bedrag?
  27. INTERNATIONAL POLITIK: USA's ulovlige krige og vestens medløb
  28. Vigtig (undertrykt) viden om Putin’s Rusland og Ukraine
  29. Den britiske parlamentsrapport om Libyen: Alt var falsk
  30. Wittgensteins one-and-a-half-truth om Libyen
  31. Etablissementets massive misinformation
  32. Når etablissementet manipulerer for at destruere andre nationer og får almindelige mennesker til at arbejde imod egen velfærd
  33. Hvordan udeladelser og eufemismer får folk til at miskende og se virkeligheden uden at se den
  34. Hvordan de angrebne befolkningers stemmer bliver underkendt og undertrykt, som om de ikke er vigtige og interessante
  35. Harold Pinter's radikale diagnose af USA's krige og løgne og resten af den vestlige verdens 'mitmachen'
  36. Harold Pinters budskab til verden
  37. Hvorfor Harold Pinter og jeg bruger ordet 'løgne'
  38. Hvem er de reelt ansvarlige for vestens krige og massemord? 
  39. Da Europas politikere løj, så NATO kunne ødelægge Jugoslavien
  40. Da den internationale retsorden blev endeligt korrumperet: Bill Clinton i Jugoslavien
  41. Mere vigtig litteratur om USA’s dybt kriminelle udenrigspolitik
  42. Det er en flok korrupte politikere, der skaber verdens krige og kaos
  43. Ja, Al Qaeda og ISIS er dokumenterbart USA’s redskaber
  44. Pinter's afgørende forklaring om, hvordan USA's terrorist-proxies arbejder: Fra Nicaraguas 'Contraer' til Syriens 'ISIS'
  45. Fra Vietnam og Nicaragua til Libyen og Syrien: USA’s terrorister
  46. Pinter og Doug Valentine om CIA’s totale korruption af USA
  47. Hvordan Big business styrer USA’s udenrigspolitik gennem The Council of Foreign Relations mm.
  48. Latterliggørelsen af 'Conspiracy Theory' har CIA skabt for at forhindre folk i at forstå og stille kritiske spørgsmål til de vestlige magteliter
  49. Et par eksempler på Collignon’s undertrykkelse af sandheden om Big business’ indflydelse og pyntning på USA’s krige
  50. Berlingskes Collignon og professor Hendricks dobbeltdækker over mediernes dækken over USA’s løgne og fabrikationer
  51. Nyt: Collignons replik mod min kritik
  52. Hvem gider rippe op i den undertrykte information om Syrien?
  53. 3 kritiske spørgsmål til medierne
  54. Var Facebook’s ’ghost-banning’ af min profil koordineret med Collignon’s bogudgivelse?
  55. Mere om CIA og om andre efterretningstjenester
  56. Afgørende undertrykte sandheder om 2. Verdenskrig
  57. Ting folk bør vide om CIA’s Nazi-baggrund og Chomsky’s bedrag
  58. The export of Nazis from Germany to US Deep State
  59. Introduction 
  60. Tidens falske profeter og tidens intellektuelle niveau
  61. 'KRIGEN MOD TERROR'
  62. 'Terror-truslens' udenrigspolitiske konsekvenser
  63. ’Terror-truslens’ indenrigspolitiske konsekvenser
  64. Hvem siger, at det er latterligt at læse om 9/11?
 
 
 
 
 

Vores surrealistiske virkelighed: Når medierne udstiller sig selv 

Da professor Vincent Hendricks for et stykke tid siden blev interviewet til DJØF-bladet om sin bog Fake News. Når virkeligheden taber, var overskriften (i papirudgaven) Kom ind i kampen, djøfere!' Nu er der så kommet endnu en bog om emnet, denne gang af tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten Pierre Collignon (nu debatredaktør på Berlingske), med titlen: Tilbage til virkeligheden: Kampen mod fake news, løgne og manipulationer.
 
Jeg har måske brugt mere tid end nogen anden dansk forsker de seneste år på kritisk forskning omkring sand og falsk information i vores medier. Jeg har blandt andet skrevet om de etablerede mediers dybt problematiske dækning af EU, Grækenland og den amerikanske finanskrise De vestlige medier er totalitære redskaber; jeg har været med til at få udgivet en bog om økonomi (promoveret af Mogens Lykketoft) De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik, 2017, Politisk Revy, der underminerer årtiers information om vores økonomiske råderum; og jeg har skrevet en længere artikel om Mediernes ansvar for krigen i Syrien. Og jeg har forsket så meget i problemet, at jeg let kunne skrive en bog eller to om den problematiske information i de etablerede medier.
 
Så Hendricks' invitation, på baggrund af hans og Vestergaards bog, var kærkommen. Og det er virkelig en fantastisk bog. Tænk at skrive en bog, der skal fortælle os om ’fake news’ i medierne, der vist ikke indeholder ét eksempel på problematisk information fra danske medier! Det er faktisk noget af en bedrift at skrive om virkeligheden, som Bourdieu engang udtrykte det, uden at komme ind på virkeligheden. Så det er da klart, at de markante forskningsresultater kan få Hendricks' til at føle sig højt på strå og råbe: ’Kom så ind i kampen, djøfere!’ Det er sandelig heller intet under, at Hendricks bliver opfattet som lidt af et orakel til at forklare virkeligheden. Han er nu engang, det kan ikke nægtes, universitetets svar på X-Faktor Blackman.
 
Jeg har i går (dvs. den 16.5.2018) fået afslag fra DJØF-bladets redaktør på at skrive en replik til Hendricks' højtråbende opfordring, da det angiveligt om end en anelse besynderligt antages ”ikke at ville interessere bladets læsere”. Det var heller ikke interessant, da jeg sagde, at jeg ville skrive om både Hendricks' og Collignons bog udgivet dagen før. Man kan måske sige, som jeg gjorde i telefonen, at også DJØF-bladet kun synes interesseret i at lade de etablerede mediers version blive hørt. Men det handler sikkert blot om, at redaktøren på DJØF-bladet også er så ovenud imponeret over Hendricks' informative oplysning af de danske medier, at hun ikke ser noget behov for dialog om sagen.
 
Jeg har kun læst visse dele af Collignons bog (se afsnit med Collignons replik til mig). Men så vidt jeg kan se, så argumenterer Collignon med en logisk stringens, der ville gøre Kurt Gödel grøn af misundelse, at de etablerede medier er de eneste reelt ’professionelle’ og troværdige. Og at årsagen til, at det er nødvendigt at skrive bøger til deres forsvar, er, at folk må passe på med at lytte til og stole på information fra andre kilder.
 
Det ligner unægtelig endnu et markant og sofistikeret forskningsresultat. Tænk at en journalist, der arbejder for Berlingske og Jyllands-Posten, efter et halvt års detaljeret videnskabelig forskning, ender med at konkludere, at de etablerede mediekonglomerater, som han selv tilfældigvis arbejder for, er de absolut eneste professionelle og troværdige kilder til viden. Syddansk Universitet og ikke mindst Journalistuddannelsen må være pavestolte. Tænk at de har givet Collignon et fellowship til at skrive en bog om sand og falsk information, der ender med en så grundig og objektiv oplysning.
 
Der kan da heller ikke herske nogen tvivl om, at Collignon er en mand, der går uhyre meget op i objektivitet og videnskab. Som han selv skriver i bogen, så tror på han på, at virkeligheden findes: ”Mit ståsted er simpelt: Jeg tror på, at virkeligheden findes.” 
 
Det er let at forstå, at Collignon får stor ros for sin bog på sin Facebook væg, for den vil helt givet berige dansk og international kritisk journalistik langt op i det 21. århundrede. Vil den blive udgivet på Oxford eller Cambridge University Press? Og med den kvalitet kan de (forudsigeligt stærkt) rosende anmeldelser fra de etablerede medier såsom Jyllands-Posten og Berlingske og fra deres efterslæbende ’freelance’ efterabere såsom Zetland og POV naturligvis heller ikke diskuteres.
 
... en af de vigtigste bøger om journalistikkens udvikling og udfordringer med stærke personlige holdninger til faget, der er skrevet på dansk i mange år. Og det er det indtil videre ubetinget bedste bidrag til at forstå og måske forsøge at finde vejen ud af den eksistentielle krise, vi befinder os i lige nu med svigtende tillid til medierne, demokratiet og politikerne. Genfødsel af den objektive journalistik, Lisbeth Knudsen, tjek det
 
Tilbage til virkeligheden kommer som kaldet og bør vække til besindelse og læses vidt og bredt både blandt danskere i almindelighed og i de mere tilrøgede kroge af Journalisthøjskolen. Retten til at lyve, Klaus Wivel, Weekend Avisen 
 
Faktisk er det kun en massiv bekræftelse på alle vores mediers journalistiske integritet og fortræffelighed, at alle de toneangivende journalister og medier står i kø for at rose værket til skyerne. Ligesom det er superfint af Syddansk Universitet, der nu lyser til stjernerne som en institution, der er villig til at gå til ekstremer for at fremstå med uanfægtelig videnskabelig integritet. 
 
Det er dermed også tydeligt, at den vigtigste sociolog efter Max Weber, Pierre Bourdieu tager fejl, når han advarer om, at videnskaben er i fare og risikerer at blive farlig for menneskeheden på grund af militærets og private virksomheders kyniske indflydelse på og misbrug af universitetet:
 
Bourdieu declares that science is in danger of becoming a handmaiden to biotechnology, medicine, genetic engineering, and military research—that it risks falling under the control of industrial corporations that seek to exploit it for monopolies and profit. Science thus endangered can become detrimental to mankind. Science of Science and Reflexivity, Pierre Bourdieu, 2004, The University of Chicago Press
 
Det er derfor betryggende, at Bourdieu generelt aldrig er blevet ordentligt studeret, læst og forstået, end ikke i Frankrig. Ligesom det er godt at vide, at sociologer i Frankrig i disse år skriver bøger og artikler, der argumenterer for, at Bourdieus sociologi er ret uinteressant og fejlagtig, ja faktisk tager fuldstændig fejl i alt. Noam Chomsky har jo heldigvis for længst sørget for, at folk ved, at Michel Foucault er ganske uinteressant osv. Tilfældigvis var der i sidste weekend en artikel i Weekend Avisen, der beskæftigede sig med Foucaults angivelige 'pædofili'. Men Weekend Avisen har jo heldigvis systematisk arbejdet på at undertrykke Bourdieu, Marx, Foucault osv. de sidste tyve-tredive år. 
 
Det nyeste i den betryggende udvikling er, at forsvarets efterretningstjeneste nu er åbne om, at de hjælper de store medier med at sikre, at der ikke bliver sået tvivl og mistro om vigtige 'skrøbelige narrativer'. Folketingets formand Pia Kjærsgaard udtaler, at folketinget er bekymret. Det er altså et faktum, at Hendricks, Collignon, Syddansk Universitet og Folketinget (=etablissementet) får hjælp af militæret til at sikre informationen til borgerne. Ja, Bourdieu, som siger, at man skal glemme al sociologi skrevet efter Max Weber (og læse Weber), er tydeligvis ganske irrelevant.
 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har holdt dialogmøder med chefredaktører på nyhedsmedier og politikere om risikoen for, at det kommende folketingsvalg kan blive mål for cyberangreb, skriver Politiken. 
 
Der skal være folketingsvalg senest 19. juni næste år, og FE frygter både lækager om enkelte politikere og generelle påvirkningskampagner, der forsøger at sprede løgne og mistro til ”skrøbelige narrativer” i samfundet.
 
 
"In the midst of reaction, complacency, and myth-making, there were professors, not radicals but firmly within the establishment, who broke loose from accepted commonplaces to make contributions to their disciplines that remain of significance today. These men – one thinks of Max Weber above all – were complicated creatures, and Ringer judiciously finds his way through the literature and jumble of conflicting claims.” - Peter Gay on The Decline of the German Mandarins
 
 

Min tekst opstod som et selvforsvar imod tidligere chefredaktør for JP nu redaktør på Berlingske Collignon's angreb på min forskning

 
 It would be better for me... that multitudes of men should disagree with me rather than that I, being one, should be out of harmony with myself.  --  Sokrates i Gorgias, 482c
 
Min efterhånden lange artikel her opstod som et forsøg på at forsvare mig imod tidligere Jyllandsposten chefredaktør Pierre Collignon, der i en ny bog forsøger at udstille mig som en useriøs nærmest latterlig tåbe, som ingen bør lytte til (se afsnit om Collignon mv). 
 
I sin nye bog Tilbage til virkeligheden er Pierre Collignon ude i et tilsyneladende elegant omend komplet uredeligt forsøg på at overbevise folk om, at Harold Pinters, mit og andres forsøg på at oplyse om virkeligheden er værdiløse og latterlige. Collignon søger ganske enkelt at underminere al kritisk information, der kan udgøre en trussel overfor den information, som kommer fra USA og fra vores neoliberale etablissement i det hele taget. Collignon kan betragtes som en udsendt ypperstepræst repræsentant for Big business medierne (først chefredaktør på Jyllandsposten, nu debatredaktør på Berlingske), der nu, sammen med resten af etablissementet og endda Forsvarets Efterretningstjeneste forsøger at underminere forsøg på objektiv kritisk oplysning.
 
Collignons (og resten af det neoliberale etablissements) forsøg på at underminere kritisk information er ikke enestående for Danmark. Big business journalister i England har igennem længere tid offentligt angrebet og søgt at underminere og latterliggøre min kollega professor Piers Robinson og andre. Piers Robinson har blandt andet skrevet bøger om propagandaen op til Irak-krigen mm. Tilsvarende kan jeg ikke nævne for ofte, at Pinters uhyre oplysende nobelpristale ganske enkelt ikke blev bragt af BBC. Ligesom det netop er sociologer som Foucault og Bourdieu, der har de mest fundamentale analyser af neoliberalismen, som et Big business civilisationsødelæggende komplot, der mest systematisk søges undertrykt i dag. 
 
Jeg har ikke gjort meget for at promovere min forskning. Indtil nu. Da jeg har arbejdet intensivt med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Men det er klart, at når jeg bliver angrebet i en bog, der har alle muligheder for at blive læst overalt på uddannelser osv., så kan det få konsekvenser for mine muligheder for at blive hørt. Ligesom en sådan markant offentlig stigmatisering, uanset hvor elegant og uskyldig den kan se ud, sociologisk kan få andre ganske alvorlige sociale konsekvenser:  Hvem vil læse artikler af en sociolog, som hele etablissementet er enige om er værdiløs og latterlig; hvem vil lytte til ham?; hvem vil hyre ham; hvem vil være sammen med ham?
 
Men ifølge Bourdieu kan man indenfor sociologien gøre et handicap til en styrke. Og som jeg forklarer senere, så bliver det faktum, at Syddansk Universitet og det danske medieetablissement støtter Collignons bog som umanerlig objektiv, i virkeligheden til en udstilling af deres bedrag og forræderi ift. at kæmpe for objektivitet og sandhed.
 
Sandheden er blot, at den massive hyldest af Collignons bog udstiller hele etablissementet, alle deltagernes, (Big business) mediernes og institutionernes korruption og forræderi i forhold til at misinformere befolkningen om virkeligheden; ligesom det udstiller deres lyst til at hindre befolkningens mulighed for at kunne tage andre kilders uafhængige, frie og kritiske (sociologisk) oplysning om virkeligheden seriøst.
 
De forsøger at undertrykke den skarpeste viden, så befolkningen ikke får mulighed for at blive oplyst.
 
 

Mit opgør: En introduktion 

 
Hundreds of thousands of deaths took place throughout these countries. Did they take place? And are they in all cases attributable to US foreign policy? The answer is yes they did take place and they are attributable to American foreign policy. But you wouldn't know it.
 
It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn't happening. It didn't matter. It was of no interest. The crimes of the United States have been systematic, constant, vicious, remorseless, but very few people have actually talked about them. You have to hand it to America. It has exercised a quite clinical manipulation of power worldwide while masquerading as a force for universal good. It's a brilliant, even witty, highly successful act of hypnosis. – Harold Pinter
 
Kære læser, jeg håber, at du vil værdsætte, at jeg har brugt nogle år på at forske i emnet i håb om en dag at kunne forklare tingenes logik for dig. Jeg er overbevist om, at denne tekst indeholder indsigter, som ethvert menneske bør kende. Derfor håber jeg, at du vil bruge tiden på at læse den. Selvom vores medier, som det fremgår, systematisk arbejder på, at du ikke skal interessere dig for emnet: Vores falske krige og vores falske medier.
 
Jeg er grundlæggende lige så sikker på, at jeg taler sandt, som fysikere som Einstein var sikre på deres forklaringer. Hvordan kan jeg være det? Fordi jeg har forsket intenst i disse ting, og fordi alt, hvad jeg siger, flugter med alt, hvad de bedste i den sociologiske tradition og andre tænkere, jurister osv. har sagt og forklaret om vores sociale og USA-styrede virkelighed i mere end et halvt århundrede. Bemærk her, hvordan netop de sociologer, som jeg står på skuldrene af, systematisk undergraves i disse år.
 
Den tyske sociolog Norbert Elias skriver i sin bog The Symbol Theory, at "det, der ikke er sat ord på i et samfund, det findes ikke". Dette udsagn kan forklare, hvor dybt problematisk det er, når vores journalister bestemmer sig for ikke at fortælle visse ting. Undladelser er derfor reelt løgne. Jeg sætter ord på afgørende ting, som vores politikere, akademikere og medier aldrig gør, herunder vores mediers korrupte adfærd, så folk får mulighed for at se og tale om virkeligheden på en langt mere kritisk og objektiv måde. 
 
Så selv om hele det danske politiske, økonomiske og mediemæssige etablissement står bag de gentagne danske 'cover-ups' for og bedrag omkring vores sociale verden generelt såvel som om USA's krige, så er det mig, der har logikken, historien, videnskaben og fakta med mig. Det er mig, der nu i tyve år har brugt og arbejdet i forlængelse af verdens bedste (Michel Foucaults, Pierre Bourdieus) sociologi til at oplyse den sociale verden; og det er mig, der nu bruger og arbejder i forlængelse af den verdensberømte dramaturg og kritiske intellektuelle Harold Pinter og hans brilliant præcise diagnose af vestens krige og de vestlige etablissementers forræderi mod vestens og verdens befolkninger; endelig er det mig, der de seneste år hver dag nok har brugt mere tid end nogen anden i Danmark på at undersøge fakta, hvad der er sandt og falsk i krigen mod Syrien, og i det hele taget omkring USA's krige og de vestlige mediers 'dækning' af krigene. Endelig er det bedste bevis på min teksts sandhed, at den gør det muligt at forstå mange ting, man ellers ikke kan forstå.
 
Jeg har arbejdet ud fra en videnskabsmands etisk følte pligt til at finde ud af og blive i stand til at forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at de vestlige lande slår millioner af mennesker ihjel på bud fra USA og vestens Big business. Og jeg er endelig nået frem til, at det virkelig er sandt, som Harold Pinter klargjorde i sin Nobelpristale, at alle de vestlige etablissementer - politikere, akademikere og journalister - systematisk undertrykker sandheden og al kritisk information for USA. Ja, at de bevidst viderefører USAs løgne og fabrikationer samt angriber folk (som mig), der arbejder på at oplyse befolkningen. Og at dette har været fast praksis siden anden verdenskrig.
 
Sandheden og konsekvenserne er forfærdelige og usle. Idet de vestlige etablissementers halvfjerds års ukritiske viderebringelse og forsvar for USA's massive løgne har gjort, at de vestlige befolkninger til stadighed accepterer USA's vanvittige falske krige og enorme massemord. Hvor USA med andre nationers hjælp er ansvarlige for at have slået 20-30 millioner mennesker ihjel. Dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi vores og andre vestlige landes politikere, akademikere og journalister enten ikke har kunnet eller ikke har villet gennemskue løgnene, hvor de istedet har arbejdet med og for løgnene. For USA. Hvis de vestlige befolkninger havde været oplyst om realiterne bag krigene, så ville de for længst være ophørt og mange aldrig begyndt.
 
Det er vigtigt at understrege, at langt hovedparten af de folk, som igennem generationer har været implicerede, formentlig ikke har været i stand til at gennemskue, at det var et show, de deltog i. Man må huske, at mange politikere, akademikere og journalister ville risikere deres karriere om ikke selve deres job, hvis de gik for intenst ind og undersøgte de ting, som jeg har gået helt ind til benet og undersøgt. Og at de som regel aldrig havde hverken den tid eller den (sociologiske) kompetence, der skulle til for, at de kunne gennemskue tingene i deres helhed. 
 
Derfor er den større sandhed om det massive svigt, som er begået ift. at lyve for USA's krige, nok især 'blot', at det har kunne lade sig gøre, fordi de fleste implicerede har været nervøse for at lave problemer og har gjort, som de har fået besked på. Herunder at praktisk talt alle akademikere har sørget for ikke at overtræde grænserne for det politisk tilladelige, hvorfor ingen dansk akademiker nogensinde er nået til bunds i systematikken bag krigene og har kunnet drage de endelige logiske konklusioner. 
 
Den forklaring må dog ikke skygge for det faktum, at der er en hel del akademikere, politikere og journalister, der både gør sig 'dummere end politiet tillader', og endda bevidst lyver for befolkningen og fabrikerer falske forklaringer samt angriber folk (som mig), der forsøger at oplyse om realiteterne. 
 
Der er mange folk i fint tøj ofte med slips, der har blod på hænderne, selvom de aldrig har løsnet et skud eller kastet en bombe fra et fly. Alle andre, der ikke siger fra, er til stadighed mere eller mindre nyttige (formentlig ofte) uvidende idioter for USA's dagligt orkestrerede massemord. 
 
Og sådan bliver det ved. Så længe der ikke er en gennemgribende faktabaseret oplysning af de rystende realiteter og den massive skjulte dækning af tingene, der vel er (danmarks-) historiens største skandale. 
 
Så længe der ikke er nogen gennemgribene kritisk oplysning om, at USA's krige baseres på massive løgne; så længe der ikke er nogen, der udstiller sandheden om den massive orkestrering, hvor de vestlige etablissementer viderefører og dækker op for disse løgne, så vil de enkelte folk, der forsøger at sige noget sandt være oppe imod så massive 'tæpper af løgne', som Pinter kalder dem, at de blot vil blive betragtet som mere eller mindre tossede.
 
Jeg skal forklare den større logik og udstille tingene på en måde, så dem, der ønsker at kende virkeligheden, får mulighed for det. Som Nietzsche, Weber og Wittgenstein understregede det, så er det en videnskabsfilosofisk pointe, at man ikke kan overbevise folk, der ikke ønsker at kende sandheden. Erkendelse er baseret på en vilje til viden.
 
Jeg plejer at sige, at jeg går op i Syrien, fordi jeg selv har små børn. Jeg bryder mig ikke om, at Danmark er med til at skabe et helvede i Syrien og slå hundredtusindvis af uskyldige børn og forældre, onkler og tanter og bedsteforældre ihjel. Og jeg bryder mig heller ikke om at være borger i et land, der snyder hele befolkningen, så de blot lader deres soldater deltage i slagtningen. Syrerne er uskyldige, uanset om de er en del af civilbefolkningen eller slås i hæren for at forsvare deres land og liv.
 
Det er enhver skribents ønske at gøre sin tekst fin inden publicering. Men idet jeg ønsker så mange af mine kritiske pointer ud til så mange mennesker som muligt nu, så er jeg nødt til at publicere teksten her nu. Det kan ikke være anderledes.
 
NB. Min tekst er efterhånden udvidet og redigeret mange gange. Nu vil jeg snart ikke skrive så meget mere til. Omend jeg af og til vil bruge tid på at lægge vigtige kilder ind til mine påstande. 
Men download venligst teksten så den ligger hos så mange som muligt. Og del den meget gerne overalt via sociale medier, så så mange som muligt informeres om, at disse kritiske forklaringer eksisterer. 
 
 
 
 

Mit sociologiske selvforsvar 

 
... som sagt kan søgen efter sandheden aldrig tage en ende. Den kan ikke opsættes, den kan ikke udsættes. Den må konfronteres her og nu og på stedet. Harold Pinters Nobelpristale (dele af)
 
Der er helt sikkert mange politikere, akademikere, journalister og redaktører, der vil finde min forskning i neoliberalismens magt i Danmark og i vesten, herunder min forskning i USA's kyniske krige og løgne, ganske irriterende. Fx journalister som Collignon, der nu ikke nøjes med at ignorere mig, men direkte offentligt angriber for at latterliggøre mig. Gennem løgne. Det er en giftig facon, der kan få alvorlige konsekvenser. Tænk fx på Heinrich Bölls Katharina Blums tabte ære.
 
Jeg har ikke søgt noget job i et år, da jeg har følt et etisk ansvar for at forfølge min forskning, så jeg kan forklare og advare den danske befolkning om den verserende udvikling. Det valg har ikke gavnet mig, min familie og vores børns velfærd, men min kamp drejer sig om det samfund, som de og deres børn samt alle andre børn og børnebørn skal have mulighed for at leve i. 
 
Så hvad kan jeg gøre? Jeg har blot arbejdet hårdt på at forske mig frem til sandheden om vores samfund, medier og vestens krige i flere år nu. Det sidste år nærmest uden at tjene en krone (jeg kom i tanke om, at jeg har tjent ca. 17.000 kr siden sidste sommer). Jeg har forfulgt emnet, fordi jeg ved, at vores politikere ødelægger vores velfærdsstat på absurde neoliberale løgne; og fordi jeg ved, at de vestlige befolkningers manglende bevidsthed om virkeligheden omkring USAs krige er årsagen til, at vi deltager i krigene, der destruerer nationer og slår millioner af uskyldige mennesker ihjel.
 
Min tekst her er et sociologisk selvforsvar. Når du har læst min kritik og oplysning her, kan du overveje, hvorfor de danske aviser er så entydigt glade for Collignons og Hendricks' bøger om 'fake news'. Jeg er ikke i tvivl: For bøgerne er rene hvidvaskninger af de etablerede mediers systematiske misinformation og undertrykkelse af helt afgørende information og viden på praktisk talt alle områder.
 
Forhåbentlig vil mange læsere også se, at Collignon er ude i et falsk og uretfærdigt angreb. Og at hele hans projekt faktisk er gift for det danske demokrati, idet han forsøger at give sine Big business arbejdsgiveres medier monopol på information til befolkningen; en information der ovenikøbet er systematisk falsk.
 
Måske det er fint for sagen, at Collignon så åbenlyst lyver for at latterliggøre min person; i hvert fald kan jeg udstille hans arbejdsmetode, ligesom jeg kan vise, hvor dybt uredelige hans og Hendricks og Vestergaards bøger om fake news er. Alene deres massive undladelser udstiller, hvad de og det danske neoliberale etablissement ikke ønsker, at folk skal vide. Jeg skal udstille deres etiske og faglige uredelighed; hvordan de og vores medier helt generelt systematisk undertrykker befolkningen med løgne; samt hvordan vestens neoliberale etablissementer retfærdiggør krige på professionelt fabrikerede løgne og propaganda.
 
Lad mig understrege, at jeg kom til at skrive denne tekst, fordi Pierre Collignon inddrager mig i en bog, der opstiller en sort-hvid skelnen mellem professionelle og troværdige etablerede medier og mere eller mindre latterlige personer, der forsøger at få folk til at læse 'alternativ' information. Collignon gør sit bedste for at få mig til at fremstå som utroværdig og latterlig, idet han på en reelt yderst sofistikeret, men tilsyneladende lidt henkastet vis forklarer, at der findes folk, der tror på, at jorden er flad; og at der findes folk som sociolog Lars Jørgensen, der har en hjemmeside med en masse citater osv. Ligesom han får mig til at fremstå som en latterlig person uden hold i virkeligheden, der vil have folk til at tro, at Al Qaeda er styret af USA uden at lægge de referencer op, der dokumenterer, at det er sandt. Læs min tekst for at se hvem der undertrykker, og hvem der har hold i virkeligheden. Til forskel fra Collignon så lyver jeg ikke om folk gennem giftige udeladelser mv. Jeg dokumenterer mine påstande. 
 
Det handler om nutiden og fremtiden for vort samfund og demokrati. Men vi kan kun forstå nutiden og os selv, hvis vi har den sande sociologiske analyse af de magtfulde mekanismer, der strukturerer vores virkelighed og vores virkelighedsopfattelse. 
 
Collignons (og Hendricks' og Vestergaards tilsvarende) bog er ren gift for borgernes mulighed for at erkende virkeligheden og vide, hvad virkeligheden er i dag med hensyn til 'fake news' og holdbar oplysning. Det er helt afgørende at forstå, at dette ikke handler så meget om min forskning og min person. Sandheden er, at deres bøger søger at underminere selve den danske befolknings mulighed for at kunne tage 'alternativ' kritisk og sand information seriøst. Som jeg viser, så er sandheden præcist modsat budskabet i deres bøger, nemlig at de etablerede medier er systematisk fake news for at gavne Big business og undertrykke befolkningen. 
 
Collignons angreb på min person som én der spreder 'fake news' sker jo ikke, fordi han har noget imod mig personligt. Bemærk i øvrigt også Collignons helt tilforladelige og sympatiske tilgang både i bogen, og da han fx optrådte i Deadline en aften. Netop den facon er naturligvis den mest effektive måde til at få ham og hans budskab til at fremstå mest muligt sympatisk. Men sandheden er, at Collignon (og Hendricks) er ude i en yderst giftig fabrikation og manipulation, hvor de skaber en komplet falsk 'sort-hvid' akademisk argumentation for, at befolkningen kun kan og kun bør stole på etablissementets medier. Begge bøger er komplet uredelige, dels i Collignons angreb på mig, men især i begge bøgers totale hvidvaskning af de etablerede medier, som om der ikke er noget som helst problematisk at berette om 'fake news' i dem. Jeg kan vise mediernes massive falskhed på en lang række emner og har blandt andet udstillet problemet i to artikler i Arbejderen, hvor jeg i min første artikel netop skrev, at De vestlige medier er totalitære redskaber:
 
På utallige områder omgår de toneangivende vestlige medier de vigtigste historier, eller beskriver de vigtigste historier på skæv vis uden at inddrage de mest afgørende fakta.
 
Min tekst her viser, at forfatterne, fremfor at oplyse om de etablerede mediers fake news, systematisk hvidvasker de etablerede mediers 'information' (læs: løgne for USA og Big Business). Mediernes komplet ukritiske gengivelse af USAs løgne og fabrikationer, hvormed de sørger for, at den danske befolkning accepterer USAs (Big business kontrollerede) krige. Dertil kommer Collignons uredelige metode med at undergrave og latterliggøre al kritisk information, der kan oplyse om vores korrupte stat. I stedet for at forklare sine læsere, at USA bruger proxi-terrorister som Al Qaeda i deres udenrigspolitik, så bruger Collignon min information om Al Qaeda til på en gang at latterliggøre mig og dette faktum.
 
Collignon har simpelthen udvalgt nogle af de mest kontroversielle udsagn, han kunne finde på min hjemmeside og citerer dem så uden deres (artikel- og bog) referencer og uden meningsfuld kontekst mv. For at få kritisk alternativ information til at fremstå som dybt utroværdig om ikke kuleskør, så indeholder Collignons bog virkeligt latterlige kilder og information. Ved at associere min sociologi til folk, der tror på, at jorden er flad, så får Collignon mit sociologiske arbejde til at fremstå som latterligt. Så alle hans læsere på journalisthøjskoler og universiteter mv. ikke vil læse mine artikler for slet ikke at tale om at tage dem seriøst. 
 
Collignons (og Hendricks' tilsvarende) bog er som skabt til at pynte de etablerede medier op, som om de er troværdigheden og professionalismen selv. Og at få al anden information der truer med at ødelægge dette billede til at fremstå som utroværdig, langt ude og latterlig. Min oplysning om den amerikanske politiske og udenrigspolitiske virkelighed udstiller, hvor skrigende utroværdige Collignons bog og de danske medier, som han så fint forsvarer, er. I virkeligheden. 
 
Dermed bliver den samlede danske journaliststands (og akademikernes, sic!) begejstring for bogen også til en perfekt udstilling af deres egen falske elendighed. Den banale kyniske sandhed er, at Big business' medier har fået placeret en (tidligere) chefredaktør på et dansk universitet, så han kan skrive en bog, der angriber mit og alle andres forsøg på at oplyse om den sociale virkelighed, og at han angriber kritisk (sand) information, der går imod Big business' version af virkeligheden.
 
Jeg arbejder rent videnskabeligt og demokratisk med ét eneste formål: For såvidt muligt at oplyse befolkningen om den sociale virkeligheds mest magtfulde realiteter. Collignon arbejder, hvilket skulle blive tydeligt igennem teksten, udelukkende for at undertrykke virkeligheden og lyve overfor den danske befolkning. 
 
Denne udvikling, hvor kritiske forskere bliver angrebet af Big business journalister og andre, er i øvrigt parallel med, hvad der foregår i England for tiden. Her har jeg professorkolleger ansat på britiske universiteter, der har skrevet bøger om mediernes problematiske information op til Irak. Nu hvor de også forsker i og stiller kritiske spørgsmål til den givne information om Syrien, bliver disse professorer angrebet af de etablerede medier med journalister som George Monbiot i spidsen. Min ven professor Piers Robinson har blandt andet skrevet og været med til at udgive følgende bøger: 
 
 
 
Jeg skal her nøjes med at liste nogle enkelte artikler til dokumentation:
 
 
 
 
 
 

Hvordan er det muligt, at jeg er den eneste sociolog i Danmark, der forklarer disse ting? - Svaret er: Tyve års sociologisk forskning

 
Many people say that it is the intellect, which makes a great scientist. They are wrong: it is character. - Albert Einstein
 
Bourdieu - only sociologists can explain
 
Arne Næss - om blikkets langsomme udvikling gennem forskning 
 
 
Min skrivning er resultatet af tyve års forskning, studier og tænkning i et intenst forsøg på at blive i stand til at forstå og forklare vores sociale virkelighed og den horrible neoliberale politiske udvikling. 
 
De seneste år har jeg fokuseret stadig mere på at forstå, hvordan de vestlige befolkninger bliver manipuleret af deres magteliter til at miskende virkeligheden, hvor folk passiviseres til at acceptere den neoliberale destruktion af vores samfund og endda indoktrineres til at betragte den som nødvendig. Præcist ligesom vestens befolkninger bliver manipuleret og gjort blinde for, at vestens krige er kriminelle statshandlinger på Nürnberg-niveau. Herunder bedrages til at tro, at vestens proxi-terrorister (Al Qaeda, ISIS og deres ligeledes Big business købte PR-lakajer ’De hvide hjelme’) er fornuftige mennesker.
 
Her skal jeg give mere oplysning om, hvordan dette har været og til stadighed er muligt. Idet jeg skal forklare lidt mere om, hvordan vores neoliberale magteliter, vestens etablissementer af politikere, akademikere og journalister systematisk arbejder på at sørge for, at de vestlige befolkninger ikke aner uråd, men holdes i systematisk uvidenhed og til stadighed bliver gjort ude af stand til at tage kritisk information (som min) om virkeligheden seriøst.

Den enkle forklaring på, at jeg er den eneste sociolog i Danmark, der forklarer disse ting, er, at jeg har gået mine egne veje. Det var ikke noget bevidst valg. Men tilfældigvis kom jeg til at erkende, at vores medier og politikere bedrog os ift. Grækenland og EU, og det førte mig videre til at kigge kritisk på USA's politik og vestens krige.
 
Den sociologiske tradition fortsættes gennem nye generationer, der sørger for at internationalisere, bruge og dermed viderebringe de vigtigste kritiske indsigter. Således at sociologer som Foucault og Bourdieu ganske enkelt viderefører de vigtigste indsigter og tankegods fra Karl Marx og Max Weber mfl. En ting som heller ikke burde overraske er, at man indenfor en hvilken som helst videnskab må studere ganske længe og intensivt, hvis man vil gøre sig håb om at blive i stand til at tænke på samme niveau som de allerbedste.
 
Jeg har studeret Bourdieu og Foucault intensivt, ligesom de studerede Karl Marx og Max Weber intensivt. På den måde har jeg fået et sociologisk blik, der grundlæggende adskiller mig fra så mange i tiden, der enten ikke har studeret intensivt eller i stedet har læst ’sociologer’ som Giddens, Bauman og Beck mfl.  
 
Når man har sat sig ind i den bedste videnskab, så får man et sikkert blik til at forstå den sociale verden. Og når ens blik konstant bekræftes, når man studerer virkelighedens udvikling, så bliver man kun mere og mere sikker i sin forståelse. På den måde har jeg tilfældigvis opnået en kompetence og et mod til at forfølge tingene med det samme blik, og endda forfølge emner, som stort set alle andre er veget bort fra. For som HEC i Paris skriver: Jo mere du ved, jo mere modig kan du være.
 
 
 
Som HEC skriver på deres hjemmeside: 
 
"Professor at the Collège de France, the Chair-holder in Sociology, Pierre Bourdieu, was the first person ever to receive the title of Honoris Causa Professor at HEC, following a conference given on the 27 November 1995, on the topic: “Social Sciences and Democracy.” Awarded by the new Dean of the School, Bernard Ramanantsoa, this distinction was a rather audacious one, given that general opinion on the researcher and engaged intellectual, Pierre Bourdieu, was rather divided. Ten years after his death, the debate is finally over. His works, which stretch as far as literature, philosophy and history, have become classics and Pierre Bourdieu is now considered one of the most influential researchers of social science in the world." Se Bourdieu's takketale her
 
Men grunden til, at jeg er kommet til relativt sjældne skarpe erkendelser, handler ikke blot om, at jeg har dyrket de skarpeste sociologer. Der er andre, der har studeret Pierre Bourdieu og Michel Foucault intensivt. Grunden er også, at jeg har brugt deres epistemologi (videnskabsfilosofi) på områder, hvor man normalt ikke forsker med så fundamentale sociologiske teorier. Idet jeg har brugt deres indsigter til at undersøge de officielle og uofficielle udenrigspolitiske tabuer og derved har bragt sociologien i spil i forhold til USA's og vestens ganske falske og kriminelle krige.  
 
Min forskning er sket i en stadig mere ekstremistisk neoliberal tid, hvor andre med tilsvarende uddannelsesbaggrund i høj grad er fulgt med strømmen og dermed er blevet manipuleret (ikke mindst også af job- og karrierehensyn) til at vige bort fra de tabubelagte emner, hvor de ’blot’ er fulgt med og har adlydt det neoliberale etablissements dagsordener, sprog og tabuiseringer (tanke- og forskningsforbud). 
 
Jeg har på den måde skabt en sikker erkendelse, viden og et sprog om emner, som andre er relativt blinde og forvirrede omkring og måske endda dårligt tør tænke og tale om.  
 
 

6. Hvordan kan min kritik og oplysning blive hørt?

 
For Canguilhem, his comrades’ dedication to the Resistance and their calm and unflinching courage could be understood only on the basis of their fundamental belief in universal values. National Socialism was an ideology of race that contradicted any claim of universalism." Wolf Lepenies, The Seduction of Culture in German History, 2006:119f. 
 
Jeg ved ikke, om der findes danske journalister med integritet og mulighed for at viderebringe min kritik og mine kritiske spørgsmål. Men mon ikke forsvarets efterretningstjeneste vil forhindre præcist min type kritik? 
 
Teksten her er skrevet til den almene befolkning. Den er ikke primært til medierne, men om medierne og det øvrige etablissement af politikere og akademikere. Den er gratis og - i hvert fald endnu - frit tilgængelig. Jeg vil under alle omstændigheder senere lægge den på min hjemmeside.
 
Læserne er naturligvis velkomne til at indstille mig til Cavling-Prisen. Men det ville indebære, at man skulle give prisen til den person, der mest systematisk dokumenterer, at forsvarets efterretningstjeneste og hele det danske etablissement lyver, bedrager og undertrykker den danske befolkning. Det forekommer at være et usandsynligt scenario. Mon ikke de istedet overvejer at lukke min hjemmeside, retsforfølge eller fængsle mig for at sprede farlig 'fake news'? 
 
Download og del venligst min artikel her, og også gerne mine hjemmesider med dokumentation for mine påstande i artiklen. Hvis nu Forsvarets Efterretningstjeneste skulle finde min hjemmeside for problematisk for tidens 'skrøbelige narrativer'. 
 
Mine narrativer har ikke brug for en sådan støtte, de har brug for læsere, som kan bruge dem til at blive klogere på vores sociale verden.
 
Velkommen til virkeligheden 
 
 
 
 
 
 

Artiklens pointer 

 
Social research, like all research, tries to shed light on puzzling phenomena or obscure events and situations. (…) Its proper and effective use is to serve as a cognitive map, which reveals to people hidden connections and unintended consequences of their actions and helps them to make better and more responsible choices and resist manipulation by others. In other words, it is a tool of limited usefulness for oppression but one of considerable significance for the intelligent and responsible exercise of freedom. - Joseph Ben-David, The Growth of Knowledge 
 
Jeg begynder med at skitsere, hvordan det har været muligt at revolutionere de vestlige lande - gennem mere eller mindre skjulte statskup - så vi er gået fra at have relativt socialistiske og socialdemokratiske stater til at få stadig mere neoliberale stater. Uden socialistiske og socialdemokratiske elementer ville vi ikke have noget, der mindede om velfærdsstat, ingen fri uddannelse, gratis hospitaler osv. Og det er netop den neoliberale plan i al sin perversitet, som vi år for år kan konstatere skrider fremad, at destruere alle sådanne rettigheder og den almene adgang til velfærd.
 
I den neoliberale ideologi har ethvert menneske netop (kun) den værdi, som markedet tilskriver det. Får du enormt høj løn fx som finansanalytiker, så tilskrives du en enormt høj værdi som menneske. Får du en lav løn, så er din værdi som menneske tilsvarende lav. Derfor findes der også mennesker i den neoliberale tidsalder, som Niels Hausgaard engang sang om det, der ganske enkelt ikke kan betale sig. Neoliberalismen er en ekstremt pervers og kynisk ideologi, som de færreste mennesker vil kunne bekende sig til, hvis de var klar over, hvad den indebærer. Ikke desto mindre så er det netop denne ideologi, som også de danske venstrefløjs- og socialdemokratiske politikere i høj grad støtter sig til, når de beslutter at skære ned på dagpenge og sociale ydelser. Ud fra en implicit retfærdiggørelse af at mennesker skal få, hvad de er værd, igennem markedet. Og ikke, som det ellers har været traditionen igennem mange årtier, gennem en statsligt kontrolleret velfærdspolitik.
 
Den eneste mulighed for at give folk mulighed for at forstå virkeligheden og mod til at tænke i modstandsbaner, imod det verserende slet skjulte neoliberale statskup med dets giftige og massive udemokratiske indflydelse, består i at gennemskue, objektivere og forklare hele spillet gennem en sociologisk analyse.
 
Jeg bruger verdens bedste sociologiske forskning til at vise, hvordan Big business på forskellig vis systematisk har sørget for at udrydde den socialdemokratiske velfærds- og statstænkning herunder udrydde den socialdemokratiske politisk-økonomiske tænkning og få de vestlige 'staters' herskende tænkning til at blive neoliberal (dvs. en tænkning der systematisk arbejder for Big business' dagsorden og interesser og imod befolkningen). Den bedste sociologi er ikke mindst skabt af Michel Foucault og Pierre Bourdieu.
 
Jeg bruger Harold Pinters fine nobelpristale til at fortælle sandheden om USA's krige siden 2. verdenskrig. At USA har brugt CIA til at købe quislinge-forrædere og skabe proxi-terrorister overalt i de stater, som USA vil angribe. En sandhed som praktisk talt ingen vestlig journalist, politiker akademiker, historiker eller intellektuel nogensinde har forklaret. Hvis du hjælper med at sprede denne sandhed (læs min fyldige dokumenation i artiklen), så kan vi sammen undergrave legitimiteten af USA's vanvittige (og vanvittigt falsk begrundede) destruktioner af alverdens lande.
 
Almindelige mennesker ønsker ikke krig. Derfor kan USA's krige kun komme i stand, blive retfærdiggjort og fortsætte, så længe de vestlige akademikere, journalister og politikere ukritisk viderefører USA's løgne og lyver for deres befolkninger. Den forfærdelige sandhed er, at den vestlige verdens journalister, politikere, akademikere, historikere, intellektuelle osv. har en record med 70 års fake news og fake akademiske forklaringer i forhold til at fortælle den fulde sandhed om USA's krige. Harold Pinter afslører dette, og jeg viderefører og udbygger hans forklaring med relevant forskning og kritisk journalistisk information.
 
Jeg forklarer, hvordan det danske etablissement af akademiske analytikere, politikere og journalister viderefører USA's løgne og dermed fører den danske befolkning bag lyset for USAs krige; altså for amerikansk og europæisk Big business. Vi må aldrig glemme, at der er tilsvarende Big business i Danmark og overalt Europa, der nyder godt af de USA-anførte krige og destruktioner og tyveri af andre nationers ressourcer.
 
Det er nødvendigt at indse, at de vestlige nationer i dag er dybt korrupte helt op på højeste stats- og internationalt niveau. For nu blot at nævne et par eksempler her på vestens banale statslige kriminalitet og terrorvirksomhed, der foregår for åben himmel, men som de vestlige etablissementer aldrig oplyser om. Der er en del artikler, der implicerer Tyrkiet og Israel med hensyn til at købe olie fra ISIS i Syrien. Her vil jeg blot nævne en enkelt artikel, hvor det er endt med, at et fransk olieselskab sagsøges for at have samarbejdet med ISIS i Syrien: French company Lafarge sued for financing ISIS and complicity in war crimes and crimes against humanity in Syria, 2016, ECCJ
 
Big business folk som (tidligere US vicepræsident) Dick Cheney, Robert Murdoch og Rotschild mfl. har købt rettighederne til olien i Syriens Golanområde af Israel (sic!), selvom det ikke er Israels landområde: 
 
Israel has granted a U.S. company the first license to explore for oil and gas in the occupied Golan Heights, John Reed of the Financial Times reports.
A local subsidiary of the New York-listed company Genie Energy — which is advised by former vice president Dick Cheney and whose shareholders include Jacob Rothschild and Rupert Murdoch — will now have exclusive rights to a 153-square mile radius in the southern part of the Golan Heights. Israel Grants First Golan Heights Oil Drilling License To Dick Cheney-Linked Company, 2013, Business Insider
 

Min tekst giver (også) mening til mange af tidens uforløste mysterier, herunder hvordan vestens politikere systematisk undgår at blive stillet til ansvar for deres falske (reelt vanvittige) krige fx imod Irak og Libyen, som om de ikke skete, som Harold Pinter udtrykker det; ligesom teksten hjælper til at forklare den stille, men systematiske ’accept’ af afviklingen af velfærdsstaterne; samt hjælper til at besvare retorikprofessor Christian Kochs spørgsmål i hans bog om tidens politikere: Hvorfor svarer de ikke?

 
Jeg demonstrerer, hvordan det danske etablissement af journalister, politikere og akademiske analytikere systematisk lyver, bedrager og undertrykker al den vigtigste videnskabelige og kritiske information om vores samfund. Enten bevidst, eller ubevidst blot ved at videreføre falsk information, som om det var sand informatino. Det gør jeg blandt andet ved at oplyse om ting, som ingen danske akademikere eller journalister oplyser om. Måske mest rystende ved at vise, hvordan det danske og andre vestlige etablissementer systematisk støtter og dækker over, at USA's krige altid udgår fra de rene løgne, der støttes af enorme PR fabrikationer og propagandakampagner.
 
Jeg bruger Harold Pinters analyse til at vise, hvordan vi bliver bedraget omkring USA's krige. Det handler grundlæggende om tre ting. For det første den beskidte måde USAs krige i virkeligheden føres på. For det andet de enorme løgne og den amerikanske propaganda, som intet har med virkeligheden at gøre, som fabrikeres for at retfærdiggøre krigene. For det tredje den måde som de vestlige etablissementer viderefører, forsvarer og dækker for disse løgne, fabrikationer og propaganda. Pinter understreger, at dette er sandheden om USAs krige siden anden verdenskrig.
 
Pinters pointe er helt radikal: Alt omkring krigene er falsk. Og at de vestlige stater er så effektive i at dække op for løgnene, at befolkningerne aldrig for alvor opdager, hvad der sker. At det gøres så massivt og elegant, at folk som regel ikke engang får mistanke om, at de bliver bedraget. Med Pinters ord: "You wouldn't know it. It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn't happening. It didn't matter. It was of no interest."
 
Pinter forklarer også, at den måde krigene præsenteres på helt dækker over, hvordan de reelt kommer istand. Den mest almene metode er, at CIA køber quislinge-folk i den stat, som man vil underminere og kontrollere, så de kan undergrave den indefra. Dette har ofte ført til statskup i Sydamerika, Afrika, Mellemøsten osv. Det gøres unægteligt mere elegant i de vestlige lande (se afsnit med Bourdieu, CIA og Thatcher etc.). Den måske mest udbredte variant, omend den klart mest voldelige til at undergrave andre stater på, består i, at CIA køber, etablerer og træner grupper af 'terrorist proxies' til at terrorisere den pågældende stat. Dette rapporteres så i de vestlige stater, som om der er en borgerkrig i gang. Det såkaldte 'Phoenix Program'. Når disse proxi-terroristgrupper ikke kan klare sagerne selv, så legitimerer deres 'falske flag', at den amerikanske hær og NATO må komme dem til undsætning og bombe for dem mv. Som om der var tale om en demokratisk opposition; som om der var borgerkrig. Vestens etablissementer røber aldrig, at det er et bedrag. At der er tale om proxi-terrorister. Dertil kommer alskens andre metoder herunder ikke mindst 'sanktioner', som er en yderst effektiv måde at slå tusindvis af mennesker ihjel på under dække af, at der 'blot er tale om sanktioner'. Så ingen opdager, at der reelt er tale om krigsforbrydelser
 
Pinters pointe er, at man er nødt til radikalt at afvise hele det amerikanske show og alle de vestlige etablissementers udlægninger af virkeligheden, som en flok, i bedste fald uvidende nyttige idioter, løgnere og bedragere, hvis man skal kunne forstå og se virkeligheden. Som den virkelig er.
 
Ved hjælp af disse metoder har det været muligt at manipulere den danske befolkning, såvel som de andre vestlige landes befolkninger, til at acceptere og nærmest lukke øjnene for vore kriges virkelighed. At vores stater destruerer nation efter nation fra Jugoslavien til Irak, Libyen, Afghanistan, Syrien og lige om lidt måske også Iran. Ligesom der er meget, der tyder på, at vores 'Masters of the Universe' er på vej til at skabe en ny (verdens-) krig i Europa. Dette kan fx ske ved hjælp af Ukrainske neonazisters provokationer og angreb på Rusland. Hvis Rusland så forsvarer sig, så vil det blive udlagt af vestlige medier som Ruslands provokation, hvorfor man vil argumentere for, at NATO må hjælpe det uskyldige Ukraine. 
 
Nazisterne brugte metoden med at skabe et falsk virkelighedsbillede gennem store løgne og massive propagandakampagner for derefter at retfærdiggøre krig med såkaldte 'falske flag' operationer. Det samme har USA nu gjort i halvfjerds år. Hvor de vestlige akademikere, der har gjort opmærksom på den slags, som regel er blevet fyret og undertrykt som 'konspirationsteoretikere' osv. Og der er meget der tyder på, at vi kan forvente tilsvarende 'falske flag' i Europa, måske særligt i Ukraine og omegn i de kommende år.
 
Det er derfor afgørende vigtigt at vide, at det danske etablissement til stadighed systematisk lyver om såvel Rusland, Ukraine, Syrien osv.  Faktum er, at forfatter, Østeuropa-kender og mangeårig journalist på Politiken Jens Jørgen Nielsen simpelthen sagde op, fordi løgnene blev for meget for ham. Men det er igen en helt afgørende viden, som det danske etablissement og ikke mindst medierne systematisk afholder befolkningen fra at få del i. De gør jo netop det modsatte, det er dem, der kommer med løgnene og propagandaen.  
 
 
 
 

Neoliberalismens Big business' hemmelige statskup i vesten

Som det forhåbentlig så småt fremgår, så er den danske stat - den herskende kollektive bevidsthed i dag korrumperet ved at acceptere den amerikanske stats korruption, løgne og vanvittige krige. Idet sandheden om korruptionen er så massivt undertrykt, så har befolkningen ingen mulighed for at erkende med sikkerhed, hvad der reelt foregår. Herunder erkende, at Danmark igen og igen går med i krige på absurd fabrikerede løgne. De danske soldaters virke i fremmede lande accepteres kun af befolkningerne, fordi de vestlige staters 'mitmachen' akademikere, journalister og politikere systematisk dækker over virkeligheden, og gør det umuligt for folk at gennemskue, at der er tale om enorme løgne og propaganda. Befolkningen undertrykkes, og folk manipuleres til at støtte ting, som de aldrig nogensinde ville acceptere, hvis de var korrekt oplyst.

Her er det vigtigt at vide, at den neoliberale ideologis undergravning af de vestlige demokratier har været undervejs siden anden verdenskrig. Det ideologiske korstog har hele tiden været finansieret af Big business, og planen har været at destruere de fremskridt, som arbejderne og befolkningen i almindelighed har opnået, tilbage. Som Bourdieu siger det i en tale til arbejdere i Frankrig, så er det selve den vestlige civilisation, der står på spil. 
 
Her forklarer Bourdieu det britiske kup mod det engelske arbejderparti og den engelske befolkning, som du sikkert heller aldrig har hørt om: Hvordan en velorkestreret omend ganske skjult indsats af mange forskellige britiske etablissement folk underminerede det britiske arbejderparti og den socialdemokratiske tænkning i England. På den måde blev neoliberalismen installeret i England med Thatcher ved roret. Den tilsvarende udvikling skete i USA, hvor man fik skuespiller og 'sales man' Ronald Reagan til magten. Bemærk at Bourdieu også forklarer CIA's praksis med at infiltrere i andre stater som virkelighed. Bourdieu viser altså, at vi må tage det dybt alvoligt, at CIA og Big business kan infiltrere og komme til at styre såvel den intellektuelle, som den mediemæssige og endda selve den politiske verden: 
 
"There have been a growing number of studies, in Britain, the US and France, which describe very precisely the procedures whereby this worldview is produced, disseminated and inculcated. Through a whole series of analyses of texts, the journals in which they were published and which have little by little imposed themselves as legitimate, the characteristics of their authors, the 'Globalization' Myth and the welfare State seminars in which they meet to produce them, etc., they have shown how, in Britain and France, constant work was done, involving intellectuals, journalists and businessmen, to impose as self-evident a neo-liberal view which, essentially, dresses up the most classic presuppositions of conservative thought of all times and all countries in economic rationalizations. I am thinking of a study of the role of the journal Preuves, which was financed by the CIA and had some noted French intellectuals on its editorial board, and which, for twenty or twenty-five years - it takes time for something false to become self-evident - tirelessly, and initially against the current, produced ideas which gradually became taken for granted.! The same thing happened in Britain, and Thatcherism was not invented by Mrs Thatcher. The ground had been prepared over a long period by groups of intellectuals most of whom wrote columns in the leading newspapers." Pierre Bourdieu, Acts of Resistance, 1998 
 
Den amerikanske indflydelse er så massivt og ukritisk accepteret i den danske stat, blandt politikere, akademikere og journalister, at man skulle tro, at The Council of Foreign Relations og CIA mv. har infiltreret Danmark. Netop en sådan form for massiv, men skjult undergravning er dokumenteret omkring den politiske udvikling i Canada (referencer kommer). Netop den hypotese kan forklare, hvordan det sociologisk kan tænkes at være gjort; hvordan det har været muligt at ændre den danske 'stat's herskende kollektive tænkning til at gå fra at være 'socialdemokratisk' til at blive 'neoliberal'. Ligesom dette kan forklare, hvordan Danmark gik fra en 'udenrigspolitisk alliance med USA med forbehold' til en uudtalt 'alliance uden forbehold'. Hvor den danske statstænkning og politiske beslutninger idag helt ukritisk foregår på amerikanske præmisser. Bourdieu forklarer her, at staten er et spørgsmål om den herskende magtfulde tænkning:
 
Modifying Max Weber’s famous definition, Bourdieu defines the state in terms of the monopoly of legitimate physical and symbolic violence, where the monopoly of symbolic violence is the condition for the possession and exercise of physical violence. The state can be reduced neither to an apparatus of power in the service of dominant groups nor to a neutral site where conflicting interests are played out: rather, it constitutes the form of collective belief that structures the whole of social life. The ‘collective fiction’ of the state is a fiction with very real effects - is at the same time the product of all struggles between different interests, what is at stake in these struggles, and their very foundation. - On the State, Pierre Bourdieu Polity 
 
CIA har altid haft stor indflydelse langt ind i de europæiske landes institutioner, herunder arbejdet sammen med politikere, akademikere, kunstnere og journalister. For at kunne manipulere bedst muligt i det skjulte. Selv den verdensberømte intellektuelle Edward Said blev rystet, da han læste om omfanget af CIAs infiltration:
 
E.P. Thompson called it the ‘Natopolitan’ world: that is, not just Nato plus all the Cold War military and political institutions that were integral to it, but also a mentality whose web extended over a lot more activity and thought, even in the minds of individuals, than anyone at the time had suspected. Of course there were the revelations in the mid-Sixties about Encounter and the CIA, and later in the US and Britain a stream of disclosures about covert counter-insurgency in every form, from secretly underwritten academic research to assassinations and mass killings. Yet it still gives me an eerie feeling to read about people like George Orwell, Stephen Spender and Raymond Aron, to say nothing of less admirable characters of the Melvin Lasky stripe, taking part in surreptitiously subsidised anti-Communist ventures – magazines, symphony orchestras, art exhibitions – or in the setting up of foundations in the name of ‘freedom’ and ‘democracy’ (..) One of the rare dissenters, Charles Burton Marshall, is quoted here as saying that this bizarre operation to ‘counter Communism’ by trying ‘to break down ... doctrinaire thought patterns’ and anti-American attitudes throughout the world was ‘just about as totalitarian as one can get’." Hey, Mister, you want dirty book?, Edward Said reviews Who Paid the Piper? The CIA and the Cultural Cold War by Frances S. Saunders, 1999, London Review of Books 
 
Jeg har i flere år forgæves forsøgt at få danske journalister, politikere og akademikere til at interessere sig for den omfattende information, der underminerer de amerikanske narrativer; herunder interessere sig for den seriøse akademiske litteratur, der viser, at alle vestens krige igen og igen og altid har været ført på falsk grundlag og i strid med international lov (forbrydelser mod menneskeheden på Nürnberg niveau). Men ingen danske journalister, politikere eller akademikere vil for alvor lytte til mig. Det har undret mig. Gevaldigt. Jeg tror, at virkelig mange journalister i dag er blåøjede tilhængere af USAs virke i verden, hvorfor de er irriterede over, at jeg ripper op i deres skønne billede af USA - og det faktum at deres journalistik er uredelig. Mange er måske blot bange for at lytte.
 
Eller også handler det om bevidst placerede løgne, der ikke må kritiseres. For hvis det er tilfældet, så vil det betyde, at journalister, der begynder at diskutere løgnene og dermed så tvivl om deres sandhedsværdi, modarbejder deres arbejdsgivere. Det vil formentlig samtidig betyde, at det er en, om ikke accepteret praksis, så i hvert fald en praksis, som det er dumt at stille spørgsmålstegn ved. Jeg tror, at danske akademikere, politikere og journalister ved eller i det mindste aner, at der er tale om 'tæpper af løgne', som er så massive, at kritiske spørgsmål vil falde tilbage på dem og koste på deres troværdighed og respekt. Logikken er i så fald, at den amerikanske indflydelse har et så stærkt tag i den danske stat, at intellektuel og politisk modstand opleves som umulig. Mens journalister og akademikere yderligere holdes på plads gennem deres jobs, da deres kritiske røst risikerer at betyde en fyring. Det er en plausibel forklaring, som  kan redegøre for mine erfaringer og observationer. Den forklaring flugter også med den kendte CIA-historie især fra den berømte 'Operation Mockingbird' (NB. jeg har indtil videre slettet Udo Ulfkotte pga. Wikispooks her) :
 
"Operation Mockingbird is a CIA project to subvert the original mission of the news media, to control corporate media for its own purposes. The existence of such projects should explain the rationale of this website." Wikispooks (..) "[it] began in the 1950's and was organized by Allen Dulles and Cord Meyer. The CIA spent today's equivalent of one billion dollars a year hiring journalists from Corporate Media including CBS, The New York Times, ABC, NBC, Newsweek, Associated Press and others, to promote their point of view. The original operation reportedly involved some 3,000 CIA operatives and hired over 400 journalists."  
 
 

Sociologi om neoliberalismens virkelige konspirationsteori

Bourdieu citat - 
 
Lad mig forklare lidt om Foucaults forskning i neoliberalismens konspiration for at illustrere, hvad det betyder, når folk som Chomsky og Collignon arbejder på samme yderst sofistikerede, men tilsyneladende lidt henkastede facon til effektivt at manipulere folk og undertrykke den mest afgørende kritiske viden. Man kan nævne mange grunde til, at Foucault er en betydelig tænker for vores tid. Bourdieu skrev en fin nekrolog om hans forskning og siger i en af sine kampskrifter, at kritiske tænkere som Marx og Foucault er afgørende for, at folk kan modgå neoliberalismens totale dominans. Nu er Bourdieu selv kommet den kategori, som de vestlige etablissementer systematisk forsøger at nedgøre og undertrykke.
 
Nedenfor følger en række tekstuddrag fra vigtige sociologiske analyser, der oplyser, hvordan neoliberalismen har formået at få tag i den vestlige verden. Uddragene er taget fra min hjemmeside Big Business' Plan Destroy Western Civilization after WWII. Det skulle i det mindste indikere, hvor problematisk det er, at Chomsky altid har sagt, at Foucault ikke var værd at beskæftige sig med.  
 
Udover Bourdieus anbefaling så kan jeg fremhæve, at andre vigtige sociologer som Mirowski og Laval fremhæver, at Michel Foucault allerede i 1978 havde den mest præcise diagnose af, hvordan neoliberalismen var opstået som lidt forskellige former for intellektuel ideologi, men med det formål at ødelægge de vestlige velfærdssamfund. Og at deres analyser bygger videre på Foucaults forskning.
 
"Although modern neoliberalism was born at the “Colloque Walter Lippmann” in 1938, it only came into its own with the founding of the Mont Pèlerin Society, a partisan “thought collective,” in Vevey, Switzerland, in 1947. Its original membership was made up of transnational economists and intellectuals, including Friedrich Hayek, Milton Friedman, George Stigler, Karl Popper, Michael Polanyi, and Luigi Einaudi. From this small beginning, their ideas spread throughout the world, fostering, among other things, the political platforms of Margaret Thatcher and Ronald Reagan and the Washington Consensus." The Road from Mont Pèlerin. The Making of the Neoliberal Thought Collective, 2009, Edited by Philip Mirowski, HUP 
 
'A brilliant, lucid and supremely relevant survey of the true origins of the state which cuts through the imprecision of much more theory and offers ideas which are of direct relevance not just to academics but to those engaged in the political process. A reminder that academic analysis need not be dull and irrelevant. A text, drawn from live speech, which captures the magic of a brilliant mind at work.' - Nick Butler. The Birth of Biopolitics. Lectures at the Collège de France, 1978-1979, by Michel Foucault 
 
The New Way of the World (Verso) is the best modern realization of Foucault's pioneering approach to the history of neoliberalism. It wonderfully explores the European roots and branches of the neoliberal thought collective over the twentieth century, and warns that unthinking misrepresentations of its political project as espousing 'laissez-faire' has had the effect of allowing the Left to submit to its siren song." Philip Mirowski 
 
Exploring the genesis of neoliberalism, and the political and economic circumstances of its deployment, Pierre Dardot and Christian Laval dispel numerous common misconceptions. Neoliberalism is neither a return to classical liberalism nor the restoration of “pure” capitalism. To misinterpret neoliberalism is to fail to understand what is new about it: far from viewing the market as a natural given that limits state action, neoliberalism seeks to construct the market and make the firm a model for governments. Only once this is grasped will its opponents be able to meet the unprecedented political and intellectual challenge it poses." The New Way of the World: On Neoliberal Society, 2014, Laval & Dardot / "
 
“How did we get to where we are today? How did corporations come to possess ‘rights?’ How did democracy come to be defined as selfish individualism? Or money as free speech? Nancy MacLean’s Democracy in Chains provides the answers. It is essential reading in order to understand the ideas that billionaires use to justify their control of our political institutions. I can’t imagine a more timely or urgent book.”, Greg Grandin reviews: Democracy in Chains: The Deep History of the Radical Right's Stealth Plan for America, 2017, by Nancy MacLean 
 
"Without Buchanan’s ideas and Koch’s money, the libertarian right would not have succeeded in its stealth takeover of the Republican Party as a delivery mechanism. Now, with Mike Pence as Vice President, the cause has a longtime loyalist in the White House, not to mention a phalanx of Republicans in the House, the Senate, a majority of state governments, and the courts, all carrying out the plan. That plan includes harsher laws to undermine unions, privatizing everything from schools to health care and Social Security, and keeping as many of us as possible from voting. Based on ten years of unique research, Democracy in Chains tells a chilling story of right-wing academics and big money run amok. This revelatory work of scholarship is also a call to arms to protect the achievements of twentieth-century American self-government." Book description Democracy in Chains
 
Jeg har brugt Bourdieus og Edward Saids prestigefyldte navne til at understrege, at vi må tage det alvoligt, at CIA og Big business har en historisk record, hvor de har lykkedes med at infiltrere og komme til at styre såvel den intellektuelle som den mediemæssige og endda selve den politiske verden. På den videnskabeligt holdbare baggrund giver følgende forklaring kun god mening (gør mig venligst opmærksom på det, hvis denne kilde er problematisk). Der er utallige bøger om tænketankenes stadig større magt i den vestlige verdens politik. Husk også her Danmarks Radio Orientering's (nu fyrede) Niels Lindvigs vigtige udsendelse om 'tænketankenes' kontrol med den politiske dagsorden :
 
The wealthy have always used many methods to accumulate wealth, but it was not until the mid-1970s that these methods coalesced into a superbly organized, cohesive and efficient machine. After 1975, it became greater than the sum of its parts, a smooth flowing organization of advocacy groups, lobbyists, think tanks, conservative foundations, and PR firms that hurtled the richest 1 percent into the stratosphere.
 
The origins of this machine, interestingly enough, can be traced back to the CIA. (..) During the 1970s, these men would take the propaganda and operational techniques they had learned in the Cold War and apply them to the Class War. Therefore it is no surprise that the American version of the machine bears an uncanny resemblance to the foreign versions designed to fight communism. The CIA's expert and comprehensive organization of the business class would succeed beyond their wildest dreams. In 1975, the richest 1 percent owned 22 percent of America’s wealth. By 1992, they would nearly double that, to 42 percent — the highest level of inequality in the 20th century. (..) The CIA also helped create the conservative think tank movement.
 
Prior to the 70s, think tanks spanned the political spectrum, with moderate think tanks receiving three times as much funding as conservative ones. At these early think tanks, scholars typically brainstormed for creative solutions to policy problems. This would all change after the rise of conservative foundations in the early 70s. The Heritage Foundation opened its doors in 1973, the recipient of $250,000 in seed money from the Coors Foundation. A flood of conservative think tanks followed shortly thereafter, and by 1980 they overwhelmed the scene. The new think tanks turned out to be little more than propaganda mills, rigging studies to "prove" that their corporate sponsors needed tax breaks, deregulation and other favors from government. Of course, think-tank studies are useless without publicity, and here the CIA proved especially valuable. Using propaganda techniques it had perfected at the Voice of America and Radio Free Europe, the CIA and its allies turned American AM radio into a haven for conservative talk show hosts." The Origins of the Overclass, By Steve Kangas
 
 

'Den Tredje Vej' er neoliberalismens trojanske hest

 
The movement toward the neoliberal utopia of a pure and perfect market is made possible by the politics of financial deregulation. (..) .. the nation, whose space to manoeuvre continually decreases. In this way, a Darwinian world emerges - it is the struggle of all against all at all levels of the hierarchy, which finds support through everyone clinging to their job and organisation under conditions of insecurity, suffering, and stress. -- Pierre Bourdieu, The Essence of Neoliberalism, 1998, Le Monde Diplomatique
 
 
Den helt enkle sandhed om de vestlige landes politik er, at USA's og andre vestlige politikere altid har indrettet deres udenrigspolitik efter Big business' interesser. Den nyere udvikling - i stigende grad efter 1970 - er, at Big business har brugt deres magt til systematisk at korrumpere de vestlige politikere til egen fordel og destruere den almene befolknings velfærd mv.
 
Dette er (sociologisk) nødvendigvis gjort ved at få promoveret deres ønskede viden og information; og givetvis også ved at bruge deres magtrelationer til at få placeret journalister og akademikere på afgørende positioner, så de har kunnet sørge for, at befolkningen bliver misinformeret og manipuleret til at acceptere den stadig større undertrykkelse.
 
Denne udvikling har netop også (kun) kunnet lade sig gøre, fordi Big business er kommet til at kontrollere befolkningens viden og information. De fleste mennesker har hørt om Tony Blairs 'Tredje vej', men hvem har hørt, at den tredje vej reelt var neoliberalismens trojanske hest til at infiltrere venstresiden af det politiske spektrum? 
 
Den kritiske sandhed er, at Bill Clintons, Tony Blairs, Schröders og Fogh Rasmussens 'Tredje Vej' er neoliberalismen. Men det har etablissementet netop også altid dækket over, så folk aldrig er blevet givet en mulighed for at kunne forstå virkeligheden. 
 
For nu at begrænse oplysningen her så vil jeg nøjes med at fokusere på, hvordan de danske medier har sat det amerikanske Democratic Party op på en piedestal ved systematisk at lyve og pynte på virkeligheden, når de har skrevet om folk som præsident Bill Clinton, Obama og Hillary Clinton. På den måde har de ikke alene formået at gøre folk blinde omkring den korrupte amerikanske indenrigs- og udenrigspolitik, de har endda lykkedes med at få det meste af den danske befolkning til at elske disse reelt dybt korrupte og forbryderiske amerikanske politikere. Ligesom falskneriet til stadighed har den afgørende effekt, at folk ikke aner, hvor dybt kriminel og vanvittige de amerikanske krige er. Hvis folk vidste sandheden om disse ting (sådan som Harold Pinter, Doug Valentine og jeg forklarer senere), så ville Danmark givetvis ikke støtte USA's krige endsige gå med i dem.
 
Her kommer mere om Bill Clinton, Obama og Hillary - i bogen
 

Big business kontrollerer den økonomiske profession gennem deres neoliberale Nobelpris i Økonomi

 
One cannot win the Nobel Prize in Economics, if one understands the Economy. -- Michael Hudson, 2016
 
To svenske professorer forklarer i deres bog The Nobel Factor, hvordan Big business via Den Svenska Nationalbank i nu et halvt århundrede har kontrolleret den vestlige verdens økonomiske profession. Big business og den Svenska Nationalbank oprettede (oplagt imod Nobels intentioner) en 'Nobelpris' i økonomi med det formål at undergrave den socialdemokratiske økonomiske teori og tænkning, som var det intellektuelle idégrundlag for etableringen af Europas velfærdsstater.
 
The Nobel Factor tells how the prize [in economics], created by the Swedish central bank, emerged from a conflict between central bank orthodoxy and social democracy. The aim was to use the halo of the Nobel brand to enhance central bank authority and the prestige of market-friendly economics, in order to influence the future of Sweden and the rest of the developed world. And this strategy has worked, with sometimes disastrous results for societies striving to cope with the requirements of economic theory and deregulated markets." The Nobel Factor. The Prize in Economics, Social Democracy, and the Market Turn, 2016, Avner Offer & Gabriel Söderberg, Princeton University Press
 
Den vigtige sociolog Philip Mirowski argumenterer tilsvarende, at det ikke ville have været muligt at få neoliberalismen så massivt indført, hvis ikke man havde haft Nobelprisen til at skubbe al anden økonomisk tænkning ud af den økonomiske profession og den vestlige politik:
 
Philip Mirowski argues that the history of the prize is inseperable from the rise of neoliberal economics, which it continues to legitimise as the one true eonomic 'science' in the eyes of the mass media and political institutions. What is a 'Nobel Prize-winning economist'? Philip Mirowski investigates, 2015, Verso
 
På den måde har Big business sørget for, at økonomerne er blinde i relation til at forstå den virkelige verden, samtidig med at Big business og deres magtfulde (betalte) samarbejdspartnere har sørget for at give økonomerne en historisk unik prestige- og magtfuld position, hvor alle kigger til den økonomiske profession, som om de er de vigtigste videnskabsfolk i forhold til at forstå virkeligheden og rådgive politikerne: Velkommen til vor neoliberale virkelighed.
 
Men ikke nok med at økonomerne ikke aner, hvad de gør. Det er endog sociologisk forklarligt, at de i al deres uvidenhed er glade for deres afgørende rolle i den neoliberale udvikling; herunder at de ikke er interesserede i at gennemskue, at de er dukker i et Big business viden-magtspil. Hvordan det?
 
Jo, for intet i deres uddannelse og nærmest ingenting i den sociale verden og den politiske offentlighed gør dem opmærksomme på, at der er et problem. Tværtimod. Hele den politiske offentlighed, alle etablissementets magtfulde aktører i den sociale og politiske virkelighed bekræfter dem kun i deres professions særlige betydning og vigtighed: Vi har neoliberale politikere ved magten, universiteterne understøtter dem som særligt vigtige og Big business' (blå) journalister betales for at promovere dem. Samtidig har de hele det mest magtfulde Big business etablissement bag sig, finansanalytikere, bankfolk, de store industrifolk og deres direktører osv. osv. 
 
The neoliberal programme draws its social power from the political and economic power of those whose interests it expresses: stockholders, financial operators, industrialists, conservative or social-democratic politicians who have been converted to the reassuring layoffs of laisser-faire, high-level financial officials eager to impose policies advocating their own extinction because, unlike the managers of firms, they run no risk of having eventually to pay the consequences.
 
Neoliberalism tends on the whole to favour severing the economy from social realities and thereby constructing, in reality, an economic system conforming to its description in pure theory, that is a sort of logical machine that presents itself as a chain of constraints regulating economic agents. Pierre Bourdieu, The Essence of Neoliberalism, 1998, Le Monde Diplomatique
 
Neoliberalismens teori er reelt en uhyre indskrænket abstraktion, hvor man ikke forsøger at beskrive virkeligheden på videnskabelig objektiv vis, men derimod forsøger at omforme virkeligheden til at passe til den neoliberale teoris indskrænkede abstraktion. På den måde bliver alle kollektive ordninger, sociale rettigheder, arbejderrettigheder, fagforeninger og velfærdsordninger til uønskede og problematiske hindringer i forhold til at få etableret neoliberalismens 'rene marked' uden hindringer. Og derfor er målet for neoliberalismen netop at få destrueret alle sådanne 'kollektive hindringer'. Og netop fordi neoliberalismen understøttes og promoveres af hele det økonomiske, politiske og (stort set hele det) akademiske etablissement, så er det muligt, at det kan lykkes for vores etablissementer og deres Big business-herrer at destruere den vestlige civilisation, sådan som vi kender den med velfærds-, sociale og politiske rettigheder mv.
 
For at kunne forstå hvorfor det er så magtfuldt et projekt, må man ikke alene medtænke, at de vestlige etablissementers politikere, erhvervsliv, økonomer, journalister og akademikere understøtter det og taler for det som vigtigt og nødvendigt; man må også vide, at de samme grupper undlader at fortælle, hvad de har gang i (se fx hvordan en journalist som Rune Lykkeberg og en CBS professor Ove Kaj Petersen systematisk misinformerer om neoliberalismen senere); endelig, og ikke mindst, må man også medtænke, at alle de implicerede etablissement-fortaleres prestige og symbolske kapital er med til at få projektet til at se uomgåeligt nødvendigt og 'fornuftigt' ud. Man er med andre ord nødt til at indse, at Big business' neoliberale projekt har en så massiv social understøttelse, at det til forveksling ligner en enorm konspiration: 
 
That said, this “theory” that is desocialised and dehistoricised at its roots has, today more than ever, the means of making itself true and empirically verifiable. In effect, neoliberal discourse is not just one discourse among many. Rather, it is a “strong discourse” - the way psychiatric discourse is in an asylum, in Erving Goffman’s analysis. It is so strong and so hard to combat only because it has on its side all of the forces of a world of relations of forces, a world that it contributes to making what it is. It does this most notably by orienting the economic choices of those who dominate economic relationships. It thus adds its own symbolic force to these relations of forces. In the name of this scientific programme, converted into a plan of political action, an immense political project is underway, although its status as such is denied because it appears to be purely negative. This project aims to create the conditions under which the “theory” can be realised and can function: a programme of the methodical destruction of collectivesPierre Bourdieu, The Essence of Neoliberalism, 1998, Le Monde Diplomatique
 
Bourdieu forklarer først, at der er tale om en komplet matematisk abstraktion, der simpelthen udelukker hele den sociale virkelighed og istedet antager, at virkeligheden må og vil indrette sig i forhold til den rene matemaktik. Hvorefter han forklarer, at alene neoliberalismens udeladelse af uddannelsessystemet i sin teori udstiller, hvor ufatteligt ringe økonomernes neoliberale teori er som en kognitiv-intellektuel ramme til at forklare og rådgive omkring den sociale virkelighed:
 
This tutelary theory is a pure mathematical fiction. From the start it has been founded on a formidable abstraction. For, in the name of a narrow and strict conception of rationality as individual rationality, it brackets the economic and social conditions of rational orientations and the economic and social structures that are the condition of their application.
 
To give the measure of this omission, it is enough to think just of the educational system. Education is never taken account of as suchat a time when it plays a determining role in the production of goods and services as in the production of the producers themselves. From this sort of original sin, inscribed in the Walrasian myth (1)of “pure theory”, flow all of the deficiencies and faults of the discipline of economics and the fatal obstinacy with which it attaches itself to the arbitrary opposition which it induces (..) Pierre Bourdieu, The Essence of Neoliberalism, 1998, Le Monde Diplomatique
 
Skiftende neoliberale regeringer i alverdens vestlige lande har nu i årtier udsultet deres respektive uddannelsessystemer. En politik der ikke engang giver mening i forhold til neoliberalismens egen megen snak om økonomiens virkelighed som et spørgsmål om 'konkurrenceevne' osv. Politikken giver til gengæld god mening, hvis målet er at gøre befolkningerne mindre veluddannede og dermed mere ude af stand til at forstå og protestere imod deres fortsatte undertrykkelse. Hvilket netop er de neoliberale ideologers eksplicitte mål. 
 
Men de fleste økonomer aner intet, om hverken de neoliberale ideologer eller de fatale mangler i deres egen uddannelse og videnskab. Så bare rolig, økonomerne er ikke onde mennesker. Og de gør det ikke med vilje. De er 'blot' gjort komplet blinde for, at det er deres falske og indskrænkede økonomiske tænkning og rådgivning, der systematisk fører den vestlige verden ud i stadig mere selvdestruktive politiske udviklinger. Og de vil slet ikke tro det. For de ved, at de har den skarpeste videnskabelige (-matematiske) analyse af virkeligheden.
 
Så dette horrible show vil fortsætte, så længe alle politikere bliver ved med at bekræfte dem i, at de er de vigtigste analytikere i relation til at forstå og forklare den sociale og økonomiske virkelighed. Og som Bourdieu forklarer, så vil økonomerne stole så meget på deres uddannelse, at de vil støtte sig til deres neoliberale teorier, selv hvis de på et politisk plan kan begræde udviklingen (de er jo igang med et verdenshistorisk projekt med at lave verden om, så den passer til deres 'rene økonomiske' teori :
 
Without necessarily sharing the economic and social interests of the true believers, economists have sufficient specific interests in the field of economic science to make a decisive contribution, whatever their emotional responses to the economic and social effects of the utopia that they dress up in mathematical reason, to the production and reproduction of the neo-liberal utopia. Cut off by their whole existence and above all by their generally purely abstract and theoretical intellectual training from the real economic and social world, they are, like others in other times in the field of philosophy, particularly inclined to take the things of logic for the logic of things.

Trusting in models that they have practically never had the occasion to subject to experimental verification, tending to look down from on high on the conclusions of the other historical sciences, in which they recognize only the purity and crystalline transparency of their mathematical games and whose real necessity and deep complexity they are most often unable to comprehend, they participate and collaborate in an enormous economic and social transformation which, even if some of its consequences horrify them (they may subscribe to the Socialist Party and give considered advice to its representatives in the highest decision-making bodies), cannot entirely displease them, since, with a few 'blips', mainly attributable to what they call 'speculative fevers', it tends to give reality to the ultra-consistent utopia (like some forms of lunacy) to which they devote their lives. Pierre Bourdieu, The Essence of Neoliberalism, 1998, Le Monde Diplomatique
 
Virkeligheden er (jo), at praktisk talt alle vestens politikere uanset politisk ståsted stoler på en profession af komplet virkelighedsfjerne økonomer, når det gælder, hvordan man bør indrette den økonomiske politik. Mens økonomerne får alt, hvad de kan drømme om af social, politisk og videnskabelig  anerkendelse og økonomisk støtte for at rådgive vestens politikere ud fra en destruktiv og falsk økonomisk tænkning, som Big business har sørget for at indprente dem.
 
Alle politikerne (hvoraf mange er økonomer) bliver kun ved at spørge økonomerne, uanset at deres rådgivning gør livet stadig ringere for de vestlige befolkninger med stadig mindre velfærd, mere usikkerhed osv. (for ikke at tale om de Sydeuropæiske nationer, der oplever værre konsekvenser end USA under depressionen i trediverne).  
 
Big business har sørget for, at økonomerne udelukkende arbejder for deres dagsorden og interesser, samtidg med at økonomerne hverken har nogen selvforståelse eller incitament til selvindsigt, hvorfor de ikke aner, at det er deres falske læring, der er skyld i den stadig mere asociale økonomiske politik og sociale destruktion; herunder at deres økonomiske videnskabs udvikling og sociale og politiske 'success' udelukkende skyldes, at Big business har korrumperet professionen.
 
Det er smart. For tingene kører i et lukket system, hvor den økonomiske profession fungerer som en trojansk hest - eller gøgeunge - der arrogant smider alle andre psykologiske, socialepidemiologiske og sociologiske videnskaber ud af den politiske rede, som om de er komplet irrelevante i relation til at forklare og rådgive om virkeligheden. Mens den kritiske sandhed er, at den økonomiske videnskab er komplet inkompetent i forhold til at forstå den større objektive økonomiske virkelighed.
 
Den økonomiske profession fungerer på den måde, at den kun promoverer den neoliberale ideologi som var der tale om en fornuftig og nødvendig politiske udvikling, mens den er (gjort) komplet blind og uinteresseret i ideologiens systematisk samfundsdestruktive og undertrykkende sociale konsekvenser. Økonomerne er således helt generelt stillet i en situation, hvor de enten må erkende deres egen intellektuelle fallit og magtesløshed i relation til at forklare og rådgive politikerne ud af miseren eller må blive i deres uhyre attraktive roller som orakler udi, hvad 'der bør gøres'. 
 
Michael Hudson forklarer i sin seneste bog Junk Economics, at den økonomiske profession har formået at lave en nærmest perfekt 'Orwelliansk' omskrivning af alle de væsentligste økonomiske begreber, så de passer ind til den neoliberale ideologi:
 
Det er kun de allermest selvstændige og kritisk tænkende økonomer (og sociologer), der har brugt år om ikke årtier på at gøre op med professionen, der er i stand til at sige sandheden om professionen. En af dem er den vigtige svenske professor i Økonomi Lars Syll, der i 2017 godtgjorde, at der er tale om en gammel erkendelse, at økonomerne er blanke i forhold til at forstå virkeligheden objektivt: 
Mainstream economics — an emperor turned out to be naked (2017). Men hvor virkeligheden samtidig er, at de således komplet inkompetente 'klassiske' økonomer konstant fremhæves og lyttes til overalt i de vestlige etablissementer, af politikerne, akademikerne og journalisterne osv.
 
Twenty years ago Phil Mirowski was invited to give a speech on themes from his book More Heat than Light at my economics department in Lund, Sweden. All the mainstream neoclassical professors were there. Their theories were totally mangled and no one — absolutely no one — had anything to say even remotely reminiscent of a defense. Being at a nonplus, one of them, in total desperation, finally asked “But what shall we do then?”
 
Yes indeed — what shall they do? The emperor turned out to be naked. 
 
På den måde fortsætter økonomerne årti efter årti med at føre sig frem som arrogante kejsere uden tøj på, mens mange af dem selv og de fleste almindelige mennesker er uvidende om, at de ikke har tøj på. Og det er givetvis de færreste studerende og forældre til studerende, der lytter til Steve Keens advarsel til dem, når han i sin bog (baseret på årtiers mest grundige og gennemgribende forskning i professionen) Debunking Economics forklarer, at den økonomiske professions teorier bevisligt er falske og uholdbare såvel teoretisk som empirisk. Hudson og Keen var i øvrigt nogle af de relativt få økonomer, der rent faktisk forudsagde finanskrisens komme. Før 2008. 
 
Økonomerne og alle os andre lever på den måde videre i deres og Big business' velbekræftede neoliberale univers - et magtfuldt centrum hvor alverdens ukritiske (neoliberale) akademikere og journalister samt neoliberale politikere fra hele det politiske spektrum klynger sig til og bekræfter dem i, at deres neoliberale - per design - socialt destruktive rådgivning er den eneste og afgørende vigtige vej fremad. Derfor ser vi kun i stadig stigende grad den udvikling, som Bourdieu præcist forudsagde for tyve år siden:
 
The movement toward the neoliberal utopia of a pure and perfect market is made possible by the politics of financial deregulation. And it is achieved through the transformative and, it must be said, destructive action of all of the political measures (of which the most recent is the Multilateral Agreement on Investment (MAI), designed to protect foreign corporations and their investments from national states) that aim to call into question any and all collective structures that could serve as an obstacle to the logic of the pure market: the nation, whose space to manoeuvre continually decreases ... (..) 
 
In this way, a Darwinian world emerges - it is the struggle of all against all at all levels of the hierarchy, which finds support through everyone clinging to their job and organisation under conditions of insecurity, suffering, and stress.
 
 

A Neoliberalismens systematiske destruktion af velfærdsstaten

 
THE LABOR MARKET IS NOT ‘A FAIR GAME’
As every student of game theory knows the labor market is not what they call ‘a fair game’. People have to work to eat, but businesses only hire when they want to, or when they think they can make a profit. It is not a fair confrontation. And if there isn’t some kind of support for labor, then real wages will be forced down continuously. All the way down to subsistence wages, while the share going to other sectors increases.
 
For example in the United States, under Reagan, we saw labor unions being dismantled or taken apart. That was the public unions. The private unions were dismantled by competition from overseas. Labor lost its support. And for the last 40 years real wages have been flat even as productivity went up sky-high. And all the gains of increased productivity, they went up to the top too. And labor was completely left behind. (..) 
 
WHAT A GOOD ECONOMY SHOULD LOOK LIKE
I just want to say a quick word about what a good economy is because it’s been so long since we’ve had a good economy. You’ve got to be at least as old as I am to remember it. In a good economy business competes for people. There is a shortage of people to work for business. Everybody wants to hire you. They’ll train you, whatever it takes. They hire students before they get out of school. You can change jobs if you want to because other companies are always trying to hire you. That’s the way the economy is supposed to be but that’s all turned around. For one reason, which I’ll keep coming back to, the budget deficit is too small. As soon as they started tightening up on budget deficits many years ago, we transformed from a good economy where the people were the most important thing to what I call this ‘crime against humanity’ that we have today. (ClappingWarren Mosler’s talk in Chianciano, Italy, January 11, 2014
 
 
Mere om de ekstremt destruktive erfaringer fra (amerikanske økonomer under Gorbachov og Yeltsin i) Rusland, USA, England, Tyskland, Grækenland mv.
 
 

B. Neoliberalismens køb af statens infrastruktur: Fra statsmagt til Big business selskabsmagt og pengene til de rige

Chok-doktrinen. Erfaringer Sovietunionen, USA, England - Corydon
 
Som det vil fremgå, så har skiftende danske regeringers salg af offentlig infrastruktur, såsom salget af TDC, Post-Danmark og dele af Dong til Goldman Sach været den rene foræring fra befolkningen til de rigeste 0,01% - hvor lakajer fra Henning Dyremose til Bjarne Corydon naturligvis også blev personligt rige på 'samarbejdet' med at give fra de fattige til de rigeste. Hvad der måske er mere overraskende, er, at de skiftende danske regeringer arbejder på samme måde som fx amerikanske regeringer fra Bill Clinton og Barack Obama til Donald Trump: 
 
Trump’s infrastructure plan will privatize all the benefits for the financiers and make sure that the population at large gets zero benefit from it while paying the costs, says economist Michael Hudson. (..) 
 
MICHAEL HUDSON: Well, everybody is in favor of infrastructure. Since the beginning of civilization – starting with the Pyramids, temples and city walls – most of the capital investment in every country of the world, even today, is in infrastructure. That’s why banks, corporations and wealthy investors want to privatize it, because privatizing it is like conquering a new country and being able to take its income.
 
You can take into your own hands, for your own profit, the largest capital investment there is – what used to be in the public domain. The roads, railroads, airline companies, water and sewer systems and everything that people need, including now the schools can be privatized and instead of providing them to the economy, to make the economy operate at a lower cost, you can make people pay two or three times as much as they were doing. Operating this infrastructure for profit (with high-interest credit) will vastly increase the cost of the economy, without increasing wages or the ability to pay for these privatized services. This will squeeze the living standards while sucking up more and more money to the top of the economic pyramid.
 
So I do talk about infrastructure in the book, but I also talk about important economists who discussed it. One individual whom I cite in the dictionary section is Simon Patten. He was the first economics professor at the first business school in the United States, the Wharton School at the University of Pennsylvania.
 
Patten said that there are four factors of production. Classical economics talks about three factors of income — land, labor and capital. But there’s a fourth factor of production, and that’s public infrastructure. However, its function, Patten said – and this is a pro-capitalist saying it, this is the business school – the function of public infrastructure, roads and schools is not to make a profit, like a private investor would do. The public aim is to lower the cost of living and doing business, so as to make the economy more competitive.
 
If a country does what the United States did, and finances a vast public school system, public extension system for agricultural education, and provides low cost roads, low cost transportation, water and sewers, parks and communications – if you provide all of this either freely or at least at a subsidized price – then you’re going to be able to undersell economies that don’t socialize the means of production.
 
That’s why, Patten said, socialized economies with active public infrastructure can undersell other economies. Imagine if you’re competing with an economy that does what Margaret Thatcher did in England. When she privatized the electric and water companies, everybody’s electricity and water rates went up. If countries privatize their roads and airlines, the private owners are going to want to borrow all the money needed to invest, and they’re going to pay interest on this.
 
That’s why banks and brokerage underwriters love privatization. The usual the rate of return to privatizers, over and above interest in the United States, is 12%. But this pales before capital gains of 50% and even 100%. That’s the real rip-off, because public assets are underpriced when being sold to insiders and bank underwriters.
 
British Telephone made a return of about 25% in just a day or two!
 That’s how Mitt Romney and other hedge fund operators go about privatizing. They add all sorts of managerial costs for their “services” (mainly looting, downsizing and scaling back pensions while intensifying working conditions to burn out labor – euphemized as “raising productivity”) as well as interest and profits.
 
They’re going to make a capital gain on the stock that’s issued. And all these payments to the privatizers, in what’s called a private-public partnership (PPP) is going to vastly increase the cost of popular access to this infrastructure. 'J is for Junk Economics’: Michael Hudson on TRNN (2/5), Febr., 2017 The Real News Network
 
Hvor pervers og falsk den neoliberale ideologi er, er endda tydeligere, hvis vi ser på Ruslands erfaringer. For sandheden er, at neoliberale økonomer totalt vil destruere en nations økonomi, hvis de får magt, som de har ret. For efter murens fald og med Gorbachov og Yeltsin ved roret fik de neoliberale amerikanske økonomer nemlig al den magt, som de kunne ønske. Derfor fik Rusland en fuld 'chok-doktrin' behandling, der både i udførelse og i konsekvenser til forveksling lignede den neoliberale destruktion, som Milton Friedman og andre havde været stolte af at have gennemført i Latinamerika til gavn for diktator Pinochet mfl. Og konsekvenserne for det russiske samfund og den russiske befolkning er ganske interessant til at oplyse om den neoliberale ideologis mål og midler. Endnu engang minder Seumas Milne os om, hvor oplyste vi ville være, hvis det ikke var den næsten komplette korruption af alle vestlige journalister:
 
By the late 1990s, national income had fallen by more than 50% (compare that with the 27% drop in output during the great American depression), investment by 80%, real wages by half and meat and dairy herds by 75%. (...) The numbers living below the poverty line in the former Soviet republics had risen from 14m in 1989 to 147m even before the 1998 financial crash. The market experiment has produced more orphans than Russia's 20m-plus wartime casualties, while epidemics of cholera and typhus have re-emerged, millions of children suffer from malnutrition and adult life expectancy has plunged." (...) "As this human tragedy was unfolding, western politicians and bankers harried Russia's leaders to push ahead more energetically with the "reform" and privatisation treatment producing it: a transition in many areas to a premodern age. 'Catastroika has not only been a disaster for Russia', 2001, S Milne, The Guardian  
 
Her er det værd at erindre om en anden ting, som de vestlige etablissementer konsekvent undlader at forklare, mens de har travlt med deres løgne om Rusland. Nemlig at Bill Clinton og andre korrupte politikere, de vestlige oligarkers lakajer, naturligvis altid har været glade for at skabe og samabejde med de neoliberalt skabte russiske oligarker. :  
 
The Democrats were there at the birth of the Russian mafia-oligarchy, clucking and cooing like godmothers. Bill Clinton and platoons of Wall Street advisors guided the dissolution of the Russian state and redistribution of public assets among the new class of gangster-owners. They openly backed the drunken quisling Boris Yeltsin for president in 1996, and were assured by the nouveau gangster capitalist class of continued subservience to Washington. To this day, the U.S. government (and the New York Times) treats fallen Russian oligarchs like political prisoners, and exiled mafia as allies, and has installed an oligarch-run regime in Ukraine. They hate Putin because he “tamed” the most unpatriotic elements of Russian oligarchy, and put his country on an independent international path. The Democrats don’t hate oligarchs. How could they, when the US (...) But Washington does deeply resent the loss of their special relationship with the Russian oligarchy. Putin’s success in domesticating his country’s mafia allowed Russia to reassert its national interests and, in the process, to resist Barack Obama’s (Democratic) global military offensive, centered in Syria, beginning in 2015, and to forge a working partnership with China, which has reclaimed its ancient status as the center of the world economy. These are the events that will shape our world for the rest of this century." The Democrats Used to Love Russian Oligarchs, Nov 2017, Glenn Ford
 
Dette er den virkelig årsag til, at Putin betragtes som fjenden. Simpelthen fordi han modsat Gorbachov og Yeltsin ikke tillader, at de russiske og de vestlige oligarker ødelægger forholdene for den almene russiske befolkning, derfor deres konstante løgne og propaganda om Putin; og derfor den russiske befolknings massive støtte til Putin. Til gengæld er også Milne bange for, at de vestlige etablissementer og deres Big business oligarker kan have et så stort ønske om igen at få adgang om ikke kontrol med de russiske ressourcer, at de kan lyve os til en krig med Rusland: The demonisation of Russia risks paving the way for war, 2015, Seumas Milne, The Guardian 
 
 

C. Neoliberalismens køb af og kontrol med uddannelsessystemet 

 
Jeg er mest stolt af vores folkeskolereform. -- Bjarne Corydon
 
 
Universiteterne 
 
Folkeskolerne og gymnasierne - PISA, Mackinsey (Egelund og Corydon)
 
 
 

Moderne pengeteori afslører Big business', økonomernes og etablissementernes bevidste undertrykkelse af befolkningerne 

 
The Trilateral Commission’s oft-cited Crisis of Democracy report of 1975 argued, from the establishment’s perspective, that a multi-level response was required. One aimed not only at reducing the bargaining power of labour, but also at promoting ‘a greater degree of moderation in democracy’ and a greater disengagement (..) to be achieved by spreading ‘apathy’." -- 'The EU cannot be democratised - here’s why', 2018, by Thomas Fazi and Bill Mitchell 
 
One might say that in the headquarters of the corporations, whose collective interest is clearly reflected in American government policies, nostalgia has lingered on for the good old days of Hitler’s Third Reich, which was a paradise for German as well as American and other foreign firms: no left-wing parties, no unions, unlimited numbers of slave labourers, and an authoritarian state that provided the necessary discipline and arranged for an “armament boom” and eventually a war that brought “horizonless profits..." -- Jacques Pauwels, forfatter til Big Business and Hitler
 
This liquidation is the essence of the so-called neo-liberal revolution, or rather, counter-revolution: counter not only to the main tendencies of the postwar 30 years, but also to the whole period of European history since the Renaissance. It is not just a regression; it is counter-progress. It is deliberate counter-progress. (...) The guiding document of the neo-liberal counter-revolution was the report Crisis of Democracy, [pdf] written at the request of the Trilateral Commission by Samuel P Huntington, Michel Crozier, and Joji Watanuki, in 1975.
 
The document is very interesting. The authors wrote that the only cure for the evils of democracy was not more democracy, but the moderation of democracy. The report argued that, for a democratic political system to function effectively, it usually required some measure of apathy and non-involvement on the part of some individuals and groups. They meant the middle class and upper groups of the working class. The democratic surge, the report said, was a general challenge to existing systems of authority, public and private; and the main conclusion was that a diminution of public influence was needed. So, in fact, this document was a reaction to the rise of the middle class and working class, due to industrialization in the 30 postwar years. The solution was very simple: deindustrialization. The deindustrialization of the North Atlantic core, and an offensive against the middle class and working class. And we saw it in Thatcherism and Reaganomics." The Current World Crisis: Its Social Nature and Challenge to Social Science, Andrey Fursov 
 
 
Som jeg forklarede i kapitlet om nobelprisen, så har den vestlige verdens økonomiske profession nu i et halvt århundrede været 'kuppet' og kontrolleret af Big business til udelukkende og konsekvent at fremføre Big business' neoliberale dagsorden og interesser - herunder systematisk undertrykke og fattiggøre de vestlige befolkninger.
 
Det er sket ved, at man har sørget for, at alle vestlige økonomer de sidste halvtreds år udelukkende er blevet oplært i matematisk-økonomiske teorier - fyldt med komplet falske abstrakte 'sociologiske' antagelser om virkeligheden - på den neoliberale ideologis præmisser.
 
Dermed har alle vestlige økonomer lært, at Keynes og en socialdemokratisk politisk økonomi er irrelevant og fejlagtig. De er systematisk oplært til at vide, at den økonomiske tænkning der lå bag velfærdsstaterne efter 2. verdenskrig er en fejl (hvis ikke det er mere sandt, at det var Stuart Chase's MMT-lignende indsigter, der lå bag). Ligesom de har lært, at den sociologiske videnskab (som man kan argumentere for, er den mest objektive tilgang til den sociale virkelighed) er irrelevant for al økonomisk tænkning, forskning og rådgivning. De har også lært, at sociologiens evne til at forklare hele den sociale-økonomiske virkelighed er ganske irrelevant. Ligesom de systematisk ser borgt fra alle de relevante sociologiske indsigter, der altid har være en afgørende del af de bedste økonomiske teorier samt selve det sociologiske begreb 'unintended consequences', der er ekstremt relevant i forhold til at få økonomerne til at kigge på de uforudsete konsekvenser af deres (falske) teorier. 
 
På den måde arbejder hele den økonomiske profession konsekvent imod de vestlige befolkningers sociale og demokratiske velfærd. Man kan sige, at neoliberalismen er en falsk tænkning for så vidt, at der er tale om en økonomisk-ideologisk tænkning, der destruerer samfundet og har stærkt negative konsekvenser for den almene befolkning. Men rent teknisk er der tale om en både villet og bevidst plantet ideologi, der per design implementerer den systematiske undertrykkelse af de vestlige befolkninger, som Big business ønsker. Og man bør ikke ønsketænke sig væk fra det faktum, at økonomerne vil tænke og rådgive, som de har lært. Kun ved at indse hvor farlige disse mange sympatisk udseende folk med slips rent faktisk er, kan befolkningen have en chance for at gå imod den politiske udvikling med den nødvendige determinans.
 
Det er derfor også afgørende, at forstå at økonomernes og etablissementernes villighed til at arbejde blindt for den neoliberale ideologi og for Big business har både indirekte og direkte dræbende konsekvenser for befolkningen. Jeg kunne skrive en bog om alle de direkte og de endnu flere indirekte og mere langsomme dræbende konsekvenser. Men lad mig blot gøre opmærksom på Joseph Stiglitz's forklaring på, hvordan de såkaldte 'handelsaftaler', som Bill Clinton og senere Obama har været så snedige markedsførere for, direkte vil slå tusindvis af (fattige) mennesker ihjel. Bemærk også her, at de danske journalister, politikere og akademikere i den politiske offentlighed stort set kun har promoveret og arbejdet for, at Danmark og EU skulle tiltræde sådanne aftaler.  Joseph Stiglitz: People will die and it will not lead to more jobs etc. Feb. 2015 Se også min lidt ældre ressourceside med links om TTIP
 
Den blinde vilje til at adlyde Big business' neoliberale ideologiske dogmer er samtidig forklaringen på, at de vestlige etablissementer inklusive den økonomiske profession til stadighed vil undertrykke
de helt afgørende (frigørende) indsigter, som ligger i MMT økonomernes teori. Derfor vil min og alle andres tilsvarende kritik altid prelle af på økonomerne som vand på en gås (se også min artikel 'Økonomerne ødelægger verden', som vandt K-Forums pris for bedste faglige artikel i 2016).
 
Omvendt. Man må forstå, at hvis økonomerne skulle indrømme, hvor falske og fejlagtige deres teorier er, så skulle de erkende, at hele deres uddannelse, hele deres profession og de sidste fyrre års neoliberal politisk-økonomisk rådgivning og udvikling har været en stor fejl. Man behøver ikke at være sociolog for at forstå, at dette ikke er en særlig attraktiv selverkendelse. Slet ikke da det også  indebærer, at økonomerne må erkende, at de ikke længere er de mest oplagte fagpersoner at henvende sig til eller hyre, når det gælder om at genetablere langt mere leveværdige og anstændige samfund baseret på en socialdemokratisk politisk økonomi.
 
Fordi alt virker imod, at økonomerne vil gennemskue deres egen professions totale fejlagtighed, kommer vi til at vente forgæves på en masse (Godot-) økonomer, der gør op med professionen. Tværtimod vil økonomerne neoliberalismen, da de konsekvent har lært, at den klart mest optimale økonomi, som man bør stræbe efter at få etableret, er den neoliberale 'rene' markedsøkonomi. 
 
Den økonomiske profession er derfor helt sikkert, uanset at alle økonomer konsekvent vil benægte det, en uhyre farlig og magtfuld fjende for befolkningen, idet alle økonomer konsekvent og systematisk vil rådgive imod alle ideer og tiltag, der ville kunne gavne befolkningens velfærd og politisk-demokratiske indflydelse.
 
Professionen fortsætter totalt ufortrødent og konsekvent med at hjælpe Big business og de neoliberale etablissementer med at promovere den neoliberale ideologi og undertrykke alle humanistiske appeller om at behandle fattige, socialt udsatte og syge mennesker anstændigt; samt med at undertrykke alskens fornuftige socialdemokratiske, Keynesianske og moderne pengeteoretiske teorier, der lynhurtigt kunne rette op på vores stadig mere socialt uretfærdigt og ubehagelige samfund. 
 
Det er på den baggrund, at man kan forstå, hvorfor den økonomiske profession og alle de vestlige etablissementer totalt undertrykker MMT, som er den absolut skarpeste økonomiske tænkning i forhold til at destruere den neoliberale ideologis destruktioner og rette op på tingene. Økonomerne og deres Big business herrer ønsker ikke at folk og politikere skal forstå, at den bedste økonomiske teori med lethed kan gøre det med af neoliberalismens intellektuelt patetiske teorier og de deraf følgende systematiske sociale destruktioner.
 
Den økonomiske profession er simpelthen indrettet sådan, at man ikke kan gøre karriere, hvis man ikke retter ind til de neoliberale dogmer:
 
Economists who criticize financialization – for instance, Modern Monetary Theorists (MMTrs) – find that they can’t get published in the major refereed journals. University of Chicago theorists have an editorial stranglehold to prevent any critique of their deregulatory equilibrium theories. It’s as if Ayn Rand were appointed Chief Inquisitor of this new Inquisition, with Ludwig von Mises or Frederick Hayek playing the role of Saint Dominic.
 
Without being published in these “respectable” tunnel-visioned journals, critics can’t get promoted within academia. This is systematically detouring students away from economic reality. Michael Hudson’s “TED TALK” on Economics, 2017
 
På den måde har de vestlige etablissementer nu i årtier sørget for en massiv systematisk undertrykkelse af MMT. Jeg var vist den første, der førte teorien til Danmark (og økonomerne på Aarhus Universitet takkede nej tak til en gratis forelæsning af Mosler i april 2017; de studerende sagde ja). Netop fordi det skriger til himlen, at MMT har de vigtigste indsigter til at gøre op med den neoliberale destruktive ideologi, så vil den økonomiske profession og de neoliberale etablissementers mange Big business lakajer af politikere, journalister og akademikere mv. gøre, hvad de kan for at undertrykke og kæmpe imod, at MMT skal komme befolkningen til gode:
 
It would be a shocking scandal if it came to light that the professions of medical science had, for decades, known about an easy to treat, underlying cause of cancer—but conspired to obfuscate and suppress the information to protect their participation in a medical industry raking in hundreds of billions a year to treat the disease. Professional standings, tenures, licenses would be in tatters. Lawsuits would abound. Outrage would march on every city hospital and medical college in the nation—would it not? - Such a betrayal, of course, is not humanly possible. Right? Yet is it not the case that the professions of economics, journalism and politics are guilty of something very like this kind of betrayal?
 
Doesn’t it strike you as odd that, for more than five decades now, the U.S. government has been issuing and spending trillions of dollars of U.S. FIAT currency, and not once has a mainstream economist, journalist, or political leader found it worthy of consideration to even try to explain—from the perspective of what economic policy is all about—what a sovereign fiat currency actually is, and how it functions?  (..) - while all this great struggle debilitates the American prospect like a cancer, the professions of economics, journalism, and politics obfuscate and suppress the underlying possibility of an actual cure: The understanding of what sovereign fiat-currency is and how we can use it." Money: The High Cost of Betrayal, March 1, 2018 by J. D. Alt, Naked Capitalism 
 
Den økonomiske profession - i samarbejde med Big business medier, medløbende akademikere og neoliberale politikere - udelukker simpelthen al kritik af de neoliberale dogmer. Mens alle fortsætter med at promovere og arbejde på neoliberalismens falske og destruktive ideer om virkeligheden. Den økonomiske profession - bevidst og ubevidst - supplerer samidig til stadighed de komplet korrupte politikere, fx Bill og Hillary Clinton, Obama, Tony Blair, Bjarne Corydon og Lars Løkke mv. der alle arbejder for Big business og på at undertrykke befolkningen. 
 
Det er på denne baggrund, at vi kan forstå, hvorfor Stephanie Kelton (James K. Galbraiths afløser som formand for den prestigefyldte 'Det demokratiske parti's budgetkomite'), beder folk om at overveje, hvorfor præsident Obama lyver, når virkeligheden om nationalbankens finanser er så himmelråbende og generelt kendt: 
 
So ask yourself this question: If the Federal Reserve can create trillions of dollars with a single keystroke, and the Fed is the government’s bank, then why does President Obama claim we’ve “run out” of money?"  Where Did the Federal Reserve Get All that Money?, 2012, Stephanie Kelton
 
Jeg har (også) en side fyldt med information og links til den fineste og vigtigste økonomiske MMT (Modern Monetary Theory) tænkning, der viser, hvor farlig og virkelighedsfjern den økonomiske profession er. Her kan enhver borger, akademiker, journalist og politiker lære og sætte sig ind i, hvordan penge og statsfinanser i virkeligheden fungerer. Her skal jeg nøjes med at liste nogle links fra nationalbanker, der underbygger og flugter med MMT's (Kelton, Mosler mfl.) forklaring af den økonomiske virkeligheds reelle muligheder for at skabe en komplet anderledes fin progressiv politik:
 
 
Med andre ord: Vestens neoliberale politiske ledere arbejder bevidst på at fattiggøre og undertrykke. Det er et bevidst politisk valg, et neoliberalt ideologisk og Big business dikteret politisk valg, når Obama og andre vestlige regeringsledere bliver ved med at fortælle befolkningerne, at der ikke er penge til velfærd, infrastruktur osv. Når de igen og igen betoner, at vejen ud af 'krisen' består i, at de vestlige økonomier må beskæres, at der ikke er råd til velfærd, at lønningerne må holde igen osv. osv. 
 
En måde til at erkende, at der er tale om en bevidst politisk strategi, der handler om at undertrykke befolkningen, består i at erkende, at neoliberalisterne megen snak om at 'øge konkurrenceevnen' (fx også hos Ove Kaj Pedersens 'konkurrencestaten') er falsk. Hvis man blot følger Michael Hudsons enkle argumentation her, så er det ganske klart, at alle vores neoliberale lakajer bevidst arbejder på at bedrage befolkningen. For hvis man virkelig ville øge en nations konkurrenceevne, så ville man systematisk øge de offentlige investeringer i offentlige institutioner og infrastruktur osv. Sandheden er naturligvis, det ved alle, at alle vores neoliberale etablissementer gør præcist det stik modsatte:
 
And Patten said there are four factors of production. Classical economics talks about three factors of income — land, labor and capital. But there’s a fourth factor of production, and that’s public infrastructure. However, the function of public infrastructure, Patten said — and this is the capitalist saying it, this is the business school — the function of public infrastructure, roads, schools, is not to make a profit, like a private investor would do, but to lower the cost of living, and lower the cost of business, to make the economy more competitive.
 
So, if a country does what the United States did, and finance a vast public school system, public education system for agricultural education, low cost roads, low cost transportation, water and sewers, parks, communications — if you provide all of this either freely, or at least at a very subsidized price — then you’re going to undersell economies that don’t socialize the means of production. 2017, 'J is for Junk Economics’: Michael Hudson on TRNN (2/5)
 
De vestlige økonomier og befolkninger har behov for det stik modsatte af den neoliberale politik, hvis man vil skabe fornuftige samfund med leveværdige økonomier. Men samtlige etablissementfolk som du kan støve op i Danmark og i andre vestlige lande vil skarpt benægte (bevidst neoliberal eller neoliberal vildledt), at de arbejder imod at skabe gode samfund; ligesom de vil benægte, fordi de ikke har den mindste forstand på statsfinanser mv., at enhver nation med egen valuta har alle de penge, som den ønsker til at bruge på infrastruktur og velfærd mv. De vil end ikke lytte til de uhyre kompetente økonomer der let logisk kan forklare, at dette faktisk er sandheden om en stats finanser. Jævnfør MMT og de ovenfor nævnte nationalbankers forklaring af pengeskabelsen i samfundet. Naturligvis også fordi deres indrømmelse vil indebære, at de må indrømme, at de har været med til at bedrage og forråde befolkningerne. 
 
 

Moderne pengeteori til en frigørelse af dansk politik?

 
In some ways all MMT is doing is describing the real world. Neo-classical theory is telling you about a fantasy planet. -- Steve Keen
 
The process by which money is created is so simple that the mind is repelled. (..) The study of money, above all other fields in economics, is one in which complexity is used to disguise truth or to evade truth, not to reveal it. -- John Kenneth Galbraith 
 
For one reason, which I’ll keep coming back to, the budget deficit is too small. As soon as they started tightening up on budget deficits many years ago, we transformed from a good economy where the people were the most important thing to what I call this ‘crime against humanity that we have today. (ClappingWarren Mosler’s talk in Chianciano, Italy, January 11, 2014
 
 
Den økonomiske sandhed om en nations finanser, når staten har sin egen valuta, er, at den altid har de penge, som den ønsker at bruge til velfærd, infrastruktur, sundhed, uddannelse og omsorg osv. Begrænsningerne i en økonomi med egen valuta ligger derfor aldrig i, hvor mange penge staten har. Den kan aldrig løbe tør for penge, og den vil altid kunne betale sine regninger. 
 
Den mulige velfærd, såvel som begrænsningerne i den mulige velfærd, er et spørgsmål om realøkonomiske ressourcer. Det skal forstås på den måde, at staten fx ikke kan ansætte flere folk, end der er folk til rådighed, der kan og vil arbejde. Som Warren Mosler forklarer pointen i sin bog, så kan alverdens penge ikke øge velfærden mere end til de ressourcer, der er til rådighed. Mosler foreslår, at vi forestiller os, at der kun er én sosu-assistent til rådighed i USA til at drage omsorg for 200 millioner pensionister, så kan vi betale ham lige så meget, som vi vil, uden at det kommer til at gøre nogen forskel i mængden af velfærd.
 
Dette er samtidig en anden måde at sige på, at alle arbejdere i en nation er vigtige, og at det er fuldkommen spild ikke at sørge for, at staten har en jobgaranti (med ægte jobs), så alle, der kan og vil har mulighed for at få et lønnet job. Stephanie Kelton var rådgiver for Bernie Sanders i kampen om at blive det Demokratiske Parti's præsidentkandidat. Og de havde en MMT baseret plan, der ansloges at ville skabe omkring tyve millioner jobs. Tilsvarende er en statslig jobgaranti en af MMT's vigtigste mærkesager. Både af rent økonomiske årsager, det er økonomisk spild og uoptimalt at lade folk stå og gå til, når de kan bidrage til den samlede velfærd. Men også af menneskelige årsager, da arbejdsløshed medfører diverse negative sociale konsekvenser.
 
Og nu til 10.000-dollars spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra? Svaret er, at en stats penge idag ganske enkelt skabes ved at trykke tal på en pc. Ligesom skatteindbetalinger til staten kører skatteregningen i nul ved enkle tryk på en (anden) pc. Det kan ikke være enklere. Det er blot en politisk beslutning, hvor mange penge der skal bevilges og trykkes ud til universiteterne, til forskning og de højere uddannelser, til gymnasierne, børnehaverne, infrastruktur og plejehjemmene osv.
 
Glem alt hvad du har hørt om, at 'skatterne finanserer statens velfærd' og om 'råderum', det er tekniske myter, der undertrykker de realøkonomiske muligheder. De er ikke neoliberale bedrag, der får folk til at tro, at der er (stærkt) begrænsede penge til rådighed til velfærd. Det er sandt, at kommunernes velfærd er afhængige af skattebetalinger, men det er netop fordi, de ikke har deres egne valutaer. Og staten kan naturligvis så let som ingenting bevilge kommunerne flere penge - ved at trykke på en pc.
 
Staten kontrollerer pc'en, hvor pengene skabes på, og staten bruger i øvrigt aldrig de indhentede skatter til velfærd. Skatteindbetalinger til staten bliver altid helt enkelt trykket i nul på en pc. Mens penge til velfærd bliver trykket op på en anden pc. Der er ingen sammenhæng mellem statens skatteindtægter og statens forbrug af penge. Sammenhængen findes kun som en power-knowledge diskurs, der tjener den neoliberale undertrykkelse af al Keynesiansk og socialdemokratisk økonomisk politik. Det er derfor præcist lige så mytologisk, at udgifter og indtægter skal 'balancere'. Tværtimod forklarer Mosler, at de fleste nationers økonomi formentlig fungererer mest optimalt med et konstant 'underskud' (læs: et minustal på en pc). 
 
At tale om et 'underskud' på statens finanser, når staten bruger flere penge ud, end den trækker hjem i skatter, er således også en dybt misvisende måde at tænke virkeligheden på. For sandheden er, at en stats penge altid er statens ejendom.
 
Staten har monopol på den legitime pengeskabelse (Moslers sociologiske pointe som bør lægges til Max Webers og Pierre Bourdieus definitioner af staten, som havende monopol på den legitime brug af vold og symbolsk vold). Statens monopol på pengeskabelse betyder, at befolkningens penge reelt er statens penge på lånt tid, som staten altid kan trække hjem, hvis den vil. Gennem beskatning. Ligesom en suveræn stat kan bruge de penge den vil, så kan den altså også altid trække de penge hjem, som den vil. Og staten har magten til at gøre det. Staten har som bekendt monopol på den legitime anvendelse af vold, hvor staten kan bruge politi og fængsel mv. til at inddrive skat.
 
En korrekt pengeforståelse indebærer også, at man må forstå, at pengene ude i samfundet er befolkningens rigdom. Derfor er det en neoliberal løgn, når de vil have folk til at tro, at et 'underskud' på statens finanser er et problem. For et 'underskud' på statens finanser er ikke alene ikke et problem (det er et tal på en pc, som altid kan trækkes hjem, hvis der er for stor ulighed eller risiko for inflation mv.); et underskud på statens finanser er simpelthen blot et udtryk for, at staten tillader, at befolkningen får lov til at beholde en større pengemængde. Et underskud på statens finanser er altså et gode for befolkningen!
 
Et underskud på statens finanser er lig befolkningens (ekstra) rigdom. Det er en enkel men helt afgørende teknisk regnskabsmæssig realitet, at statens underskud er lig den private sektors rigdom. Derfor er et underskud på statens finanser som regel godt for befolkningen. Og i den givne 'finanskrise'-nedtur hvor finanssystemet og den almene befolkning har så megen (privat) gæld, så er underskud i de vestlige nationer simpelthen en betingelse for, at økonomien ikke skal gå mere i stykker. For de statslige underskud betyder er lig større pengemængde ude i den private sekstor, så økonomien kan køre rundt, så banker og virksomheder og den almene befolkning har tilstrækkeligt med penge til at kunne fungere og betale regningerne. 
 
Hvis man fx vil forsøge i højere grad at 'balancere' det offentlige budget i USA og England, som de fleste politikere i disse nationer faktisk vil (bevidst eller vildledt), så kan det kun ske ved at beskatte den private sektor. Det er den regnskabsmæssige realitet, der gør sig gældende. Derfor vil ethvert forsøg på at begrænse 'underskuddet' på de offentlige budgetter i USA og England betyde, at den private sektor vil blive ramt og kørt yderligere ned. Det vil med real-logisk nødvendighed betyde, at virksomheder vil lukke, folk vil blive fyrede og (store) dele af befolkningen må gå fra hus og hjem.
Som det forstås, er netop denne 'indramning' af den økonomiske diskussion falsk og dybt fatal for befolkningen ve og vel. Det er endnu en måde til at undertrykke befolkningen, som om der ikke er noget alternativ, som om det ikke er muligt at skabe (langt) mere fornuftig socialdemokratisk politik. 
 
Derfor er MMT folk ikke det mindste bekymrede for USA's enorme budgetunderskud. Derfor er MMT folk omvendt dybt bekymrede og dybt kritiske overfor diverse neoliberale dagsordener om at 'skabe balance' på budgettet, fordi det betyder, at vi vil opleve endda mere økonomisk katastrofal udvikling, hvor befolkningens ve og velfærd vil blive yderligere presset. Som Stephanie Kelton skriver på sin Twitter profil til et tweet med så forskellige politikere som Sarah Palin, Bernie Sanders, Bill Clinton mfl., der taler i yderst stærke og skræmmende vendinger om den afgørende nødvendighed af at 'nedbringe statsgælden': 'When you feel an urge to join in this nonsense, please #resist' 
 
Sandheden er altså ganske paradoksalt modsat den, vi altid hører, at budgetunderskud er et problem for befolkningens velfærd. Tilsvarende kan vi hermed også forstå, hvordan såvel hele det amerikanske politiske etablissement arbejder på neoliberalismens falske præmisser imod befolkningen. Samt at EU's lovnedfæstede politik imod at tillade medlemsnationerne at have budgetunderskud er en systematisk anti-socialdemokratisk og befolkningesundertrykkende neoliberal politik.
 
Hvis vi begynder at tænke fornuftigt omkring statens mulighed for at øge det offentlige forbrug og skabe mere frem for mindre velfærd. Hvis danske politikere fx beslutter det bundfornuftige at bruge flere penge på forskning, velfærdsjob, uddannelsessystem og penge til de fattige mv., så vil økonomerne indvende, at vi skal passe på inflation. Ja, men frygten for inflation må aldrig blot være en dogmatisk læresætning. Inflation må altid tænkes i relation til brugte og ubrugte ressourcer. Og så længe der er (mange) ubrugte ressourcer, så er den ulv ikke farlig. Dertil kommer, at en objektiv debat om inflation nødvendigvis indeholder diverse nuancer, herunder at inflation absolut ikke altid er et entydigt negativt fænomen. Fx ville folk med gæld idag opleve, at gælden ville blive mindre og lettere at betale af ved inflation. Mens deflation (prisfald og lønfald) er langt farligere for den almene vestlige befolkning, ikke mindst i dag hvor så mange har stor gæld. For det vil betyde, at folks gæld vil blive stadig mere umulig at betale af. Ganske karakteristisk så er den økonomiske profession de sidste halvtreds år reelt funderet på og hysterisk besat af en komplet dogmatisk frygt for inflation.
 
Det er let at forklare, at neoliberalismens systematiske indskrænkning af det offentlige forbrug er direkte destruktiv for både befolkning og økonomien som helhed. Og denne viden burde være pensum i folkeskolen: For når en stat indskrænker sit offentlige forbrug, så medfører det en mindre købekraft og en mindre 'effektiv' efterspørgsel, da der bliver færre penge delt ud til lønninger og sociale ydelser mv. Dette medfører igen færre (private) investeringer og endda fyringer, da investeringer netop besluttes på basis af forventninger om folks effektive forbrug; dette giver en konstant spiral nedad, da dette igen medfører mindre efterspørgsel og igen færre investeringer osv.
 
Dermed er det også let forstå, at årtier med nedskæringer med logisk nødvendighed måtte få de vestlige økonomier til at gå i stå og nærmest stå stille. For det er helt enkelt, hvad de neoliberale regeringer har gjort i de forløbne årtier, hvor de har skåret ned på offentlig uddannelse, omsorg, velfærd, dagpenge osv. Samtidig med at de har givet skattelettelser til de rige og erhvervslivet, der omvendt ikke skaber den samme form for 'effektiv efterspørgsel', som vi får, når det er den almene befolkning, der får flere penge til forbrug. Dette får blot prisen på luksusvarer og (dyre) ejendomme til at ryge i vejret. Uden nogen reel (og da slet ikke nogen positiv) indflydelse på økonomien.
 
Den helt afgørende kritiske sociologiske sandhed er naturligvis også, at nedskæringerne har alverdens konkrete negative konsekvenser ift. en dårligere uddannet befolkning, ringere omsorg, fattigere mennesker på socialhjælp og dagpenge, der går ud over de ramte familiers børns muligheder for at vokse op og udvikle sig som ligeværdige mennesker osv. Som James K. Galbraith og alle andre fornuftige (MMT) økonomer forklarer det, så er det præcist det modsatte af nedskæringer ('austerity') vestens økonomier - og befolkninger - har behov for. Befolkningerne (IKKE selskaberne og de rige) har behov for jobs og skattelettelser og/eller højere (minimums-) lønningerHow to Save the Global Economy: Raise the Minimum Wage. A Lot. 2012, James K. Galbraith Foreign Policy 
 
Det er på samme baggrund, at MMT-økonomer som Bill Mitchell kan forsvare, at 'helikopterpenge' til befolkningen er en reel politisk mulighed, hvor man simpelthen blot deler penge ud til befolkningen, så de kan betale af på deres gæld, og så økonomien kan komme op at køre igen.
 
Selvom der kan argumenteres for visse forskelle i mellem Kina og USA's økonomiske potentialer, så kan man lave en oplysende sammenligning mellem den kinesiske og den amerikanske økonomiske udvikling. For i modsætning til neoliberale USA, så arbejder Kina i høj grad på MMT-præmisser. Og fra 2007 til 2012 var den amerikanske vækst ialt omkring 4%, mens den kinesiske vækst var ialt ca. 55%. Den amerikanske økonom og tidligere højtstående embedsmand Newman forklarer her, at den kolossale forskel slet ikke kan forklares ud fra forskelle i vækstpotentiale mellem de to lande. Den skyldes simpelthen, at Kina har haft en markant bedre policy med en villighed til at bruge penge, hvormed Kina har undgået en recession efter 'finanskrisen', mens vesten har været alt for forsigtig, for optaget af 'austerity' (nedskæringer) og for optaget af 'statsgælden', hvilket har forhindret vesten i at gøre de ting, som Kina har gjort så effektivt. Newman tænker i høj grad som MMT økonomerne, se hvem Newman er her; se også denne præsentation af MMT i relation til den kinesiske økonomi: China and MMT Job Guarantee Yan Liang, 2017 
 
Det er på baggrund af sådanne skitserede indsigter, at jeg betragter MMT, og særligt Warren Moslers bog om neoliberalismens mest magtfulde bedrag, som ekstremt vigtig. Jeg har 10.000 fagbøger indenfor sociologi, velfærdsforskning, filosofi og økonomi mv. Men bortset fra Harold Pinter, så har jeg kun set to andre tænkere, der så tydeligt har set, at den neoliberale politik er i færd med at destruere selve den vestlige civilisation. Den første var Bourdieu, der blandt andet siger, at det handler om selve vor civilisation i en tale til strejkende arbejdere i Paris i 1995. Den anden er Mosler, der er hjernen bag MMT og altså de sidste årtiers genskabte korrekte måde at tænke og forstå penge og statsfinanser på.
 
Det var på den baggrund, at jeg pressede på for at Moslers bog De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik udgivet i Danmark, idet hans bog komplet udstiller og underminerer neoliberalismens økonomiske dogmer som de rene bedrag (udgivet på politisk Revy i april 2017). 
Jeg er overbevist om, at Moslers bog er den vigtigste i verden til et politisk-intellektuelt og videnskabeligt opgør med den neoliberale ideologis falsknerier. Det er værd at nævne, at den internationalt anerkendte økonom James K. Galbraith siger, at Mosler er skarpere, end han selv er på området økonomisk politik. Og jeg har derfor ikke de (mindre) forbehold, som anmelderen har i sin fine forklaring af bogen her: Nødvendighedens politik er aflyst, 2017, Anker Voldsgaard, PioPio. Jeg tager den med her, fordi anmelderen understreger nogle af Moslers vigtigste pointer. Først og fremmest, at det er en neoliberal løgn, at statens kun har begrænsede finanser, og at statens budget fungerer på samme måde som en husholdning, hvor indtægter og udgifter skal balancere; vores neoliberale økonomer, politikere og journalister lader altså som om, at staten ikke kan skabe penge selv!:
 
Men hvad er det så der begrænser staten, hvis ikke det er statens finanser? Svaret fra Warren Mosler er realøkonomien. Hvis staten bruger flere personer og ressourcer til for eksempel militæret eller ældreplejen, vil der være færre personer og ressourcer til at skabe velvære for befolkningen gennem privat forbrug.
 
Det centrale politiske spørgsmål er derfor ikke, hvordan staten får et overskud, men: Hvilke opgaver skal staten løse, og hvor mange ressourcer skal der være tilbage for den ikke-statslige sektor til at skabe private goder og service?
 
Det betyder med andre ord, at ’nødvendighedens politik’ er aflyst. 
 
Anmelder Voldsgaard kommer desuden med disse interessante betragtninger over det danske etablissements anmeldelse af bogen; bemærk at det (igen) er en professor fra CBS: 
 
Da Michael Møller, professor på CBS og bestyrelsesmedlem i Nationalbanken, anmeldte bogen i Politiken den 15. maj, brugte han ikke sine faglige indsigter til at give ét argument for, at Warren Moslers påstande ikke er korrekte.
 
Han bemærkede blot, at det ikke var originale tanker, samt at læserens tid kunne anvendes bedre. Det manglende faglige argument var en skam, da disse pengeorienterede økonomiske teorier i høj grad mangler modsvar fra den etablerede økonomiske videnskab. 
 

Jeg var sammen med Mogens Lykketoft, CEVEA og Mosler på Københavns universitet, hvor bogen blev introduceret, da den blev udgivet i Danmark. Og Mosler og Lykketoft talte sammen flere gange til den internationale post-keynesianske konference i Aalborg i april 2017. Her fortalte en begejstret Mosler mig senere, at Lykketoft gav ham fuldkommen ret i hans analyser af den økonomiske virkelighed. Men Lykketoft var nu allerede grundlæggende med på Moslers tænkning, da vi skulle udgive bogen, hvor vi kunne citere ham for følgende på bagsiden: "Mosler er spændende og udfordrende. Det har vi meget brug for. Der er et vældigt behov for velargumenteret modsigelse af de dominerende økonomiske doktriner, der har gjort stor skade på den sociale og politiske stabilitet i de vestlige samfund." - Mogens Lykketoft.

Mosler betroede mig, at han var villig til at komme til Danmark og lave en økonomisk plan for Socialdemokratiet, hvis jeg kunne få partiet til at ønske en MMT baseret progressiv økonomisk politik. Jeg spurgte Lykketoft, men han mente ikke, at det var en realistisk mulighed. Derfor fulgte jeg ikke op på sagen. Men nu kan folk jo overveje, om det ikke er en sag, der er værd at arbejde om ikke kæmpe for. 

Lyt til disse to formidable interviews først med Mosler og dernæst (hans 'lærling' link) Mitchell og forstå, at alt, hvad den økonomiske profession og vestens neoliberale politikere har sagt i årtier, har været en del af Big business' plan om at undertrykke de vestlige befolkningers velfærd og demokratiske indflydelse:

 
 
Det kan lyde vanvittigt, at min forklaring omkring Big business' korruption af vestens politikere og den økonomiske profession skulle være sand. Det er vanvittigt. Men det er analysen af vores virkelighed. Milton Friedmans falske teorier er døde. Men hverken etablissementets økonomer, politikere eller journalister vil frivilligt fortælle dig det eller give op på deres fortsatte brug af dem. Tværtimod.
 
Ligesom man kommer til at søge forgæves, hvis man leder efter økonomer fra professionen, der kan og vil forklare, hvordan Euroen reelt fungerer; herunder at en nation reelt mister sin politiske handlefrihed, når den giver afkald på sin egen valuta. Dette er en anden (afledt) afgørende indsigt hos MMT. Anmelder Voldsgaard udstiller også dette simple faktum: "Vi er i en tid med historiens laveste renter, uden at arbejdsløshed og inflation synes at lade sig påvirke. Euro-landene, der netop ikke længere styrer deres egen valuta, har historisk høj arbejdsløshed." Hertil vil jeg blot erindre om, at det danske etablissement massivt ønskede og talte for, at (også) Danmark skulle gå med i euroen...
 
Jeg indsendte et kronikforslag til Politiken om netop disse sammenhænge, om hvordan indsigter fra MMT kan forklare og endog redde Europa. Professor Jesper Jespersen roste min tekst i en privat samtale. Men Politiken takkede (som sædvanligt) pænt nej tak. 
 
Sandheden er, at MMT nu i flere årtier systematisk er blevet undertrykt af vestens politikere, den økonomiske profession og journalisterne. Sådan at kun meget få borgere i den vestlige verden er klar over, at Warren Mosler og andre for mere end tyve år siden både forudsagde og endda præcist forklarede, hvorfor og hvordan Euroen ville kollapse, når der kom en krise: MMT, The Euro and The Greatest Prediction of the Last 20 Years, 2012, Randal Wray Tilsvarende skal man nok ikke forvente mange artikler, der forklarer, at Italien = den italienske befolkning vil stå sig bedst ved at forlade Euroen. Nu: Sacrificing at the Altar of the Euro, June 2018, Thomas Fazi and Giacomo Bracci
 
Al økonomisk tænkning og politik i den vestlige verden i disse år handler kun om, hvad der kan gavne de 0,01%. Det er den dagsorden og deres interesser, som alle 'vores' (læs: deres) 'mitmachen' akademikere, professorer, journalister, redaktører osv. bliver godt betalt for at understøtte. Samtidig bliver befolkningerne systematisk og massivt undertrykt. Både socialt, politisk, arbejdsmæssigt og informationsmæssigt, så folk aldrig får mulighed for at gennemskue, hvad der sker. 
 
Og ingen synes at forstå, hvordan det sker. Dels fordi den neoliberale ideologi efterhånden er blevet så infiltreret i de vestlige samfund, så Bill Mitchell kan konkludere, at selv 95% af vestens progressive politikere og økonomer viderefører neoliberalismen, når de tror, at de protesterer og bekæmper den. Dels fordi de magtfulde Big business etablissementer ikke mindst 'vores' journalister og redaktører sørger for at gøre det umuligt at identificere neoliberalismen, så man kan tage stilling til den politisk og bekæmpe den.
 
 
The Best Way to Rob a Bank Is to Own One How Corporate Executives and Politicians Looted the S&L Industry,  2014, By William K. Black, University of Texas Press: 'Now updated with an extensive afterword that reveals how the bank failures of 2008 resulted from the lack of regulatory oversight discussed in this book, here is the acclaimed insider’s account of how financial super predators brought down an industry by massive accounting fraud.'
 
 

Finanskrisen 2008 og 'løsningen': Etablissementerne dækker stadig over verdenshistoriens største forbrydelse

 
En af verdens vigtigste velfærdsstatsforskere, svenske Bo Rothstein, har yderligere underbygget den kritik, som bogen om nobelprisen i økonomi indeholder. Idet han i en artikel i en svensk avis har gjort opmærksom på, at en række studier viser, at særligt økonomiuddannelsen skaber korrupte kandidater. På den baggrund har Rothstein argumenteret for, at Nobelprisen bør undersøges og indtil videre suspenderes. (Det er næsten en bekendelsessag, når økonomer ikke mener, at dette bør undersøges; anstændige mennesker vil ønske korruptionsanklager fra en pålidelig professor undersøgt): 
 
There is of course no modern societies that are free of corruption, such a thing would be as utopian as a society free from crime. However, it is important to point out that widespread corruption is by no means something that only exists in developing countries. Several analyzes of, for example, Greece and Italy’s economic problems, pointing out precisely corruption as a root cause. There are also analyzes indicate that financial market collapse in 2008 can be explained in terms of corruption. 
 
One problem in this regard is that there are interesting differences when one examines the perceptions of these ethical problems that the different university programs generate. Multiple independent research shows that those who study economics are more prone to corruption than those studying other subjects. Key member of Swedish Academy of Sciences calls for immediate suspension of the “Nobel Prize for Economics", 2015, Real World Economics Review Blog  
 
Professor Rothstein skulle blot vide, hvor meget ret han har! Inden jeg kommer til en forklaring af, hvor kolossal en forbrydelse finansverdenen begik op til 'finanskrisen' i 2008, så lad mig tvivle på, at vi kan finde noget, der blot ligner en forklaring af, hvor kriminelt den internationale og særligt den amerikanske finansverden agerede op til 2008, hos danske akademikere, analytikere, politikere og journalister (undtagen måske Christen Sørensens bog Finanskrisen, der dog heller ikke har Bill Blacks kritiske indsigter med). Jeg kan ikke bruge tid på det nu. Men lad mig venligst vide det, hvis fx den rapport, som Jesper Rangvid (fra Copenhagen Business School) gav om finanskrisen, overhovedet berører den forklaring, som jeg giver nedenfor. Tilsvarende vil jeg blive uhyre overrasket, hvis professor Vincent Hendrick's forklaring i sin bog om emnet gør. Jeg vil tro, at hans bog her er præcist lige så fantastisk - renset for virkelighed - som hans bog om fake news er uden reference til den konkrete virkelighed. Se også bogen Media Amnesia Rewriting the Economic Crisis, 2018, Pluto Press, hvor Laura Basu viser, at Big business medierne har sørget for at dække over de virkelige årsager til finanskrisen. Istedet har medierne og etablissementerne generelt ganske falsk fokuseret på at give velfærdsstaten skylden for den verserende 'krise' - der let kan ordnes med MMT økonomiske indsigter.
 
Nedenstående er et afsnit fra min artikel De vestlige medier er totalitære redskaber, april 2017, Arbejderen, hvor jeg bruger den måske mest vidende og troværdige mand på emnet Bill Black til at forklare, hvor kollosal en forbrydelse (optakten og løsningen på) 'finanskrisen' 2008 var: 
 
DEN VERDENSHISTORISKE FINANSFORBRYDELSE 
Men det er ikke kun den europæiske finansmagt, som medierne dækker over. De amerikanske og europæiske medier har i årtier gjort en dyd ud af at undertrykke sandheden om, hvor komplet korrupt det amerikanske politiske system er, herunder hvordan stort set alle amerikanske politikere i begge de store partier er betalte og kontrollerede af USA's korporative magtforhold. Det er dog ikke underligt, at de amerikanske medier ikke forklarer denne sammenhæng. De er netop kontrolleret af de samme korporative magtforhold, hvor seks mediegiganter kontrollerer 90 procent af samtlige amerikanske medier. 
 
Så man er nødt til at gå uden om de 90 procent toneangivende medier, hvis man skal finde information om de mest kritiske aspekter omkring det korrupte USA. Man kan skrive bøger om, hvordan disse medier undertrykker sandheden om det korrupte politiske system. Jeg skal her begrænse mig til et enkelt undertrykt aspekt af Obamas politik, nemlig hans tilgang til de amerikanske finansielle magtforhold; hans håndtering af de store banker og Wall Street og deres ansvar for finanskrisen.
 
En af de mest kompetente folk på området er Bill Black, en tidligere embedsmand i det amerikanske finanstilsyn og forfatter til bogen The best way to rob a bank is to own one. Black forklarer, hvordan man i halvfemserne håndterede en tilsvarende om end mindre finanskrise, den såkaldte ’Savings- and Loans Crisis’. Dengang fik man over 30.000 kriminelle indberetninger. På den baggrund udsøgte man de et tusinde klart mest belastede finansfolk, som man sagsøgte. Det endte som en historisk opklarings- og straffesucces. Med en domsrate på over 90 procent.
Black forklarer, at finanskrisen i 2008 var halvfjerds gange så stor. Den kostede 11 millioner amerikanske arbejdspladser og mere end ti trillioner dollars (ti tusinde milliarder dollars). Hvis man overfører erfaringerne fra den tidligere krise, kunne man derfor forvente omkring to millioner kriminelle indberetninger og 70.000 domsfældelser for finanssvindel. Efter 2008 var der ikke en kriminel indberetning for finanssvindel. Ikke én. Og derfor heller ikke én eneste større dømt finansforbryder. Kun ubetydelige folk er blevet jagtet.
 
Det er vel den største finansforbrydelse i verdenshistorien. Men de (korporative) medier har undertrykt historien, så vi fik indtryk af, at der ikke var noget kriminelt bag finanskrisen i 2008. WikiLeaks afslørede senere, at et af de mest belastede finansfirmaer op til finanskrisen, Citigroup, gav Obama en liste med relevante folk for hans finansministerium, da han tiltrådte. Senere var Citigroup den største modtager af regeringens redningsplan.
 
Det er først senere gået op for mig, at det ikke blot er journalisterne i USA og i Europa, der har dækket over denne kolossale skandale. Det har også både politikerne og den akademiske verden herunder de analytikere, der har fortolket finanskrisen. Konsekvenserne af dette bedrag har været særdeles effektive og værdifulde - for Big business og især bank- og finansverdenen, der fremfor at blive straffede for det, på Orwelliansk maner fik deres kriminelle 'aktier' i 'finanskrisen' betalt ud. Alt på falske præmisser og de vestlige befolkningers bekostning. 
 
Men ikke nok med det. Obama administrationens (Citi Group) forræderi imod den amerikanske og andre vestlige befolkninger i relation til at rydde op i den dybt korrupte finansverden indebærer, at der til stadighed er risiko for endda større finanskollapser nu og i fremtiden. Som jeg skrev afsluttende i min artikel Økonomerne ødelægger verden i 2016:
 
Økonomerne ødelægger fortsat verden
Tidens økonomer tænker ikke i at indrette et bedre samfund. Økonomerne tænker neoliberalt, og de fortsætter indoktrineringen af nye økonomer. Som Steve Keen har udtrykt det, så var end ikke finanskrisen i 2008 tilstrækkelig til at få økonomerne til at overveje videnskabelig selvransagelse. Og hvis ikke vi får dem standset, så vil det få uhyre negative konsekvenser for alle. Bare spørg de amerikanske borgere. De har levet under neoliberalismen i fyrre år, hvor deres lønninger har stået stille.
 
Desuden kan vi meget vel være på vej til en større katastrofe end 2008. Dels fordi Obama har fulgt Wall Streets ønske om ikke at gøre noget ved de banker, der var ’too big to fall’ i 2008. Hvorfor de nu er større og stadig ikke tilstrækkeligt ’polstrede’ (se især Anat R. Admati, 2014). Se Admati her: https://youtu.be/s_I4vx7gHPQ
 
Steve Keen har skrevet en ny bog om risikoen for endnu en finanskrise. Men jeg vil anbefale, at man kigger til Mosler, som med sin sikre indsigt kan forklare, hvordan en ny krise bedst håndteres. Mosler forklarede fx, hvordan Obama med intelligent politik fuldstændig kunne have undgået de ti millioner arbejdsløse i USA mv.
 
 
Denne bog og bogens forfatter også vigtig i forhold til at få viden om de korrupte relationer, der findes mellem politiker og finansverdenen idag: Collusion: How Central Bankers Rigged the World, 2018, by Nomi Prins
 
 

Etablissementeterne bedrager befolkningen om EU 

 
Europe does not say what it does; it does not do what it says. It says what it does not do; it does what it doesn't say. Europe is an optical illusion. -- Pierre Bourdieu
 
Germany took over Europe with its Deutschmarks more easily than with its Panzer divisions. -- Sean Gervasi, tidligere rådgiver for John F. Kennedy
 
 
Når man forstår de mest basale indsigter i MMT 'moderne pengeteori' (at en nation med egen valuta altid har råd til den velfærd, som man ønsker mv.), så ved man også, at det at give afkald på en suveræn nations egen valuta - fx droppe kronen og overgå til euroen - er det mest afgørende skridt til at underminere en nations politiske-demokratiske-økonomiske handlemuligheder.
 
MMT er med andre ord ikke alene en bombe til at sprænge den neoliberale ideologis jernkæde imod al progessiv social og demokratisk politisk udvikling. MMT er også nøglen til at forstå, hvorfor euroen er et så kært barn for Big business og etablissementets betalte lakajer:
 
"It's very hard to fire workers in Europe," he complained. His answer: the euro. - The euro would really do its work when crises hit, Mundell explained. Removing a government's control over currency would prevent nasty little elected officials from using Keynesian monetary and fiscal juice to pull a nation out of recession. "It puts monetary policy out of the reach of politicians," he said. " (And) without fiscal policy, the only way nations can keep jobs is by the competitive reduction of rules on business." He cited labor laws, environmental regulations and, of course, taxes. All would be flushed away by the euro. Democracy would not be allowed to interfere with the marketplace – or the plumbing." -- Greg Palast: 'Robert Mundell, evil genius of the euro', 2012, the Guardian  
 
Det er derfor snedigt, at de neoliberale ideologer nu i årtier har fået stort set alle universiteter i den vestlige verden til at omfavne den neoliberale idé, at verden automatisk udvikler sig henimod en stadig større grad af 'globalisering'; som om der er tale om en uafvendelig udvikling; hvorfor de fleste akademikere vil finde én gammeldags og mere eller mindre (højredrejet) smånationalistisk, hvis man taler for nationalstaten som noget positivt og vigtigt. Det er samtidig ganske snedigt, at den økonomiske profession slet ikke har MMT og pengeskabelsens sociologi i deres pensum. Stort set ingen i den økonomiske profession aner, hvordan penge skabes, og hvordan en stats finanser fungerer i virkeligheden.
 
Dog må man være naiv, hvis man tror, at topfolkene i den amerikanske nationalbank the FED, EU's centralbank ECB og andre magtfulde (Big business støttende, betalte) økonomer ikke ved, hvad de gør. (Hudson om Bernanke). Goldman Sachs har ikke kun deres 'tidligere' og kommende folk ansat i the Fed, den europæiske centralbank, de har sågar lykkedes med at få folk placeret som betroede teknokrater til fx at stå i spidsen for Italien.
 
På den måde har man sørget for, at Big business kan styre den politiske-økonomiske verden og argumenterne omkring, hvordan verden fungerer. Mens såvel den økonomiske profession som hele den akademiske verden og befolkningerne generelt er ude af stand til at forstå de mest afgørende aspekter af den neoliberale politiske økonomi. De er ganske enkelt gjort ude af stand til at tænke intellektuet imod neoliberalismen. På den måde har Big business og deres topspillere i bank- og finansverdenen, deres journalister osv. opnået frit spil til at kontrollere den viden og information, der kommer til at dominere i de nationale politiske debatter.
 
Det er baggrunden for, at al diskussion om globalisering, EU og nationalstat er rammet ind på en måde, så såvel økonomer som den generelle akademiske verden - og dermed også befolkningerne - kun kommer til at se argumenter, der handler om fornuften i stadig mere EU og stadig mindre nationalstat. Man har med andre ord sørget for at få rammet diskussionen ind, så alle 'fornuftige' argumenter arbejder i retning af at styrke Big business, især finans- og bankverdenen og svække nationalstaten og gøre befolkningerne stadig mere magtesløse. Nu er Grækenland reelt destrueret og gjort til en Big business slavenation. Næste nation er formentlig Italien.
 
Bourdieu kendte ikke MMT's indsigter omkring penge og statsfinanser, men var alligevel i stand til at gennemskue udviklingen - allerede for tyve år siden, at nationalstaten systematisk blev undergravet såvel ude- som indefra. Idet han observerer, at de vestlige etablissementer frem for at beskytte nationalstaterne og befolkningens interesser systematisk arbejder på at lade de nationale og internationale finanskræfter få kontrol over nationerne:
 
The state nobility, which preaches the withering away of the state and the undivided reign of the market and the consumer, the commercial substitute for the citizen, has kidnapped the state: it has made the public good a private good, has made the 'public thing', res publica, the Republic, its own thing. (..) The national states are undermined from outside by these financial forces, and they are undermined from inside by those who act as the accomplices of these financial forces, in other words, the financiers, bankers and finance ministry officials. I think that the dominated groups in society have an interest in defending the state, particularly in its social aspect." [talk] 'Against the Destruction of a Civilization'. Pierre BourdieuActs of Resistance, 1998: 25
 
Ingen fortæller befolkningen, hvad der reelt foregår. Langt hovedparten af europæerner, den almindelige borger, økonom eller DJØF'er er ude af stand til det. Og som altid, når der er der tale om en kritisk sandhed om etablissementet, så er der ingen i det neoliberale etablissement, der fortæller den. Deres Big business betroede opgave, det, de bliver betalt for, er jo at bedrage befolkningen. Så de gør alt, hvad de kan for at legitimere og dække over deres egen og Big business' stadig stigende enorme magt.
 
Det er her vi må forstå, hvor problematisk det er, at medierne lystigt inviterer finans- og bankfolk ind til at forklare, hvad der er den fornuftige økonomiske politik 'for Danmark' - for på den måde bliver befolkningerne kørt over af en klassekamp på larvefødder, som de slet ikke opdager findes. De og især deres børn kommer blot til at mærke konsekvenserne, når konsekvenserne for alvor sætter ind - som vi fx har set det i Grækenland. Det samme gør sig gældende, når alle tidens neoliberale og dybt kyniske spindoktorer, der 'blot arbejder teknisk' med politik, inviterer hinanden ind i egne programmer for at tale med andre spindoktorer. Mens de aldrig nogensinde oplyser noget vigtigt om den politiske udvikling, endsige nogensinde oplyser det mindst pip om disse årtiers dybt destruktive neoliberale udvikling. Endelig skal man være blind for ikke at se, at vi reelt ikke har andet end neoliberale politikere i partier som Venstre, SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten. Idet de alle diskuterer neoliberal politik uden nogensinde at formå at debattere neoliberalismens dybt destruktive ideologiske grundlag. Ja, man vil indvende, at Enhedslisten er kritisk overfor udviklingen. Men de sætter aldrig de neoliberale præmisser til diskussion. De kritiserer moralsk-politisk indenfor
neoliberalismens præmisser. Alle diskuterer neoliberalismens præmisser, ingen diskuterer præmisserne i sig selv. Ingen, bortset Mogens Lykketoft, har vist nogen interesse for MMT mv. 
 
På den måde er al kritisk diskussion af den neoliberale ideologi og den dybt problematiske politiske udvikling i Danmark og i Europa konstant udelukket. Den er utænkelig. Og når der en sjælden gang endelig høres en kritisk røst, som taler befolkningens sag imod etablissementets (slet skjulte Big business) diskurser og den neoliberale politiks asociale og udemokratiske konsekvenser, så bliver den enten tiet ihjel eller på anden måde undertrykt; fx ved at blive betegnet som et udtryk for 'ekstrem' eller (oftest) som 'populisme', altså mindre fornuftig om ikke direkte irrationel.
 
Dermed kan vi også forstå, at den danske befolknings årtier lange skepis overfor EU-projektet må betegnes som dybt fornuftig intution. Som en sund sandhed fra folket, som den store filosof Pascal kaldte det. Men selvfølgelig kan befolkningens politiske skepsis og interesse ikke anerkendes. Det er jo befolkningen, som Big business ønsker kontrol med, knækket og undertrykt. 
 
Befolkningens stærke skepsis imod EU's forsøg på magtovertagelse af den danske nationalstats lovgivning og demokrati er derfor et udmærket eksempel på, hvordan etablissementet undertrykker såvel befolkningen som reelle politiske diskussioner med systematisk paternalistisk nedladenhed. Ligesom emnet udstiller, at etablissementet fungerer som et power-knowledge regime, der arbjder rent teknokratisk på at indføre den neoliberale ideologis 'frie marked' - udelukkende for Big business' skyld. Og imod befolkningen.
 
Idet etablissementet fremstiller diskussionen om EU, som om der er tale om en ren 'rationel' diskussion, så undertrykker de folks mulighed for at forstå, at deres intuitive skepsisk har god grund i virkeligheden. Istedet for at puste fornuftige argumenter fra virkeligheden ind i diskussionen til støtte for befolkningens skepsis, så latterliggør etablissementet befolkningens skepsis, som om modstandere af EU er bagudstræbnende tåber med højreekstreme tendenser. På den måde undertrykker etbalissement både, at der er tale om en klassekamp, og at de arbejder på at køre befolkningen over med kampvogne for at fremme Big business dagsorden.
 
Hele 'framingen' (den sproglige indramning) af diskussionen om EU gøres skæv, så det bliver vanskeligt om ikke umuligt for de fleste mennesker at gennemskue, at der er tale om en afgørende politisk diskussion. Tænk hvis den almindelige tilgang til spørgsmålet om EU var italesat, som det der reelt er sagen, nemlig at befolkningen skal beslutte, hvorvidt Danmark skal afgive mere suverænitet og magt til EU, således at erhvervslivet vil få stadig mere frit spil og magt, mens befolkningen vil miste stadig mere politisk indflydelse samt miste stadig flere sociale, demokratiske og velfærds- rettigheder.
 
Det er her interessant at notere, at Niels Hausgaard mfl. ad flere gange har forsøgt at få spørgsmålet om afgivelsen af dansk suverænitet afklaret ved retssystemet, men at vores retssystem angiveligt lader sig kue af det politiske etablissement:
 
En gruppe af 28 danskere, heriblandt sangeren Niels Hausgaard og tegneren Ib Spang Olsen, får ikke muligheden for at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), fordi Lissabontraktaten ikke har været til folkeafstemning. Civilstyrelsen under Justitsministeriet har afslået at give sagsøgere fri proces ved Højesteret. - Det er magtfordrejning. Regeringen vil gøre alt for at undgå et retsopgør om Grundlovens grænser, siger gruppens advokat, professor, dr.jur. Ole Krarup. Hausgaard får ikke EU-sag for Højesteret, 2010, DR
 
På den måde bliver Big business' EU projekt kørt igennem uden at befolkningen får megen indsigt i, hvad der reelt sker og naturligvis med helt andre (fabrikerede sælger-) begrundelser for, hvorfor mere EU og mindre dansk nationalstat er en fornuftig og god ting. Befolkningen ikke alene snydes for en objektiv indramning og forklaring af, hvad EU handler om. Den objektive forklaring bliver systematisk undertrykt og stigmatiseret i den politiske offentlighed. 
 
Befolkningen har al grund til at være skepistisk ift. risikoen for at få undergravet den politiske indflydelse og de rettigheder mv., som kun nationalstaten kan garantere befolkningen. Men istedet for at blive korrekt oplyst om denne afgørende politiske kamp, får etablissementet enhver fornuftig protesterende til at fremstå som mindre intelligent og/eller som en mere eller mindre romantisk (højreekstrem) nationalist.  
 
Hele etablissementet af politikere, økonomer og journalister undgår systematisk at tale om, at EU vil indebære (langt) mindre demokratisk indflydelse og (langt) mindre offentlig velfærd, sundhed, uddannelse og omsorg osv. Og det kan vi vide, fordi EU systematisk arbejder på at fremme erhvervslivet og ikke sådanne befolkningsinteressante goder. Istedet taler etablissementet udelukkende om EU som et spørgsmål om 'rationelle' og tekniske argumenter, hvorved de fjerner ganske systematisk fjerner borgernes mulighed for at gennemskue, hvad der står på spil, herunder at de bliver snydt fra en reel og åben klassekamp med Big business og etablissementet.
 
Det er en ekstremt magtfuld og effektiv måde at nedgøre og undertrykke befolkningens mulighed for at gennemskue, hvad der sker. Og hvad der reelt er på spil. Samtidig undertrykkes det selvsagt lige så systematisk, at den kritiske sandhed (igen) er, at etablissementet på denne måde udelukkende arbejder for Big business' dagsorden og interesser.
 
For det er udelukkende til gavn for Big business at få destrueret nationalstaterne, så befolkningen gøres så magtesløse som muligt. Det er Big business, der ønsker et så magtfuldt EU som muligt; med et så vidt muligt 'frit marked'; uden (Big business-) irriterende nationale love, velfærdsordninger osv., der sikrer, at befolkningens velfærd og lønninger holdes på et fornuftigt niveau osv. 
 
Men tænk blot over, hvilke velfærdsrettigheder du og dine børn og børnebørn vil have, hvis det ikke var for den danske nationalstat? - Så er du på vej til at forstå, at den systematiske kritik af nationalstaten er et neoliberalt trick, der skal få folk til at demontere deres egen og deres børnebørns velfærd. Det er på den baggrund, at MMT herunder Fazi og Mitchell's nye bog er afgørende i forhold til at undergrave neoliberalismens dybt destruktive ideologi: 
 
In response to these challenging times, economist William Mitchell and political theorist Thomas Fazi reconceptualise the nation state as a vehicle for progressive change. They show how despite the ravages of neoliberalism, the state still contains resources for democratic control of a nation’s economy and finances.Reclaiming the State. A Progressive Vision of Sovereignty for a Post-Neoliberal World, 2017, Mitchell, Fazi 
 
Dertil kommer, at forklaringen om EU som et fredsbevarende projekt, som etablissementet altid har solgt EU på, også er yderst tvivlsom, ja formentlig direkte falsk. Som jeg forklarer i nogle af de sidste kapitler, så har den akademiske verdens historikere (også) dækket over de mest kritiske realiteter omkring det tyvende århundredes krige. Den officielle historieskrivning har systematisk undertrykt Big business' hovedansvar for både første og anden verdenskrig. Hvem ved fx, at den tyske industrigigant IG Farben blev dømt ved Nürnbergdomstolen for at stå bag Hitlers udenrigspolitik? Berømte historikere som Hobsbawn og andre har ikke oplyst verden om dette, det mest afgørende aspekt bag Hitler og nazityskland. Og dette intellektuelle svigt er naturligvis særligt konsekvensfyldt i disse årtier, idet befolkningens manglende viden om Big business bag de to første verdenskrige gør dem blinde i relation til at forstå risikoen for, at Big business endnu engang ser ud til at ville i krig med Rusland. 
 
Ganske karakteristisk, fristes jeg til at sige, har de vestlige etablissementshistorikere 'tilfældigvis' i høj grad placeret ansvaret for verdenskrigene, måske især anden verdenskrig, som om den opstod på grund af ufornuftige befolkninger. Men fascisme er ikke befolkningernes værk. Fascisme er Big business' værk. Dengang og idag. Og Big business er allerede i fuld gang med at støtte ikke alene Al Qaeda, ISIS, Al Nusra i Mellemøsten og Boko Haram i Afrika (også som et modtræk mod Kinas indflydelse især i Nigeria); Big business er også godt i gang med at støtte den ekstreme højrefløj i Europa, i Grækenland mv.
 
På baggrund af tre årtiers forskning har Liz Fekete udgivet bogen Europe's Fault Lines, hvor hun viser, at Big business og europæiske efterretningstjenester samarbejder med de mest ekstremiske faktioner. Selvsagt heller ikke en viden som etablissementerne skilter med eller opdyrker, for så ville de generelt fornuftige befolkninger ganske enkelt sætte foden ned og forlange det standset:
 
"What appear to be “blind spots” about far-right extremism on the part of the state are shown to constitute collusion—as police, intelligence agencies and the military embark on practices of covert policing that bring them into direct or indirect contact with the far right, in ways that bring to mind the darkest days of Europe’s authoritarian past." Europe’s Fault Lines Racism and the Rise of the Right, December 2017, Verso
 
 
 
 
 

Hvordan professorer retfærdiggør neoliberalismen i den offentlige debat: Professorerne fra CBS særligt Ove Kaj Pedersen

 
The intellectual world is now the site of a struggle aimed at producing and imposing ‘new intellectuals’, and therefore a new definition of the intellectual and the intellectual’s political role, a new definition of philosophy and the philosopher, henceforward engaged in the vague debates of a political philosophy without technical content, a social science reduced to journalistic commentary for election nights, and uncritical glossing of unscientific opinion polls. (..)
 
Plato had a wonderful word for all these people: doxosophers. These ‘technicians of opinion who think themselves wise’ (who) pose the problems of politics in the very same terms in which they are posed by businessmen, politicians and political journalists. (..) What I defend above all is the possibility and the necessity of the critical intellectual, who is firstly critical of the intellectual doxa secreted by the doxosophers. There is no genuine democracy, without genuine opposing critical powers. The intellectual is one of those, of the first magnitude. - Pierre Bourdieu, Acts of Resistance
 
Den grundlæggende pointe med det neoliberale etablissements massive manipulation og misinformation er naturligvis at overbevise befolkningen om, at den neoliberale politiske udvikling er en nødvendig udvikling, en 'nødvendighedens politik'. At det ikke kan være anderledes, at der ikke findes alternativer, som Margaret Thatcher udtrykte det.
 
For at kunne installere denne overbevisning i folks hoveder og dermed gøre folk apatiske i forhold til at protestere, må man sørge for, at befolkningen ikke får mulighed for at lytte til den mest objektive videnskab og politiske litteratur, der viser, at den neoliberale ideologi ikke alene er falsk, men at sandheden er den stik modsatte. Nemlig at den neoliberale politik præcist er den form for konservativ politik, som den vestlige verden havde, inden man fik velfærdsstaterne etableret (især) efter den anden verdenskrig, og at den neoliberale politik med 'de-regulering' af finansmarkeder, få eller ingen arbejderrettigheder og svage velfærdssystemer er en direkte forbryderisk politik i forhold til de valgte politikeres ansvar for at tage vare på befolkningens liv og interesser.
 
Den eneste reelt nødvendige politik, ud fra verdens bedste videnskabelige forskning, er en massiv velfærdsstatslig politik, der gavner hele befolkningen. Alt andet er mere eller mindre en forbrydelse mod befolkningen og slår endda systematisk mennesker ihjel før tid. En veludbygget velfærdsstat understøtter omvendt folks liv, helbred, uddannelse, frihed og rettigheder; dermed sikres borgerne også frie og lige muligheder for at deltage som respekterede og ligeværdige borgere i såvel samfundets civile liv som i dets demokratiske politiske institutioner mv.
 
Som Bourdieu skriver et sted, så bør vi betragte de vestlige velfærdsstater som et civilisationshistorisk fremskridt på linje med Einsteins fysik og Mozarts musik. Det er dette fremskridt, som vestens neoliberale etablissementer systematisk og effektivt arbejder på at rulle tilbage. Hvorfor? Ja, vi kan i hvert fald konstatere, at de folk, der hjælper med det, ikke arbejder for befolkningen. Ligesom vi kan konstatere, at det neoliberale projekt og de sidste fyrre års dybt destruktive og deprimerende politiske udvikling er baseret på et rent bedrag og et dertil hørende omfattende tæppe af løgne. 
 
Næste trin består i at kigge på, hvordan dette kolossale bedrag har fundet sted, ja overhovedet har kunnet lade sig gøre. For det første har man måttet sørge for, at befolkningen holdes uvidende om, at den neoliberale ideologi udelukkende baserer sig på falske postulater og løgne; herunder holdes uvidende om at velfærdsstaten bakkes op af verdens mest solide økonomiske-, sundheds-,  samfunds-, psykologiske og politisk videnskabelige forskning. Som det vil fremgå, så er den samfundsvidenskabelige forskningsverden ikke perfekt. 
 
Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på de redelige forskere, der har modgået den neoliberale bølges løgne og myter. Herhjemme kan man fremhæve Jørgen Goul Andersen. Andersen dokumenterer fx, at den danske befolkning ganske massivt støtter op om velfærdsstaten, samtidig med at de danske politikere systematisk arbejder på at nedlægger den. I en avisartikel med den sigende titel Kun en tåbe frygter globaliseringen underminerer Andersen også ganske solidt neoliberalismens 'globaliseringstrussel'. Andersens pointe er på linje med Bourdieus pointe, at 70-80% af europas handel foregår indenfor EU, hvorfor man skal være lidt tåbelig for at være meget bange for 'globaliseringen'. Andersen og Bourdieu modgår således alle de politikere og universitetsansatte akademikere, der i årtier har fremført den neoliberale ideologis ønskede verden - uden grænser og med 'rene markeder', som var der tale om en uafvendelig udvikling.
Bourdieu forklarede allerede for tyve år siden, at globaliseringsdogmet udelukkende var en bevidst skabt neoliberal myte, der skulle bruges til at skabe angst og undertrykke befolkningerne. Idet myten især skulle bruges til at argumentere for, at det var nødvendigt at skære i vestlige arbejderes velfærd og lønninger, hvis de skulle være i stand til at 'konkurrere' med asiatiske arbejdere mv.
 
Andersen har i det hele taget igennem årtier og i den ene forsknings- og avisartikel efter den anden dokumenteret fakta efter fakta, der komplet underminerer det neoliberale projekts postulater som falske. Men hans og de få andre objektive forskeres stemme er druknet i den politiske offentlighed, hvor de neoliberale myter systematisk er blevet promoveret, som var der tale om sandheder. 
 
Der kan skrives bøger om den universitære verdens generelle svigt og forræderi i relationt til at stå for den kritiske sandhed og forklare virkelighedens verden, herunder kritisere den neoliberale politiske udvikling og forsvare velfærdsstaten (imens de bilder sig selv og alle andre ind, at de er 'neutrale', når de går neoliberalismens ærinde). Her skal jeg nøjes med at citere lidt fra Bourdieu og Wacquant, der i en yderst kritisk artikel forklarer, hvordan de vestlige etablissementer herunder også universiteter, akademikere og 'progressive' i højeste grad har bakket op og videreført neoliberalismens sprog, løgne og myter op ved at acceptere den amerikanske ideologiske infiltration:
 
Across the world, all manner of intellectual professions and state elites are speaking a strange new language whose vocabulary seems to have come from nowhere but is suddenly in everyone’s mouths: “globalization” and “flexibility,” “multiculturalism” and “communitarianism,” “ghetto” and “underclass,” and their so-called postmodern cousins: identity, minority, ethnicity, hybridity, fragmentation, and the like. The spread of this new global vulgate is the product and trace of a novel kind of academically based imperialism whose effects are all the more pernicious for being promoted by cultural producers who more often than not think of themselves as progressives. The New Global Vulgate, March 1999, The Baffler
 
Det er som altid med Bourdieu en uhyre interessant og oplysende artikel, men for nu blot at begrænse citaterne, så vil jeg trække den pointe ind, at Big business akademiske også bruger deres magt til 'forme' den akademiske opslysning (udover at de mest magtfuldt kan forhindre at virkelig kritiske bøger overhovedet bliver udgivet):
 
Alongside the role of philanthropic foundations, we must also include the internationalization of academic publishing among the factors that have contributed to the diffusion of American thought in the social sciences. The growing integration of English language academic book publishing, along with the erosion of the boundary between academic and trade publishing, has helped encourage the circulation of terms, themes, and tropes with strong (real or hoped) market appeal—which, in turn, owe their power of attraction simply to the very fact of their wide diffusion. For example, Basil Blackwell, the large half-commercial and half-academic publishing house, does not hesitate to impose titles on its authors that conform to the new planetary common sense. Such is the case with the collection of texts on new forms of urban poverty in Europe and America assembled in 1996 by the Italian sociologist Enzo Mingione: It was dressed up with the title Urban Poverty and the Underclassagainst the opinion and will of its editor and of several contributors since the entire book tends to demonstrate the vacuity of the notion of “underclass. The New Global Vulgate, March 1999, The Baffler
 
I en akademisk verden hvor Bourdieu generelt undertrykkes, så er det naturligvis beklageligt, at Annick Prieur som den eneste danske professor, som jeg har set kommentere ovenstående artikel, beklagede Bourdieus hårde tone; da den formentlig ikke virkede særlig konstruktiv. 
 
Når hverken den akademiske verden eller den politiske offentlighed forsvarer de vigtigste kritiske tænkere, men tværtimod systematisk arbejder på at undertrykke og negligere dem, herunder kritisere Bourdieus forskning og kritik af den akademiske verden, så bliver det umuligt at erkende, hvad der i virkeligheden sker. Det er derfor, det er så problematisk, at Bourdieus og Foucaults forskning i stigende grad søges undertrykt, nedgjort og udlagt på falske måder (der er sågar akademikere, der argumenterer for, at Foucault er medansvarlig for neoliberalismen!). Noam Chomsky har i mere end tredive år sagt, at Foucault ikke siger noget nyt, at han er irrelevant om ikke direkte farlig. 
 
Istedet for kritisk tænkning og objektiv oplysning, ser vi igen og igen akademiske lakajer, der offentligt og med videnskabelig argumentation retfærdiggør, at neoliberalismen er både fornuftig og nødvendig. Herhjemme gælder dette især professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School (CBS), der i sine bøger om 'konkurrencestaten' mv. har udlagt den neoliberale ideologi som en sociologisk og politisk nødvendighed. Den udlægning tog den daværende finansminister Bjarne Corydon (naturligvis) til sig og fik dermed endnu mere af den samfundsvidenskabelige verdens blåstempling af, at neoliberalismen er en uomgængelig politik; og at Socialdemokratiets neoliberale politik er fornuftig og nødvendig. Folk som Pedersen og Corydon bedrager og forråder befolkningen. Mens den akademiske verden mere generelt lader som ingenting, som om der er tale om en fornuftig akademisk argumention og nødvendig politik. De viser, at uden kritisk tænkning dør demokratiet.
 
 

Hvordan etablissementet undergraver samfundsvidenskaben i den offentlige debat: Clement Kjærsgaard og Rune Lykkeberg

 
Jeg mener det, når jeg siger, at medierne og tidens 'intellektuelle' udelukkende vildleder befolkningen i forhold til virkeligheden. Vestens og Danmarks journalister er ganske enkelt betalte for at misinformere folk, så de accepterer, at de rigeste 0.1% styrer verden, mens de gør den generelle befolkning stadig mere uvidende, apatiske og fattige. Problemet omhandler praktisk talt alle medier og journalister (undtagen Arbejderen).
 
Det samme gør sig gældende omkring mediernes og politikernes foretrukne analytikere og akademikere. Big business indflydelsesrige folk kan udvælge de mest Big business, USA- og neoliberalt positive journalister alle de steder, hvor de har indflydelse. Og imedens samtlige Big business medier (og de licensbetalte) får den neoliberale politik til at se fornuftig og nødvendig ud, så har vi tidens helte som fx Clement Kjærsgaard og Rune Lykkeberg, der hyldes, mens de systematisk bedrager folk ved at gøre dem stadig mere forvirrede og uvidende om virkeligheden.
 
Clement er den mest systematiske forvirrer af den danske befolkning, når han blandt andet ugentligt får folk til at tro, at der ikke findes kritiske samfundsforskere, der bedre end en kvik Debat kan forklare befolkningen, hvordan virkeligheden hænger sammen. Ligesom han vænner folk til at tro, at den mest anti-intellektuelle debat mellem forskellige holdninger er mere demokratisk oplysende end fx et program med de bedste sociologer mv. På den måde indprenter han folk den postmoderne perversion, at der ikke findes videnskabelige sandheder om den sociale virkelighed. Clement er måske Danmarks farligste og mest destruktive person. 
 
Hvis man tænker over det, så er det som om, at alle meninger er lige meget værd i Clements univers, dog er de meninger, som Clement er enige i. relativt mere værd. Men hans programmer har konsekvent udelukket den akademiske verdens videnskabelige autoritet, som om den ikke er vigtig eller interessant. Og da Clement på ingen måde repræsenterer den skarpeste samfundsvidenskab, så kan man kun komme forvirret og uvidende fra at se hans programmer. Ting bliver aldrig afklarede, dokumenterede og logisk konkluderet, sådan som fx min tekst her gør. Dermed lykkes Clement år efter år med at gøre folk systematisk uoplyste og forvirrede omkring alle vigtige emner. Hans oplysning er uendeligt meget værre og farligere for demokratiet end den dummeste underholdning.
 
Rune Lykkeberg på Information er en tilsvarende effektiv demagog, der også kun gør folk dummere. Disse falske profeters popularitet viser, at folk kan tiljuble deres egen fordummelse. Hvem oplyser om sådanne problemer? - Ingen. Den eneste avis der oplyser om virkeligheden i dag er Dagbladet Arbejderen.
 
Det er værd at understrege, at Lykkeberg opfattes som en intellektuel. Selv blandt akademikere. Det faktum udstiller i sig selv den akademiske verdens dybt problematiske faglige dømmekraft. Hvis vi fx blot kigger på Lykkebergs analyse af neoliberalismen, så er straks klart, at han er komplet værdiløs i relation til at oplyse om virkeligheden. Lykkeberg skriver fx i en artikel for et par år siden, at neoliberalismen er alle steder og ingen steder, som om det ikke kan lade sig gøre at diagsnosticere den. Det skriver han vel at mærke samtidig med, at han ikke kan undgå at vide, at Bourdieu og Foucault har præcise diagnoser af den.
 
Rune Lykkeberg er dermed et godt eksempel på, hvordan etablissementet bevidst undertrykker, at det neoliberale projekt drejer sig om en bevidst ideologisk strategi (han er ude i en dobbeltløgn). Idet han istedet for at forklare tingene ud fra den bedste sociologi (eller blot ud fra (ærlige) neoliberale tænketanke), kommer med den mest forvirrende forklaring, nærmest lige så tåbelig som Joakim B. Olsens eller Helle Joofs 'disruption'-forklaringer af virkeligheden. 
 
Lykkeberg 'afklarer' således neoliberalismen ved at bruge neoliberalismens egne måder til at dække over, at der er tale om en bevidst og villet ideologisk udvikling. Mens han ligesom Margaret Thatcher forklarer, at der ikke er noget alternativ: "Vi har at gøre med en politisk ideologi, som både er uden fortalere og alternativer. Det er ikke så mærkeligt, som det lyder."
 
Endvidere forklarer han på sin sædvanlige autoritative facon, at der ikke er tale om intellektuel udviklet ideologi, der er blevet promoveret af diverse politiske etablissementer og magtfulde politikere. Dette er (jf. tidligere) ganske enkelt løgn, men på den måde lyver Lykkeberg endda også om, at der findes oplysende samfundsvidenskabelige analyser, der viser netop disse to ting: 
 
Det henfører på sin vis til en fjerde faktor: Nyliberalismen er ikke først udviklet som politisk ideologi og bagefter realiseret som politisk praksis. Den er ikke blevet til som intellektuelt manifest overrakt til politiske og økonomiske ledere, der så bare kunne implementere ideerne oppefra og ned.
 
Politikken og tænkningen i Danmark er nyliberalistisk, men politikerne og tænkerne ville aldrig kalde sig selv det. Nyliberalismen er en ideologi uden ideologer
 
Han kvæler ganske enkelt al kritisk viden om, hvordan neoliberalismen fungerer og influerer. Ligesom han bedrager folk om sin egen rolle for så vidt, som folk tror, at han er ærlig. 
 
På den måde formår Lykkeberg både at få forklaret, at der ikke er noget alternativ til udviklingen, og det end ikke er muligt at forklare, hvad der driver den. Lykkeberg gør sine læsere magtesløse i forhold til at forstå og handle på virkeligheden. Man kan dermed lykønske Lykkeberg med at undertrykke oplysning om neoliberalismen endda mere end CEPOS' cheføkonom, idet enhver kan vide, at CEPOS er et redskab for Big business. Omend CEPOS naturligvis ligeså bevidst søger at udvande forståelsen:
 
Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning
 
Lad mig blot nævne endnu en akademiker her for at vise, at Lykkebergs og CEPOS' løgne og undertrykkelser af sandheden om neoliberalismen ikke bliver hjulpet af de i det bedste fald tandløse
akademikere. De sørger alle sammen for at undertrykke Bourdieus og andres kritiske indsigt i, at neoliberalismen er et massivt orkestreret og bevidst implementeret angreb på selve vor civilisation. Phd. Rune Stahl får ikke blot undertrykt denne sandhed, han får oven i købet hævet neoliberalismen til en agtværdig intellektuel akademisk position: 
 
Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman. Neoliberalisme betyder andet og mere end ’alt hvad der er ondt’ april 2018, Information 
 
Kort sagt, etablissementets 'intellektuelle' undertrykkelse af den kritiske sandhed om neoliberalismen er så massiv, at det reelt ikke gør nogen forskel, at man engang imellem finder fornuft i medierne. For selvom folk som professor Jesper Jespersen fra RUC af og til sætter tingene på plads, så betyder resten af etablissementets inklusive Lykkebergs, CEPOS' og den økonomiske professions massive magt i den danske stat, herunder deres systematiske massive misinformation om neoliberalismen, at hans fornuftige analyser drukner i vrøvlet: 
 
Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev. Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser
 
Tilsvarende vil Jespersens appel til etablissementets fornuft, idet han gør det klart, at afstanden mellem økonomernes abstrakte teori og virkelighedens konsekvenser kun bliver stadig mere tydelig, heller aldrig blive til andet end slag udi luften. For at appelere til fornuft hos neoliberale ideologer, der netop arbejder på denne udvikling, og som ved præcist, hvad de gør og bliver betalt for at gøre det, det er næsten mere naivt end at bede fanden om at opføre sig som gud.
 
Hvornår bliver afstanden mellem de økonomiske modeller og virkeligheden så stor, at fagøkonomerne bliver tvunget til at revurdere deres fag, således som det var tilfældet i 1930’erne på grund af stor arbejdsløshed og 1970’erne på grund af stor inflation.
 
For afstanden mellem modellerne og virkeligheden er stigende, når det gælder vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den ’nødvendige’ neoliberale politik, der er blevet ført igennem adskillige årtier, og som har resulteret i lav vækst, stigende arbejdsløshed, stigende ulighed og en øget miljøbelastning.
 
Til besvarelse af dette rigtige spørgsmål får han dog ingen hjælp fra Cepos-økonomerne Jonas Harby (Information 20. marts) og Otto Brøns-Petersen (Information 19. april), der begge fastholder, at neoliberalisme ikke er tilstrækkelig veldefineret til overhovedet at kunne kaldes en politisk ideologi, og at neoliberalismen derfor ikke kan klandres for at ligge bag blandt andet finansministeriets analyser og anbefalinger.
 
De to økonomer slører billedet ved at hævde, at den politik, der er blevet praktiseret i eksempelvis USA, Storbritannien, Tyskland og de skandinaviske lande er så forskellig, at det kun er venstrefløjen, der benytter begrebet neoliberalisme om den fælles bagvedliggende ideologi. Den misforståelse rettede Niklas Olsen og Jacob Jensen på forbilledlig vis dog op på (Information 14. april).
 
Det er bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad Lykkeberg gør sig uvidende i forhold til at forklare neoliberalismen. Især da Lykkeberg har et godt kendskab til Bourdieu. Men det passer perfekt ind i såvel hans generelle tilgang til oplysning som alle de andre etablissement-folk, der sørger for at folk ikke kan finde ud af , hvad der foregår. Man kan ikke protestere imod noget, som man ikke kan identificere. Og da slet ikke hvis der er tale om en udvikling uden kausalitet og uden aktører, der får det til at ske. Ja, Lykkeberg er dygtig. Og imens han får de væsentligste sociologiske indsigter om neoliberalismen mv. til at forsvinde, som om de ikke findes, som om de er uinteressante mv., så hiver han den ene konservative internationale akademiker efter den anden ind på Information til at skrive om den sociale virkelighed . Når han da ikke gør Søren Krarup og Hella Joof til Danmarks vigtigste intellektuelle. Det er grotesk. Men det er faktisk mere grotesk, at folk kan finde Lykkeberg fornuftig. Omfanget af hans bedrag fremgår også af, at han fx i ovenstående artikel får gjort den neoliberale ideolog Fukuyama til 'marxist'. Det er næsten under Hella Joof niveau. 
 
Rune Lykkeberg arbejder på samme måde som Noam Chomsky, som en slags 'kontrolleret oppostion', en 'gate keeper' der sørger for at folk bliver oplyst om de mest kritiske ting, men på en måde så de reelt ikke bliver oplyst om hverken virkeligheden eller de mest kritiske indsigter om den. For at give et eksempel på hvor let det ville være at oplyse neoliberalismen ud fra Bourdieu, så kan vi sammenligne Lykkebergs oplysning ovenfor med en anmeldelse af en af Bourdieus 'kampskrifter':
 
Beherskelsen antager helt nye former i dag, understreger han. Beherskelsesmekanismernes mangfoldighed, deres indirekte og ofte fordækte karakter er et højaktuelt emne i relation til globaliseringen. Bourdieu påpeger, at de reelle magthavere, der opererer gennem bl.a. WTO, IMF, Verdensbanken og Europa-Kommissionen og fremmer den amerikanske samfundsmodel som en objektiv, naturgiven nødvendighed er udrustet med et frygtindgydende arsenal af tildels usynlige våben højt kvalificerede eksperter, allestedsnærværende lobbyer, følgagtige medier og at de råder over magtfulde intellektuelle redskaber. Mange af de såkaldte 'think tanks' spiller således en vigtig rolle "ved udarbejdelsen og udbredelsen af den neoliberale ideologi, der regerer verden i dag."  
 
Den neoliberale ortodoksi »er så universelt udbredt og tages så enstemmigt for givet, at den synes hævet over diskussion,« skriver Bourdieu. Derfor gør man sig ikke klart, at de socialdemokratiske regeringer »bidrager til neoliberalismens triumf, ikke alene ved at arbejde på den sociale stats nedbrydning, men også ved at skjule de kræfter, de danner relæ for.« Det vil støde nogle og det er et eksempel på den afstand, der skiller sociologen fra praktisk politik at Bourdieu i en sætning omtrent slår Jospin i hartkorn med Thatcher. (..) 
 
Hans teorier er klarsynede og logiske, hans domme lige så velbegrundede som hårde, men de kan give et indtryk af, at hans ærinde inderst inde er utopistisk at inspirere og provokere. Bourdieus nye modild, 2001, Børge Visby, Information
 
På den måde får folk som Lykkeberg og Clement al den mest kritiske og afgørende videnskabelige fornuft til at forsvinde, som om den aldrig har eksisteret; som om den ikke er vigtig eller interessant. Bedraget er så tykt, at man enten må gøre de to herrer enormt dumme eller erkende, at må gøre det bevidst. Dermed kan vi også drage den konklusion, at de formentlig privat griner ad de folk, som de narrer og bedrager i offentligheden. 
 
'Vores' Lykkeberg- og Clement- klakørtypers indflydelse er ekstremt destruktiv i forhold til at skabe en fornuftig dansk stat, hvor folk generelt har befolkningens velfærd og interesser som prioritet. Den fornuftige danske tænker Hal Koch mente, at politik primært bør tænkes som den kollektive politiske (intellektuelle) samtale, vi har i samfundet (en indsigt som til forveksling ligner Bourdieus begrebe om 'staten'). Her har mediepromoverede folk som professor Ove Kaj Pedersen og Big business glade folk som Clement og Lykkeberg med stor symbolsk kapital og solidt placeret i det danske oplysnings-etablissement en enorm indflydelse på danskernes tænkning og politiske virkelighedsforståelse. Idet de influererer hvilken information, bøger, skribenter og tænkere, som folk både ledes væk fra og hen til at tro på, læse og lytte til. De udfylder samme giftige funktion som fx George Monbiot på the Guardian (se senere om medierne). Det samme kan jeg i øvrigt vise, omkring en af verdens mest berømte og indflydelsesrige intellektuelle, Noam Chomsky, der nu igennem et halvt århundrede har formået at bedrage verden. Til ikke at forstå virkeligheden (se kapitel til sidst om intellektuelle; som jeg kunne udvide til endnu en bog).
 
 

Danmarks skjulte klassekamp i det åbne medielandskab

 
Der foregår en skjult klassekamp foran vores øjne. Den er usynlig, fordi de akademikere, journalister og politikere, der får mest tid i offentligheden, og som systematisk fremmer Big business' interesser og dagsorden, aldrig fortæller sandheden om deres virke. På den måde kan Big business kontrollere hele den offentlige debat, så det ser ud som om, der er en reel debat med to forskellige sider. Men det er falsk. Befolkningens, skolelærernes, socialarbejdernes, arbejdernes, postarbejdernes, politifolkenes side er generelt undertrykt; eller i bedste fald repræsenteret på en måde som gavner Big business' dagsorden.
 
Etablissementets medvirkende fortæller aldrig deres egen sandhed, men lader som om de er objektive og neutrale, mens de arbejder for Big business' dagsorden og interesser. De kan naturligvis sagtens være i god tro og glade neoliberalister. Men i praksis gør det ingen væsentlig forskel, om folk medvirker frivilligt og blot får deres normale løn som professorer, akademikere, journalister osv., eller om de også kommer med Big business herrerne på jagt og bliver direkte betalt for at arbejde på den neoliberale dagsorden.
 
Hvis de magtfulde folk, der har formået at styre tingene i denne retning, var ærlige omkring det, så ville deres skaktræk være markant mindre magtfuldt. Ved at gøre det skjult opnår man en markant mere effektiv måde til at bedrage og kontrollere befolkningen på. Idet man opnår en pseudo politisk offentlighed, hvor alt reelt foregår på Big business' og den neoliberale ideologis præmisser. Uden nogen intellektuel eller politisk modstand. 
 
Netop denne hypotese kan forklare den magtfulde konformitet, som kendetegner det danske politiske etablissements gøren og laden i de senere årtier. Det er en hypotese, hvor man må forestille sig en lignende orkestreret udvikling i Danmark, lig Bourdieus forklaring omkring orkestreringen af Thatcher's vej til magten i England.
 
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan partiet Venstre har sørget for at få Venstre-folk til at besætte vigtige poster på TV2 News, således at TV2 News kan ligne journalistik, mens det reelt er ideologiske Venstre-folk, der afgør, hvad der skal oplyses om og hvordan: Venstres ledelse er en trussel mod det danske demokrati, 2015 
 
Jeg talte på et tidspunkt med en fyr, der havde været praktikant på Radio 24/7. Han fortalte om en episode, som han mener meget godt illustrerer programmets politiske holdninger. Episoden er, at redaktøren havde hørt, at der var et privat hospital i Stockholm, der kørte billigere end tilsvarende offentlige hospitaler i Stockholm. Og på den baggrund sætter redaktør Simon Andersen en ung journalist til at lave historien. Det viser sig (naturligvis) at være en tynd historie. Men på den måde kan man spilde folks tid med tyndbenede ideologisk begrundede historier, mens man systematisk aldrig forklarer, at den videnskabelige velfærdsstatsforskning viser, at offentlige ordninger er bedre og billigere. 
 
Det er også åbenlyst, at DR's Deadline i lang tid har været besat med højreorienterede journalister, fx tidligere Konservative spindoktor Krause-Kjær, diverse folk fra kold-krigsavisen Weekendavisen - som både kan være ansatte journalister og de konstant indkaldte 'eksperter'. Jeg har ikke noget overblik over alle de andre ansattes og indkaldte eksperters baggrunde. Men det er et faktum, at mange ansatte fra Weekendavisen har haft meget stor indflydelse på, hvordan den danske befolkning er blever informeret de senere år. Særligt omkring Rusland, Syrien, Østeuropa samt ikke mindst Ukraine. Jeg har forsket tilstrækkeligt meget i disse ting til at vide at de ting, som Weekendavisens journalister og det danske etablissement generelt siger om disse lande, ganske enkelt er grundlæggende falsk (se næste afsnit med the Guardian's Seumas Milne). 
 
Forsåvidt Big business og højre-partierne i Danmark har sørget for at sætte sig på de tungeste 'gate-keeper' poster i relation til at blive hørt i den politiske offentlighed, så kan disse folk kontrollere, hvem der kommer til at sige noget; hvad de kommer til at sige; og hvad der systematisk bliver undertrykt. Endelig, og ikke mindst, så kan sådanne magtfulde gate-keepers bestemme, hvordan tingene skal 'frames'. Dette kan forklare ellers temmeligt uforståelige ting, såsom at journalister på DR fx udvalgte netop 'Dovne Robert', den givetvis mindst repræsentative arbejdsløse person til at undertrykke befolkningen med falsk information om, at arbejdsløshed primært er et spørgsmål om et frit valg. 
 
Der behøver ikke at være mange folk involveret i en sådan skjult 'orkestrering'. Blot skal man sørge for at få besat strategisk magtfulde positioner. På den måde kommer det til at se helt legitimt og tilfældigt ud, hvem der får megen tid til at udtale sig, og hvem der aldrig får muligheden. Mens tingene i realiteten kan kontrollerede. De (meget) brugte akademikere og journalister er givetvis ofte slet ikke vidende om, at de er en del af et magtfuldt komplot. Tværtimod er det bedst, hvis de ikke er klar over det. Og de vil have en interesse i ikke at vide det, herunder at andre ved det, for på den måde kan de blot fortsætte med at glæde sig over, at medierne hele tiden efterspørger dem. Samtidig med at de oprigtigt og med næb og kløer kan benægte, at de er en del af et neoliberalt komplot, ja at et sådant overhovedet findes.
 
 
 
 
Det er mere end rigeligt, at de efterspurgte (Big business ejede og kontrollerede Jyllandsposten, Berlingske, Børsen, Information og Weekendavisen) journalister samt diverse spindoktorer - som ansatte og gæster i Deadline og i Jersild uden spin (sic!) - er glade for at blive efterspurgt og glade for tingenes udvikling. Det er rigeligt, at de mest (slet skjulte) blå journalister får magtfulde poster i alle medierne - både i 'vores' Big business ejede og i vores nationale medier - hvor de helt automatisk og med store smil og store lønninger sørger for, at alt i virkeligheden bliver tolket og udlagt med højredrejede Konservative, Liberal Alliance og Venstrebriller.
 
På den måde kan alle 'vores' journalister med andre ord systematisk sørger for at undertrykke befolkningen og endda får folk til aktivt at støtte deres egen undertrykkelse. Det er tydeligvis en kvalifikation, at 'vores' (læs: deres) journalister ikke har nogen kritisk samfundsvidenskabelig indsigt; at de ikke har en specielt stor sympati for almindelige mennesker, men derimod er glade for at være en del af det stadig mere amerikansk inspirerede og underholdningsagtige mediecirkus. Det er superfint, at de som en del af den politiske offentlighed behandler de amerikanske Big business politiske lederes og deres 'corporate media's 'information', som var der tale om seriøs journalistik. Det er tydeligvis en kvalifikation, at dækker over, at det amerikanske Demokratiske parti er dybt korrupt; samt at de hjælper med til at lyve og systematisk dækker over, at USA's krige skabes på løgne; og at disse krige er kriminelle på Nürnberg nivea.
 
Hvornår har du sidst set en dansk journalist eller akademiker (i den offentlige debat), der stiller virkelig skarpe spørgsmål til skattelettelser til de rige, til behovet for at styrke velfærd og uddannelser og til det lovlige og saglige grundlag for USA's krige? 
 
 

Hvordan etablissementet og dets 'tænke-tanke' fjerner fornuften og gør al offentlig politisk debat idiotisk: CEPOS

 
... brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med. -- Rune Lykkeberg (i Kampen om sandhederne)
 
.
Jeg vil nu stoppe med at skrive mere i min tekst på K-Forum (08.06.2018), da jeg vil gøre teksten til en bog, der gerne skulle blive klart bedre og mere interessant end teksten her.
 
Men for at afslutte på en 'Cliff Hanger', så vil jeg i bogen vise, hvordan CEPOS og resten af det magtfulde neoliberale etablissement systematisk gør al politisk debat tandløs om ikke direkte idiotisk. Ligesom jeg vil vise, hvordan så forskellige folk som ansatte i CEPOS, LA politikere som Joachim B. Olsen, journalister som Rune Lykkeberg og 'kulturpersonligheder' som Hella Joof samt økonomiprofessorer som Nina Schmidt alle arbejder på samme neoliberale dagsorden og endda alle gør det med de samme asociale svagtbegavede ideer i deres offentlige forklaringer af den sociale virkelighed. Idet de alle systematisk udelader al social og sociologisk fornuft samt de grundlæggende vestlige værdier frihed, lighed og broderskab. 
 
Her vil jeg lade Lykkeberg og Hella Joof udstille, hvor klinisk asocialt etablissementets korstog mod befolkningen reelt er (ligesom det også gerne skulle fremgå, hvor kynisk Lykkeberg er i sit åbenlyse forsøg på at manipulere med sine læsere): 
 

Til vanepessimisterne derude må vi sige: De intellektuelle findes. Vi har  ikke en Georg Brandes, en Villy Sørensen eller en ny Suzanne Brøgger iblandt os, men vi har Hella Joof. (..) 

I Danmark skal man sige, at »i øvrigt mener jeg, at velfærdsstaten skal bevares«. Det er den hængerøvskonservatisme, hun nu gør op med. Hun er ikke bange for at støde folk med stærke budskaber: Hun har i Mads og Monopolet givet sit bud på en 1. maj-tale og sagt, at vi skal lade være med at pive, som om vi boede i Afrika: 

»Det kan godt være, der er nogle, der har mere end andre, men dem, der har lidt, har stadig væk rigtig, rigtig meget, og jeg gider ikke høre på alt pivskideriet«.

Alle dem på starthjælp og kontanthjælp, som ikke oplever, at de har de samme muligheder for at købe gaver til deres børns venners fødselsdage; ikke kan finde ud af at bruge penge på at købe EAT til deres børn i skolen og går i grimt tøj, som er tarvelige efterligninger af det rigtige mærketøj, skal ikke skabe sig, som om de var fattige. Det er jo for fanden ikke Burkina Faso, de bor i.

Og alle dem, som går rundt og samler flasker, efter de smukke har drukket øl i solen, og dem, som køber ulækkert toastbrød og vamle frysepizzaer og afskyelige lavprissodavand i Lidl, skal ikke være så bange for forandringer i verden. Og de tåbelige tosser på venstrefløjen, som ikke finder det rimeligt og retfærdigt, skal holde deres mund med deres evindelige jammer: »Nu må de lige stramme op og lade være med at pive,« sagde Hella Joof også i Mads og Monopolet.

Hun mindede os om noget, som det sentimentale Danmark har glemt: 

»Skattelettelser, det er ikke noget, man får. Det er nogle penge, man havde i forvejen, som man bare slipper for at betale.« 

Hvem er mest dynamisk: Indianerne, som kan brænde deres samfund ned, eller Danmark, hvor man kan bringe en regering i krise, hvis man vil fjerne topskatten? Vi kan ikke tillade os at behandle det sjove, dynamiske og eventyrlystne Danmark så undertrykkende. Den der grimme misundelse og slavemoral. Det er synd for overklassen, og det går ud over os alle sammen. (..) 

Vi har fået en intellektuel, som er klar til at losse danskerne i hængerøven og hente revolutionær inspiration hos de vilde. Hella Joof er trådt i karakter som det 21. århundredes danske intellektuelle. Hun er klar til et opgør med det danske piveri. Hella Joof er hele Danmarks Nietzsche. 2017, Rune Lykkeberg, Information
 
På den baggrund kan læseren evt. selv begynde at kigge lidt mere kritisk på Lykkebergs og resten af etablissementets fordummende forklaringer og analyser af virkeligheden. Herunder Lykkebergs
(falske og uretfærdige) offentlige destruktion af forfatterende Klaus Rifbjerg til hans (helt almindelige etablissement-) beklagelse over, at vesten ikke går tilstrækkeligt hårdt militært til den legitimt valgte og massivt støttede syriske præsident Assad mv. Jeg blev chokeret, da jeg måtte indse, i min første artikel omkring USA's krige (2016), at Politiken's Anders Jerichow direkte løj for USA omkring situationen i Syrien. Men det var dengang. Idag er det let at se (for mig), at alle vores redaktører og journalister lyver for USA. Således også Lykkeberg i en artikel som her: Det amerikanske angreb på Assad demonstrerer Trumps afmagt, april 2017, Information
 
 
Fra en Amazon anmelder om bogen der forklarer, at den britiske Labourleder var 'den forkert valgte', hvorfor CIA og den britiske efterretningstjeneste (sammen med det britiske konservative etablissement konspirerede imod Wilson) : "This is a valuable and unusual tour of the secret history behind the last 50 years of British government. At its heart is the tale of Harold Wilson, an honest and dedicated moderate socialist whose 1964 election as Prime Minister rattled the cages of some powerful beasts. It was the Cold War. Britain's secret services were reeling from disclosures of Soviet penetration and were keen to prove their purity to the US. Wilson's election had unexpectedly bypassed the established crown prince in the Labour Party, who was a CIA collaborator. Wilson looked popular and set to roll forward the post-war Welfare State. A fantastical theory got cooked up between MI5, MI6 and the CIA that Wilson was a Soviet agent who must be driven from power. This book is the story of their campaign over the next 10 years to achieve this.

It was a campaign instigated and intermittently directed by MI5, MI6 and CIA but, once in motion, largely waged by their secret helpers in Parliament and the press, and within networks of right-wing extremists - some with Forces links. An awful lot of what is described in this book is simply organised smear stories and press harassment. But twice at least serious practical planning for a coup does seem to have occurred. Remember how during the Falklands War some Cunard liners were requisitioned as troop carriers? Well, in 1975 Cunard got a similar official request for use of the QE2 as a floating prison for Wilson and his ministers in the event of a coup (p 285)."

Hvorfor blev DR Orienterings journalist Niels Lindvig fyret? 

Den vigtige (tidligere) redaktør the Guardian, Seumas Milne kan også gøre mine pointer relevante ift. den måde, som det danske etablissements magtrelationer fungerer. I hvert fald giver min forklaringsramme om et skjult statskup i Danmark en god basis for at forklare den yderst bemærkelsesværdige fyring af den meget vidende Niels Lindvig fra DR's Orientering for et par år siden.
 
Seumas Milne har (også) skrevet en meget vigtig bog om, hvordan Margaret Thatcher brugte den engelske efterretningstjeneste til at undergrave de engelske minearbejdere og deres fagforeninger (og ødelægge det engelske samfund). The Enemy within: Thatcher's Secret War Against the Miners, 2004, S. Milne
 
Den måske mest vidende journalist på internationale arbejderforhold, fagforeninger osv. og den eneste danske journalist, jeg har hørt tale om Thatchers ødelæggelse af minearbejdernes fagforeninger, er Lindvig. Han ikke alene omtalte det, Lindvig beskev de kritiske fakta på en yderst oplysende måde. Ligesom han har forklaret, hvordan det engelske politi (eller efterretningstjenesten) havde undercover agenter infiltreret i den britiske fredsbevægelse i en grad, så agenterne havde fået børn med de intetanende aktivister. På samme måde som den britiske efterretningstjeneste arbejdede sammen med det britiske konservative parti imod den britiske Labour-leder Harry Wilson (Smear!: Wilson and the Secret State Hardcover, 1991, by Stephen Dorril). Givetvis fordi han var for tydelig omkring, at han ville arbejde på befolkningens side i klassekampen mod Big business: 
 
We shall substantially extend public enterprise by taking mineral rights. We shall also take shipbuilding, ship-repairing and marine engineering, ports, the manufacture of airframes and aeroengines into public ownership and control.” (Harold Wilson, 1973)
 
Lindvig har lavet det mest afgørende oplysende indslag til at forstå nutidens bedrageriske politiske realiteter. Nemlig hans indslag om 'tænketanke', hvor han forklarer, hvordan en Big business organisation som CEPOS fungerer og kan influere på den danske politiske udvikling.  I sit uhyre vigtige indslag forklarer han, at de britiske og især de amerikanske neoliberale 'tænketanke' i dag er så magtfulde, at de helt reelt styrer den politiske dagsorden og debat. Indslaget underbygger bedre end nogen anden information den virkelighed, som jeg forsøger at forklare her. Nemlig at Big business har en kolossal magt og bruger de mest djævelske metoder til at bedrage og kontrollere de vestlige befolkninger. Lindvigs indslag er ekstra aktuelt, da indholdet handler om, hvordan alle amerikanske tænketanke og medier råber op om nødvendigheden af at 'hæve pensionsalderen'. Hør Lindvig på min side her - øverst til højre. Sammenlign så hvorrdan et hel 'hav af tænketanke og journalister' argumenterer for 'nødvendigheden' af at 'hæve pensionsalderen' med Venstres dagsorden i Danmark (og husk at MMT forklarer, at det er falsk, at 'skatter' bruges til velfærd): V-minister: Senere pension kan finansiere velfærd. S og DF siger nej til højere pensionsalder. Nu åbner finansminister for, at pengene kan gå til velfærd. 10 jan. 2017
 
Som man måske kan huske, så blev Lindvig pludselig fyret for et par år siden; og han blev endda forhindret i at arbejde (da han insisterede på at arbejde videre på den løn, som han havde til gode et år frem), på den måde at vagterne i DR fik at vide, at de ikke måtte lukke ham ind. Ved at fjerne Lindvig har man sikret sig imod den bedste oplysning af den slags yderst vigtig information. Man kan ikke engang søge hans udsendelser på DR's hjemmeside. De er fjernede. Så nu er det også på dette punkt, som om hans journalistik og hans oplysende udsendelser aldrig har eksisteret, som om de ikke er vigtige eller interessante.
 
Ved at fjerne Lindvig har etablissementet taget et vigtigt skridt til at at sikre, at danskerne ikke længere kan få den slags oplysning. De kan jo blot lade være med at ansætte nye Lindvig'ere. Jeg plejede at bruge Lindvigs indslag om tænketanke i undervisningen og samtidig tjekke, hvor mange hits man fik, når man søgte på DR og CEPOS. For fem år siden fik jeg over tusinde hits. Men jeg har ikke kunnet søge dem frem senere. Så også den information om den danske virkelighed og 'vores' CEPOS, bestående af de mest kyniske falsknere og propagandister er forsvundet. Jeg vil vædde med, at de og deres ejere griner ad det faktum, at de til stadighed får den danske befolkning til at arbejde imod dens egen interesse.
 
 

Big business ejer 'vores' danske og resten af vestens journalister

 
Those who tell the stories rule society. -- Plato
 
 
Den amerikanske befolkning er relativt vidende om, at de seks største mediekonglomerater ejer 90% af alle amerikanske journalister/medier, og at medierne i USA derfor er dybt utroværdige. Danske journalister gør det til en morsomhed, at amerikanerne har megen lidt tiltro deres medier. Mens de burde oplyse om, at amerikanerne har ret i ikke at stole på dem. De 'danske' medier er også ejet af Big business, men på den måde dækker 'vores' journalister over virkeligheden begge steder, vel at mærke ved at få den danske befolkning til at tro, at den amerikanske befolkning er dummere, end den er. Tilsvarende siger det sig selv, at 'vores' journalister gør, hvad de kan for at skjule og lyve om, at de og 'vores' medier i stigende grad systematisk undviger oplysning for befolkningen til gavn deres ejere. Det er naturligvis også en viden, som vores to fake bøger her undgår at nævne.
 
Der er givet mange mennesker i Danmark, der ikke har noget større problem med, at amerikanske magtforhold er med til at styre og kontrollere den information, som er tilgængelig gennem danske medier. Men her vil jeg understrege, at den almene danske befolkning og de amerikanske Big business folk, som ejer og styrer såvel CIA som 'vores' medier og journalister, ikke har fælles interesser. Ikke alene er det et faktum, at USA på den måde til stadighed fører Danmark med i krig udelukkende baseret på løgne og propaganda. Mere 'nærværende' så er der meget, der tyder på, at de samme Big business magtforhold nu er ved at bygge en propagandakampagne op imod Rusland for at gøre europæerne 'klar' til krig mod Rusland.
 
Det lyder uvirkeligt. Men det er ikke desto mindre på netop denne måde, at NATO byggede op til præcist lige så uvirkelige krige mod Jugoslavien, Libyen, Irak og Syrien på. 'Uvirkelige' indtil de skete - set fra den jugoslaviske, libyiske, irakiske og syriske befolknings perspektiv. De analytikere, som jeg har lært at stole på, tror, at der er en reel risiko for, at stærke kræfter er ved at bygge op til krig mod Rusland.
 
Men alene 'vores' journalisters daglige virke for deres ejere, som indebærer, at de lyver om virkeligheden og arbejder på at afvikle velfærdsstat, rettigheder og i det hele taget undertrykke befolkningen, burde gøre min kritik relevant og nærværende. Man kan kun manipulere folk i den udstrækning, folk er uvidende og ubevidste om, at der er tale om manipulation. Hvis man som borger ønsker at forstå virkeligheden og derfor ønsker information og viden, der oplyser en, så er man klart bedst tjent med at holde sig fra de etablerede medier. Jo mere du ser, jo dummere bliver du, som den amerikanske mediekritiker Danny Schechter udtrykte det.
 
De danske medier er i dag lige så farlige, som de amerikanske medier har været det i årtier om ikke altid. De underminerer systematisk folks mulighed for at forstå virkeligheden, samtidig med at de gør, hvad de kan for at tjene deres Big business ejeres dagsorden og interesser. Det er en helt afgørende klassekamp i relation til vores børn og børnebørns fremtidige samfund, men lige nu er det kun de rige og deres magtfulde etablissementsfolk, der kæmper. Og de vil gøre alt muligt både magtfuldt, klodset og sofistikeret for, at du ikke skal opdage det. Så du vil blive ved med at lytte til dem, når de systematisk undergraver dine muligheder for at blive oplyst, protestere og kæmpe imod. 
 
Hvis vi bruger begrebet 'fascisme' analytisk, på den måde som den fine amerikanske vice-præsident Henry Wallace brugte det, så beskriver begrebet vores neoliberale mediemæssige virkelighed i dag:
 
“The really dangerous American fascists,” Wallace wrote, “are not those who are hooked up directly or indirectly with the Axis. The FBI has its finger on those. The dangerous American fascist is the man who wants to do in the United States in an American way what Hitler did in Germany in a Prussian way. The American fascist would prefer not to use violence. His method is to poison the channels of public information.
 
“With a fascist the problem is never how best to present the truth to the public but how best to use the news to deceive the public into giving the fascist and his group more money or more power.” The Sad Truth of Our Politics: It's Basically Turned into a Competition Among Oligarchs to Own Everything. It could still happen here. 2015, By Thom Hartmann / AlterNet
 
 

Hvem gider rippe op i Big business mediernes massive bedrag?

 
Many people say that it is the intellect, which makes a great scientist. They are wrong: it is character. - Albert Einstein
 
Hvem gider kort sagt rippe op i, at Harold Pinters (nobelpristale-) diagnose bliver bekræftet af de historiske fakta, hver eneste gang der har været en dybt kriminel og vanvittig USA-ledet krig? Hvor det bagefter viser sig at være sandheden, at alt hvad etablissementets akademiske analytikere, politikere og journalister havde sagt for at få krigen legitimeret var løgn? Hvem gider rippe op i den bedst givne information, der kan forklare disse ting, da de jo 'tilfældigvis' er stigmatiserede og tabu? Hvem gider interessere sig for, hvordan det er både tænkeligt og praktisk muligt at få Pinters diagnose til at gå i opfyldelse?
 
...across the world the extinction and suffering of countless human beings could be attributed to rampant American power. "But," said Pinter, "You wouldn't know it. It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn't happening. It didn't matter. It was of no interest.
 
Hvem gider rippe op i E. P. Thompsons pointe om, at de vestlige efterretningstjenester blev markant mere hemmelige for at undgå, at befolkningerne skulle forhindre deres beskidte metoder? Hvem gider rippe en sammenhæng sammen til danske forhold og fx Jesper Tynells forskning Mørkelygten, hvor det viser sig, at embedsfolk vil sige hvad som helst for at føje politikerne?
 
"...the growth of an unrepresentative and unaccountable state within the state has been a product of the twentieth century. Its growth was, paradoxically, actually aided by the unpopularity of security and policing agencies; forced by this into the lowest possible visibility, they learned to develop techniques of invisible influence and control. It was also aided by the British tradition of civil service neutrality: this sheltered senior civil servants from replacement or investigation when administrations changed, and afforded to their policies the legitimation of ’impartial, non-political’ intent." 'The Secret State',1978, E P Thompson
 
Hvem gider rippe op i, at Bernie Sanders tilbage i 1974 gjorde det klart (som John F. Kennedy ti år tidligere), at CIA er en dybt skadelig organisation, der udelukkende arbejder for Big Business i USA? "CIA is a dangerous institution that has got to go. The agency is a tool of Am. corporate interests that repeatedly topple democratically elected leaders." Hvem gider rippe op i Doug Valentines helt afgørende afslørende forskning om CIA, herunder Valentine's pointe om, hvor gennemgribende CIA har ødelagt det amerikanske samfund? 
 
"The CIA has corrupted not only the military, but America’s political and judicial systems; and that, through its secret control of the media, the CIA’s power to create the official version of history has left veterans of the Vietnam War, as well as every subsequent generation of Americans, in a state of neurotic delusion." - Douglas Valentine, 2017
 
Hvem gider rippe op i, at CIA og hele det amerikanske 'security complex' har mere magt end nogensinde? "The digital revolution gives modern intelligence agencies vastly more power than they had during the Cold War spy days ..." - Ex-CIA Ray McGovern, Truman Was Right About the CIA, 2017. Hvem gider rippe op i, at en af de vigtigste amerikanske historikere på emnet, der iøvrigt også voksede op med et intimt kendskab til hæren, forklarer følgende i sin seneste bog?
 
"In 2010 (..) Washington Post reported that the national security state had swelled into a “fourth branch” of the federal government ― with 854,000 vetted officials, 263 security organizations, and over 3,000 intelligence units, issuing 50,000 special reports every year." Exploring the Shadows of the US Security State: How I Learned Not to Love Big Brother." ----- Professor Alfred McCoy, 2017
 
Hvem gider rippe op i, at op imod en tredjedel af BBCs ansatte havde relationer til MI5?
 
Hvem gider rippe op i, at MI5 igennem det tyvende århundrede forhindrede, at venstreorienterede journalister blev ansat på BBC. Journalisten behøvede ikke at være medlem af et venstreorienteret parti, det var tilstrækkeligt, at vedkommende havde tilknytning til et sådant. 
 
A memo from 1984 gives a run-down of organisations on the banned list. On the left, there were the Communist Party of Great Britain, the Socialist Workers Party, the Workers Revolutionary Party and the Militant Tendency. By this stage there were also concerns about movements on the right - the National Front and the British National Party.
 
A banned applicant did not need to be a member of these organisations - association was enough. The vetting files: How the BBC kept out ‘subversives’, April 2018, BBC News
 
Hvem gider rippe op i, at The Guardians journalister systematisk søger at undergrave Jeremy Corbyn? Her om Owen Jones' beskidte arbejde imod Corbyn. Hvem gider rippe op i, at en 'venstreorienteret' avis som the Guardian fungerer som en tanke-politibetjent ved at undertrykke og udelukke de reelt kritiske tænkere og forfattere? Hvem gider rippe op i, at de etablerede big business medier ønsker mere og mere censur og undertrykkelse på de sociale medier, fordi de nu i dag er med til at undergrave deres monopol på information og virkelighed?
 
Until recently, it was quite possible for readers to be blissfully unaware that there were interesting or provocative writers and thinkers who were never mentioned in the Guardian. The Dangerous Cult of the Guardian, 2011, Jonathan Cook 
 
 

Mere om politikernes, analytikernes, NGO’ernes og journalisternes bedrageri: Hvordan de arbejder 

 
American author Mark Twain wasn’t fooled by the jingoistic broadsheets, nor by the administration’s claims of support for Cubans, nor by its claims to want to bring democracy to the Philippines (). Twain said, “…we have gone there to conquer, not to redeem”. [But] The imperial machine marches on, like W.H. Auden’s driveling ogre, subjugating nation after nation that attempt any sort of freethinking alternative to indentured servitude to the globalists. The tactics of the state and the machinations of the media are little different than they were in 1898. Both seek to cloud the clarity of imperial crimes behind a façade of moral necessity." 'Invisible Empire Beneath the Radar, Above Suspicion', J Hirtler, 2017 
 
Why do politicians so easily get away with telling lies? In large part, because the news media are more interested in bonding with politicians than in exposing them. Americans are encouraged to believe that the media will serve as a check and a balance on the government. Instead, the press too often volunteer as unpaid pimps, helping politicians deceive the public." How the Media Enables Government Lies, 2009, J Bovard
 
... if you [look at] the current wars in Libya, Syria, Yemen, Iraq, Ukraine, and others, it is clear that something has changed. There is one dominant narrative that is being pushed by literally every mainstream media source, irrespective of their ostensible ideological bent. No matter where you turn, you read or hear about Assad’s “barrel bombs”, Gaddafi’s “massacres”, or “Russian aggression.” These reports invariably represent a point of view that is not only completely one-sided, but also factually wrong, even on the most basic of issues. How did US and NATO manage to achieve such an amazing discipline within the supposedly free and independent Western media? - There are essentially three parts to the answer: state oversight of the media; co-opting individual reporters; disseminating propaganda through covert means." War is Peace, Freedom is Slavery, NATO Information Operations, 2017, South Front
 
But Watkins was doing more than finding new ways to make audiences take notice. He was also exposing how “reality” in television and film could be manipulated. If a documentary style could be convincingly faked in Culloden, what about other films and TV programmes that showed the world “as it is”? This was years ahead of its time. Britain’s greatest living filmmaker? You may never have heard of him, 2015, John Cook, The Conversation
 
Since the time of the 1966 banning by the BBC of my film The War Game (which dealt with the consequences of using nuclear weapons) I have been concerned with the increasing ‘dumbing down’ of the MAVM (mass audiovisual media) and the development of what I now refer to as “the media crisis”. Key elements in this crisis include the heavily circumscribed agendas of the MAVM, the forced development of the media popular culture, the standardization of the audiovisual form resulting in the creation of an increasingly hierarchical and manipulative relationship with the audience (the public), and education systems which are largely compliant with this system. Notes on The Media Crisis Peter Watkins
 
"The most common form of media misrepresentation is omission. Sometimes the omission includes not just vital details of a story but the entire story itself, even ones of major import. (..)  When omission proves to be an insufficient mode of censorship and a story somehow begins to reach larger publics, the press moves from artful avoidance to frontal assault in order to discredit the story." Methods of Media Manipulation, Michael Parenti
 
"It is clear that the programme’s host, Ira Glass, was well aware of the US role in the Guatemalan genocide - he travelled to Central America and protested US war crimes in the region. And yet Glass chose not to mention his own country's deep involvement in the crimes." 'All Journalism Is 'Advocacy Journalism', MediaLens
 
But here’s a phrase I haven’t heard from any of the purportedly progressive hosts on MSNBC: “A U.S. oligarch with links to Washington.” That avoidance is revealing when one considers an indisputable fact: U.S. oligarchs have done far more to undermine U.S. democracy than any Russian.  Do U.S. Oligarchs Exist? Not in Mainstream Media, April 2018, Jeff Cohen, CP
 
"The words "mistake" and "blunder" are common BBC news currency, along with "failure"-- which at least suggests that if the deliberate, calculated, unprovoked, illegal assault on defenseless Iraq had succeeded, that would have been just fine. (..) That the CIA had supported Osama Bin Laden was ignored, that the Clinton administration had secretly backed the Taliban, even giving them high-level briefings at the CIA, is virtually unknown in the United States." The invisible government, 2007, John Pilger 
 
 
Investigative reporter Parry details how CW (conventional wisdom) regarding national and international issues is deliberately manipulated, and how journalists find themselves in trouble when they try to go beyond. Fooling America: How Washington Insiders Twist the Truth and Manufacture the Conventional Wisdom, 1992, Robert Parry
 
One example of how the big US media attack true journalism: "January 30, 2000, Robert Parry talked about his book, Lost History: Contras, Cocaine, the Press and "Project Truth". The book tells the story of the reporters that broke the secret Contra operation in Iran. The operation became known as the Iran-Contra Affair. Mr. Parry talked about how similar stories went underreported or unreported by the media during the 1980s." Robert Parry: Lost History, The Contras & 'Project Truth' (listen esp. at 15. minutes+]
 
In the West, scribblers and ‘scholars’ have been paid to soften every barbarity committed by the rulers, soldiers and even common citizens. - The cults of formal learning, of facts and information have been erected. Holed in innumerable officially recognized institutions, the scholars, certified demagogues, researchers and media people have been ‘studying’ each other, recycling and quoting each other, filling millions of books with essentially the same narrative. ‘New’ and ‘revolutionary’ academic discoveries mostly lead to the same old conclusions, to stale intellectual and moral passivity, cowardice and spinelessness." The Entire World is “Fake News”, 2017, Andre Vltchek
 
Those who claim to be objective, like the BBC or The New York Times, are actually the most professional propagandists for the Western Empire.”, 2018, A Conversation with Andre Vltchek, Danny Haiphong 
 
"At the end of 2013, the British took over the task of war propaganda. They had a long experience in that sector, and are considered to have invented modern propaganda during the first World War, with the Office of War Propaganda. One of the characteristics of their method is to rely on artists, because aesthetics tend to neutralise critical thinking. In 1914, they recruited the great authors of the time – like Arthur Conan Doyle, H.G. Wells and Rudyard Kipling – to publish texts which attributed imaginary crimes to their German enemy. (..) Thierry Meyssan takes a look at the use of children by the International Coalition during the war against Syria.", For London, Propaganda Is an Art. Attributing Imaginary Crimes to Their Enemies, 2016, Voltaire
 
This is about nothing more than ensuring that Western citizens are not exposed to the side of The Enemy. -- Jonathan Cook

... Scott Ritter, the former U.N. weapons inspector who insisted before the war that Iraq probably had no unconventional weapons and was treated by TV interviewers like Paula Zahn as a near-stooge for Saddam. -- Review of Mark Crispin Miller's: Cruel and Unusual: Bush & Cheney's New World Order, 2004
 
Ritter’s voice was excluded from the corporate media in 2002-03, precisely when it might have pulled the rug from under those in the political and media establishments cheering on the disastrous US-UK invasion of Iraq. -- The useful Idiots Who Undermine Dissent on Syria, 2017, Jonathan Cook
 
"... in the Syrian case fabricated news and one-sided reporting have taken over the news agenda to a degree probably not seen since the First World War. The ease with which propaganda can now be disseminated is frequently attributed to modern information technology: YouTube, smartphones, Facebook, Twitter. But this is to let mainstream media off the hook (..) The real reason that reporting of the Syrian conflict has been so inadequate is that Western news organisations have almost entirely outsourced their coverage to the rebel side." Who supplies the news?, Patrick Cockburn on misreporting in Syria and Iraq, February, 2017, London Review of Books
 
"... the notion that any serious investigatory body would allow Al Nusra to provide forensic evidence in support of an investigation where it is one of only two potential culprits is mindboggling, but that is precisely what has happened.  (..) Mainstream American media outlets have willingly and openly embraced a narrative provided by Al Qaeda affiliates whose record of using chemical weapons in Syria and distorting and manufacturing “evidence” to promote anti-Assad policies in the west, including regime change, is well documented. These outlets have made a deliberate decision to endorse the view of Al Qaeda over a narrative provided by Russian and Syrian government authorities without any effort to fact check either position. These actions, however, do not seem to shock the conscience of the American public; when it comes to Syria, the mainstream American media and its audience has long ago ceded the narrative to Al Qaeda and other Islamist anti-regime elements." Wag The Dog — How Al Qaeda Played Donald Trump And The American Media, April, 2017, Scott Ritter (weapons expert and former UN arms inspector), Huffington Post
 
 "If this document had been published sooner, it could have dramatically changed the course of the war by exposing the true face of the “moderate rebels” — and potentially saved tens of thousands of lives. That didn’t happen, and no reason has been given by the Intercept for its delay. (..) The document proves, in essence, that the armed opposition in Syria – from the earlier years of the conflict – was under the direct command of foreign governments pushing for regime change.", The Intercept Withheld NSA Doc That May Have Altered Course Of Syrian War, 2017, by Whitney Webb
 
"Before you believe the CNN warmongers in #Damascus [Dozens dead in possible gas attack in Syria; regime denies allegation, Apr. 8, CNN]. Their poster boy of war, Frederick Pleitgen was with me when we visited a terrorist chemical weapons lab in #Irbin #EasternGhouta two days ago. He does not mention it in his sensationalist report "live" from Damascus. - Nor does he mention the estimated 3500 plus prisoners being held by Jaish Al Islam terrorists in their "repentance" prisons, many women and children among them who are very probably now being murdered to produce the last ditch attempt chemical weapon attack - UK was previously posturing that they will attack Syria if this CW attack is proven...and we know what proof means to these criminals." Vanessa Beeley, Facebook post April 8, 2018 
 
"In a news report about the conflict in Syria by TV4, a Syrian woman was speaking about the US, which, oddly enough, was rendered as "Russia, Iran and the regime" in the accompanying subtitles. After a public outcry on social media, TV4 recognized its "mistake" while translating the woman's outspoken message from Arabic into Swedish." 'Russia' Instead of 'US': Swedish TV Caught Peddling Fake News on Syria, Apr 2018
 
"The lies and fabrications of the MSM are not the result of “sloppy journalism”. They are deliberate and are intended to mislead the public." Who is Behind “Fake News”? Mainstream Media Use Fake Videos and Images, 2016, Prof Michel Chossudovsky (see Danish National TV, admittance, page x)
 
 "US military intelligence agencies have influenced over 1,800 movies and TV shows. (..) A similar influence is exerted over military-supported TV, which ranges from Hawaii Five-O to America’s Got Talent, Oprah and Jay Leno to Cupcake Wars, along with numerous documentaries by PBS, the History Channel and the BBC.", EXCLUSIVE: Documents expose how Hollywood promotes war on behalf of the Pentagon, CIA and NSA, 2017, By Secker and Alford
 
 
 
 
 

International politik: USA's ulovlige vanvittige krige

 

Vigtig (undertrykt) viden om Putin's Rusland og Ukraine

Når man ved, at det har været muligt at få den danske såvel som andre vestlige landes befolkninger til at acceptere falsk information, der har betydet, at USA sammen med andre vestlige nationer - på løgne - har kunnet destruerer nation efter nation fra Jugoslavien til Irak, Libyen, Afghanistan, Syrien og lige om lidt måske også Iran. Så bør det vække interesse, at der i dag er meget, der tyder på, at vores Big business 'Masters of our Universe' er på vej til at skabe en ny verdenskrig i Europa. Dette kan fx ske ved hjælp af Ukrainske neonazisters provokationer og angreb på Rusland. Hvis Rusland så forsvarer sig, så vil det blive udlagt af vestlige medier som Ruslands provokation, hvorfor man vil argumentere for, at NATO må hjælpe det uskyldige Ukraine.  
 
Et sådant komplot kan netop (kun) blive en realitet, fordi den danske og de andre vestlige befolkninger er gjort komplet uvidende om virkeligheden og er blevet fyldt med løgne og propaganda om Rusland, Ukraine osv.
 
I denne uge var der en artikel på BBC (gentaget i andre medier som the Guardian osv), der forklarer, at den svenske stat nu advarer den svenske befolkning om, at de skal forberede sig på krig mod Rusland på grund af 'fake news' mv. Sweden sends out leaflets on how to prepare for war, 22 May 2018, BBC News 
 
Jeg har ærligt talt ikke nogen kvalificeret mening om hvilken betydning, vi skal tillægge en sådan information. Men jeg ved, at medierne nu i årevis og til stadighed lyver massivt om Rusland og Ukraine. Jeg har lavet ressource sider med holdbar akademisk viden og journalistisk information om mange ting og mange lande fx om Rusland, Ukraine, Irak, Libyen og Syrien, men fx også om Israel og Saudi Arabien samt om USA's Phoenix Program med proxi-terrorister
 
Fokus på troværdighed er afgørende hvis folk skal kunne tro på min artikel, og for at vi kan gøre op med udviklingen. Som Immanuel Kant sagde, så skal man ikke tælle stemmerne, men veje dem. Her er en af vor tids mest troværdige stemmer, den tidligere the Guardian redaktør Seumas Milne. Derfor skal folk vide følgende om Milne. Milnes far var chef for britiske BBC, men blev fyret, da Thatcher kom til magten. Seumas Milne er i dag pressechef for britiske Labours leder Jeremy Corbyn. Troværdige folk med et ben også i de etablerede medier, som fx Milne her er uden tvivl afgørende for, at jeg kan bygge en troværdighed op om 'mine' narrativer og information.
 
Man kan sige, at jeg stiller Seumas Milnes pålidelige information op imod de danske mediers information. For at vise at der virkelig er tale om klassekamp, hvor det danske etablissement systematisk lyver og misinformerer, hvorved de støtter neoliberale politikker, der gør livet vanskeligere om ikke direkte farligt for den almene befolkning. Ligesom de generelt gør befolkningen ufrie, idet folk kun får falsk information til at tænke med og træffe alskens beslutninger ud fra. 
 
Nedenfor følger vigtig information ud fra nogle af Milne's artikler (støttet af et utal af andre kilder fra min hjemmesider), der qua deres høje troværdighed reelt set underminerer vestens narrativer om Putins Rusland, Ukraine og Syrien og ISIS som falske. 
 
Putin satte de russiske oligarker fra magten! Det er grunden til, at at nogle af de russiske og rigtigt mange af de vestlige oligarker er så sure på ham og ønsker ham væk. Det er til gengæld også grunden til hans enorme popularitet. Han har blandt andet tredoblet den russiske levestandard, efter at Gorbachov og Yeltsin skabte verdenshistoriens største økonomiske katastrofe - med hjælp fra vestlige oligarker og 'chock therapy' økonomer: Catastroika has not only been a disaster for Russia, 2001, Seumas Milne, the Guardian. Milne har også forklaret, at vi har den britiske rets ord for, at USA står bag ISIS (se mere senere). Milne forklarer i artiklen her, at en retssag mod en svensk ISIS kriger brød sammen, da det viste sig, at USA havde leveret våben til samme gruppe, som ISIS krigeren tilhørte: Now the truth emerges: how the US fuelled the rise of Isis in Syria and Iraq, 2015, the Guardian
 
Måske tager Ukraine alligevel prisen som det land, som det danske etablissement mest systematisk er lykkedes med at misinformere om (med Weekendavisens Anna Libak jævnligt i Deadline, med analytiker Spliedsboel osv.). Mangeårig journalist ved Information, Jens Jørgen Nielsen forlod avisen, da han ikke kunne stå model til den systematiske misinformation. Således introduceret kan Milne forklare virkeligheden i Ukraine, hvilket samtidig afslører de vestlige etablissementers massive løgne om Ukraine:
 
 
"You'd never know from most of the reporting that far-right nationalists and fascists have been at the heart of the protests and attacks on government buildings. One of the three main opposition parties heading the campaign is the hard-right antisemitic Svoboda, whose leader Oleh Tyahnybok claims that a "Moscow-Jewish mafia" controls Ukraine. But US senator John McCain was happy to share a platform with him in Kiev last month. The party, now running the city of Lviv, led a 15,000-strong torchlit march earlier this month in memory of the Ukrainian fascist leader Stepan Bandera, whose forces fought with the Nazis in the second world war and took part in massacres of Jews. So in the week that the liberation of Auschwitz by the Red Army was commemorated as Holocaust Memorial Day, supporters of those who helped carry out the genocide are hailed by western politicians on the streets of Ukraine. But Svoboda has now been outflanked in the protests by even more extreme groups, such as "Right Sector", who demand a "national revolution" and threaten "prolonged guerrilla warfare"." In Ukraine, fascists, oligarchs and western expansion are at the heart of the crisis, 2014, Seumas Milne, The Guardian 
 
 

Den britiske parlamentsrapport om Libyen: Alt var falsk

For at skabe et såvidt muligt solidt faktuelt grundlag for mine påstande og argumentation, så skal jeg nu bruge lidt plads på at klargøre nogle fakta fra NATO's krig mod Libyen. Det drejer sig om, hvad vi har evidens for omkring krigen mod Libyen; samt endvidere, hvad der nødvendigvis socio-logisk må være sandt ud fra denne evidens, omkring vores politikeres, analytikeres og journalisters rolle i at viderebringe USA's løgne og dække over dem i forhold til krigen mod Libyen.
 
Karl Kraus og Ludwig Wittgenstein, der også i deres tid var oppe imod universelle falsknerier og misbrug af sproget, opfandt begrebet one-and-a-half-truth om fakta, som man ikke logisk kan bestride. Begrebet er passende for de omfattende sociologiske konklusioner, man kan drage ud fra mediernes dækning af krigen mod Libyen.
 
Mit udgangspunkt er den engelske parlamentsrapport fra 2016 om informationen om krigen mod Libyen. Dens konklusioner bør være ukontroversielle. Dels fordi der er tale om yderst selvkritiske konklusioner om et alvorligt emne. Dels fordi det engelske parlament ikke har gevinst af de selvkritiske konklusioner. Tværtimod.
 
Lad os begynde med at fokusere på to ting som understøtter resten af min artikels argumentation (som forhåbentlig kan blive til en bog). Nemlig at rapporten viser præcist de samme ting, som også Pinter og CIA-forskningen viser er den generelle strategi. Nemlig at vesten bruger proxi-terrorister og lyver om, at der er tale om en borgerkrig. Samt at det er komplet løgn, at den dæmoniserede leder slår sine egne folk ihjel. Salon citerer fra rapporten:
 
The Foreign Affairs Committee concludes that the British government "failed to identify that the threat to civilians was overstated and that the rebels included a significant Islamist element."
 
David Talbot's Salon opsummerer desuden følgende pointer fra rapporten:
 
  • Qaddafi was not planning to massacre civilians. This myth was exaggerated by rebels and Western governments, which based their intervention on little intelligence.
  • The threat of Islamist extremists, which had a large influence in the uprising, was ignored — and the NATO bombing made this threat even worse, giving ISIS a base in North Africa. 
  • France, which initiated the military intervention, was motivated by economic and political interests, not humanitarian ones. 
  • The uprising — which was violent, not peaceful — would likely not have been successful were it not for foreign military intervention and aid. Foreign media outlets, particularly Qatar's Al Jazeera and Saudi Arabia's Al Arabiya, also spread unsubstantiated rumors about Qaddafi and the Libyan government. 
  • The NATO bombing plunged Libya into a humanitarian disaster, killing thousands of people and displacing hundreds of thousands more, transforming Libya from the African country with the highest standard of living into a war-torn failed state.
 
Sandheden om Libyen og Syrien er præcist den omvendte af vestens udlægning. Nemlig at Gadaffi og Assad nød/nyder en enorm støtte i deres respektive befolkninger. Gadaffi udrettede mirakler og skabte en fantastisk rigdom til den almene befolkning osv. osv. But you wouldn't know it, hvis du får din information fra vestlige medier.  
 
 
"During the invasion of Libya, 1.7 million people, 95% of the population of Tripoli and one third of the entire population of Libya, gathered in downtown Tripoli in what has been called the largest demonstration in world history to support Qaddafi and the revolution." Remembering Qaddafi and the Great Libyan Jamahiriya', Oct. 2017, Perreira
 
Da den vestlige akademiske verden har lykkedes med at stigmatisere det vigtige site Global Research,så kan vi lade den vigtige amerikanske professor i international ret Francis Boyle attestere til, at alt hvad der er blevet berettet i de årtiers nyheder og 'dokumentar'-udsendelser om Libyen er komplet falsk. Hvem ved, at Nelson Mandela kaldte Gadaffi "en af vor tids største frihedskæmpere" (sammen med Cubas Fidel Castro)?
 
Boyle har blandt andet skrevet en bog om vestens tre årtier lange forsøg på at få kontrol med Libyens ressourcer: Destroying Libya and World Order: The Three-Decade U.S. Campaign to Terminate the Qaddafi Revolution, 2013. Man må også vide, så man ikke bliver snydt, at de vigtigste bøger systematisk bliver undergravet med falske og dårlige anmeldelser på Amazon osv. Her forklarer han i et interview, at “Libyans had an incredibly high standard of living, the highest in Africa,” international lawyer Francis Boyle told RT. “When I first went to Libya in 1986, I was amazed by the empowerment of women. What I saw in Libya was that women could do anything they wanted to do.”
 
På denne måde kan jeg i det mindste indikere, at jo mere man får sine informationer fra de vestlige mediers betalte og korrupte journalister og 'dokumentarister' osv., jo absolut dummere bliver man.
 
At der var tale om en absurd krig og destruktion af Libyen viser sig også i en norsk dokumentarudsendelse, der gør det klart, at de norske bombeflypiloter i 75% af tilfældene selv måtte finde de mål, som de syntes skulle bombes; og at de bombede i tæt befolkede områder. Måske læseren kan få en anelse om, hvordan USA's vanvittige falske krige ikke er gode for vores soldaters mentale helbred? Og hvorfor Doug Valentine siger, at CIA's indflydelse har korrumperet USA og ødelagt de amerikanske soldaters mentale helbred. 
 
 
Læs denne blog hvor ovenstående billede kommer fra (McCain kan iøvrigt også findes på fotos med ukrainske nynazister og ISIS-folk i Syrien): How and Why the Libyan Civil War 2011 Happened 
 
 
 
Se eventuelt også denne blog-post der gør op med de konstante anklager om den syriske hærs (præsident Assads) brug af kemiske våben:  
 
Endelig har samme blogger denne interessante samling information omkring Bush/Cheney og de amerikanske neocons' brug af 9/11 til at skabe krige (og demokratiundergravende terrorlovgivning):
 
 

Wittgensteins one-and-a-half-truth om Libyen

 
Politiske ledere som Fidel Castro, Putin, Gadaffi, Assad og Assads far samt skiftende kinesiske ledere har det tilfælles, at de ikke ønsker at lade vestlige oligarker få kontrol med deres nationers ressourcer og gøre deres befolkninger til slaver. Derfor er vestens medier udelukkende fulde af løgn om disse lande. Og derfor fører USA og andre vestlige lande krig mod dem. 
 
Jeg har derfor tænkt en hel over, hvordan jeg kan bevise, at etablissementerne virkelig 'alle' lyver omkring USA's krige. Og det er faktisk muligt at bevise, så der slet ikke kan være nogen tvivl om, at det er tilfældet. Krigen mod Libyen giver os sådanne beviser. 
 
For... Når nu den engelske parlamentsrapport fastslår, at al information op til og under NATOs krig mod Libyen var falsk, så ved vi endda flere stærkt belastende ting, som man ganske enkelt ikke kan afvise. Vi ved for det første, og vi kan gå tilbage og tjekke udsagn i alverdens medier, både danske og udenlandske, at da der ikke var oppositionel information om Libyen, så delte alle de samme løgne. Det vil altså sige, at den engelske parlamentsrapport også giver os ubestridelig (socio-) logisk evidens for, at alle danske akademiske analytikere, politikere og journalister delte de samme løgne om Libyen. Har nogen sagt undskyld?
 
Men ikke nok med det. For da hverken de danske eller udenlandske medier har taget et opgør med de kilder og den informationspolitik, som man brugte omkring dækningen af Libyen, så ved vi også, at det er præcist den samme logik, der ligger bag ’dækningen’ af Syrien. At dette er tilfældet, kan man forvisse sig om, hvis man læser min artikel om emnet og/eller kigger på min hjemmeside på siden om Syrien (se også mine sider om JugoslavienLibyen, Irak, Ukraine, Rusland, Vietnam, osv.). 
 
 
 
 
 

Etablissementets massive misinformation 

Alene ved at få folk til at acceptere etablissementets dagsordener, information og italesættelse af tingene er det muligt at bedrage vestens befolkninger.
 
Det sker gennem de neoliberale etablissementers korruption af de vestlige sprog, som giver befolkningen nogle komplet falske briller til at erkende virkeligheden med. Som George Orwell forklarede, så er det muligt at få sproget til at til at bedrage folk, så de kan tro, at krig er fred osv.
 
På den måde har det været muligt at få den danske og andre vestlige befolkninger, herunder den akademiske verden samt hele det politiske spektrum inklusive, hvad der engang var venstrefløj, til at gå i neoliberal flok. Uden at befolkninger reelt aner hvad der sker, eller hvad alle sammen er med til at gøre.
 
Hele den vestlige verden er med andre ord blevet gjort blind og ude af stand til at se den objektive virkelighed, som den virkelig er, og det i en grad, så de 99.99% jubler, når de burde græde og være rødglødende af indigneret vrede.
 
Dette var fx tilfældet, da NATO bombede civile i Jugoslavien og Libyen samt går efter at dræbe libyske og syriske fædre, der slås for deres land og familier. Hvordan det? Jo, de vestlige befolkninger er systematisk blevet manipuleret til at se og fortolke virkeligheden i fx Libyen og Syrien som demokratiske opgør (eller ’colour revolutions’), hvor vestens befolkninger så støtter og jubler for de ’moderate oprørere’, som i virkeligheden er Al Qaeda betalte terrorister og lejemordere.
 
Det siger alt om det massive bedrag og vores neoliberale etablissementer's kolossale magtfuldkommenhed; om i hvor høj grad de har skabt en autoritær relation til de vestlige befolkninger og kontrollere deres tænkning, at vestens etablissementer har kunnet fortsætte med at få befolkningerne til at juble for Al Qaeda i Syrien. Selv efter at fx den engelske parlamentsrapport (2016) konkluderede, at al information fra vesten omkring Libyen var løgn; at Gadaffi ikke slog sin egen befolkning ihjel; samt at vesten ganske enkelt bombede for Al Qaeda i Libyen (se min artikel der indeholder en meget vigtig logisk udstilling af, at vi ved med sikkerhed, at alle etablissementerne er korrupte). Men igen, alle de neoliberale etablissementer sørger for, at ”You wouldn’t know it, it never happened…”
 
Et andet markant bedrag var, da Europas øvrige befolkninger kom til mere eller mindre selvtilfredse at acceptere, at den græske befolkning blev gjort ansvarlig for europæiske eliters brutale korrupte destruktion af det græske samfund, på løgne og fabrikationer fx om at den græske befolkning selv var ude om det.
 
Endelig handler det enorme bedrag og forræderi imod befolkningerne om den daglige massive undertrykkelse, hvor den danske og andre vestlige befolkninger accepterer, at deres væsentligste offentlige institutioner, rettigheder og velfærd undergraves og destrueres.
 
Fx når DR udsøger (og ovenikøbet misbruger) den eneste person i kongeriget, den såkaldte ’Dovne Robert’, til at manipulere befolkningen til at tro, at det er de arbejdsløses eget valg og eget ansvar, at de ikke har noget job.
 
Fremfor at forklare befolkningen, at det var Bill Clintons (vanvittige) dereguleringer og verdenshistoriens efterfølgende største kriminelle finansskandale, som du aldrig er blevet korrekt oplyst om, der er årsagen til, at så mange mennesker ufrivilligt og ofte tragisk kom til at stå uden job.
Her lykkedes etablissementerne oven i købet med at lade velfærdsstaterne betale prisen ved at blive stadig mere ødelagte, mens alle bank- og finanssektorerne i vesten blev forgyldte. Selvom velfærdsstaterne intet havde med de økonomiske problemer at gøre efter finans-’krisen’. Der var simpelthen tale om endnu et coverup af i bedste fald småintelligente og svigtende politikere, journalister, akademikere, der lod dybt kriminelle finansfolk på Wall Street mv. slippe afsted med deres kriminalitet.
 
Endelig vil jeg nævne, at vores danske etablissement lykkedes med, at få befolkningen til at acceptere om ikke juble på, at ('pamper'-) folkeskolelærerne blev kørt over af socialdemokratiets rå politiske magt og ydmyget, hvorved alle skolelærere i Danmark fik systematisk mindre mulighed for at give omsorg og undervisning til vores børn og børnebørn. Og sådan kunne jeg blive ved og ved…
 
 

Når etablissementet manipulerer for at destruere andre nationer og får almindelige mennesker til at arbejde imod egen velfærd

Det er etablissementets massive bedrageri, som etablissementet hele tiden må arbejde på at dække over og forsvare. Nu også ved at angribe folk som mig, der forsøger at oplyse tingene. Derfor! Arbejder etablissementet på at beskytte sig selv ved at skrive bøger om 'Fake News', der reelt er kriminelt falske forsøg på at give et videnskabeligt forsvar for etablissementets massive fake news. Derfor! Bliver Pinters diagnose, min, og andres tilsvarende forsøg på oplysning undertrykt og systematisk negligeret. Derfor! Har de danske politikere, akademikere og journalister samt resten af den danske befolkning reelt ingen mulighed for at gennemskue det show, som opføres for at bedrage alle til at støtte USA's krige; Derfor! Har vi ikke nogen folkelig protest; der er ingen mulighed for at mobilisere folk, så vi kan protestere og stille etablissementet til ansvar for deres bloddryppende og dybt udemokratiske (bevidste og ubevidste) bedrageriske handlinger. Derfor! Skal jeg vise, at Collignon's oplagt falske og uredelige angreb på 'mig' (som en latterlig forsker), og på kritisk information i det hele taget, er et bevis på, at han er ude i et bevidst beskidt ærinde. Derfor! Ender hele etablissementets massive ros af hans bog med at være en ren udstilling af tilståelser.  
 
Det er naturligvis mit håb, at min omfattende analyse her vil blive læst af så mange som muligt, og dermed gøre det vanskeligt om ikke umuligt for vores politikere, akademikere og journalister at blive ved med at lyve Danmark med i, hvad Harold Pinter kaldte 'The Greatest Show on The Road'. Det PR show, som skjuler sandheden om USA's komplet vanvittige og vanvittigt falske krige. Jeg skal senere forklare, hvorfor Harold Pinters Nobelpristale er ekstremt vigtig (her er lidt på dansk). Hvis folk forstår hans og mit budskab her, så kan vi standse USA's destruktion af den ikke-vestlige verden; ligesom vi for alvor kan gøre op med de sidste fyrre års tilsvarende neoliberale destruktion af de vestlige velfærdsstater. Det er de samme kræfter, der står bag. Også det kommer jeg tilbage til. 
 
På karakteristisk surrealistisk vis så sørgede det engelske etablissement for, at BBC end ikke bragte hans Nobelpristale. Når du læser min tekst, så vil du forstå, hvorfor Pinters tale er en bombe under 70 års USA-kontrollerede fake news og vanvittige krige. Og du vil forstå, hvorfor en tidligere chefredaktør for Jyllandsposten, Pierre Collignon, har udgivet en bog om Fake News. Tilbage til virkeligheden, hvor han latterliggør min forskning som komplet uinteressant og værdiløs. I et forsøg på at underminere den danske befolknings mulighed for at kunne tage 'alternativ' information seriøst. Det kritiske spørgsmål er, hvorfor Syddansk Universitet har givet Collignon et fellowship til at skrive denne bog og stadig støtter ham. Ligesom jeg skal vise, hvordan Københavns Universitets' Vincent Hendricks og Vestergaards yderst problematiske bog om Fake News udstiller den danske akademiske verden.
 
Men læs og døm selv.
 
 
 
 

Hvordan udeladelser og eufemismer får folk til at miskende og se virkeligheden uden at se den

 
The really scary characters are our soberest politicians, scholars, journalists, professionals, and managers, men and women (though mostly men) who imagine themselves as morally serious, and then enable the wars, devastate the planet, and rationalize the atrocities. 'The Terror of Our Age', 2016, Greg Grandin  
 
Sproget er giftigt. - Viktor Klemperer
 
 
Det er over tyve år siden, at Bourdieu gjorde opmærksom på, at neoliberale ideologer og de neoliberale magteliter, bruger eufemismer til at gøre manipulere befolkningerne og gøre dem blinde for virkeligheden. Men ikke mange har brugt endsige videreført Bourdieus kritik. Tværtimod gøres der stadig flere forsøg på at undertrykke ham som irrelevant. 
 
Bortset fra udeladelser så er eufemismer den mest brugte og effektive måde til at lyve og bedrage på. En 'eufemisme' forklares i Den danske ordbog over det danske sprog (netversion) således: "[En] forskønnende omskrivning af et ord eller udtryk der har et ubehageligt indhold, eller som føles nedsættende eller stødende fx gå bort i stedet for dø eller det var sørens i stedet for det var satans." 
 
Men eufemismer i dagens politik er nu som regel snarere totale venden-og-og-ned-på-virkeligheden. Som om George Orwell's nysprog er de neoliberale etablissementers manual. Et af de mest almindelige udtryk, der har fået den omvendte mening er begrebet 'reformer'. I den socialdemokratiske æra efter anden verdenskrig betød 'reformer' noget positivt for befolkningen. I de sidste fyrre år har det reformer været lig med nedskæringer og forringelser.
 
Et af mine yndlingseksempler på Orwelliansk sprogbrug, var, da Bjarne Corydon forklarede, at 'vi' kun kunne styrke velfærden ved at skære ned på den. Den brug minder i øvrigt om Bill Clintons motto i sin præsidentkampagne, hvor han lovede at ville 'end welfare as we know it'. På den måde vandt Clinton sin første præsidentperiode ved at love en mere højreorienteret politik end det republikanske parti stod for. Det er ikke underligt, at Børsen er glad for at kunne ansætte Corydon som chefredaktør.  
 
Men lad mig gå til vestens krig i Syrien, hvor man blot bruger et enkelt ord som 'moderat oprører' til at dække over, at der er tale om en vestlig proxi-terrorist. På den måde kan det med helt enkle midlder lade sig gøre totalt at vildlede alle de vestlige befolkninger. Og det er præcist, hvad der sker. 
 
Billedet nedenunder kan bruges til at illustrere, hvor let sproget kan misbruges til at bedrage folk, idet sproget vender virkeligheden på hovedet og udtrykker præcist det modsatte af sandheden. For de fleste danskere viser billedet nedenunder den danske udenrigsminister Anders Samuelsen sammen med en repræsentant for De Hvide Hjelme (the White Helmets). I virkeligheden står Samuelsen sammen med en repræsentation for Al Qaeda, der er i Danmark for at modtage penge til at fortsætte sin organisations propagandavirksomhed for USA's og andre vestlige nationers krig i Syrien.
 
 
 
 
Når stort set alle danskere kun ser en 'White Helmet' repræsent, så skyldes det naturligvis, at de danske og i det hele taget alle de vestlige medier, journalister, analytikere, politikere og sågar stort set alle intellektuelle og NGO'ere mv., alle sammen har videreført det amerikanske narrativ. Hvor man fx taler om Syrien, som om der var tale om en 'borgerkrig', med demokratiske/syriske 'oprørere', herunder 'moderate oprørere' osv. I dette narrativ har man også inkluderet De Hvide Hjelme, som om de var en sand NGO hjælpeorganisation og ikke, hvad de reelt er, nemlig en vestlig skabt og funded falsk organisation, der drives af en tidligere britisk lejesoldat (dokumentation på min side til venstre).
 
På den måde styrer etablissementernes kontrol med sprogbrugen de vestlige borgeres sprog, tænkning og virkelighedsopfattelse. Og da de neoliberale og amerikanske (krigs-) narrativer og alle disse sproglige vendinger bliver gentaget systematisk af alle - og over tid (nu i Syrien over lang tid), så bliver det både vores kollektive sprog, sandhed og virkelighed. 
 
By calling violent armed groups ‘rebels’ and ‘the opposition’, these ‘human rights’ organizations conceal their true nature. By calling the Syrian government a ‘regime’, instead of the legitimate government of Syria, representing Syria at the UN and representing the interests of the Syrian people, they seek to demean it. By accusing it of carrying out indiscriminate attacks on its own civilian population, on the basis of what they are being told by their tainted sources, they seek to demonize it. By accusing it of carrying out chemical weapons attacks, without having any proof, they perpetuate the lies and fabrications of the armed groups and the governments that support them." The ‘Human Rights’ War on Syria, March 2018, J Salt, / Hvem er Jeremy Salt? 
 
Samtidig gør det faktum, at praktisk talt ingen med 'korsbånd og stjerner på' modsiger hverken narrativ eller sprogbrug, at det reelt bliver umuligt for den enkelte dansker og tysker mv. at forestille sig, at de alle lyver.  På den måde kan de vestlige etablissementer med simple men konsekvent gengagne sproglige vendinger kontrollere de vestlige befolkninger. Uanset at alt i narrativerne ofte er 100% falsk og fabrikeret. 
 
Jeg kunne give utallige eksempler på, hvordan de vestlige etablissementer dagligt bedrager den vestlige befolkning omkring realiterne i de lande, som vi er i krig med. Men lad mig blot nøjes med et enkelt eksempel, hvor vi kan sammenligne den vestlige dækning af virkeligheden med den kritiske forklaring, som den vigtige uafhængige journalist Lendman giver (Lendman har en fin 'record', hvor hans tidligere analyser senere har vist sig at være korrekte). Førs Express artiklen der forklarer, at britiske specialstyrker er i Syrien for at bekæmpe ISIS:
 
BRITISH Special Forces are mounting hit and run raids against Islamic State deep inside eastern Syria dressed as insurgent fighters, the Sunday Express can reveal. By MARCO GIANNANGELI AND JOSH TAYLOR
PUBLISHED: 00:00, Sat, Aug 1, 2015
 
Derefter Lendman's forklaring der ganske enkelt verder virkeligheden tilbage på benene. Da han forklarer, at de britiske specialstyrker er i Syrien, ikke for at bekæmpe ISIS, men for at kæmpe med ISIS. Samtidig med at han kritisk spørger, om ikke også CIA og amerikanske specialstyrker mon er i Syrien, ligesom de var i Libyen for at kæmpe for Al Qaeda:
 
“More than 120 members belonging to the elite regiment are currently in the war-torn country” covertly “dressed in black and flying ISIS flags,” engaged in what’s called Operation Shader – attacking Syrian targets on the pretext of combatting ISIS.
Maybe covert US special forces and CIA elements are involved the same way. During Obama’s war on Libya, Britain deployed hundreds of Special Forces Support Group (SFSG) paratroopers – drawn from SAS (Special Air Service) and SBS (Special Boat Service) personnel.
 
Vi ved, at der skete et sådant totalt - dag efter dag efter dag ... - bedrag i forhold til de vestlige etablissementers udlægning af virkeligheden i Libyen. Desuden forklarer Harold Pinter netop denne pointe på den mest brilliante vis i relation til Nicaragua (ligesom han i øvrigt også har forklaret det i relation til andre af USA's krige fx krigen mod Jugoslavien).
 
Man kan sige, at hele min tekst om USA's udenrigspolitik er en anvendelse og udbygning af Harold Pinters analyse i sin nobelpristale, hvor han viser, hvordan alting var forfærdeligt, falsk og kynisk
omkring Nicaragua. Pinter viser alle trinene i bedraget. Lige fra den skjulte krigsførelse, hvor USA bruger terrorist-proxies, uden at nogen taler om det i vesten; til at præsident Ronald Reagan dækker over realiteterne ved at kalde de USA-kontrollerede proxi-terrorister for 'Contraer'; endelig sørger de vestlige etablissementer, politikere, kommentatorer og journalister for at dække over det såvel realiteterne som Reagans løgne (se senere).
 
Pointen er, at intet er forandret i dette mønster. Idet USA i dag kalder deres proxi-terrorister i Syrien for 'oprørere' og 'moderate oprørere' osv. Jeg forsøger med andre ord, at få folk til at se mønstret. Jeg bruger Pinters forklaring i sammenhæng med alle de andre ting, vi ved, til at vise, at det overalt er samme metode, som USA altid har benyttet; og at det overalt er samme massive bedrag, som de vestlige etablissementer implementerer for at dække over virkeligheden. Jeg ved, at dette også gør sig gældende i forhold til Syrien. Fordi jeg har forsket i Syrien i de sidste tre år, ved jeg, at det er samme mønster igen; herunder at det vestlige narrativ omkring Syrien er præcist lige så falsk, som det var omkring Libyen og Nicaragua mv.
 
 
 
 

Hvordan de angrebne befolkningers stemmer bliver underkendt og undertrykt, som om de ikke er vigtige og interessante

 
Men for at det kan lade sig gøre at fastholde et enkelt massivt og falsk narrativ, må USA og de vestlige etablissementer sørge for, at de befolkninger, som der lyves om, lige så systematisk ikke bliver hørt og/eller lyttet til. Dette sikrer man ved for det første ikke at lade dem komme til orde. Som den britiske journalist Patrick Cockburn har konkluderet, så er al information, fra Syrien til de vestlige etablissementer siden i hvert fald 2013, kommet fra Al Qaeda og Al Qaeda-relaterede grupper i Syrien. 
 
For det andet sikrer man det ved at stigmatisere kritisk (san) information og de folk, som lader sandheden og de berørtes perspektiv komme til orde. Dette gøres lige så enkelt. Hvis jeg eller en syrisk borger fx forsøger at fortælle en dansk borger, journalist eller politiker, at den syriske befolkning massivt støtter præsident Assad, så bliver vores forklaring konsekvent afvist med, at vi tydeligvis er 'Assad-støtter'. Ligesom den vigtige FN våbeninspektør Scott Ritter blev afvist ved Irak-krigen med, at han var Saddam Hussein-støtte'. Da han som medlem af FN's våbeninspektør-hold med Hans Blix i spidsen gik ud i offentligheden, ganske markant, og forsøgte at sige at Irak ikke havde 'masseødelæggelsesvåben'.  
 
Hvis de vestlige etablissementer fortalte sandheden og droppede den amerikanske kontrollerede sprogbrug, så ville alle med ét få at vide, at der aldrig var nogen borgerkrig i Syrien; samt at der aldrig var nogen 'oprørere' eller 'moderate oprørere', men at der kun er lejesoldater/lejemordere betalte, bevæbnede, trænede osv. af USA og andre vestlige lande. På den måde ville Anders Samuelsen (ovenfor) og hele det vestlige etablissement herunder det officielle Danmark straks være udstillet som bedragere og forrædere imod den danske befolkning.
 
 

Harold Pinter's radikale diagnose af USA's krige og løgne og resten af den vestlige verdens 'mitmachen'

Selvom det sikkert er næsten umuligt at tro, for de fleste, så er ovenstående kolossale konspirationsteori, dette praktisk talt umanerligt utænkelige komplot, helt enkelt sandheden. Og jeg har indsamlet (en del af) den bedste og mest troværdige akademiske viden og kritiske journalistiske information til at dokumentere det for hver enkelt krig fra Korea til Vietnam, fra Jugoslavien til Irak og nu fra Libyen til Syrien.
 
Men ingen siger det. Ingen har nogensinde sagt det. Der er, så vidt jeg ved, ingen person i den vestlige verdens etablissementer med store 'korsbånd og stjerner på', der nogensinde for alvor har fortalt denne uhyre kritiske sandhed om vestens USA-kontrollerede krige siden anden verdenskrig.
 
Bortset altså fra den verdensberømte dramaturg og kritiske intellektuelle Harold Pinter, der brugte stort set hele sin fantastiske nobelpristale på helt præcist at forklare og vise, hvordan dette massive bedrag fungerer.
 
Helt forudsigeligt omend surrealistisk så blev Pinters nobelpristale ikke vist af BBC i England. Ligesom jeg ikke har set andre akademikere (end jeg), der har ført den frem til dens afgørende plads, som den bør have, hvis man skal kunne forstå USA's krige samt forstå de vestlige etablissementers kontinuerlige bedrag omkring disse krige siden anden verdenskrig.
 
Stort set resten af min lange tekst her hjælper til at forklare og underbygge Harold Pinters forklaring (som jeg supplererer med relevant viden). Ligesom mit foregående logiske ræsonnement om, hvad vi i dag ved med sikkerhed omkring de vestlige etablissementers information om Libyen, er med til at underbygge Pinters forklaring.
 
Jeg vil påstå, at man ikke kan benægte, at jeg med logisk nødvendighed har ret. For idet der ikke var nogen nævneværdig opposition (blandt alle deltagerne i det officielle etablissements forklaring af situationen i Libyen i foråret 2011), som 90% af befolkningerne lytter til; idet der ikke var nogen opposition til det narrativ og til den sprogbrug, der blev brugt op til og under NATO's bombardementer af Libyen, så kan man ganske enkelt ikke komme uden om, at ALLE akademikere, politikere, journalister og intellektuelle osv. delte de samme løgne og sproglige 'vendinger'.  
 
 
 
 
 

Harold Pinters budskab til verden

 
Harold Pinter understreger, at alle de spejle, der er sat op for at forhindre os i at se virkeligheden, må smadres. Han siger, at kampen imod USAs udenrigspolitiske hærgen, terror og løgne handler om at redde selve menneskets værdighed. Det er højtidelige ord. Men emnet kan ikke være mere alvorligt. Vores accept af USAs krige, fordi vi ikke kender virkeligheden om dem, betyder, at vi er med til at slå millioner af uskyldige mennesker ihjel på løgne:
 
When we look into a mirror we think the image that confronts us is accurate. But move a millimetre and the image changes. We are actually looking at a never-ending range of reflections. But sometimes a writer has to smash the mirror - for it is on the other side of that mirror that the truth stares at us.
 
I believe that despite the enormous odds which exist, unflinching, unswerving, fierce intellectual determination, as citizens, to define the real truth of our lives and our societies is a crucial obligation which devolves upon us all. It is in fact mandatory.
 
If such a determination is not embodied in our political vision we have no hope of restoring what is so nearly lost to us - the dignity of man.
 
Pinters tale er den vigtigste nøgle til at erkende vores virkelighed og forstå, at også Danmark altid har været med på at støtte USAs krige på et tæppe af løgne. Som om USAs krige handler om at sprede demokrati og hjælpe befolkninger, mens virkeligheden er, at den ene nations befolkning efter den anden er blevet udsat for en CIA-orkestreret infiltration af terrorister, der voldtager, terroriserer og slagter tusindvis, ofte hundredtusindvis af uskyldige mennesker. Alene for at de basalt set samme vestlige forretningsfolk som ejer alle vores medier - og Collignon og andre danske journalister - kan sætte sig på disse befolkningers ressourcer. Jeg behøver vel ikke at sige, at 'vores' krige indebærer, at befolkninger i de ramte lande står tilbage uden meget, der kan give håb om en fornuftig fremtid?
 
Pinter brugte kun de første ti minutter af sin tre kvarter lange nobeltale på at forklare sin verdensberømte dramaturgi. Resten af tiden brugte han på verdenshistoriens mest præcise og indtrængende budskab om, at verdens befolkninger må forstå, at deres etablissementer totalt lyver for dem og altid har gjort det. For at sikre at USAs krige fremstår som fornuftige, som om der ikke sker noget af betydning, ikke engang mens det sker, som om det ikke er vigtigt, som om det er uinteressant. Jeg gentager disse ord mange gange, fordi de er nøglen til at forstå, hvordan vores 'nyttige' akademikere, journalister og politikere samarbejder, når de på magisk vis gør løgne, fabrikationer og manipulationer til troværdige og objektive informationer.
 
Pinter forklarer, hvordan det er muligt for USA og de vestlige nationer at destruere nation efter nation og slå milioner af mennesker ihjel - uden at befolkningerne protesterer over det. Pointen er, at de vestlige staters akademiske analytikere, journalister og politikere - alene gennem deres ukritiske 'mitmachen' - altid får befolkningerne til at sluge USAs løgne og propaganda; og det i en grad, så folk finder krigene både fornuftige og retfærdige. Hvis du ikke har set Pinters nobelpristale, så er det ikke tilfældigt. De vestlige stater, analytikere, journalister og politikere ønsker ikke, at du skal kende den. Jeg har brugt de sidste par år på at tænke over Pinters brilliante diagnose. Venligst, se den: Harold Pinter - Nobel Lecture 2005: Art, Truth & Politics
 
Som den berømte journalist og dokumentarist John Pilger skriver, så var forløbet med Nobelpristalen i sig selv en komplet surrealistisk bekræftelse af Pinters diagnose. BBC undlod simpelthen at bringe Nobelpristalen fra briternes mest berømte dramaturg: "Pinter's words were more than surreal. The BBC ignored the speech of Britain's most famous dramatist", 'The invisible government', 2007, by John Pilger
 
Når vi er mange nok, der forstår og ser virkeligheden gennem Pinters diagnose, så kan vi gennem kollektiv modstand underminere løgnene, der underminerer vores velfærdsstat og legitimerer vores deltagelse i "The greatest Show on the Road". Idet Pinters radikale analyse lader os gennemskue og forstå, at vi må komplet afvise hele den syntetiske virkelighed. Hele "tæppet af løgne" ("the tapestry of lies") som Pinter forklarer, at USA og vores etablissementer altid har indhyllet de vestelige verdens befolkninger i. Og som vi nu kan se, at Collignon (og Monbiot mfl. i England) sammen med resten af medierne (og Syddansk Universitet) på en stadig mere aggressiv og manipulerende vis arbejder på, at vi ikke skal komme ud af. 
 
Jeg er en relativt ukendt sociolog og har for tiden ingen akademisk tilknytning (årsagen til at jeg har kunnet forfølge emnet). Min stemme har ikke stor vægt. Men Pinters stemme bør have stor vægt også i Danmark i dag. Da han er en af de vigtigste intellektuelle stemmer i anden halvdel af det tyvende århundrede. Derfor beder jeg om, at du, kære læser, lytter til Pinters tale og spreder budskabet om dens vigtighed.
 

Hvorfor Harold Pinter og jeg bruger begrebet 'løgne' 

Den skarpeste sprogbrug beskytter altid de mest udsatte. -- Niels Christie
 
Robin Cook taler ikke om løgne omkring Al Qaeda, hvorved han gør det umuligt at forstå, at der er tale om en bevidst og kontrolleret brug af terrorisme. Cook's høflige reservation i brug af sproget gør, at han kommer til at dække over virkeligheden, så folk ikke kan forstå, hvad der reelt sker. USA har altid brugt massive løgne til at dække over deres komplet kyniske og dybt korrupte udenrigspolitik. Det er sandheden. Derfor taler Pinter og jeg om USA's løgne. Det er et spørgsmål om korrekt og objektiv oplysning.
 
 

Hvem er de reelt ansvarlige for vestens krige og massemord?   

 
Editor of the vehemently anti-Semitic newspaper Der Stürmer, Streicher was convicted of, in the words of the judgment, “incitement to murder and extermination at the time when Jews in the East were being killed under the most horrible conditions clearly constitut(ing) … a crime against humanity.”

(The) pattern of the major U.S. news figures advocating aggressive wars even predated 9/11. Three-time Pulitzer Prize winner Thomas Friedman published a strident call for war crimes including collective punishment of Serbs and the destruction of their water supplies over the Kosovo crisis (..) Sadly, the words of Nuremberg Prosecutor Griffith-Jones concerning the propaganda of German journalist Julius Streicher hold considerable meaning today for some of the most prominent journalists in the country which, 60 years ago, provided the guiding light at Nuremberg: 'Streicher “made these things possible – made these crimes possible which could never have happened had it not been for him and for those like him.'

(...) Unfortunately, 60 years later, little progress has been made. War propaganda is still legal and very much alive – flourishing, in fact, as demonstrated by periodic calls for one more invasion of a country which has never threatened the U.S.: Iran. As matters stand today, with the United States still the world's preeminent military power, the American propagandists who enabled Operation Iraqi Freedom and other wars of aggression have little need to worry about their legal responsibilities under the Nuremberg principles. - A strong case can be made, though, that they have blood on their hands." -- Peter Dyer, US Journalists & War-Crime Guilt, 2008, Consortium News
 
Lad mig indskyde en sociologisk forklaring, der viser, at de vestlige soldater paradoksalt, men reelt er de sidste, der må tilskrives ansvaret for de millioner af uskyldige mennesker, der bliver dræbt af USA's og vestens krige. Ligesom det ikke er hammeren, der er skyld i, at en rude bliver slået i stykker, så er det heller ikke soldaterne, der smider bomberne, der har ansvaret for at smide dem på uskyldige mennesker. Det er dem, der lyver, snyder og manipulerer til at få soldaterne til at smide bomber på uskyldige mennesker, der har ansvaret. 
 
Den spontane tanke er, at det er de vestlige soldater, der slår ihjel, der har ansvaret for de drab, som de forårsager. Men det er falsk. Og hverken vi eller de sønner og døtre, der arbejder i hæren bliver hjulpet af romantiske forestillinger om, at netop den enkelte soldat burde forsøge at stoppe hele hæren ved at afvise at adlyde ordrer. Som om det er deres ansvar! Det er det ikke, medmindre der er tale om ulovligheder og krigsforbrydelser osv.
 
Det er soldaters pligt i krig at skyde og bombe osv. Og hvis de ikke gør det, så risikerer de uvægerligt, at de selv og deres kollegaer bliver slået ihjel. Hvis man fik soldater til at købe den slags romantik, så ville de udgøre en så stor risiko for dem selv og deres kolleger, at det i mange tilfælde ville være nødvendigt at skyde dem. Det er krigens vanvittige natur. Se Douglas Valentines artikel om emnet
 
Dermed står vi blanke tilbage: Hvem er så de ansvarlige? Næste tanke er, at de ansvarlige må være de politikere, der sender soldaterne afsted. Men er det nu så indlysende korrekt? Ja, hvis der blot er gode grunde til at have en (stærk) mistanke om, at krigen er retfærdiggjort på løgne, så har de helt sikkert et ansvar. Og de bør retforfølges. Som det vil fremgå, så hjælper min artikel her til at skabe grund til mistanke om falske grundlag.
 
Men de helt sikkert mest ansvarlige for krigene må nødvendigvis være dem, der bevidst arbejder på at mislede og lyve for uvidende politikere, akademikere, journalister og befolkningen. Uanset om der er tale om betalte politikere, akademikere eller journalister mv. De er ikke alene bedragere, der svigter deres ansvar for at være ærlige og arbejde på et oprigtigt grundlag. De er helt sikkert de mest ansvarlige folk. Idet de både er anvarlige for, at soldaterne slår millioner af uskyldige mennesker i hjel; de er ansvarlige for, at andre akademikere, politikere og journalister kommer til at dele de løgne, som slår de uskyldige mennesker i hjel; og de er ansvarlige for, at soldaterne får ordrer på falske grundlag, så de kommer til at slå mennesker ihjel på løgne. De bør derfor reelt betragtes som de sande ansvarlige, som mordere. Bag disse usle folk står der damer og herrer i slip på bonede gulve, der arbejder på Wall Street, hos Goldmann Sachs, Mckinney osv. Og de har naturligvis også et ansvar.
 
Uden slipseherrernes betalte quislings, hvad enten vi taler om kyniske PR-firmaer, akademikere i og udenfor 'tænketanke', politikere, journalister og de tilsyneladende autentiske borgere (som fx den dansk-syriske læge Awad), som gør det beskidte arbejde med at lyve, bedrage og forføre, så ville politikerne aldrig kunne træffe så falske og forfærdelige beslutninger; uden netop disse folks beskidte arbejde så ville soldaterne aldrig være blevet beordret til at slå millioner af mennesker ihjel på løgne.  
 
Som det forhåbentlig fremgår, så har de vestlige etablissementer lykkedes med at få befolkningen til at støtte de mennesker, institutioner, organisationer og medier, som bedrager dem. Vi ved nu, at det ikke er soldaterne, der svigter deres opgave og pligt. Så hvis man peger fingre ad militæret, så peger man forkert. 
 
Man bør istedet pege på estimerede organisationer som Amnesty International, der igen og igen og totalt svigter deres opgave og pligt til at stå for sandhed og objektiv oplysning. Sandheden er, at Amnesty systematisk bedrager og (bogstaveligt talt) stiller op bag USA's løgne og fabrikationer, så de sikrer, at befolkningerne tror på løgne. Amnesty understøtter simpelthen USA's løgne for krigene og laver endda selv falske 'rapporter', når der er behov for det, så de sikrer befolkningens støtte til krigene imod Irak, Libyen og nu Syrien.
 
I en eventuel fremtidig Nürnberg retssag, bør man snarere se akademiske analytikere, journalister, politikere, samt folk fra Wall Street, fra Amnesty og fra Læger uden grænser osv. end soldater på anklagebænken. 
 
Min artikel her - og min og andres intellektuelle kamp imod tidens herskende neoliberale regimer - må derfor bedst forstås som en kamp mellem folk, der arbejder for videnskab, objektivitet og oplysning, hvor vores modstandere er alle de lakajer og løgnere, der forsøger at bedrage alle andre akademikere, politikere, journalister og befolkningen generelt.
 
Det er først, når man forstår denne logik, at man kan forstå, hvor beskidt et arbejde, det reelt er at forføre og bedrage befolkningen til at tro på løgne for krig. Ligesom det også først er på denne baggrund, man kan forstå, hvor usselt det er, når en professor som Vincent Hendricks og en redaktør som Collignon systematisk arbejder på at underminere befolkningens mulighed for at få sand oplysning. Endelig er det også først her, man kan forstå, hvor usselt det er, at de danske universiteter støtter disse bøger.
 
Det er universitetets forræderi imod demokratiet, videnskaben og befolkningen. Og deres tavshed, indtil nogen begynder at tage min tekst her dybt alvorligt, vidner om deres fortsatte svigt. Reelt har de vestlige universiteter svigtet befolkningerne i hvert fald siden anden verdenskrig alene ved ikke at få fortalt de mest afgørende sandheder og i det hele taget forklare virkeligheden objektivt. Derfor havde den dybt underkendte danske filosof Zinkernagel ret, da han sagde, at vesten var i enorme problemer, fordi vi ikke tog betydningen af og søgen efter objektivitet seriøst. Allerede Konfutse var yderst bevidst om, at den akademiske verden er den sociale verdens kompas: 
 
On the importance of the matter we have testimony from ancient times. Everybody knows that conceptual clarity was essential for Socrates. But let us here take an even older example. When Confucius one time was asked, what he considered to be of the greatest importance in the art of government, he answered: To put words and concepts correctly. Because if the concepts don't fit, the works won't be made. If the works aren't made then morality and art cannot thrive. And if morality and art do not thrive then the punishment do not hit the targets. And if the punishments don't hit, the people don't know where to put the hand and the foot. - That is why the scholar make sure that he can transform his words into action. The scholar cannot endure anything in his words that do not fit. This is what everything depends on. -- Knud Grue-Sørensen
 
 

Da europas politikere løj, så NATO kunne ødelægge Jugoslavien

 
Political language, as used by politicians, does not venture into any of this territory (philosophy of truth) since the majority of politicians, on the evidence available to us, are interested not in truth but in power and in the maintenance of that power. To maintain that power it is essential that people remain in ignorance, that they live in ignorance of the truth, even the truth of their own lives. What surrounds us therefore is a vast tapestry of lies, upon which we feed. – Harold Pinter, Nobelpristale, 2005 
 
Jeg skal først adressere Collignons metode, hvor han tilsyneladende ikke har medtaget en eneste reference, hverken for eller imod mine synspunkter. Man kan måske tro, at det er en fejl, begået i bar iver for at skabe stringent objektivitet og klargøre mine synspunkter. Men dermed sikrer han ganske enkelt, at de etablerede mediers narrativer (læs: massive løgne) ikke bliver konfronteret med en eneste af mine referencer. Dels sikrer han, at jeg fremstår som et ganske langt ude enfoldigt fjols. 
 
Det er en uredelig praksis, også fordi Collignon i sin bog anfører, at dokumentation er afgørende. Som han skriver i forlængelse af, at han tror på, at virkeligheden findes ”… og jeg tror også på, at det er muligt for mennesker at nærme sig sandfærdige beskrivelser af virkeligheden ved at underlægge sig kravet om dokumentation.” For eksempel refererer han mig på en måde så min pointe om, at USA kan manipulere og ’fabrikere’ information, kommer til at lyde helt ude i hampen. Men det er nu ikke mig, der manipulerer og er ude i hampen, men faktuelt politikere som Bush, Cheney, Blair og Anders Fogh Rasmussen, og nu også Collignon, når han dækker over disse fakta. Som om de vestlige politikere ikke fabrikerer løgnagtig information big time.
 
Lad mig vise, hvor falsk og uredeligt det er, når Collignon vil have folk til at tro, at USA ikke skaber store løgne og fabrikationer. Lad mig begynde med et af de eksempler, der har chokeret mig mest: NATOs ødelæggelse af Jugoslavien, der en ubønhørlig lektion i de vestlige politikeres totale korruption. En tysk dokumentar fra 2001 dokumenterer systematisk (med regeringsdokumenter mv.), at den tyske regering og andre bevidst løj for NATO og skabte den største propagandakampagne siden 1945 for at få den tyske befolkning til at acceptere bombningen af Jugoslavien - på et komplet falsk og ulovligt grundlag. Jeg lader det fylde, da det er en vigtig dokumentation af min påstand om, at de vestlige regeringer på groveste facon fabrikerer information og manipulerer befolkningerne: 
 
'... the strength of the report is that it unequivocally shows how the German government, which includes the Green party that was once at the fore of the pacifist movement in Germany, pushed through the first combat deployment of German troops since the demise of the Nazi regime. To achieve this aim, the government employed a propaganda apparatus that has also not seen its like since 1945.
NATO spokesman Jamie Shea, who is featured repeatedly in the report, was and is fully aware of the role of propaganda in whipping up support for the war. “The political leaders played the decisive role with regard to public opinion,” said Shea with a self-satisfied grin.
 
Shea continued: “They are the democratically elected representatives. They knew which news was important for public opinion in their country. Rudolf Scharping did a really good job. It's not easy, particularly in Germany, whose population for 50 years had known only military defence, meaning the protection of their own country, to send German soldiers hundreds of miles away. Psychologically, this new definition of security policy is not easy. Not only Minister Scharping, but also Chancellor Schröder and Minister Fischer provided an outstanding example of political leaders who don't just run behind public opinion, but know how to shape it.
 
“It makes me optimistic to see that the Germans have understood that. And despite the very unpleasant side effects, the collateral damage, and the long duration of the air raids, they stayed on course. If we had lost public support in Germany, we would have lost it throughout the alliance.”  
 
 
 
 

Da den internationale retsorden blev endeligt korrumperet: Bill Clinton i Jugoslavien

 
NATO has claimed that the bombings of civilians in Serbia were accidents. I suggest that the bombing of civilians was part of a deliberate attempt to terrorize the population. General Wesley K. Clark, declared just before the bombing began: ‘Unless President Milosevic accepts the International Community’s demands we will systematically and progressively attack, disorganize, ruin, devastate and finally destroy his forces.’ Milosevic’s forces, as we now know, included television stations, schools, hospitals, theatres, old people’s homes. Harold Pinter in Masters of the Universe?
 
Hvis man tror, at Obama, Hillary og Bill Clinton er ædle politikere, så er man blevet manipuleret på det allergroveste af vores politikere, akademikere og journalister. Oliver Stone kalder meget præcist Obama for 'a snake', og opfordrer folk til at vende sig imod ham. Idet hans bedrag af befolkningen har gjort det muligt at smugle 'anti-terror' love ind, der vil kunne bruges imod en hvilken som helst kritisk tænker og blot folk, som vil protestere politisk (se afsnit om 'Terror-truslen' senere) : "Obama is a Snake and we have to turn against him." Her et kvarters interview med Stone og historiker Peter Kuznick: "Obama is a Wolf in a Sheep's clothing."
 
Der kan skrives bøger alene om Bill Clintons medvirken/ansvar for ødelæggelsen af den amerikanske velfærdsstat; dereguleringen af medierne, der førte til at der nu er kun seks mediekonglomerater, der sidder på 90% af medierne i USA; og dereguleringen af finansmarkederne, der førte til vestens dybt destruktive finanskriser og mange andre dybt socialt destruktive ting. Bill Clinton skal også have en særlig ære for de vestlige landes implementering af en totalt bedragerisk strategi, da hans administration stod i spidsen for destruktionen af Jugoslavien. Det skete gennem en Orwelliansk-Goebbelsk manipulation, hvor man fik befolkningerne til at tro på 'humanitære indsatser' gennem NATO bombardementer. Bemærk det neokonservative magt-element her, da det er nøglen til at forstå de seneste årtiers destruktion af hele nationer:
 
A cabal of neo-conservative policy wonks first sketched what I call the Great Leap Backward into lawlessness as a revival of the myth of the frontier in the 1990s. “The Plan for a New American Century” (PNAC) envisaged the 21st century as a unilateralist drive to entrench American values globally - what the PNAC ideologues call “freedom and democracy” - through preemptive wars and regime change. (..) Clinton’s doctrine was an act of supreme, even witty, exploitation of liberal principles and commitment to policies of human rights. It was how the liberal left was induced to embrace war and imperialism as the means of defending human rights. The Great Leap Backward: America’s Illegal Wars on the World, by Luciana Bohne
 
Med deres systematiske udeladelser af de absolut største regeringsskabte 'fake news' kommer Hendricks og Collignon naturligvis heller ikke ind på, at disse enorme fabrikationer har indebåret, at de vestlige nationer gang på gang begår forbrydelser helt på linje med de forbrydelser, som nazisterne blev dømt for ved Nürnbergdomstolen - for forbrydelser mod menneskeheden osv. Dette er netop Pinters pointe, at de vestlige befolkninger ikke aner, hvor gangsteragtigt kriminelt deres stater handler. Disse enorme forbrydelser og statsterrorisme kan netop kun finde sted, for de andre vestlige landes politikere, akademiske 'analytikere' og journalister dækker over og pynter på virkeligheden. Her forklarer den tidligere anklager ved Nürnberg processen, at de vestlige landes krig mod Jugoslavien er helt på linje med de værste af nazisterne forbrydelser mod menneskeheden:
 
For the United States, alias "NATO," the planning and launching of this war by the president heightens the abuse and undermining of warmaking authority under the Constitution. (It seems to be accepted that the president can order his personal army to attack any country he pleases). The bombing war also violates and shreds the basic provisions of the United Nations Charter and other conventions and treaties; the attack on Yugoslavia constitutes the most brazen international aggression since the Nazis attacked Poland to prevent "Polish atrocities" against Germans. The United States has discarded pretensions to international legality and decency, and embarked on a course of raw imperialism run amok. War Crimes Law Applies to US Too', 1999. By Walter J. Rockler, Washington lawyer, who was prosecutor at Nuremberg War Crimes.
 
Her forklares det, hvordan den vigtige amerikanske jurist Ramsey Clark offentligt har anklaget George W. Bush's regering for kriminelle sanktioner mod Irak i begyndelsen af halvfemserne (sanktioner som bla. kostede en halv million børn under fem år livet i Irak) og for Bill Clinton regeringens lige så dybt kriminelle anførte krig mod Jugoslavien (NB. Wikipedia censurerer altid sådanne beskrivelser, hvilket betyder, at Clarks' kritik af USA reelt er langt skarpere).  
 
In 1991, Clark's Coalition to Stop US Intervention in the Middle East opposed the US-led war and sanctions against Iraq. [9] Clark accused the administration of President George H. W. Bush, J. Danforth Quayle, James Baker, Richard Cheney, William Webster, Colin Powell, Norman Schwarzkopf and "others to be named" of "crimes against peace, war crimes" and "crimes against humanity" for its conduct of the Gulf War against Iraq and the ensuing sanctions; [10] in 1996, he added the charges of genocide and the "use of a weapon of mass destruction".[11] Similarly, after the 1999 NATO bombing of the Federal Republic of Yugoslavia Ramsey charged and "tried" NATO on 19 counts and issued calls for its dissolution.[12] Ramsey Clark_Wikip 
 
 

Mere vigtig litteratur om USA's dybt kriminelle udenrigspolitik

 
Der findes en mængde vigtig litteratur, der forklarer, at det internationale retssystem i dag er korrupt, og at USA gang på gang bryder international ret. Hvor USAs regering gang på gang burde have været retsforfulgt. En af de vigtigste bøger er Michael Mandels How America Gets Away with Murder: Illegal Wars, Collateral Damage and Crimes Against Humanity, 2004, Pluto Press. En af de vigtigste tænkere omkring USAs ulovlige krige og den massive propaganda, der faciliterer dem er Edward Herman. Her lidt fra Hermans anmeldelse af Mandels bog:
 
A main theme of Mandel’s book is the huge and now underrated importance of  the “supreme crime” of aggression as a source of mass killing, a crime that was the focal point of  the Nuremberg trials and the basis of the UN Charter with its primary design to end the “scourge of war.” Mandel points out that the Nuremberg court regarded other war crimes and horrors as commonly derivatives of aggression, a crime that “contains within itself the accumulated evil of the whole.”  War has horror-enhancement built-in as mutual destruction and killings escalate and restraints give way  in the course of  the struggle. (Mandel notes that the Holocaust occurred in the midst of war, with 97 percent of the murdered  Jews living outside German territory in war-conquered land).
 
The problem for the United States (and the world) has been that this country is now in the business of aggression and its commission of the “supreme crime” is standard policy, thereby bringing the “scourge of war” across the globe  in direct violation of  the UN charter. Mandel’s first three chapters, on Iraq, Afghanistan, and Kosovo, center on the fact that each was a case of  aggression by any credible definition of the word, hence a supreme crime. Thus, getting the rest of the  world to accept and even facilitate its aggressions has been a major task for U.S. leaders and their official and unofficial propagandists. Mandel’s book is an account of how the United States has gained acceptance, toleration, and even help for its aggressions.
 
Selvom FN's Carla Del Ponte af og til har modsagt de amerikanske magtrelationer, så er det vigtigt at vide, at også FN er dybt impliceret i den internationale misere. Læs fx Hermans artikel her: The Political History of Sham Justice, Carla Del Ponte adresses Goldman Sachs on Justice and Profits.
Den canadiske internationale advokat Christopher Black siger det ligeud: 'International Law? The Americans Don’t Give A Damn', Sep, 2017, Christopher Black.

Professor i international lov Francis Boyle, som betragter den lige nævnte Ramsey Clark som en helt, er også selv en yderst vigtig stemme på emnet. Boyle har tidligere arbejdet for og siddet i bestyrelsen for Amnesty International, men forklarer, at Amnesty i dag er korrupt.  Han har skrevet en række vigtige bøger, herunder en bog med råd til, hvordan man kan bruge loven imod kriminelle amerikanske politikere, en om USAs tre årtier lange forsøg på at destruere Libyen samt en om USAs involvering i Bio Warfare and Terrorism mm. 
 
Jeg har næsten undret mig bevidstløs over, at ingen danske akademikere, politikere eller journalister synes at interessere sig for denne afgørende viden om USAs krige, om det internationale retssystems korruption, og om 'vores' mediers kontinuerlige facilitering af løgne og pyntning op af virkelighedens dybt kriminelle, uhyggelige og ekstremt grimme realiteter.
 
For den absurde objektive virkelighed er, at dette kolossale bedrageri begået af den danske stat, af alle vores 'mitmachen' politikere, journalister og akademikere (bevidste såvel som uvidende nyttige idioter) i gennem mere end et halvt århundrede har gjort den danske befolkning medansvarlig for de millioner af uskyldige dræbte mennesker, som USA's krige har medført. Senest i Jugoslavien, Irak, Libyen, Afghanistan og nu også i Syrien, Ukraine mv. Alt sammen baseret på løgne og fabrikationer.
 
Omvendt forklarer og udstiller min forklaring her, hvilket massivt bedrag vores stat udsætter os for. Igen og igen og igen. Måske det begynder at gå op for læseren, hvorfor jeg har arbejdet så intenst og hensynsløst imod min egen families behov for at kunne forklare og udstille virkeligheden. Det bør man arbejde på, at det gør.
 
Ikke mindst fordi alt, hvad vores akademikere, politikere og journalister 'informerer' om Rusland er løgn. Det er ikke kun er den amerikanske befolkning, der bør få travlt med at lytte til Francis Boyle's ord. De europæiske befolkninger bør have endda mere travlt. Idet Boyle her forklarer, at vi må holde politikerne op på de vigtigste internationale love og bestemmelser. Hvis vi ikke skal risikere en tredje verdenskrig i Europa: 
 
Today the American people must reaffirm their commitment to the Nuremberg Charter, Judgment, and Principles by holding their government officials fully accountable under international law and U.S. domestic law for the commission of such grievous international and domestic crimes. They must not permit any aspect of their foreign affairs and defense policies to be conducted by acknowledged “war criminals” according to the U.S. government’s own official definition of that term as set forth in U.S. Army Field Manual 27-10 (1956), the U.S. War Crimes Act, the Geneva Conventions, and the Hague Regulations, inter alia.
 
The American people must insist upon the impeachment, dismissal, resignation, indictment, conviction, and long-term incarceration of all U.S. government officials guilty of such heinous international and domestic crimes. If not so restrained by civil resistance, the U.S. government could very well precipitate a Third World War. That is precisely what American civil resisters are doing today! “Unlimited Imperialism”, History of American Militarism: Light at the End of the Tunnel? 
 
 

Det er en flok korrupte politikere, der skaber verdens krige og kaos

 
Den respektable amerikanske politiker Kucinich forklarer, at man må fokusere på USA's Big business og især det udenrigspolitiske etablissement, hvis man skal forstår de seneste årtiers amerikanske udenrigspolitik. Dette inkluderer især folk med en neokonservativ ideologi, folk i Pentagon tilknyttet det militær-industrielle-kompleks og i CIA, som 'fremtryller konflikter' og på den måde forsøger at retfærdiggøre involveringen af selve militæret og regeringen. Se også den tidligere engelske udenrigsminister Robin Cook, der engang observerede, at ingen britisk regering nogensinde havde modgået det britiske militærindustrielle etablissement BAE Systems; samt se den amerikanske general Wesley Clarkes tragi-komiske forklaring af, at alle de seneste krige blot er kommet i stand, fordi der var en flok neokonservative sociopater, der besluttede det.
 
Kucinich recommends we “look at the foreign policy establishment of the United States of America” that, he explains, includes people in the State Department who have a neoconservative ideology, in the Pentagon who are dedicated to the military-industrial complex, and in the Central Intelligence Agency (CIA) who can “conjure conflicts” and “try to justify the further involvement of the military and the State Department.” This, Kucinich says, “is the permanent government ..." Dennis Kucinich Discusses the ‘Permanent Government’ Behind US Foreign Intervention, Nov 2017
 
 
 
Hvorfor har ingen akademiker, politiker eller journalist mon nogensinde forklaret den danske befolkning disse ting? Som om det aldrig skete: "[So that] You wouldn't know it. It never happened. Nothing ever happened. Even while it was happening it wasn't happening. It didn't matter. It was of no interest."
 
 
 
 
Den tidligere universitetsrektor og britiske ambassadør Craig Murray, der blev fyret af Blair, fordi han gjorde opmærksom på, at CIA torturerede folk til døde i Uzbekistan, forklarer, at det er en relativ lille international bande med slips, der står bag seneste årtiers forfærdelige krige mv.
 
In this video, Murray talks about how the same people turn out to be behind the same wars in very different parts of the world. In part, he talks about how the USA was in collusion with some of the most dreadful dictatorships in the world whilst the CIA were using them for ‘extraordinary rendition’ or torture programmes. The reasons for these alliances were that U.S. companies were monopolising the natural resources of entire countries. But there’s more to it than that. Ex British Ambassador Makes Astonishing Speech About Tony Blair, George Bush, War and Profit, 2016, TruePublica
 
Craig Murray bekræfter også, at de vestlige stater er involveret i narkotikasmugling, sådan som Doug Valentine (Valentine's hjemmeside), Robert Parry og Alfred W. McCoy har dokumenteret det. Præcist ligesom den berømte 'Iran-Contra' skandale blev afsløret af Robert Parry og Gary Webb. Webb endte med at blive socialt udstødt og begik selvmord, mens Parry forlod de etablerede medier og skabte sit eget 'Consortium News' ud fra en erkendelse af, at de etablerede medier var korrupte. Craig Murray sendte for nylig dette tweet:
 
“I stood at the Friendship Bridge at Termez [Uzbekistan] in 2003 and watched the Jeeps with blacked-out windows bringing the heroin through from Afghanistan, en route to Europe." The Blair-dismissed British Amb. @CraigMurrayOrg 
 
 
The first book to prove CIA and U.S. government complicity in global drug trafficking, The Politics of Heroin includes meticulous documentation of dishonesty and dirty dealings at the highest levels from the Cold War until today. Maintaining a global perspective, this groundbreaking study details the mechanics of drug trafficking in Asia, Europe, the Middle East, and South and Central America. New chapters detail U.S. involvement in the narcotics trade in Afghanistan and Pakistan before and after the fall of the Taliban, and how U.S. drug policy in Central America and Colombia has increased the global supply of illicit drugs. 
 
Den slags afgørende kritisk information om verdens politiske korruption, om USA og vestens krige findes (naturligvis) ingen steder i de danske medier. Og heller ikke i de to omtalte bøger. Så den danske befolkning gives ingen mulighed for at ane virkeligheden om den korrupte baggrund for de amerikanske krige, som Danmark deltager i, herunder at befolkningerne systematisk støtter krige på fabrikationer og løgne, krige der bryder international lov på Nürnberg-niveau. 
 
 

Ja, Al Qaeda og ISIS er dokumenterbart USA's redskaber

 
The CIA recruited the Muslim Brotherhood to fight a proxy war against the Soviet Union in Afghanistan, which led to the withdrawal of the Soviets from the Hindu Kush. Since then, the CIA used the mercenaries to fight more proxy wars in the Balkans, Chechnya, and Azerbaijan. Due to the wars of aggression against Iraq, Libya, Syria and Yemen the US and its vassal states created sectarian violence that led to civil wars. Right now, the CIA and the Muslim Brotherhood are present in the form of ISIS in Syria and Iraq." US Empire, CIA, and the NGO's, Watzal & Engdahl, 2017 
 
Jeg skal  ikke trætte læseren med hundredevis af relevante artikler her, men give lidt troværdig dokumentation til at understøtte min kritiske version af den vestlige virkelighed og om, hvordan vi bliver manipuleret. Jeg skal give lidt dokumentation der, hvor den (anti-) dokumentationslystne Collignon får mit synspunkt om Al Qaeda til at fremstå lige lovligt klart. Jeg har en hjemmeside fyldt med litteratur og kritisk information om præcist dette emne om CIAs brug af terror-proxies, hvor Collignon altså undlader at anføre en eneste af mine hundredvis af referencer.
 
De vestlige etablissementer lader simpelthen blot som om det ikke er en del af virkeligheden, at vesten og USA skaber, støtter, bevæbner, træner og bruger terrorist-proxier. Der er mange rapporter om, at USA's helikoptere fragter ISIS-ledere, når tingene brænder på. Der er også flere tilfælde, hvor USA og andre vestlige lande inklusive Danmark har bombet for ISIS 'ved en fejl' osv. Hvorefter ISIS har indtaget de positioner, som blev bombet. Og dét så hurtigt efter bombardementerne at militære eksperter siger, at det må have været koordineret mellem USA og ISIS. Dette er virkeligheden. Og for nu ikke at liste alle min sides kilder og referencer, så kan vi fx slå fast, at den økonomiske støtte til 'oprørerne' i Syrien er på det amerikanske føderale budget:
 
 
Collignon kunne fx have gjort opmærksom på, at en af mine kilder til påstanden om, at Al Qaeda og Bin Laden var CIA, er den tidligere engelske udenrigsminister Robin Cook. Cook skriver i en artikel i The Guardian i 1995 følgende:
 
Bin Laden was, though, a product of a monumental miscalculation by western security agencies. Throughout the 80s he was armed by the CIA and funded by the Saudis to wage jihad against the Russian occupation of Afghanistan. Al-Qaida, literally "the database", was originally the computer file of the thousands of mujahideen who were recruited and trained with help from the CIA to defeat the Russians.
 
Som mange sikkert kan huske, så var det Brzezinski og den amerikanske præsident Carter, der begyndte at støtte Mujahedin i Afghanistan for at give Sovietunionen et Vietnam. Dengang var Thatcher både ganske involveret og ganske åben omkring 'den frie verdens støtte til Mujahedin' (der plejer at kunne findes YouTube videoer). 
 
Collignon og de danske medier har ganske enkelt løjet for den danske befolkning, idet de har videreført USA's narrativ og ladet den danske befolkning tro, at vesten er i Syrien for at bekæmpe ISIS. I næste afsnit skal jeg lade nogle enkelte pålidelige stemmer forklarer, at dette ikke er sandt. Her skal jeg give et par citater til en indledende forklaring samt liste en række artikler som dokumentation for min påstand. 
 
"The idea is simple: Deploy US-backed “jihadi” proxies to capture-and-hold vast sections of the country thereby making it impossible for the central government to control the state. This is how the Obama administration plans to deal with Assad, by making him irrelevant. The strategy is explained in great detail in a piece by Michael E. O’Hanlon at the Brookings Institute titled “Deconstructing Syria: A new strategy for America’s most hopeless war”. Here’s an excerpt:.." The Brookings Institute Plan to Liquidate Syria, 2015, Mike Whitney
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Pinter's afgørende forklaring om, hvordan USA's terrorist-proxies arbejder: Fra Nicaraguas 'Contraer' til Syriens 'ISIS'

 
At USA altid har brugt ekstremistiske lejesoldater til at føre 'covert war' overalt i verden er der masser af dokumentation for; herunder også veldokumenteret akademisk litteratur. Og at den engelske udenrigsminister Cooks forklaring om denne sammenhæng stadig holder tyve år efter, understreger The Guardian's Seumas Milne (nu pressechef for Jeremy Corbyn), da han i 2015 konkluderer, at "vi nu ved, hvem der står bag ISIS". Da vi nu har den engelske rets ord for, at Englands efterretningstjeneste leverer våben til de samme Al Qaeda/ISIS grupper i Syrien, som vesterlændinge og andre lejesoldater rekrutteres til:
 
Now the truth emerges: how the US fuelled the rise of Isis in Syria and Iraq: "The war on terror, that campaign without end launched 14 years ago by George Bush, is tying itself up in ever more grotesque contortions. On Monday the trial in London of a Swedish man, Bherlin Gildo, accused of terrorism in Syria, collapsed after it became clear British intelligence had been arming the same rebel groups the defendant was charged with supporting."
 
Dermed bliver det også klart, at især de europæiske stater i dag har begivet sig ind på en stadig mere farlig måde at føre krig på. Både fordi de vestlige stater i høj grad leverer 'utilpassede' unge frivillige til ISIS i Syrien. Men også fordi de vestlige stater, som det fremgår af den engelske dom her, vil have vanskeligt ved at (turde at) retsforfølge hjemvendte ISIS krigere. Uanset at mange af dem givetvis har begået de mest forfærdelige forbrydelser og måske også forbrydelser mod menneskeheden, da de altid vil risikere at kunne føre tilsvarende retssager. Altså retssager der risikerer at føre til frifindelse og afsløre sandheden om de vestlige landes støtte til ISIS.
 
Men virkeligheden er endda værre, for da vesten faktuelt støtter Al Qaeda og ISIS mv. i Mellemøsten, så ved vi ikke, hvordan de vestlige efterretningstjenester kan finde på at bruge ISIS krigere i Europa. Fx så ved vi, at de vestlige efterretningstjenester i mange år, måske årtier, 'overruled' politiet, når de ønskede at pågribe sådanne vestlige terrorister. Lyt fx til denne vigtige information fra den meget vidende Dan Glazebrook, der forklarer briternes brug og beskyttelse af britiske Al Qaeda-krigere til at ødelægge Libyen og, hvorfor man må sige, at premiereminister Theresa May har ansvar for Manchesterbombningen. Se meget mere om emnet fra Frankrig, England osv. på min side her (th.).
 
Jeg har også en side om Syrien med hundredvis af referencer (baseret på tre års forskning), der dokumenterer sand og falsk information om krigen i Syrien. Men lad mig her nøjes med at gøre opmærksom på et par stemmer. Nogle af de mest vidende folk omkring vestens krig mod Syrien er fx den amerikanske konservative Vietnamveteran, jurist og mangeårig Pentagon-medarbejder Richard Black. Black siger, at den amerikanske krig mod Syrien er det mest usle ("the most despicable"), som USA nogensinde har gjort. Lyt til denne forelæsning af Black, der fuldstændig underminere alt, hvad de danske medier har fortalt i de sidste syv år: Syria’s War on Terror: The Myth of the "Moderate" Rebels, 2016 En anden er Stephen Gowans der generelt er en yderst troværdig kilde til information om USA's krige. Gowans kom med denne bog sidste år, som han ønskede skulle hedde 'Wall Street's war on Syria', men forlæggeren fik det ændret til denne titel: Washington's Long War on Syria; Gowans har fx denne fine forelæsning.
 
Desuden kan jeg fremhæve den kendte amerikanske økonom Jeffrey Sachs, der igennem flere år har forklaret den rette sammenhæng om Syrien, nemlig at CIA, Israel, Saudi Arabien mfl. i alle årene har stået bag ’oprøret’ i Syrien ved at betale og bevæbne de jihadistiske lejesoldater, som de vestlige medier kalder ’oprørere’. Se fx dette interview samt denne 2018 artikel, Ending America’s Disastrous Role in Syria
 
America’s official narrative has sought to conceal the scale and calamitous consequences of US efforts to overthrow Syrian President Bashar al-Assad. That is understandable, because US efforts are in blatant violation of international law, which bars UN member states from supporting military action to overthrow other members' governments.
 
Hvis man tænker sig lidt om, så underminerer ovenstående oplysninger det narrativ, som de etablerede danske medier og hele det samlede danske etablissement har bragt om Syrien de sidste syv år. Men det er selvfølgelig et uhyre sammenfald af fejl, at der ikke er en eneste dansk journalist, der har opdaget, at der findes sådan kontrær, men holdbar information om Syrien.
 
Eller også... fungerer de danske medier præcist sådan, som Harold Pinter diagnosticerede de vestlige stater og medier i den vigtigste og måske fineste Nobelpris-tale nogensinde. Pinters Nobeltale er den mest prægnante forklaring af USAs kyniske krige og mediernes totale manipulation af realiteterne, der nogensinde er givet. I talen forklarer en alvorligt syg, men dybt koncentreret Pinter, hvor nærmest ufattelig blodig og kynisk den amerikanske udenrigspolitik er. Samtidig forklarer han, hvordan de vestlige stater, ikke kun medierne, siden anden verdenskrig har sørget for, at borgerne ikke aner, hvad der reelt sker, og at de slet ikke kan forestille sig det kolossale bedrag, hvor alle i den offentlige sfære deler de samme løgne. Det er kynisme på kynisme, selvom de nok selv ville foretrække at kalde det ubetænksomhed og ligegyldighed overfor konsekvenserne af deres handlinger.
Harold Pinters Nobelpristale er et fantastisk prisme til at se virkeligheden. Pinter bringer således også en beskrivelse af, hvordan sådanne amerikanske 'terror-proxies' arbejder, og hvordan denne viden undertrykkes - i virkeligheden. I sin tale refererer han et møde på den amerikanske ambassade i London, hvor Pinter selv er til stede som en del af en nicaraguansk delegation. Pinter citererer Father Metcalf, der næsten bønfalder den næstkommanderende amerikanske ambassadør om at få den amerikanske kongres til at stoppe deres funding af Contraerne, der terroriserer, voldtager skolelærere og nonner og simpelthen slagter folk med macheter, hvor de kommer frem:
 
Father Metcalf said: 'Sir, I am in charge of a parish in the north of Nicaragua. My parishioners built a school, a health centre, a cultural centre. We have lived in peace. A few months ago a Contra force attacked the parish. They destroyed everything: the school, the health centre, the cultural centre. They raped nurses and teachers, slaughtered doctors, in the most brutal manner. They behaved like savages. Please demand that the US government withdraw its support from this shocking terrorist activity.'
 
Raymond Seitz had a very good reputation as a rational, responsible and highly sophisticated man. He was greatly respected in diplomatic circles. He listened, paused and then spoke with some gravity. 'Father,' he said, 'let me tell you something. In war, innocent people always suffer.' There was a frozen silence. We stared at him. He did not flinch.
 
Innocent people, indeed, always suffer.
 
Pinter forklarer endvidere, hvordan den amerikanske præsident Reagan udlagde situationen i Nicaragua. Og her det en vigtig sociologisk pointe, at Reagan aldrig ville have løjet så ekstremt, hvis ikke han var sikker på, at de vestlige etablissementer ikke ville undergrave ham og udstille hans løgne. Men også Reagan brugte professionelle og kyniske manipulatorer:
 
Former Newsweek and Associated Press reporter Robert Parry notes that Ronald Reagan and the CIA unleashed a propaganda campaign in the 1980’s to sell the American public on supporting the Contra rebels, utilizing private players such as Rupert Murdoch to spread disinformation. U.S. Government Has Long Used Propaganda against the American People, 2016, WashingtonBlog
 
En af de væsentligste grunde til, at det har været muligt at dække over USA's krige, er, at medierne både i USA og i Europa konsekvent har undladt at informere om, hvor korrupt det amerikanske politsike system og ikke mindst USA's Demokratiske parti er. Folk har lært at betragte politikere som Bill og Hillary Clinton samt Obama som helte, mens de reelt er komplet korrupte. Her blot to eksempler på at de amerikanske politikere ved, at de kan stole på, at de vestlige etablissementer ikke vil afsløre deres løgne.
 
Obama tale om Syriens giftgas - 2013 Et stykke tid efter at FN's Carla Del Ponte har konkluderet, at det ikke er President Assad og altså den syriske hær, der stod bag brug af giftgas (og at alt peger på, at det var 'oprørerne', der stod bag), går Obama på talerstolen og forklarer, at der ikke er nogen tvivl om, at det var 'Assads regime', der var ansvarlig.
 
Hillary Cilntons email-løgne og historie fra Jugoslavien - Se Jesper Larsens blog her, Gå hjem og lav din research, Jesper Steinmetz, 2016 
 
Jesper Larsen, som har lavet ovenstående analyse af Steinmetz' totale blindhed overfor disse realiteter, har læst Collignons bog. Og Larsen har oplyst mig om, at Collignon kun får Hillary til at fremstå som fornuftig og troværdig igennem sin bog.
 
Amerikanske præsidenter kan tydeligvis stole på, at de vestlige etablissementer altid støtter deres mest forfærdelige og kyniske løgne (bortset fra de få historiske undtagelser, som fx da Olof Palme var undervisningsminister i Sverige og offentligt undsagde USAs krig i Vietnam; eller da Jacques Chirac og Villepin, i en fin historisk tale, nægtede at købe USAs løgn om Saddam Husseins 'Weapons of Mass Destruction'). Endelig er det en vigtig pointe i Pinters forklaring, hvor komplet kynisk den amerikanske ambassadør ganske enkelt benægter fakta. Som om det ikke er sket:
 
Finally somebody said: 'But in this case "innocent people" were the victims of a gruesome atrocity subsidised by your government, one among many. If Congress allows the Contras more money further atrocities of this kind will take place. Is this not the case? Is your government not therefore guilty of supporting acts of murder and destruction upon the citizens of a sovereign state?'
 
Seitz was imperturbable. 'I don't agree that the facts as presented support your assertions,' he said.
 
As we were leaving the Embassy a US aide told me that he enjoyed my plays. I did not reply.
 
I should remind you that at the time President Reagan made the following statement: 'The Contras are the moral equivalent of our Founding Fathers.'
 
 
 
 

Fra Vietnam og Nicaragua til Libyen og Syrien: USA's terrorister

Hvis man lytter til Pinter og husker hans ord citeret ovenfor om de USA-støttede Contraers terror og slagtning af den nicaraguanske befolkning, så er man også i en position til at begynde at forstå, hvad der sker i Syrien; herunder forstå hvor systematisk det danske etablissement nu på syvende år har løjet og manipuleret den danske befolkning til totalt at misforstå realiteterne i Syrien. For her har de danske journalister, politikere og akademiske analytikere lykkedes med at få den danske befolkning til at juble, når Al Qaeda vinder; til at sørge når russerne har bombet Al Qaedas proxi-terrorister (der kan være fanatiske ekstremister eller blot utilpassede misledte unge fra forstadskvarterer i Århus og Stockholm) og til at marchere for en No fly-zone i Syrien, der ville være en perfekt beskyttelse for Al Qaeda i Syrien. Præcist som vi i dag ved, at No fly-zonen var i Libyen. 
 
Hvis man lytter til Pinter og min argumentation, så vil man kunne begynde at forstå, at det der sker i Syrien er præcist det samme, som det der skete i Vietnam, Nicaragua, Jugoslavien, Libyen osv. Og at vi almindelige vestlige mennesker altid er blevet totalt manipulerede og løjet for. Af vores politikere, analytikere og journalister.
 
Ligesom læseren måske også begynder at kunne forstå, hvad ingen rigtigt har kunne forstå indtil nu, nemlig hvorfor jeg har forsket intenst i dette emne i årevis. Og i det sidste år uden at tjene en krone. Samtidig med at jeg har kone og børn og et hus, der skal betales af på. Ser du:
 
Mens de amerikanske proxi-terrorister blev kaldt 'contraer' i Nicaragua, så bliver de amerikanske proxi-terrorister i Syrien kaldt 'oprørere', eventuelt 'moderate oprørere' for at lave en forskel til Al Qaeda, Al Nusra og ISIS osv. Men de er alle proxi-terrorister. Men istedet for at oplyse dette som fakta, så arbejder alle vestlige etablissementer, herunder også alle de danske akademiske analytikere, journalister og politikere med de amerikanske løgne for at få folk til at tro, at det er præsident Assad, der udøver terror i Syrien - 'mitmachen' som Bourdieu kalder den slags med en slet skjult reference.
 
 
 
Folk vil blive aldeles rasende på Collignon og alle de andre danske journalister, akademikere og politikere, når de forstår virkeligheden. At vores etablissement simpelthen arbejder på at få den danske befolkning til at juble over Al Qaeda, der skærer halsen over på børn og voksne i Syrien. Men selvom Collignons bog måske ikke ser ud til at være så uhyggeligt falsk journalistik, som fx Charlotte Aagaards i Information, så er hans bog endda farligere. Da den forsøger at give de etablerede medier total kontrol med al information. Hans bog er jo blandt andet et direkte angreb på mig og i det hele taget et forsøg på at få folk til udelukkende at lytte til Aagaard, Puk Damsgaard og alle de andre danske journalister og akademikere, der lyver for USA og deres Al Qaeda proxi-terrorister.
 
Uden de danske (politikeres) journalisters og akademikeres indsats ville Al Qaeda ikke kunne blive støttet af Danmarks befolkning, hvorfor de i det mindste er medansvarlige for USA proxi-terroristers hærgen i Syrien. Ligesom de er hovedansvarlige for, at den danske befolkning er komplet misinformeret.
 
Hvis man lytter til Jeffrey Sachs, Pinter og mine argumenter her, så får man kognitive forudsætninger til at kunne forstå, hvorfor den tidligere britiske ambassadør til Syrien, Peter Ford siger, at det ikke giver mening at 'forhandle' med de såkaldte 'oprørere' i Syrien. For det er ikke 'oprørere' (en lækket ISIS-kriger liste viste, at 1,7% af ISIS-krigerne kom fra Syrien). 'Oprørerne' som den vestlige presse kalder dem, er, som altid i USAs krige, betalte, bevæbnede proxi-terrorister, der trænes i terror af CIA. Og de kan derfor kun bombes og kæmpes ud. Ambassadør Ford har i årevis lige så konsistent fastholdt samme analyse som Jeffrey Sachs. Lyt fx til Peter Ford her, når han understreger, at det ikke er (daværende konservative premierminister) Cameron, men derimod russerne der har analysen, at det ikke giver nogen mening at forhandle med ’oprørerne’. At de er ekstremistiske jihadister, der kun kan bombes ud."
 
Som jeg skriver i min første artikel om emnet 'The Greatest Show on the Road' (marts 2016), så var FNs Carla Del Ponte og to ex-NATO generaler også ude med meldinger om, at de russiske bomber mod terroristerne er en nødvendighed for, at der kan blive fred i Syrien. I samme artikel var jeg iøvrigt noget chokeret over at måtte erkende, at Politikens Anders Jerichow simpelthen lyver om realiteterne. Men i dag ved jeg, at alle lyver.
 
 
 
 
 

Pinter og Doug Valentine om CIA's totale korruption af USA 

 
The CIA has corrupted not only the military, but America’s political and judicial systems; and that, through its secret control of the media, the CIA’s power to create the official version of history has left veterans of the Vietnam War, as well as every subsequent generation of Americans, in a state of neurotic delusion. - Douglas Valentine, 2017
 
NATO is America's missile. - Harold Pinter (p. 331) in Master's of the Universe? NATO's Balkan Crusade
 
Harold Pinter og Douglas Valentine mfl. forklarer, at USA altid har brugt denne 'covert' form for skjult terror-krig med betalte lejemordere overalt i verden. CIA skaber simpelthen en mere eller mindre syntetisk og quisling-agtig 'opposition' i de lande, som USA vil underminere. Derefter kontrollerer de informationen, så de vestlige befolkninger tror, at der er tale om demokratiske oprør, som de vestlige lande så kan gå ind og hjælpe med NATOs bomber osv. Befolkningerne hører systematisk aldrig om den skjulte efterretningsindsats. Og 'informationen' bibringes via PR fabrikationer og et hav af betalte 'vetted agents' og rekrutterede quisling-folk fra det pågældende land. 
 
Der er en stor mængde akademisk litteratur, der bakker Pinters forklaring op. Pinters forklaring er således fuldstændig lig Douglas Valentines omfattende og uovertrufne om end lige så systematisk undertrykte forskning i CIA. I sin bog The Phoenix Program beskriver Valentine præcist de samme ting, som Pinter forklarer i sin tale blot mere uddybende og fra alverdens lande. Bogen blev fuldstændigt undertrykt af CIA og CIA kontrollerede medier som The New York Times. Læs denne forfærdeligt effektive nedgørende anmeldelse af bogen i NYT, hvor læseren får det helt klare indtryk, at bogen er fuldstændig ligegyldig og uinteressant. Kampagnen mod bogen var så effektiv, at det tog Valentine femten år at komme sig over. Læs denne yderst oplysende anmeldelse af bogen The CIA’s “Phoenix Program” in Vietnam and the “War on Terror” og kig videre på Valentines hjemmeside. Nedenfor bringer jeg nogle af Valentines pointer om CIA fra et interview lavet af Lars Schall.  

 

LS: What is most important to understand about the CIA?
 
Doug Valentine: "Its organizational history, which, if studied closely enough, reveals how the CIA manages to maintain its secrecy. This is the essential contradiction at the heart of America’s problems: if we were a democracy and if we truly enjoyed free speech, we would be able to study and speak about the CIA."
 
Lars Schall: 70 years ago, on September 18, 1947, the National Security Act created the Central Intelligence Agency, CIA. Douglas, you refer to the CIA as “the organized crime branch of the U.S. government.” Why so?
 
Douglas Valentine: “Everything the CIA does is illegal, which is why the government provides it with an impenetrable cloak of secrecy. While mythographers in the information industry portray America as a bastion of peace and democracy, CIA officers manage criminal organizations around the world.”  
 
Lars Schall: Can you tell us please what’s behind a term you like to use, the „Universal Brotherhood of Officers“?
 
Douglas Valentine: "The ruling class in any state views the people it rules as lesser beings to be manipulated, coerced, and exploited. The rulers institute all manner of systems – which function as protection rackets – to assure their class prerogatives. The military is the real power in any state, and the military in every state has a chain of command in which blind obedience to superiors is sacred and inviolable."
 
Lars Schall: In your opinion, it is the „National Security Establishment’s deepest, darkest secret“ that it is involved in the global drug trade. How did this involvement come about?
 
Douglas Valentine: "There are two facets to the CIA’s management and control of international drug trafficking, on behalf of the corporate interests that rule America. It’s important to note that the US government’s involvement in drug trafficking began before the CIA existed, as a means of controlling states, as well as the political and social movements within them, including America. Direct involvement started in the 1920s when the US helped Chiang Kai-shek’s Nationalist regime in China support itself through the narcotics trade." The CIA: 70 Years of Organized Crime', Lars Schall interviews Douglas Valentine, Sep. 2017
 

Doug Valentine har bedt mig om at arbejde på, at hans seneste bog The CIA as Organized Crime bliver udgivet i Skandinavien. Vi må se. Etablissementet herhjemme sidder snart på alle medier og alle forlag, og de små forlag, som stadig findes, har yderst vanskeligt ved at få omtalt deres bøger i de etableredes aviser. Den frie og objektive information er snart komplet lukket af.

 

Ex-CIA Ray McGovern sagde, at Morell's (th) kyniske og dybt ulovlige ideer her var en jobansøgning til Hillary (op til valget i 2016): "I want to scare Assad" Mike Morell (Aug 8, 2016) | Charlie Rose

 

 
 

 

Hvordan Big Business styrer USA's udenrigspolitik gennem The Council of Foreign Relations mm.

 
Those of us who had worked for the Kennedy election were tolerated in the government for that reason and had a say, but foreign policy was still with the Council on Foreign Relations people.” -- John Kenneth Galbraith 
 
1908: "We are in the hands of an organization of crooks. they are politicians, generals, manufacturers of armaments, and journalists. All of them are anxious for unlimited expenditure, and go on inventing scares to terrify the public and to terrify Ministers of the Crown." Lord Welby, 1908, in The Makers of War, 1950, Francis Neilson // Free Pdf 

"In 2010, almost a decade into this secret war with its voracious appetite for information, the Washington Post reported that the national security state had swelled into a “fourth branch” of the federal government ― with 854,000 vetted officials, 263 security organizations, and over 3,000 intelligence units, issuing 50,000 special reports every year." 'Exploring The Shadows Of America’s Security State. How I learned not to love Big Brother', August, 2017. By Prof. Alfred W. McCoy 
 
Den amerikansk udenrigspolitik har mange ben at gå på. Jeg har ikke det fulde overblik. Men det er afgørende at kende til ihvert fald fem ting, som ingen dansk avis, Collingnon, Clement, Lykkeberg eller nogen andre fra det danske akademiske og politiske etablissement oplyser den danske befolkning om. På trods af at ganske mange af dem helt givet er fuldt bevidste og måske endda arbejder for amerikanske penge. (Reference Bård + Norsk bog)
 
For det første er det ikke den amerikanske præsident, men ekstremt magtfulde 'tænketanke' som The Council of Foreign Relations (CFR), med de mest magtfulde amerikanske medie- og forretningsfolk som Rockefeller ved bordenden, der kontrollerer den amerikanske udenrigspolitik. For det andet er det ikke den amerikanske præsident men de samme korporative magtforhold, der kontrollerer CIAs aktiviteter. For det tredje har både CIA og de amerikanske 'tænketanke' som CFR og Bilderberg mv. indflydelse på resten af de vestlige etablissementer, både gennem intellektuel og politisk kontakt, efterretningstjenesternes samarbejde og CIAs indflydelse på vores medier.
 
Der er ingen tvivl om, at den amerikanske big business indflydelse i Danmark er blevet stærkere de seneste årtier. Tænk blot på Corydons samspil med Goldman Sachs, hvor den danske regerings salg af Dong-aktier indebar en foræret gevinst til Sachs på mindst 10.000 millioner kr; Corydons samarbejde med McKinsey der var med til at ødelægge den danske folkeskole. Det sidste var iøvrigt det, som Corydon senere udtalte, at han var mest stolt af. Corydon blev ansat af McKinsey efterfølgende.
 
For det fjerde er der CIAs beskrevne brug af terror-proxies grupper. Endelig, for det femte, har CIA en omfattende række 'CIA-fronts', tilsyneladende gode demokratiskabende osv. NGO'er, som reelt arbejder dybt kynisk for at tjene penge. Nedenfor har jeg listet lidt viden og information om disse ting. Husk her, at Collignon gjorde sit bedste for at gøre grin med bladet Konspiration, der netop ville forklare lidt realiteter omkring CFR mv.
 
"Largely unbeknownst to the general public, executives and top journalists of almost all major US news outlets have long been members of the influential Council on Foreign Relations (CFR). (..) In a column entitled “Ruling Class Journalists”, former Washington Post senior editor and ombudsman Richard Harwood once described the Council and its members approvingly as “the nearest thing we have to a ruling establishment in the United States”." 
 
Harwood continued: “The membership of these journalists in the Council, however they may think of themselves, is an acknowledgment of their active and important role in public affairs and of their ascension into the American ruling class. They do not merely analyze and interpret foreign policy for the United States; they help make it. () They are part of that establishment whether they like it or not, sharing most of its values and world views."
 
However, media personalities constitute only about five percent of the overall CFR network. As the following illustration shows, key members of the private Council on Foreign Relations have included:   
 
  • several U.S. Presidents and Vice Presidents of both parties;
  • almost all Secretaries of State, Defense, and the Treasury;
  • many high-ranking commanders of the U.S. military and NATO;
  • almost all National Security Advisors, CIA Directors, Ambassadors to the U.N., Chairs of the Federal Reserve, Presidents of the World Bank, and Directors of the National Economic Council;
  • some of the most influential Members of Congress (notably in foreign & security policy matters);
  • many top journalists, media executives, and entertainment industry directors;
  • many prominent academics, especially in key fields such as Economics, International Relations, Political Science, History, and Journalism;
  • many top executives of Wall Street, policy think tanks, universities, and NGOs;
  • as well as the key members of both the 9/11 Commission and the Warren Commission (JFK)  Kilde: The American Empire and its Media, Swiss Propaganda Research
 
Men når CFR, CIA og såkaldte CIA "fronts" og omfanget af den amerikanske stats totale politiske korruption aldrig nævnes af hverken danske akademikere, politikere eller journalister, så er det jo klart, at den danske befolkning ikke har mulighed for at forstå virkeligheden. Ejheller at erkende sandheden om hvor korrupt den nation er, som fører vesten fra den ene krig til den næste:
 
"Presidential Puppetry reveals scandals and shows why Congress, courts, and other watchdog institutions fail to report key facts about even the biggest news makers. (..) Puppetry unfolds like a mystery extending over decades to the present. By the end, this compelling narrative documented with 1,200 endnotes shows hidden links between puppet masters, political leaders, spy agencies, and the economic austerity now being imposed on a hapless public. By exposing key secrets, it provides a roadmap for reform." Presidential Puppetry: Obama, Romney and Their Masters, 2013, Andrew Kreig
 
Anthony Salz, Executive Vice-Chairman of Rothschild, has been appointed to the Scott Trust. The Scott Trust is the owner of Guardian Media Group ('GMG'). GMG's portfolio includes the Guardian and Observer newspapers, the theguardian.com website, the Manchester Evening News and other local and regional newspapers, regional radio stations, Trader Media Group (publisher of the Auto Trader magazine and website), and Emap (the business-to-business media group). The Scott Trust was created in 1936 to secure the financial and editorial independence of the Guardian in perpetuity. - Before joining Rothschild in 2006 Anthony Salz was best known as one of the UK's leading corporate lawyers. He spent most of his legal career with Freshfields, becoming Senior Partner in 1996. He was Vice-Chairman of the Board of Governors of the BBC from 2004 until the end of 2006." Anthony Salz joins the Scott Trust, 2009, The Guardian
 
 
 
 
 
 
 
For the researcher Mark Weisbrot, Center for Economic institute and Policy Research in Washington, organizations like IRI and Freedom House “are not promoting democracy.” “Most of the time, are promoting the exact opposite. Generally promote U.S. policies in other countries, and this means opposition to leftist governments, for example, or the governments of which the United States does not like.” 'No War but Class War! Documents leaked by WikiLeaks show acts as an organization that trains opposition around the world – from Egypt to Venezuela!' 2017 
 
How many Americans could identify the National Endowment for Democracy? An organization which often does exactly the opposite of what its name implies. The NED was set up in the early 1980s under President Reagan in the wake of all the negative revelations about the CIA in the second half of the 1970s." Trojan Horses and Color Revolutions: The Role of the National Endowment for Democracy (NED), chapter from Rogue State: A Guide to the World’s Only Superpower by William Blum published in 2005. 
 
For 30 years, the National Endowment for Democracy (NED) has been sub-contracting the legal part of illegal CIA operations. Without rousing suspicions, it has put in place the biggest network of corruption in the world, bribing trade unions and management syndicates , political parties both on both the Right and Left so that they defend the interests of the United States instead of their members." NED, the Legal Window of the CIA, 2016, Thierry Meyssan
 
This book is a compilation, in encyclopedic format, of the CIA's various fronts, proprietaries, and contractors/corporate partners since the agency's inception in 1947. The book ranges from "A" to "Z" [400 companies] -- Air America to Zapata Offshore." The Almost Classified Guide to CIA Front Companies, Proprietaries & Contractors, 2016, Wayne Madsen
 
Kreig reviews: "Madsen's research matches Justice Integrity Project findings, as well as those from such experts as the late Defense Department executive L. Fletcher Prouty, an Air Force colonel whose job some five decades ago was to serve as the Pentagon's top liaison to the CIA for covert operations. That included placing agency CIA loyalists into key private sector and government jobs where their status as members of the agency's Wayne Madsen Almost Classified CIA Front Cover"Secret Team" would not be known by colleagues or the public." New Book Exposes Covert CIA Fronts, Partners, Operations, 2016, Andrew Kreig  
 
The career of Srđa Popović from 2000 until today suggest a remarkably dishonest manipulator in the service of foreign intelligence agencies and governments, despite his vehement claims otherwise." F. W. Engdahl: 'The Dishonest Career of the Remarkable Srđa Popović, Oct 2017
 
 

Latterliggørelsen af 'Conspiracy Theory' har CIA skabt for at forhindre folk i at forstå og stille kritiske spørgsmål til de vestlige magteliter

 
Forklar venligst: Når verdens mest fremragende samfundstænkere Michel Foucault og Bourdieu og andre sociologer dokumenterer det som fakta, at den sociale verden i allerhøjeste grad kan og reelt bliver styret og manipuleret gennem nærmest utænkeligt omfattende orkestrerede konspirationer - styret og betalt af Big business og ved brug af CIAs ekspertise - hvorfor afviser Chomsky så den slags som uinteressant spekulation om ikke direkte latterligt avl og bavl?
 
Med andre ord, hvorfor fremmer Chomsky CIA's strategi, der har til formål at beskytte de officielle narrativer (løgne) og latterliggøre enhver kritisk tanke og information, der peger på, at den sociale og politiske udvikling kan henføres til konspirationer mellem big business og CIA mv.? Nedenstående litteratur oplyser emnet (fra min side The US 'Security Complex' Propaganda Apparatus). 
 
"In 1967, the CIA Created the Label "Conspiracy Theorists" ... to Attack Anyone Who Challenges the "Official" Narrative" Conspiracy Theorists USED TO Be Accepted As Normal, 2015, Zero Hedge 
 
The Constitution, Magna Carta and Democracy Itself Are Based on the Idea that – Without Checks and Balances – Those In Power Will Take Advantage of Us. 'America – and Western Civilization As a Whole – Was Founded On a Conspiracy Theory', 2012, Washington Blog.
 
Why has suspicion of criminal wrongdoing at the highest levels of government been rejected out-of-hand as paranoid thinking akin to superstition? Conspiracy Theory in America (Discovering America), 2014, Lance deHaven-Smith 
 
Abraham Lincoln would be considered a conspiracy theorist today. Michael Parenti: Conspiracy and Class Interest 
 
In the United States today, the phrase 'conspiracy theory' functions as a sort of giant cudgel, used to scare us out of talking openly about a broad (and ever-growing) range of scandals that the powerful cannot afford to let the people comprehend. In this new book, David Ray Griffin takes devastating aim at that repressive tactic, exposing it for what it really is. All those who cherish democracy, and intellectual freedom, owe it to themselves to read this brave analysis---and owe its author their sincerest thanks." --- Mark Crispin Miller (Professor of Culture and Communication, New York University) on: Cognitive Infiltration: An Obama Appointee's Plan to Undermine the 9/11 Conspiracy Theory, 2010, David Ray Griffin 
 
 

Et par eksempler på Collignon's undertrykkelse af sandheden om Big business' indflydelse og pyntning på USA's krige

Jeg tillader mig at afvise tanken om, at Collignon's systematiske undertrykkelse af afgørende viden, den ukritiske viderebringelse af USAs løgne og det almene cover-up af disse løgne med flere løgne, blot er et spørgsmål om uvidenhed. Der må være tale om en bevidst strategi. Lad mig straks understrege, at vi ikke kun kan vide dette, fordi de alle totalt undgår al den akademiske viden og journalistiske information, der er så let tilgængelig på nettet og de sociale medier, hvis man er interesseret. Vi kan vide det, fordi de systematisk pynter på USA's løgne samt undertrykker,  dækker over og stigmatiserer (nedgør og latterliggør) den tilgængelige kritiske information, så folk manipuleres til kun at tro på deres information til gavn for Big business' interesser og USA's narrativer for krig og andre udenrigspolitiske interesser. Lad mig give to eksempler fra Collignons praksis her. 
 
Det første er, at Collignon latterliggør selve tanken om, at den uhyre magtfulde amerikanske organisation The Council of Foreign Relations skulle have nogen indflydelse på dansk udenrigspolitik. Dette gør han i sin anmeldelse af det danske blad Konspiration, hvor han skriver (sammenlign med den information jeg har tilføjet i afsnittet om USAs udenrigspolitik, senere):
 
citat 
 
Det næste eksempel handler om USA støttede 'colour revolutions', hvor Collignon får det til at lyde helt tilforladeligt, at USA bruger de mest udemokratiske og beskidte metoder til at underminere andre suveræne nationer. Der hvor Pinter (og jeg) indtrængende forsøger at oplyse verden om, at USA bruger de mest beskidte, kyniske og voldelige metoder til at underminere andre stater, der er Collignons skarpeste information, at USA begår lidt 'colour revolutioner', men at det ikke er så slemt. For nu at udtrykke hans vage beskrivelse i få ord. Collignon dækker fuldstændig over al den mest afgørende kritiske viden og information, så folk ikke får blot noget der minder om en chance for at forstå den uhyrlige virkelighed i de lande, hvor USA bruger quislings forrædere og proxi-terrorister. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Collignon omgår sandheden præcist lige så kynisk elegant, som den sofistikerede amerikanske ambassadør Raymond Seitz gør, da Pinter besøger ambassaden i London sammen med den nicaraguanske delegation (se afsnittet om Al Qaeda styres af USA). Her kan Pinter forklare, at der virkelig er tale om den foretrukne praksis i amerikansk udenrigspolitik (siden anden verdenskrig):
 
Generelt har [USA] foretrukket, hvad det har beskrevet som ”lav-intens konflikt” (low intensity conflict). Lav-intens konflikt betyder, at tusinder af mennesker dør, men langsommere end hvis man havde kastet en bombe på dem i ét grusomt nedslag.
 
Det betyder, at man inficerer landets hjerte, at man igangsætter en ondartet vækst og iagttager koldbranden spredes. Når befolkningen er blevet undertrykt – eller slået ihjel – og dine egne venner, militæret og de store selskaber sidder bekvemt på magten, så går du foran kameraet og siger, at demokratiet har sejret. Dette var hverdagen i amerikansk udenrigspolitik i de år, jeg refererer til. Harold Pinters Nobelpris-tale. En modig kunstner siger sandheden om amerikansk imperialisme. Af Barry Grey
 
Det ville unægtelig give en mere tydelig betydning, hvis jeg fx (hypotetisk) kunne dokumentere, at Collignon og/eller andre arbejder for CIA. Sådan at min kritik her ville være en eksplicit kritik af den amerikanske efterretningstjenestes forsøg på at manipulere den danske befolkning. Mine andre hypoteser må være, at Collignon 'blot' søger at manipulere for sin arbejdsgiver og Big business' indflydelsesrige firmaer, der tjener penge via USAs krige; samt naturligvis den hypotese at Collignon simpelthen ikke er klogere på den amerikanske politik og udenrigspolitik, hvorved hver eneste vigtige indsigt, som Collignon og de danske medier aldrig bringer, benægter eller latterliggør, bliver til et bevis på deres uvidenhed. I så fald kunne man måske konkludere, at Collignon og alle de danske journalister og akademikere, der roser ham, er så uendeligt uvidende, at det næsten burde være kriminelt at have dem til at arbejde i oplysnings- og informationsbranchen. 
 
 
 
 
 

Berlingskes Collignon og Professor Hendricks dobbeltdækker over mediernes dækken over USA's løgne og fabrikationer 

 
Gradually, after 1905, it is borne in upon [Karl Kraus] that language – that is, the way a statement is made – bears within itself all the signs he needs to understand the moral and ethical quality of that statement and of him who made it. Wittgenstein’s Vienna, Toulmin & Jannick 
 
Jeg har endnu aldrig set én eneste dansk politiker, akademiker eller journalist, der oplyser sandheden om USA's krige eller blot nævner CIA eller CIA'a Phoenix Program og de utallige CIA 'fronts' beskidte metoder med ét eneste ord. Den samme massive undladelse gælder naturligvis også Hendricks og Collignon. De gør istedet alt, hvad de kan for at dække over virkeligheden og få den til at fremstå så fin og fornuftig som muligt. Præcist ligesom de sofister gjorde, som Platon og Sokrates kæmpede med i deres tid.
 
Lad mig minde om den fabrikation der retfærdigjorde Golf-krigen, hvor det senere viste sig at være en Kuwaitisk ambassadør-datter, der foran alverdens tv-skærme og med Amnesty International i ryggen havde løjet om irakiske soldaters massedrab på babyer i kuvøser (dette siger noget om, hvad PR-firmaer kan få folk til at tro på). Vi kan lære, at verdens største PR firma stod bag fabrikationen, og at alene omkostningerne til dette firma løb op i et større beløb end nogensinde tidligere brugt på at manipulere den amerikanske befolkning; samt at den amerikanske befolkning ifølge loven skulle være orienteret, men ikke blev det:
 
Hill & Knowlton, then the world's largest PR firm, served as mastermind for the Kuwaiti campaign. Its activities alone would have constituted the largest foreign-funded campaign ever aimed at manipulating American public opinion. By law, the Foreign Agents Registration Act should have exposed this propaganda campaign to the American people, but the Justice Department chose not to enforce it. (Excerpted from Toxic Sludge Is Good For You, Chapter 10) 
 
Nu er jeg jo generelt yderst skeptisk med hensyn til at stole på de etablerede medier. Særligt når jeg ikke kender journalisten bag. Der er få ærlige journalister tilbage. Men dette er formentligt sandt:
 
US government spent over $500m on fake Al-Qaeda propaganda videos that tracked location of viewers. The Pentagon hired a UK-based PR firm to produce and disemminate videos during the Iraq War. 2016, The Independent 
 
Her er en anden artikel, der forklarer PR-firmaers afgørende rolle i at fabrikere løgne til at retfærdiggøre USA's krig krig mod Irak for de vestlige befolkninger
 
"To understand the Iraq war you don’t need to consult generals, but the spin doctors and PR flacks who stage-managed the countdown to war from the murky corridors of Washington where politics, corporate spin and psy-ops spooks cohabit." How They Sold the Iraq War, March 2018, Jeffrey St. Clair, Counter Punch
 
I relation til Vincent Hendrick's og Collignons bøger om 'fake news', så vil jeg sige, at deres undladelse af at gøre opmærksom på PR-firmaers rolle også udstiller deres fake bøger. Det er nærmest imponerende, at vores forskere udi 'fake news' ikke benytter udtrykket 'fake news' om Bush og Cheneys kolossale og verdenskendte løgn om Saddam Hussein's 'Weapons of Mass Destruction'. Det er en manipulerende falsk brug af begrebet, idet de ikke bruger det analytisk, det vil sige systematisk omkring de samme fænomener. De bruger det i hele taget konsekvent ikke hverken ift. Saddam Husseins Weapons of Mass Destruction eller om nogen som helst anden falsk information fra USAs regeringer eller fra de etablerede mediers massive gengivelser af disse løgne. Det er en systematisk manipulation af virkeligheden, der får de etablerede medier til at fremstå som uproblematiske.
 
På den måde får de det til at fremstå, som om de amerikanske løgne, som virkelig er verdens største fake news, ikke er fake. Og de er komplet tavse om det faktum, som vi fx kender fra krigen mod Libyen, at hele det danske etablissement, akademikere i pressen, journalisterne, politikerne alle sammen konsekvent løj og spredte 'fake news' massivt hver eneste dag op til ødelæggelsen af Libyen. Kan du huske, hvordan de alle sammen fik os alle til at tænke, at det vestlige militær burde gribe ind og standse Gadaffi? Selv Enhedslisten gik med. 
 
På præcist samme måde som alle vores akademikere, politikere og journalister nu har løjet hver dag i de sidste syv år for at legitimere krigen mod Syrien. Alle disse fakta om omfattende massive fake news forsvinder væk fra deres beskrivelser, som om det ikke er en del af virkeligheden, som om disse fake news ikke fandtes, selv mens de fandtes osv. Hendricks og Vestergaard nævner heller ikke de massive fake news, korporative PR informationskampagner for de vestlige krige med ét ord i deres bog.
 
Sandheden er, at Hendricks og Vestergaard og Collignon undertrykker al den mest kritiske viden, der kan bevidstgøre folk om, at alle vores medier massivt lyver og understøtter de kyniske og løgnagtige grundlag, som USAs krige føres på. Samtidig med at Collignon direkte angriber mig latterliggør mine pointer om, at USA lyver og benytter (PR-) fabrikationer - dette er dokumentation for min kritik af dem.
 
Men til forskel fra Hendricks og Vestergaards besynderlige systematik her, så er det let at forstå Collignons systematik. Han er blot en højt betalt kynisk redaktør på de aviser, der er mest glade for USA og med en læserskare af firmafolk, der tjener store penge på kontrakter i lande, som USA har destruerer. Collignon gør, hvad han kan for at underminere kritisk information om USA mv. Det gør han i Berlingskes debatsektion, og nu har han også været omkring Syddansk Universitet og brugt Alma maters autoritet og prestige til sin kamp for at underminere kritisk information. 
 
Når man har gennemskuet Collignons tilgang, så kan man selvfølgelig heller ikke undre sig over, at han ikke drømmer om at nævne de totale løgne og totale misinformationskampagner, der også solgte krigene mod Afghanistan og Libyen osv. Han burde fx have nævnt den engelske parlamentsrapport fra 2016, der konkluderer, at al information op til NATOs destruktion af Libyen var falsk.
 
Collignon (og Hendricks og Vestergaard) undertrykker al videnskabelig litteratur om fabrikation af propaganda, massiv kostbar og professionel PR manipulation omkring vestens krige (og så mange andre ting, se fx denne bog og denne om big business' manipulationsmagt) samt al relevant konkret og kritisk information om emnet. Samtidig med at Collignon får mine ord om manipulation og fabrikation til at synes komplet irrelevante for diskussionen om fake news. Og det i en bog der vil bringe os 'tilbage til virkeligheden'.
 
Collignon (og Hendricks og Vestergaard) undgår al oplysning, der ville gøre folk bevidste om USAs og vores mediers massive gentagne løgne op til alle deres krige. De får det til at se ud som om, der aldrig var en eneste løgn, fabrikation eller nogen massiv propagandakampagne. Collignon gør, hvad han bliver betalt for. Og han sørger for, at den danske befolkning ikke kunne drømme om at tro på sande informationer om, at amerikanske 'interventioner' og vestligt støttede 'proxi-terrorister', også mens du læser disse linjer, er igang med at terrorisere, voldtage og slagte folk i Syrien og andre steder. Han arbejder overalt og systematisk på, at den danske befolkning ikke skal få en chance for at forstå virkeligheden. 
 
Sandheden er, uanset Collignons ekstremt uredelige forskning og journalistik, at der er solid akademisk litteratur og anden dokumentation for, at der fabrikeres massiv misinformation hver eneste gang og det i den størst tænkelige skala, når USA vil i krig. Dette indebærer på den anden side, at det er Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (og Københavns Universitet, qua Hendricks), der lyver og manipulerer. Kort sagt, universiteteterne agerer i bedste fald nyttige idioter, idet de har tilladt denne femte kolonne Berlingske 'forsker' at skrive en bog under deres banner. Angiveligt til at forske og oplyse om fake news, manipulation og misinformation, men reelt til at undertrykke enhver viden og bevidsthed om USAs krige og om de uhyre problematiske big business kontrollerede medierealiteter.
 
Collignons bog er en skamplet for de danske universiteter og faktisk direkte farlig at bruge i undervisningen. Medmindre man bruger den som et eksempel på big business' manipulation langt ind i den akademiske verden, og som et særligt grelt tilfælde af fake news. Herunder til at illustrere hvordan big business endda får dybt uredelige journalister til at lyve og manipulere om virkeligheden indefra den akademiske verden. Det er smart, men gift for demokratiet.
 
 

Nyt: Collignons replik mod min kritik 

Indskudt afsnit her pga. Collignons replik til min tekst. Jeg skrev oprindeligt den radikale forudsigelse (citat nedenfor) uden at have læst Collignons bog, fordi jeg var helt overbevist om, at Collignon ville arbejde på at dække over, frem for at oplyse om USAs løgne og fabrikationer: 
 
Det er næsten for let at dokumentere Collignons uredelige systematik, når han (ligesom Hendricks og Vestergaard) undlader enhver reference til historiens største verdensomspændende fabrikationer.
 
Her er Collignons replik (på hans Facebook væg). Jeg går ud fra, at citatet fra hans bog her er hans bedste eksempel til at modgå min kritik om, at han undertrykker sandheden om USAs generelle "tæppe af løgne" og fabrikationer for at få de vestlige befolkninger til at støtte op om USAs krige:
 
Pierre Collignon: "Lars Jørgensen. Din tekst på K-Forum er så fyldt med fejl, at det gør ondt at læse - og skader din egen sag. Du har ikke læst min bog og påstår, at jeg undertrykker sandheden om masseødelæggelsesvåben i Irak. (...)
 
Her er bare et klip fra min bog, sider 111-112: ”Amerikanske medier blev efter 9/11 grebet af den patriotiske reaktion, som bølgede gennem hele det amerikanske samfund, og det førte til en generelt set alt for ukritisk dækning af optakten til krigene i Afghanistan og Irak. Allerede i maj 2002 advarede Dan Rather, dengang CBS’ mest kendte og respekterede nyhedsvært, mod en form for »selvcensur« på amerikanske redaktioner, hvor der var kommet »en uvilje mod at stille hårde spørgsmål af frygt for at fremstå upatriotisk«.
 
Da det to år senere stod klart, at amerikanske tropper ikke kunne finde de eftersøgte masseødelæggelsesvåben i Irak, undskyldte toneangivende medier som Washington Post og New York Times for, at de havde været for godtroende i forhold til påstande fra Bush-regeringen. Dagen efter udenrigsminister Colin Powells historiske tale i FN om »beviserne« for, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, trykte Washington Post fx en leder med overskriften »Ubestrideligt« og denne formulering: »Det er svært at forestille sig, hvordan nogen kan være i tvivl om, at Irak besidder masseødelæggelsesvåben.«
 
Danske aviser tog heldigvis flere forbehold for påstanden om masseødelæggelsesvåben, både i deres journalistiske dækning og på lederplads. De stillede også flere kritiske spørgsmål til Irak-krigens grundlag, men på flere af aviserne gik der lang tid, før det tunge journalistiske skyts mod de amerikanske argumenter for krigsdeltagelsen blev sat ind.
 
Historien om de manglende masseødelæggelsesvåben i Irak fik vidtrækkende følger for tillidsforholdet mellem politikere, medier og borgere i flere lande. For mange mennesker står optakten til Irak-krigen som den største politiske løgn i deres livstid. Vestens førende nation satte en krig i gang med udgangspunkt i misvisende eller ligefrem manipulerede oplysninger om Iraks våbenprogram, og de oplysninger blev i vidt omfang videreformidlet af pressen.”
 
Collignons citat her underbygger faktisk kun min påstand om, at han systematisk dækker over USAs systematiske løgne; at han dækker over, at de danske medier viderebringer disse løgne; samt at han endelig dækker over, at der er tale om løgne. For Collignon får det til at fremstå, som om løgnene ikke skete, ikke engang mens de skete, som om det ikke er vigtigt, ja uinteressant. Han får det også til at se ud som om, der aldrig var et problem med de danske analytikere, journalister og poltitikere. Faktisk får han det danske etablissement til at fremstå som særligt gode. Ikke mærkeligt, at de er tilfredse med hans bog.
 
Men kære læser, Bush, Blair og Anders Fogh Rasmussen mfl. skulle jo have været retsforfulgt! Og vi kan igen gå tilbage og tjekke og dokumentere de danske akademikeres, journalisters og andre politikeres udsagn, både ift. denne krig og de følgende. Vi vil finde et tæppe af USA-støttede løgne udtalt af danske politikere, akademiske 'analytikere' og journalister. Jeg husker fx, hvor rystet jeg var over, hvordan en dansk akademiker fra Københavns universitet på tv retfærdiggjorde USAs løgne. 
 
Lad os sammenligne med Harold Pinters oplysende forklaring omkring Irak-løgnene:
 
As every single person here knows, the justification for the invasion of Iraq was that Saddam Hussein possessed a highly dangerous body of weapons of mass destruction, some of which could be fired in 45 minutes, bringing about appalling devastation. We were assured that was true. It was not true. We were told that Iraq had a relationship with Al Quaeda and shared responsibility for the atrocity in New York of September 11th 2001. We were assured that this was true. It was not true. We were told that Iraq threatened the security of the world. We were assured it was true. It was not true. - Harold Pinter
 
Jeg kunne sikkert finde utallige eksempler blot fra Collignons personlige journalistik, der bekræfter Pinters diagnose af mediernes forræderi ift. at oplyse om virkeligheden. Her begår Collignon en perfekt hvidvaskning af Anders Fogh Rasmussen allerede tilbage i 2003:
 
Statsminister Anders Fogh Rasmussen ser igen ud til at følge den amerikanske linie. Han sagde i Jyllands-Posten i går:
 
»Denne militæraktion er under alle omstændigheder retfærdiggjort. Verden er et bedre sted at leve, når man er en diktator mindre, så enkelt er det.«
 
Statsministeren tilføjede, at eftersøgningen af masseødelæggelsesvåben fortsætter, og at ingen endnu har fastslået, at Saddam Hussein ikke var i besiddelse af de dødbringende våben. Samtidig fastholder Anders Fogh Rasmussen, at han finder det ulogisk, at Saddam aldrig har gjort rede for de destruerede våben over for FN's våbeninspektører, hvis han virkelig har skilt sig af med dem.
 
Nærmest som efter Pinter's script så begraver Collignon alle muligheder for at forstå virkeligheden; hvad der reelt skete. Som om det aldrig var relevant at tale om løgne, hverken mens de løj eller senere, hvor vi ved, at der var tale om løgne. På den måde modvirker Collignon muligheden for, at befolkningen bliver indigneret rasende over, at Bush og Cheney, Blair og Anders Fogh Rasmussen fik vestlige befolkninger til at gå med på, at vestlige soldater skulle destruere en nation og slå hundredtusindvis af uskyldige mennesker ihjel (man taler om halvanden million døde idag). 
 
Collignon og de danske medier arbejder totalt systematisk på at gøre det umuligt at erkende virkeligheden og forholde sig kritisk til de amerikanske løgne og det danske etablissement og mediernes massive medløb, der gør dem til en ren industri udi 'fake news', når deres amerikanske fake news fører Danmark i krig mod det ene land efter det andet fra Kuwait, Irak, Jugoslavien, Afghanistan og Libyen; og nu også imod Syrien og Afghanistan igen. Bliver den næste kampplads Ukraine, skal NATO i krig med Rusland baseret på det allerede etablerede tæppe af løgne?
 
Vi får dog ikke sandheden frem ved at erkende, at destruktionen af Irak var et spørgsmål om løgne, de vestlige etablissementers medløb. Pinter forklarer: "The truth is something entirely different. The truth is to do with how the United States understands its role in the world and how it chooses to embody it.
 
 
 

Hvem gider rippe op i den undertrykte information om Syrien? 

 
Hvem gider rippe op i, at akademiske 'autoriteter' fra etablissementet søger at undergrave kritiske spørgsmål og information omkring Syrien? The Authoritarians Who Silence Syria Questions, februar 2018, Jonathan Cook. Hvem gider rippe op i, at the Guardians mest berømte journalist George Monbiot er vor tids venstrefløjs McCarthy? Hvem gider rippe op i, at samtlige vestlige akademikere og journalister fra Glenn Greenwald til Noam Chomsky og George Monbiot (her) kan tale fornuftigt imod krig osv. den ene dag, samtidig med at de 100% systematisk altid viderebringer USAs løgnagtige narrativer om Syrien for at narre de vestlige befolkninger?
 
"Monbiot has repeatedly denied that he wants a military attack on Syria. But if he then weakly accepts whatever narratives are crafted by those who do (..) he is decisively helping to promote such an attack.’ Monbiot Proves Propagandist (Again) On Syria "Chemical Attack", 2017, Jonathan Cook
 
Hvem gider rippe op i alle de etablissement folk, nyttige idioter, der systematisk angriber de mest vigtige og troværdige folk, der oplyser om Syrien? Hvem gider rippe op i, at vi næppe ville vide ovenstående ting, hvis det ikke var for den fine forfatter og journalist Jonathan Cook - der ikke længere skriver på the Guardian. Hvem gider rippe op i, hvorfor der mon er så få hæderlige akademikere og journalister, der tør interessere sig for sandheden om vores krige og vores medier endsige problematisere emnerne i offentligheden? 
 
Hvem gider rippe op i, at vestens dokumentarfilm om Syrien vender virkeligheden på hovedet, så de massive demonstrationer til støtte for præsident Assad udlægges som protest-demonstrationer imod Assad (samme trick blev i øvrigt brugt om Libyen)? Ifølge den velorienterede norske sociolog Eva Thomassen, så er der ingen fra den ægte syriske opposition i Syrien, der støtter den udenlandske krig mod Syrien. Hvem gider rippe op i, at den eneste 'syriske opposition', man hører om i de vestlige medier, er betalte quislings med relationer til det amerikanske neokonservative establishment? :
 
"Indeed, a number of key figures in the Syrian opposition movement are long-term exiles who were receiving US government funding to undermine the Assad government long before the Arab spring broke out." The Syrian opposition: who's doing the talking?, 2012, Charlie Skelton, The Guardian
 
Hvem gider rippe op i, at alle de folk, fredsaktivister, journalister fra etablissementet med integritet og uafhængige journalister, dokumentarister, akademikere osv. alle bekræfter, at alt hvad de vestlige politikere, akademikere og journalister beretter om Syrien er løgn? Alt. Hvem gider rippe op i, at der er et utal af interviews med syrere lavet på jorden i Syrien, der bekræfter dette. Hvem gider rippe op i, at uafhængige journalister som Eva Bartlett og Vanessa Beeley (hvis far var en kendt britisk ambassadør i Mellemøsten) systematisk har blotlagt, at vestens narrativ er en komplet løgn og fabrikation?
 
Hvem gider rippe op i, at der findes akademisk litteratur af høj kvalitet, der forklarer den historiske virkelighed? Især Gowans og Tim Andersens mfl. se min liste på højre side af min hjemmeside her? Hvem gider rippe op i, at Vanessa Beeley og så mange andre på utallige måder har dokumenteret og vise, at White Helmets er en fake PR organisation for Al Qaeda, der skal få folk til at tro, at der er en borgerkrig i Syrien (og dermed dække over, at der er tale om proxi-terrorister betalt, bevæbnet, trænet osv. af USA, andre vestlige lande, Saudi Arabien og Israel)? Hvem gider rippe op i Beeleys seneste artikel om emnet?
 
Hvem gider rippe op i, at dansk-syreren Naser Khader, der er en af de mest citerede 'dansk-syriske eksperter på Syrien, formentlig er en betalt quisling, idet han har en US neokonservativ arbejdsgiver?
 
Hudson Institute, der blev stiftet i 1961 af Herman Kahn, har i dag hovedsæde i Washington. Instituttet betegnes ofte som neokonservativt og finansieres da også af forskellige konservative fonde i USA. Hudson Institute beskæftiger 75 fellows, heraf en stor del, som har haft direkte og indirekte forbindelse til Bushregeringen og Dick Cheney, især igennem Project for the New American Century (PNAC), som spillede en stor rolle i invasionen af Irak i 2003. (..) Khaders ensidige kritik af Hamas, videregivelse af israelsk propaganda og manglende fordømmelse af og fokus på Israel giver altså fint mening. Han viderefører blot Hudsons politik på området.  Naser Khader er da ikke ekspert, men en partskilde, 2014, T Hussein, Politiken
 
Hvem gider rippe op i, at (Khaders medvært på DR om Mellemøsten) journalist Steen Nørskov på DR’s TV stærkt understregede, at de tortur-scener, som han og DR viste i 2011 helt uden tvivl kun kunne stamme fra Syrien, på grund af den særlige syriske dialekt i indslagt; hvor det viste sig at være gamle videobilleder fra Irak? For DR erkendte jo allerede dagen efter, at der var tale om en fejl. Og det blev bragt i de store aviser, Information, Ekstra-Bladet, Politiken, og Politiken igen. Det er selvfølgelig utænkeligt, at der var tale om en bevidst (amerikansk styret) strategi. Da der ikke findes propagandaeksperter med indsigt i den menneskelige bevidsthed, der har vidst, at et sådant indtrængende indslag senere vil blive ubevidst erindret som bevis på, at Assad var ansvarlig for tortur. Når medierne senere til bevidstløshed sender nyhedsinformation, der anklager Assad for at stå bag tortur.
 
Hvem gider rippe op i, at den britiske ambassadør Peter Ford igen og igen river sådanne ’informationer’ og ’analyser’ fra fx Amnesty International mv. i stykker? Og hvem gider rippe op i, at en international anerkendt ekspert i kemiske våben og tidligere FN våbeninspektør Scott Ritter igen og igen afviser de informationer, som bringes om, at den syriske hær (under præsident Assad) bruger kemiske våben? Hvem gider rippe op i, at Ritter forklarer, at det er Al Nusra der leverer informationen om ’Assads giftgasangreb’ til de vestlige politikere og medier? Hvem gider rippe op i, at Scott Ritter også gjorde, hvad han kunne for at undgå Irak-krigen, og at Ritter griner sin røv i laser, hver gang han hører ’The White Helmets’ forklaringer og ser dem optræde og behandle ofre for kemiske våben uden sikkerhedsbeklædning mv.? Hvem gider rippe op i, at den lille svenske organisation Swedish Doctors for Human Rights bruger deres lægelige ekspertise til at forklare, at White Helmets er en fake organisation, og at deres behandling af en lille dreng i en af deres videoer ville have slået drengen ihjel, hvis han altså ikke allerede var død? Hvem gider rippe op i, at White Helmets drives af en tidligere engelsk lejesoldat og bliver økonomisk understøttet af alle de vestlige stater, der er i gang med at undergrave det syriske styre?
 
Hvem gider rippe op i, at den amerikanske forfatter og journalist (med en række bøger om amerikansk udenrigspolitik bag sig) Stephen Kinzer skriver, at mediernes dækning af Syrien er den største skandale i amerikansk pressehistorie? Hvem gider rippe op i, at John Pilger siger, at dækningen af Syrien overgår alle tidligere propagandakampagner? Hvem gider rippe op i, at et utal af prominente gejstlige syrere og andre udtaler, at vesten komplet lyver om situationen i Syrien? Hvem gider rippe op i, at Adam Holms dokumentar ’Tilbage til Damaskus’ fuldstændigt entydigt bekræftede den syriske befolkings massive opbakning til Assad?
 
Hvem gider rippe op i, at en af verdens mest anerkendte journalister på Mellemøsten, Patrick Cockburn slog fast i februar 2017, at al information fra Syrien, som de vestlige politikere, journalister, analytikere og NGO’erne har brugt (i hvert fald siden 2013) er skabt i samarbejde med Al Qaeda-relaterede grupper; eller hans udsagn om, at man formentlig skal tilbage til første verdenskrig for at se en så massiv propagandakampagne, som den der gør sig gældende omkring Syrien i disse år? Hvem gider rippe op i, at FN dokumenterer, at en halv million syrere vender tilbage til deres område i Syrien i 2017, da Al Qaeda er fordrevet, hvilket fuldstændig underminerer historien om, at Assad bomber sine borgere men massivt understøtter syrernes, præsident Assads, præsident Putins og et utal af uafhængige kilder tidligere ambassadører, journalister, fredsaktivister osv., der undertrykkes af de vestlige etablissementer? 
 
Hvem gider rippe op i, at Puk Damsgaard og andre vestlige journalister rejser rundt med de Al Qaeda lejesoldater i Syrien, der slår syrerne ihjel, halshugger børn og brænder soldater levende, hvor de systematisk dækker over realiteterne ved at beskrive dem som ’oprørere’? Hvem gider rippe op i, at den dansk-afghanske filminstruktør Nagieb Khaja rejser rundt med Al Qaeda og laver ’dokumentarfilm’ om ’White Helmets’ for Politiken? Hvem gider rippe op i, at Information og Politiken går forrest med den mest løgnagtige propaganda om Syrien? Hvem gider rippe op i, at Deadlines journalister konsekvent lyver om Syrien, som fx da (den tidligere konservative spindoktor) Niels Krause-Kjær forklarede Aleppo uden at gøre opmærksom på, at langt størstedelen af byens befolkning var under Assads beskyttelse? Hvem gider rippe op i, at den engelske journalist Peter Oborne rapporterer hjem, at syrerne hele tiden kom op til ham og spurgte ”Hvorfor støtter englænderne terroristerne i Syrien?”
 
Hvem gider rippe op i, at den meget anvendte syriske læge Awad også udelukkende ’opererer’ i de halshuggende Al Qaeda besatte områder, mens hun lyver om Syrien og indtrængende beder danske politikere om at gå langt mere blodigt til værks? Hvem gider rippe op i, at hun også kun opererede i Al Qaeda-besatte områder i Libyen, indtil Libyen var ’reddet’? Hun er jo sød og sympatisk, og det er på sin vis blot en detalje, at hun og alle danske politikere, akademikere og journalister på Syrien er dybt medansvarlige for destruktionen af Libyen (Afrikas indtil da mest velfungerende land) og nu en halv million døde i Syrien.
 
Hvem gider rippe op i den slags? Jeg mener, der er jo ikke en eneste dansk journalist (på nær journalister på Dagbladet Arbejderen), der vil tage sådan kontrær information alvorligt. Ja, professor Hendricks og Collignon og alle de etablerede medier har i hvert fald ikke gjort det indtil videre. 
 
Så uanset en vis skepsis, men således godt i gang med en rent fornufts-, arguments- og dokumentationsbaseret dialog kan jeg kun tilslutte mig Collignons ord om hans tilgang (selvom han igen og igen undlader at svare på min forespørgsel om en mulighed for at debattere hans bog):
 
Hele min tilgang til journalistikken og fake news hviler på den moderne videnskabeligheds præmis om, at vi gennem en rationel samtale kan teste forskellige antagelser om verden og lade den mest plausible version vinde – indtil den bliver overvundet af nye iagttagelser eller nye argumenter. Evidens og logik må slå overtro og løgne.
 
 

3 kritiske spørgsmål 

 
Lad mig stille tre spørgsmål til den dialog, som Hendricks og Collignon er så varme fortalere for: 
  1. Hvorfor har de danske medier og hele det danske etablissement ganske enkelt ikke interesseret sig for, at alle medierne, alle de akademiske analytikere og alle politikerne alle sammen løj om Libyen?
  2. Hvorfor er alle medierne så begejstrede for de to ’fake news’ afklarende bøger, der systematisk undertrykker enhver viden om de enorme løgne og fabrikationer, der kan dokumenteres har været etableret for at skabe opbakning til hver eneste vestlige krig i nyere tid? 
  3. Hvorfor lyver og propaganderer de vestlige stater så massivt omkring Rusland idag? Alt hvad der bliver sagt er løgne og propaganda (HS Rusland). Det er bekymrende, idet etablissementets massive løgne som regel bliver fulgt op af en krig i virkeligheden.
 
 

Var Facebook's 'Ghost-banning' af min profil koordineret med Collignon's bogudgivelse?

Når jeg nu fortæller, at jeg har godt 3000 følgere på Facebook, så kan man måske også forstå, hvorfor de Big business folk, der styrer vores sociale univers, forsøger at få folk til at mistro al information delt på Facebook, herunder for nylig lavede en skræmmekampagne for at få folk til at forlade Facebook (Zuckerbergs høring i den amerikanske kongres osv.). Jeg har været nervøs for, hvordan Collignons bog ville angribe mig, og hvordan folk måske ville begynde at håne mig mv. Det er sådan 'Smear-kampagner' fungerer. Samtidig skete der det, at Facebook 'ghostbannede' mig (se den tidligere britiske universitetsrektor og ambassadør Craig Murrays blog om Ghostbanning, se også hans post om, hvordan Wikipedia tillader, at 'trolls' på tilsvarende vis lyver om kritiske tænkere Wikipedia). Ghostbanning fungerer på den måde, at jeg kan lave opslag på min Facebook væg, der er blot ingen andre end mig, der kan se dem. Dette skete to uger inden Collignons bog blev udgivet. Og det er stadig kun mig, der kan se mine opslag. Medmindre jeg deler information via Twitter, er mine opslag usynlige på Facebook. Jeg har tjekket med adskillige personer, de får at vide, at 'url'en på mine poster ikke virker.
 
Sikke et tilfælde, at denne 'ghostbanning' timing faldt sammen med, at Collignons bog med latterliggørelsen af min person bliver udgivet. Hvis ikke jeg havde min tekst her til at understøtte, at jeg ikke er en latterlig person, så ville min forklaring om, at selv Facebook underminerer mig og det samtidig med, at jeg bliver angrebet i offentligheden, kun få mig til at fremstå endda klart som en latterlig 'konspirationsteoretiker'. Nu bruger jeg min tekst til at forklare, at den slags også er en del af vores giftige miskendte virkelighed. Facebooks skridt her gjorde mig mere magtesløs ift. at kunne forsvare mig overfor hans bog. Det behøver ikke være nogen hemmelighed, at jeg har frygtet for mit liv omkring skrivningen af disse ting. Der er nærmest ikke andre akademikere, der på tilsvarende vis kobler den bedste sociologi sammen med forskning i CIAs og andre efterretningstjenesters indflydelse i vores samfund. Og efterretningstjenesterne har en beskidt historisk record for at arbejde for de samme herrer, som vores journalister gør i dag. Men jeg konkluderede, at det var mere sikkert at få mine indsigter publiceret end blot at have delt dem i små stykker på Facebook. Derfor mit hastværk.
 
 
 
 
 

Mere om CIA og om andre efterretningstjenester

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Afgørende undertrykte sandheder om 2. verdenskrig

I begyndelsen af teksten nævnte jeg, at jeg havde forfulgt min forskning her pga. børn og familier i Syrien. En anden årsag til, at jeg ikke har kunnet slippe min forskning, er, at jeg er bange for, at USA's og andre vestlige nationers Big business ønsker krig med Rusland. Jeg har en ressource side med vigtig kritisk litteratur, der viser, at de vestlige historikere har begået et tilsvarende bedrageri som resten af den akademiske verden. Idet historikere som Hobsbawn har dækket over fremfor at oplyse om, at Big business stod bag Hitler. Og at anden verdenskrig primært handlede om, at Hitler skulle ødelægge Sovjetunionen. Ligesom vi ved, at det britiske imperium ønskede at sætte sig på Rusland igennem hele det 19. århundrede. 
 
Folk ved fx ikke følgende, som kan læses på min side om Big Business was/is Nazism:
 
The author of the book 'The Devil's Chemists. 24 Conspirators Of International Farben Cartel Who Manufacture Wars', (1952, DuBois) was chief prosecutor at the Nuremberg trial and documents the evidence presented in this book (..). He charges I.G. Farben with being knowingly an active arm of the Wehrmacht in taking over property and enslaving the people of Europe (.. and) for fostering and encouraging aggressive warfare. Now when it would seem that the industrialists involved in Germany's crime against civilization are being given opportunity to pursue their way virtually unhampered, this book should serve as a warning finger." Kirkus Review, 1952
 
”Baron von Schnitzler, head of Farben commercial committee, admitted that, ‘For 12 years the Nazi foreign policy and the I. G. foreign policy were largely inseparable. I also conclude that Farben was largely responsible.’ As regards slaves, in one camp alone Farben used over 300.000, 200.000 of whom died. From 1941 to 1943 100.000 Farben workers went to the gas chambers. The maximum sentence imposed on any director was eight years, the average three. () most of them (now) back in power.” Oxford review, 1953
 
"After six decades of silence, the historic records of the key war crimes tribunal that determined the responsibility for WWII is finally being made available to a world audience. Currently, history books teach that WWII was launched by a lunatic dictator, Hitler, and his ruthless Nazi henchmen. - However, tens of thousands of historical documents from the Nuremberg Tribunal – newly released online – unequivocally document that:
 
- WWII – a war that cost the lives of more than 60 million people – was planned and financed by the world’s largest chemical/ pharmaceutical cartel. At that time Germany’s IG Farben consisted of Bayer, BASF, Hoechst and others.
- The driving force behind WWII was IG Farben’s ambition to achieve control of the global oil and drug markets and eliminate, by force, any competition.
- The IG Farben companies financed the rise to power of the Nazi party and the transformation of German democracy into a dictatorship.
- The Nazi/IG Farben coalition’s plan for world domination had three stages: first, the conquest of the Eurasian continent; second, the take-over of Great Britain and all of its colonies; third, the military defeat of the USA and the rest of the world." Oil and Drug Cartel Behind WWII Nuremberg Records Reveal, 2007 // Home Profit Over Life
 

Den kritiske litteratur udstiller samtidig, at vestens etablissement historikere (ligeså) systematisk har løjet omkring Big business' ansvar for første og anden verdenskrig. Dette intellektuelle forræderi mod befolkningerne - som universiteterne utvivlsomt har stået for, for ikke at forstyrre Big business' image - medfører i dag, at de vestlige befolkninger ganske enkelt ikke har kendskab til de mest afgørende kyniske realiteter omkring de to verdenskrige. Dermed mangler befolkningerne også de kognitive forudsætninger til at forstå, hvorfor Big business' løgne om Rusland i dag er et så farligt tegn.

 

 

Ting folk bør vide om CIA's Nazi-baggrund

Nedenstående tekstuddrag på engelsk er udkast til et kapitel til introduktionen til en bog, jeg er gang med at skrive. Men jeg bringer dem ind her for at give mest muligt oplysning hurtigt. 
 
 

The export of Nazis from Germany to US Deep State

 
There is no doubt that the Western academias’ betrayal is deep and goes a long way back. Indeed, the greater use of the Western foreign policy after the second world war must also be explained by its reliance on the academies’ ‘mitmachen’ and anti-democratic compromises with the truth. People and politicians would have protested if they had known. From a sociological point of view, it is of little consequence if the academics do not know what they do, if they never realized that they helped the most anti-democratic policies simply by their silence and lack of interest. The consequences are the same.
 
Pinter’s critique demands that we look most critically at the literature, not least the popular history books by Hobsbawm and others. No doubt, this reveals that the literature has systematically covered up reality for people, by not going into the most important critical detail about the US Nazi import and by not enlightening the dirty parts of Western foreign policies with the space they should have had in the explanations. Moreover, that they also have kept out the most important role and responsibility of the corporate powers as being main responsible for the two world wars in the twentieth century. This is seen for instance if we compare to the most critical historians on the subject such as Jacques Pauwels:
 
Unlike the massive work of popular history produced by Eric Hobsbawm, The Great Class War and The Myth of the Good War  provide a concise challenge to the Anglo-American narrative, which Hobsbawm, despite his Marxist orientation, never quite abandons. This may be because such books cannot be published by people who are employed at the pinnacle of elite academic institutions—without at least jeopardizing one’s career. Review: 'U.S. Empire-Building Interventions', 2016, DH Wilkinson, BAR
 
So, we must insist on promoting the best information as to the covert side of the Western foreign policy, which the academia continue to suppress. As if it does not exist, is of no interest. To see reality for what it is, we must recognize some of the most critical points about the US history. Namely that the US imported perhaps 10.000 of the worst Nazi criminals with their terror and propaganda expertise, after the second world war, which had a rather terrible influence on US foreign policy. Only if we know about this can we understand how the sinister propaganda and terror policies that are key in US foreign policy today came to be installed.
 
"The United States and the Recruitment of “Bastards” - The story goes back to the founding after 1945 of the US national security complex for propaganda and political warfare to roll back communism in Eastern Europe and the USSR. This story is told in Christopher Simpson’s Blowback: America’s Recruitment of Nazis and Its Effect on the Cold War (1988). (..) [Also] Douglas Valentine’s The Phoenix Program about the CIA’s covert counter-insurgency operations in Vietnam (1968-72). (..) Together, these two books say everything one needs to know about how the US government came to act in our time like a rogue state, riding roughshod over international law, arming and training reactionary terrorist groups, privatizing military operations, fomenting regime change through psychological warfare, spying on the whole planet, and acting generally as though the world would come to an end unless the US dominated it. (...)
 
At war’s end the national security state, as we know it today, began to take shape. Eisenhower’s call in1946 for a coordinated military economy and Kennan’s doctrine of containment in1947 combined to produce the National Security Act, which authorized the National Security Council and the CIA and led to the formation in 1952 of the National Security Agency (NSA), the umbrella organization responsible for oversight of all intelligence agencies—military and civilian. The activities of the NSA were shrouded in secrecy because, of course, they violated the Constitution." Read: America’s Recruitment of Nazis - Then and Now, 2014, Luciana Bohne
 
“Simpson, a freelance journalist, reveals that many covert operations of the early Cold War era involved the use of operatives known to have committed crimes against humanity during the Second World War. The underlying theme here is the corruption of American ideals in connection with this hushed-up recruitment policy in the name of anti-communism. In elaborating the policy's "negative blowback," Simpson emphasizes the long-term corrosive effect on American intelligence agencies in particular." Blowback: America's Recruitment of Nazis and Its Destructive Impact on Our Domestic and Foreign Policy, 1988/2014, C. Simpson
 
 
Læs meget mere på min hjemmeside: Big business was/is Nazism
 
 

Introduction (til et bogudkast om vestens intellektuelle forræderi) 

Pinter’s claims
 
My research has convinced me that a promotion of Pinter’s diagnosis is a most useful approach to enlighten reality. The analysis strives to explain Pinter’s diagnosis in more detail. As will be clear, the most important knowledge about the CIA are full of detailed information that completely corroborates, informs, explains and justifies Pinter’s diagnosis as accurate. As, in fact, Pinter’s diagnosis corroborates the best CIA knowledge.
 
The only way to make people realize that they are being manipulated is to objectify and explain the truth about the most unimaginable, devious and cunning logic behind it all. Only then can it be possible to undermine the thick fog of fabricated narratives and orchestrated misinformation, so people may begin facing the banal and cruel reality of US foreign policy. This will no doubt, quite naturally make people horrified, enraged and indignant. Just like it happened with Pinter, when he faced the reality of the US’ unimaginably cynical use of terrorism against the innocent people of Nicaragua; secondly, when he realized that the American diplomatic corps accepts it, as if it does not matter, is of no interest.
 
We can already see the academics, journalists and politicians lose it and go: ‘This is madness, you cannot expect people to believe that all the academics and journalists systematically have misled people on this, if it was true.’ Actually, I don’t think it is so difficult to imagine that basically all establishment journalists, politicians and academics have shied away from taking an interest in the stigmatized literature about CIA’s involvement, whether in books or on sites such as Global Research etc.
 
Next, we can hear them continue: ‘If what you are implying here were true, people would lose their trust in the information provided by the academics, journalists and politicians and our societies would go into complete confusion and chaos.’ Sure, we would see some confusion. But I’d say that we already have confusion and huge problems trusting our neoliberal hegemonic (left and right) politicians, academics and journalists, who have been running the Western societies for the past decades. And I certainly cannot see how bad it would be, if people figured out that our establishments have (also) systematically betrayed them about the reality of our wars and have made them support and cheer the destruction of foreign nations and the killing of millions of innocent people. Indeed, as Malcolm X warned, "If you're not careful, the newspapers will have you hating the people who are being oppressed, and loving the people who are doing the oppressing."
 
So, the critique is not so much about Chomsky, as it is about exposing academia’s most beloved taboos, omissions, suppressions and favored misleading explanations. By showing what the most esteemed academic suppresses and lies about, hopefully, people will begin looking at the most critical and true information out there. In fact, Chomsky’s and other academics’ values should be treated as manuals on what not to trust and use. If you want a better world, be advised to pursue our academics’ and the neoliberal establishment’s most treasured taboos, omissions and suppressions. It’s the establishment, stupid! 
 
As I explain in chapter x, we have historical evidence, and already Confucius knew this, that when the learned community betray their duty to tell the truth, the entire fabric of society suffers and glides into chaos. So, as a sociologist working to make the invisible power relations visible, I cannot avoid exposing the silence, mitmachen and betrayal, as the academics are extremely useful and pliable in their resistance to shattering on the bedrock of hard truth about US foreign policy.
 
But to be able to make the critique of academia’s treason against the people understandable it is also necessary to provide some of the most critical information, which Chomsky and the academics have systematically suppressed. First, we need to stress the historical genesis of the CIA to be able to appreciate its anti-democratic and cynical nature. The fact is that it was created out of the ashes of the second world war, where the US ‘deep state’ imported thousands of the worst Nazis and made the ‘best’ use of their methods of propaganda and terror.
 
If you compare the critical insights about the CIA’s history and its powerful and dirty role in the US foreign policy, it is obvious that the universities systematically keep people ignorant by never enlightening the world about the most critically important insights about the subject. This insight is necessary to understand Chomsky’s and the universities’ approach to CIA and US foreign policy as a betrayal.
 
Indeed, a quick way to get real about US foreign policy is to realize that the CIA is the born again American version of the German Nazis’ SS and Gestapo organizations. The US deep state strategy of empowering and using the non-accountable covert organization like the CIA, the cynicism manifested, the strategies of terror proxies and anti-democratic fabrication of propaganda, all, are Nazi inheritance so very much alive in the CIA today. This should be rather helpful against our media lies here too, as they frame CIA employees as rather ethically robust and well-skilled bureaucrats. There you go, now you also know how the politicians, analysts and journalists can cover up reality simply by being ignorant useful idiots.
 
Welcome to reality.
 

Samfundsvidenskabens almene elendighed: Chomsky

 
For ti år siden sendte jeg en desperat mail til mange af Bourdieus associerede forskere og andre sociologer i verden. Min mail kom sig af, at jeg havde erkendt, at overfladiskheden i universiteternes samfundsvidenskabelige uddannelser over de sidste fyrre år havde undermineret den vestlige verdens intellektuelle dannelse i relation til at modgå neoliberalismen.
 
Lad mig blot give et eksempel på problemet. Mens venstrefløjens politikere tidligere var oplært i Marx' grundlæggende lære om klassemodsætninger og havde førstehåndsviden om fattigdom og ulighed i samfundet, så har de seneste årtiers universitetsuddannede politikere lært, at Marx og klasseforhold ikke er vigtigt til at forstå samfundet. 
 
Vores således 'højt- og veluddannede' akademikere herunder venstrefløjens politikere arbejder dermed uden den analytiske ramme, der giver en bevidsthed om, at den sociale verden er ulige, og at politik handler om klassekamp. Deres svage intellektuelle forståelse af den sociale virkelighed har gjort dem til nemme ofre for den neoliberale ideologi, som de generelt ikke har været istand til at modstå, men generelt har gjort til deres egen virkelighedsforståelse. Det problem gælder politikere, forskere og journalister med akademisk baggrund, der har vist sig alt for villige til at give køb på venstrefløjens historiske værdier og tilslutte sig neoliberalismens kyniske og asociale værdier. 
 
 
Jeg har i tyve år undret mig over, hvorfor Chomsky altid var så nedladende og 'dismissive' overfor Michel Foucault, hvor han giver udtryk for, at Foucault ikke siger noget vigtigt eller noget, som vi ikke allerede ved til bevidstløshed (efter hukommelsen). Men i forbindelse med mine undersøgelser af den bedste litteratur om USAs udenrigspolitik har jeg nu fundet svaret. Chomsky, som i halvtreds år har været betragtet som verdens vigtigste kritiker af USA's udenrigspolitik, er i virkeligheden en solid støtte af det amerikanske etablissement og en effektiv gatekeeper til at sørge for, at verden ikke skal forstå, hverken neoliberalismen, hvor korrupt den amerikanske stat er, eller forstå de mest afgørende kritiske realiteter omkring USAs udenrigspolitik.
 
Man kan fx sammenligne indsigterne i min tekst her, med de indsigter som Chomsky har bibragt verden i et utal af bøger. Chomsky undlader eller benægter konsekvent de vigtigste af Pinters (og mine) pointer i alt, hvad han gør. Det kan ikke være tilfældigt. Jeg har kun forsket i emnet få år, mens Chomsky har haft en unik adgang til den bedst tilgængelige forskning om emnet i et halvt århundrede. 
 
Læs Doug Valentines tekster her, der viser, at Ellsbergs berømte Pentagon Papers var et cover up for at undgå, at verden skulle lære om CIAs beskidte metoder: Will the Real Daniel Ellsberg Please Stand Up! MARCH 8, 2003, by DOUGLAS VALENTINE  Ligesom Valentine her afslører, hvad hele min tekst her egentlig også demonstrerer. Nemlig at Chomsky aldrig har fortalt den relativt enkle kritiske sandhed, som Harold Pinter gjorde det. På trods af at Chomsky har været i midpunktet af den vigtigste viden om disse ting igennem halvtreds år. Chomsky, ligesom Daniel Ellsberg, har snarere forhindret verdens befolkninger i at forstå, hvordan USAs udenrigspolitik reelt foregår. Hvordan USA's krige sker på baggrund af enorme løgne; at CIA systematisk uddanner og bruger quislinge og proxi-terrorister; mens alle de vestlige etablissementer systematisk viderefører USA's løgne og i det hele taget dækker op for virkeligheden. Hvorfor lyver Chomsky, sådan som Valentine viser det her? The CIA, the Press and Black Propaganda,  2013, by DOUGLAS VALENTINE
 
Chomsky undlader simpelthen systematisk at oplyse folk om de mest kritiske aspekter af CIAs indflydelse på USAs politik; han nævner CIA, men undlader at nævne den vigtigste litteratur om CIA  fx Doug Valentines (som jeg gør alt for at promovere); og han nægter at tale om ting, der kan henføres under begrebet 'conspiracy theory'. Som det vil fremgå af mine og Pinters pointer her i teksten medfører denne tilgang, at Chomsky ikke vil forklare virkeligheden. Idet det ikke blot er Chomskys kære 'corporate media', men også hyrede akademiker-lakajer og medløbende nationale politiske etablissementer, der lyver for USAs krige, der gør det muligt at føre dem, så befolkningerne ikke aner, hvad der sker, selv mens det sker, som om det ikke er vigtigt, ikke er interessant. Chomsky er oven i købet uhyre attraktiv for vestens akademikere, fordi de både kan fremstå som kritiske ved at læne sig op ad hans indsigter og samtidig gøre det uden at risikere at gå over stregen i forhold til at sige ting, som er farlige og tabu. De kan både spise kagen og have den. På den måde kan de intellektuelle spille et spil, der aldrig kommer til at oplyse folk og få politisk betydning.
 
 

"KRIGEN MOD TERROR"

 

”Terror-truslen” udenrigspolitiske konsekvenser

 
Terrorism has replaced Communism as the rationale for the militarization of America, for military adventures abroad, and for the suppression of civil liberties at home. It serves the same purpose, serving to create hysteria. - Howard Zinn
 
The President is authorized to use all necessary and appropriate force against those nations, organizations, or persons he determines planned, authorized, committed, or aided the terrorist attacks that occurred on September 11, 2001, or harbored such organizations or persons, in order to prevent any future acts of international terrorism against the United States", US GOVERNMENT. PUBLIC LAW 107–40—SEPT. 18, 2001 AUMF
 
Presidents Bush and Obama renewed that emergency each year. And on Wednesday, Trump published a now-routine notice in the Federal Register extending the emergency for the 16th time, explaining simply that "the terrorist threat continues. A permanent emergency: Trump becomes third president to renew extraordinary post-9/11 powers, Sep. 2017, Gregory Korte, USA TODAY
 
With the disappearance of the USSR, there remained no state in the world capable of military confrontation with the United States, and thus even less with NATO. At this point, it should have disappeared, but nothing of the sort happened. First of all, a new enemy sprang into being – terrorism... (..)
The history of NATO and its current activities enables us to understand how the West has woven its lies and why it is now a prisoner of them. The elements contained in this articles are shocking, but it is impossible to deny the facts. The only other solution is to cling to the lies and persist in hanging on. The twilight of NATO, 2016, Thierry Meyssan
 
An avalanche of spies, lies, covert actions and overt aggression; Davidson shows how many of the West's troubles in the Middle East have emerged from its relentless search for resources." ―Leif Wenar, Professor and Chair in Philosophy and Law, King's College London. "This is an outstanding book, bracing in its understanding of the rapacious forces that set upon the Middle East and meticulous in weaving the historical threads that explain why." -- John Pilger reviews Shadow Wars: The Secret Struggle for Middle East, 2016, CM Davidson 
 
UK want Chaos: "What we want is not a united Arabia: but a weak and disunited Arabia split up into little principalities so far as possible under our suzerainty, but incapable of coordinated action against us” - so claimed a memorandum written by the Foreign Department of the British Government of India in 1915. - A more succinct summary of British policy towards the Arab world – both then and now - would be hard to find." 'British collusion with sectarian violence: Part two', 2016, Dan Glazebrook
 
 
 
The US want Chaos: The US is not looking to reverse progressive governments (Libya and Syria), nor to steal the region’s oil and gas. Its intent is to decimate States, to send people of these countries back to a pre-historic time where “man did not love his neighbour as God loved him but would pounce like a wolf upon his neighbour. (..) Has toppling the Saddam Hussein regime and the regime of Gaddafi brought peace back to these states? No! (..) It is a basic observation that rocks our understanding of contemporary imperialism.
This strategy, radically new, was taught by Thomas P. M. Barnett following 11-Sept. 2001. It was publicly revealed and exposed in March 2003 – that is, just before the war against Iraq— in an article in Esquire, then in the eponym book, The Pentagon’s New Map. However, such a strategy appears so cruel in design, that no one imagined it could be implemented." 'The anti-imperialist camp: splintered in thought', Aug 2017, Thierry Meyssan / Part 2 The US military project for the world
 
 

’Terror-truslens’ indenrigspolitiske konsekvenser

 
Also here: The President is authorized to use all necessary and appropriate force against those nations, organizations, or persons he determines planned, authorized, committed, or aided the terrorist attacks that occurred on September 11, 2001, or harbored such organizations or persons, in order to prevent any future acts of international terrorism against the United States", US GOVERNMENT. PUBLIC LAW 107–40—SEPT. 18, 2001 AUMF
 
Also here: Presidents Bush and Obama renewed that emergency each year. And on Wednesday, Trump published a now-routine notice in the Federal Register extending the emergency for the 16th time, explaining simply that "the terrorist threat continues. A permanent emergency: Trump becomes third president to renew extraordinary post-9/11 powers, Sep. 2017, Gregory Korte, USA TODAY
 
“1. authorize the Justice Department to pick and choose crimes to investigate and prosecute based on political beliefs and associations;..." Joe Biden Drafted the Core of Patriot Act in 1995 … Before the Oklahoma City Bombing, 2011, Washington's Blog
 
The "PATRIOT Act" is a repressive "coordination" of the entities of force and deception, the police, intelligence and the military. It broadens, centralizes and combines the surveillance, arrest and harassment capabilities of the police and intelligence apparatus. Homeland defense is, in essence, a form of state terrorism directed against the American people and democracy itself. It is the Pentagon Inc. declaring war on America. Homeland Defense: The Pentagon Declares War on America, 2003, by Frank Morales
 
Section 501 of the bill, deceptively titled “Expatriation of Terrorists,” would allow the presumptive denationalization of American citizens who support the activities of organizations that the executive branch has deemed “terrorist.” Patriot Act II’s Attack on Citizenship, 2003, J Mariner
 
Governments are increasingly taking actions in the name of counter-terrorism that violate basic human rights norms. International bodies such as the United Nations are not only failing to impede such actions, but are in some ways encouraging them. Security, Terrorism and Human Rights, 2006, Joanne Mariner, a human rights attorney based in New York
 
A disturbing trend is afoot. In the past couple of months, in two countries, governments have relied on broadly-worded terrorism laws to put down social protests. Political demonstrators in El Salvador and London... Terrorizing Social Protest, 2007, J Mariner
 
Since 2001, there has been a clear trend toward prohibiting speech perceived as supporting terrorism, and toward barring the dissemination of materials–including books, videos, and other forms of written and graphic communication–that are believed to be of use for terrorist activity. How Anti-Terror Laws Threaten Free Speech, 2008, J mariner
 
It is not just in the United States that aggressive counterterrorism measures have raised serious human rights concerns. In July, the U.K. House of Lords began debating a draft counterterrorism law that would institute a number of harmful proposals, including granting police the power to detain terrorism suspects for up to six weeks without charge. While the bill garnered a narrow government majority of only nine votes, the government managed to get it passed last month in the House of Commons (the lower house of Parliament). Debating Human Rights and Counter-Terrorism in Britain, 2008, J Mariner
 
What is now known as Subtitle D of the NDAA—the section on detention (...) the bills, introduced by Representative Buck McKeon and Senator John McCain, respectively, were meant to shift counterterrorism responsibilities from law enforcement to the military. The clear goal of the two bills was to require that suspected terrorists either be tried before military commissions or be held in indefinite detention without charge." The National Defense Authorization Act Explained, 2011, J Mariner
 
President Obama—the man who ran for president promising to end the Bush Administration’s signature methods of fighting terrorism—is still in office. (..) But the War on Terror has not only stayed with us, it’s growing. Bills currently in Congress go well beyond the already broad bounds of the Bush Administration’s War on Terror policies. Yes, the timing is odd, but only if one cares about evidence, logic, cause-and-effect relationships, and other possibly outmoded concepts." An Endless War on Terror?, 2011, J Mariner
 
Think about it. Are you outraged at the thought of being held without charge by your own government? Now consider being held indefinitely by someone else’s government. The NDAA and Indefinte Detention, 2012, J Mariner
 
Does the Executive Branch—including, specifically, the Pentagon and the CIA—possess unreviewable power under the US Constitution to carry out targeted killings of Americans overseas? (..) Yet political accountability presupposes public access to information. The public cannot meaningfully evaluate a policy whose contours are secret." Assassination and the Constitution, 2012, J Mariner
 
In a report issued last Friday, which I co-authored, Human Rights Watch reviews the vast assortment of counterterrorism laws that have been passed since September 2001. Assessing eight elements that are common to many of the laws, the report raises a host of serious human rights concerns. Not only are most counterterrorism laws overbroad, they have in some instances been employed to prosecute journalists, social protesters, opposition figures, and other disfavored groups under the guise of counterterrorism. Lost Liberty in the Age of Counter Terrorism, 2012, J. Mariner
 
America is a police state. The FBI is the nation’s Gestapo. It’s an instrument for systematically violating civil liberties. It’s a rogue agency operating unconstitutionally." FBI Misuse of Patriot Act Authority, 2015, Stephen Lendman
 
 

Hvem siger, at det er latterligt at læse om 9/11?

 
You should weigh the voices not count them. - Kant
 
People who believe the official explanation of 9/11 are as unscientific as people believing that the earth was created 6.000 years ago. - Professor Mark Crispin Miller (who is Crispin Miller)
 
What is worse is that all the evidence was removed, you can't do science without evidence. on Science, False Theories 911, Evolution, Professor Lynn Margulis (who is Margulis)
 
At the heart of the essay are questions about the events of 9/11 itself and the two hours after the planes were hijacked. Vidal writes that 'astonished military experts cannot fathom why the government's "automatic standard order of procedure in the event of a hijacking" was not followed'. Gore Vidal claims 'Bush junta' complicit in 9/11, 2002, The Guardian
 
I knew from day one that this was a controlled event. The official story is simply non-sense. And if you listen to the testimony, the people on the ground and the firemen, they are reporting exactly what I would expect, boom, boom, boom." -- Tom Sullivan - Former Explosives Loader for Controlled Demolition, Inc. (CDI - World's leading demolition company)
 
Luckily, the news anchors knew who did it within minutes, the pundits knew within hours, the Administration knew within the day, and the evidence literally fell into the FBI’s lap. But for some reason a bunch of crazy conspiracy theorists demanded an investigation into the greatest attack on American soil in history.
The investigation was delayedunderfundedset up to fail, a conflict of interest and a cover up from start to finish. It was based on testimony extracted through torture, the records of which were destroyed. It failed to mention the existence of WTC7Able DangerPtechSibel EdmondsOBL and the CIA, and the drills of hijacked aircraft being flown into buildings that were being simulated at the precise same time that those events were actually happening. It was lied to by the Pentagon, the CIA, the Bush Administration and as for Bush and Cheney…well, no one knows what they told it because they testified in secretoff the recordnot under oath and behind closed doors. - The Official 9/11 Conspiracy Theory: Everything you ever wanted to know about the 9/11 conspiracy theory in 5 minutes. The Corbett Report, Sep. 2011
 
Let's start with science, not conspiracies, when it comes to 9/11. Architects & Engineers for 9/11 Truth
 
Professor Piers Robinson: "The most authoritative study to date, which concludes WTC7 could not have been brought down by fire, Prof. Hulsey's study", www.wtc7evaluation.org
 
If it is true that steel-frame buildings can collapse from fire alone, it is crucial for owners of existing structures and insurers to understand the risk of a sudden fire-induced collapse so that structural repairs and risk adjustments can be factored in. Given the official story, it is remarkable how little insurance premiums, or even design parameters and building construction codes, have been modified (if at all) to address the possibility of catastrophic fire-induced progressive collapse. The fact that they have not been modified indicates that insurance companies do not accept the PC hypothesis. -- Timothy Eastman and Jonathan Cole, 'WTC Destruction: Review of the Technical Literature 2001-2012', 2013
 
9/11 should be recognized as a major turning point in modern history, in western civilization, McMurtry says. It is therefore of great importance that 9/11 be properly understood. The philosopher calls attention to the most prominent left analyst, Noam Chomsky, who is 'normally critical of established official stories,' but holds on to the official conspiracy theory, the 'least plausible conspiracy theory,' despite its many 'gaping holes.'
 
As such, McMurtry notes, left gatekeepers 'are blocking out the same things the official mainstream media and governments are blocking out which is...what in fact went on on 9/11?' The absolute falsity of the official story is undeniable, the McMurtry says. "It's scientifically confirmable; we have evidence for it and we don't have good evidence against it...it's a scientific hypothesis...we can regard as valid.” McMurtry recalls that during the Reagan administration he watched those in power telegraphing their intentions by accusing others of doing what they were doing or planning to do to 'the enemy-of-the-day.'
 
There are real conspiracies, McMurtry says: there has 'in fact been a conspiracy to rule the world, indeed, but whose conspiracy has it been? Who is now ruling the world, and how have they come to do so? So the fact that we get projected onto a conspiracy theory is just another repetition of an ancient operation which is predictable on the part of this regime.
 
A key element in the continuity of anti-communist or anti-terrorist conspiracy is making the public afraid of being called a 'conspiracy theorist' -- telling the truth or even thinking about such matters. McMurtry touches on some of the gaping holes in the official story, then turns his attention to cui bono, who benefits?
 
In whose interests was it that this crime occurred? [part 2: a structural analysis of why 9/11 happened when it did: the crisis faced by the Bush administration]. This interview was prepared for and played at the Vancouver 9/11 Truth Conference, June 22-24, 2007. Professor John McMurtry on 9/11 Truth, left gatekeepers (Noam Chomsky) - John McMurtry, professor of philosophy and university professor emeritus, University of Guelph, is a Fellow of the Royal Society of Canada. (..) (James Fetzer, ed.). – Who is John McMurtry
 
I am absolutely convinced that the Central Intelligence Agency had complete and perfect foreknowledge of the attacks, down to date, time place and location, yes. Michael Ruppert -- Remembering Michael C. Ruppert: Wall Street, The CIA and 9/11, 2014
 
Who was Michael Ruppert? - "Abby Martin gives a heartfelt tribute to investigative journalist and former LAPD detective, Michael C. Ruppert, highlighting his career from exposing CIA drug trafficking to his groundbreaking research on 'Peak Energy' and remember his sincere devotion to truth and justice." Link YouTube 2014
 
A dozen carefully researched books have exposed the official story of 9/11 to be a terror fraud. Yet the mainstream media have monolithically failed to ask elementary questions about anomalies in this story. So-called alternative media have been little better." Towers of Deception: The Media Cover-up of 9/11, 2006, Barrie Zwicker
 
 
 

Giv din stemme

406 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Kommunikations- og pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.