Af: Kirsten Dinesen / søndag 17. januar 2010

Vivat. Fint set med sammenhængen mellem NLP og mindfullness. Eller som en af mine venner vrissede efter et kursus i "social intelligens": var det ikke det vi kaldte almindelig høflighed i gamle dage!

Af: Morten / mandag 18. januar 2010

Vredens epicenter...

Af: Sebastian Nigro Jensen / mandag 18. januar 2010

En bullshitmæssig afgiftning kan findes hos Simon Krohn på www.mindyourself.dk

Det har ikke et gran af corporate eller ledelse over sig. Og det er helt sikkert pointen...

Af: Allan Andreasen / mandag 18. januar 2010

Tak, Kresten, det er indlæg som den her, der blæser skyerne væk fra solen :)

Af: Joackim Penti / mandag 18. januar 2010

Jeg fik gåsehud for det her er sgu transparens. Du åbner øjnene for mange og siger det der bør siges. Du hiver sikkert en masse heat for tonen. Men skidt med tonen - det er ude.

Bliv ved i det spor. Det er næsten som at være tilbage i krigszonen på Kanonbådsvej - jeg elsker det!

Af: Kresten Schultz Jørgensen / mandag 18. januar 2010

Tak for venlige ord, allesammen - og også for nuanceringer fra Bo m.fl. Selvfølgelig skal vi sende balloner op engang imellem; der er masser af ledere, som KUN magter den økonomiske bundlinje (og knap nok den). Har i det lys lyst til et par supplerende tanker:

- lidt undskyld til Christian Stadil, fordi jeg tonsede et djævlebillede ind af netop ham. Christian kender jeg som både dygtig og sympatisk, så det var egentlig ikke meningen at lade lige ham personificere en løbsk tendens :-)

- en særdeles nuanceret indgang til det samlede felt (dvs. ledelses og spiritualitet) gives i bogen af just dét navn - Ledelse og Spiritualitet - der er en klog antologi redigeret af Tina Majgaard; er just udkommet på Gyldendal Business med både begejstrede bidrag og kloge, kritiske fra fx. Karen-Lisa Salomon, Iben Krogsdal (der klæder Anthony Robbins helt af til skindet...) m.fl.

Tjek Tina´s website på www.tinamagaard.dk. Masser af inspiration, hvis man vil afsøge feltet for de intelligente muligheder ...

_ksj

Af: Kresten Schultz Jørgensen / tirsdag 19. januar 2010

Dér tabte du så lige mig, Michael. At der er "problemer," hvor akademikere "gebærder sig"? Javel ja ...
Mit eget ærinde med både blog og nuancering:
- at den "spirituelle" ledelses-disciplin er fuld af halvstuderende braldrehoveder, nemme penge og forførte ny-buddister;
- at man, hvis trangen er der, med udbytte kan læse en klog bog om ledelse, der både kritisk og analytisk tager fat på, hvorfor i alverden spiritualiteten pludselig fylder så meget i et forvirret, hektisk, postmoderne samfund etc.
_ksj

Af: Maria Klinke / tirsdag 19. januar 2010

Sådan set er jeg dybt enig i de pointer, du fremhæver fra Majgaards intelligente fremstilling af fænomemet spiritualitet i ledelse, se evt min artikel her på K-Forum: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/din-gud-lig-med-din-coach
Og vi kan vel alle blive enige om, at halvstuderede ledelseskonsulenter - med eller uden spiritualitet on top - i et uskønt mix af dumhed, løgn og selvpromovering, ikke ligefrem fremmer faget ordentlig, sober og strategisk ledelse. I min optik handler det om en neoliberalistisk tendens der ser mennesker som produkter, som selvoptimerende maskiner der skal tilpasse sig markedets krav og inderliggøre de tendenser, markedet pt kræver af sine aktører. Men lad nu det ligge.

Til gengæld er jeg en stor fortaler for at gøre stilhed - eller mindfullness, om du vil, til en del af det rum, vi agerer i. Også i arbejdslivet. Du kan også kalde det nærvær eller tilstedeværelse. I praksis betyder det, at jeg ofte viser ledere (og medarbejdere med stressymptomer) hvordan de kan anvende meditationsteknikker til at mærke hvad der sker omkring dem, og i dem, i et arbejdsliv hvor tingene går så stærkt og kravene om selvoptimering og tilpasning skubber opmærksomheden på nuet og kroppen og hvad fanden det egentlig er vi har gang i ud på et sidespor.

Og stilheden må ofte sættes i scene, altså fx via meditationsteknikker eller mindfulnesspraksis, for den kommer ikke af sig selv. Og ofte sker der mirakuløse ting i stilheden - kreative ideer myldrer frem, ledelsesmæssige og strategiske indsigter bliver evidente - alt det, hverdagens same-same ikke giver plads til.

So shoot me!

Af: Ilia Swainson / tirsdag 19. januar 2010

Kære Kresten,

Der vil altid være plattenslagere og bullshit for egen vindings skyld - alle steder til alle tider - Kejserens nye klær' er evig aktuel... MEN derfra til at dømme helhedsorienteret ledelse, coaching, HR, kommunikation - u name it - UDE over en kam - der er altstå et godt stykke vej. Så jeg håber ikke, det er dit ærinde?!

Hvis du derimod mener, det er vigtigt at være opmærksom - er jeg helt enig...Hvis vi er opmærksomme i ordets egentlige forstand - og MÆRKER efter... om der er substans eller bare varm luft - er der allerede en pointe dér... For vi kan ikke mærke noget med hjernen alene. Men det kan vi, hvis vi forbinder hjernen med kroppen og hjertet. Og i min optik er det dét, det virkelig handler om. At tage seriøst at vi er HELE mennesker med fornuft, følelse og fysik, som gerne skulle være i indbyrdes forbindelse. Ingen af delene kan undværes! Og hvis vi formår at skabe den forbindelse hos os selv - vil jeg påstå vi også bliver i stand til at skabe forbindelse til andre mennesker. Vi bliver istand til at bruge vores samlede ressourcer bedre - men vi bliver sandelig også i stand til at sige til og fra både privat og professionelt på et reelt grundlag.

Når den forbindelse er intakt, kan vi være nærværende - være tilstede i det vi gør, troværdigt med de værdier vi står for - og dermed kan vi også danne fællesskaber på et seriøst, ansvarligt grundlag.Vi er født med den forbindelse. Af utallige gode grunde tilpasser vi os omgivelsernes krav om at kappe forbindelsen og de fleste af os må træffe aktive valg for at genfinde den. Men jeg er overbevist om, at det er en grundlæggende menneskelig stræben at finde HELHED, som indbefatter både hjernen, hjertet og kroppen - og når forbindelsen er tilstede, er det som at sætte en oplader i kontakten og mærke at der er strøm på batterierne !

Som Bo meget rigtigt skriver, er der et tiltrængt paradigme skifte igang. Tiltrængt fordi det i årtier generelt, men i erhverslivet specielt, har været totalt tabuiseret, at vi ER hele mennesker. Men det kan kun fortrænges i vist stykke tid. Tjek bare al ny neuro-psykologisk forskning... Tryk avler modtryk og vi er altså nødt til at tage seriøst, at vi er mere end bare brains. Det er min entydige erfaring både fra mit arbejde som sanger og skuespiller, men i særdeleshed som coach for bl.a. værter i DR - at når den forbindelse genskabes - kan det ikke undgå at indbefatte en eller anden grundlæggende åndelig dimension. Det er simpelthen beviseligt, at vi er nødt til at danne mening i det vi gør, tro på det! - hvis vi skal fungere ordentligt - både individuelt og kollektivt...

Så NEJ til selvpromoverende, letkøbt hokus pokus - men JA til seriøst arbejde med HELE mennesker - TAK!

Af: Kristjan Lange / tirsdag 19. januar 2010

"Nu må I altså høre efter. Jorden ER altså flad... og hvis du siger anderledes, brænder vi dig på et bål"

Af: Roy Langer / onsdag 20. januar 2010

Back to business as usual?

Kresten viser sig med denne kritik af spirituel ledelse m.m. igen som engageret, kompetent og underholdende personlighed, der er hurtig tænkende og hurtig på aftrækkeren. Kritikken rammer, når man er et rationelt tænkende menneske.

Vi bør altid være på vagt over for hvert nye buzzword og management trend. Og vi skal specielt v ære kritiske, når der er tale om løgn, selvpromovering, pengemaskiner, dumhed og ressourcespild, som Kresten med rette dokumenterer og kritiserer i sit indlæg.

Der er dog et lille ”aber dabei …”: Kresten´s tidligere journalistiske virke fornægter sig ikke, når han – måske for forståelighedens skyld – skærer alt over én kam og mangler nuancer i sin kritik. Lad gå med at Kresten sidestiller buddhismen med nyreligiøse bevægelser, NLP og Coaching og smider alt i én og samme kurv - alt imens buddhisme snarere er en pragmatisk, rationalistisk livsfilosofi end en (teistisk) (ny)religion med ”enlightment” (blot et østligt og alternativt koncept til den europæiske oplysningstanke) som mål.

På én måde har Kresten endda ret i sin kritik af corporate karma og mindfulness-bølgen: Her i Asien diskuteres i stigende grad kritisk, hvorvidt den ”vestlige” buddhisme blot misbruger og indkorperer buddhismen i gængse vestlig tænkning med individualisme, selvcentrering og egoisme som kerne. Buddhisme handler jo netop om det modsatte, nemlig om at overvinde egocentrismen og om at organisere sig kollektivt med fællesskabets vel som mål (den i Danmark meget efterlyste sammenhængskraft).
Men på den anden side findes der indenfor organisationsforskningen en stigende tendens til at søge alternative tilgange til den etablerede tænkning. Fremtrædende forskere som March og Putnam har således åbnet sig for og beskæftiget sig med buddhismen og fundet inspiration i den.

At være et rationelt tænkende menneske betyder imidlertid ikke blot at være kritisk, men også at reflektere over baggrunden. Netop her kommer Kresten´s kritik efter min opfattelse for alvor for kort og kaster barnet ud med badevandet, idet han ikke efterspørger baggrunden og årsagerne for denne spirituelle søgen, som jo ikke blot karakteriserer HR- og ledelsesfaget; og som grundlæggende kan ses som udtryk for en voksende utilfredshed med tingenes tilstand og gang. Finanskrisen – der dybest set skyldes ukontrolleret grådighed og egoisme – understreger behovet for et nyt og andet værdisæt i erhvervslivet. Efterlysning af sammenhængskraften ditto i samfundet.

Det er derfor tvivlsomt, om det giver mening at skære alle forsøg på at ændre på grundlæggende værdier i erhvervslivet over én kam. For, hvad er alternativet? Back to business – as usual, med endnu mere egocentrisk grådighed og flere bonussystemer? Her ville jeg ønske, Kresten giver os et uddybende svar.

Roy Langer

Af: Thomas Petersen / onsdag 20. januar 2010

Roy

Problemet er jo bare at forøget på at ændre grundlæggende værdier i erhvervslivet bare er en ande måde at sige "Jeg har et produkt jeg gerne vil sælge"

For mig at se er Kresten spot on netop fordi han rammer ind i kernen af problemet hvilket er at alle disse tiltag på værdiforandring change management o.s.v. kommer med et price tag.

Det er der i sig selv ikke noget odiøst over, men når det bliver gjort med pseudo videnskablige og religiøse redskaber så begynder det sku at ligne plat.

Din beskrivelse af buddhismen er et godt eksempel på pseudo tendensen. Det har intet med buddhismens mål at gøre. Buddhismen er netop en meget paradoxal og på mange måder egocentrisk filosofi der handler om individets rejse mod ophævelsen af individet (Nirvana).

Buddhismen er på mange måder værdi neutral og leder ikke efter hverken løsninger eller standpunkter.

Men i vesten bliver det brugt til at symbolisere noget positivt, ofte af personer med store egoer hvilket er fuldstændig imod den buddhistiske tanke om at efterlade så små footprints og tegn på ens egen eksistens som muligt.

Det giver på ingen måde mening at tale om buddhisme erhvervslivet. Det er pop. Lyder godt men er noget vrøvl.

Kresten rammer så rigtigt at det næsten gør ondt.

Af: Claus Verner Nielsen / onsdag 20. januar 2010

Det er da godt nok en udfordrende snak for en halvstuderet røver som mig.
Jeg er ikke hotshot erhvervscoach til store honorarer, men har optrådt i mindre sammenhænge med forandring og læring på dagsordenen.
Mindfulness virker super vedkommende for mig i mine få møder med frustrerede, pressede og stressede medarbejdere og mellemledere.
Det virker svært at komme uden om for rigtig mange mennesker der mister sig selv for at følge et opskruet tempo.
NLP, Syv Gode Vaner og Appreciative Inquiry har været gode værktøjer til ansvarliggørelse og tilpas forstyrrelse.
Er ledere, konsulenter og organisationer ikke dybest set interesserede i at hælde gammel vin på nye flasker.
At være insisterende og vedholdende i afdækningen af hvad det er vi har gang i.
Jeg forstår ikke frustrationen eller begejstringen over indlægget.
Jeg oplever indlægget ensidigt og polariseret.
Hvor er hvorfor spørgsmålene, nysgerrigheden og den undren som kunne føre dybere ned i en undersøgelse af hvad det er HR afdelingerne søger og ikke finder i de gamle metoder.

Af: Karen Lisa Salamon / onsdag 20. januar 2010

Læs smagsprøver på bogen, som Kresten henviser til her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/corporate-karma-kolboetter

Af: Gitte Larsen / torsdag 21. januar 2010

Business is so much more than business! Selvfølgelig skal vi være kristiske, når spiritualitet - uanset formen - bevidst bruges af erhvervslivet til strategisk at optimere menneskelige ressourcer, fordi det netop på mange måder negligerer de selv samme. Men der er sådan en "åndsforskrækkethed", synes jeg, på vores små mentale breddegradder over ordet "spiritualitet". Hvad er det i bund og grund? Som fremtidsforsker tror jeg ikke, vi kommer uden om den side af os i hverken business eller ledelse, men det er hvordan vi forholder os til det og bruger det, der bliver afgørende for, om vi rykker verden, formålet med at drive forretning og ledelsesgerningen fremad mod et nyt og bedre sted at stå og være - være hele mennesker, der både evner at bruge hovedet og hjertet.

Af: Michael Bjørnbak Martensen / fredag 22. januar 2010

Jeg er fuldt og helt klar over, at både Kresten og jeg selv har en fornemmelse af at køre på hvert sit spor - men når jeg læser denne gennemgang, kan jeg nu sagtens se, at vi måske ikke er så uenige endda.
Men - jeg er nu lidt i tvivl om Kresten skriver i det rigtige forum, når han taler om ledelse, fordi dette forum handler om kommunikation, der typisk er en stabsfunktion, uanset det handler om privat eller offentlig tjeneste.
Jeg har ikke indgående kendskab til NLP, men dem jeg har mødt med NLP på dagsordenen har været utroligt dygtige til formidlingsdelen, hvor jeg har haft god gavn af at bruge øvelserne til at give de selvoplevede og selvovervejede processer i mit arbejde et serviceeftersyn.
Måske tænker jeg, at Kresten måske skulle få et indblik i de ting, han kritiserer.
Det kan jo være lidt for nemt at være rationel, når man ikke kender til de ting, man kritiserer.
Kresten lyder også lidt radikal, for rationaliteten er søreme krydret med det kristne -:)

Af: Claus Verner Nielsen / fredag 22. januar 2010

Jeg vil lige sige at jeg er glad for Krestens indlæg. Og jeg synes bestemt at det er vigtigt og væsentligt at forholde sig til.

Det er væsentligt at være vågen over for manipulation der lyder som noget super dejligt alle kan have brug for, men som i virkeligheden bliver en subtil magtudøvelse.
Kan din coach være din leder? Og hævde at jeres møde er neutralt og han er upartisk?

Mine kolleger er ikke min familie, men dynamikken på min arbejdsplads kan meget vel minde mig om dynamikken i mit barndomshjem. Og så er det måske en god ide at være nysgerrig.

I mit søgende liv har jeg oplevet en stærk tendens fra mange velmenende forandringsagenter til at ville spiritualisere mennesket, men jeg oplever vi står over for en invitation til at menneskeliggøre spirtiualitet. Der er så mange der i dag ved så meget om østens visdom, meditation, yoga, stilhed, krop og spændinger, hjernen, nerverne og hjertet.

Jeg oplever det passer ind i den narrative og anerkendende tilgang og den positive psykologi.
Ligesom det appelerer til eksistentiel forholden sig til det liv vi lever.

At holde af mig selv som den jeg er, afhænger af min evne til at holde af det sted jeg opholder mig.
I den ramme er det vel for så vidt lige meget om jeg er direktør, tømrer, arbejdsløs, kvinde eller mand. Om jeg slås med tal på bundlinien, samarbejdet i mit ægteskab, en overlegen modstander på boldbanen eller en hovedpine.
Det er min udfordring som menneske at tage min eksistens på mig, det kræver mod, villighed, åbenhed og nysgerrighed.
Nogen har lettere ved det end andre, forskellighed er en god ting.

NLP har jeg for så vidt lagt bag mig, men jeg er super taknemmelig for al den træning og alle de opskrifter jeg lærte at følge og Stephen Covey anbefaler jeg som godnat læsning til mine klienter.
Jeg synes ikke de formidler sandheder, jeg synes de formidler rammer i hvilke vi kan forholde os til sandhed.

Sandhed må være det nye sort, som var blåt sidste år, og måske bliver lilla i år ?

Af: Søren Stistrup / lørdag 23. januar 2010

Nu må jeg på banen. Hvor er det herligt at følge en debattråd der rykker, og hvor de enkelte indlæg tjener et andet formål end alene at afstive skribenternes egoer.

Kresten, den her sprang mig i øjnene:

<i>Syv gode vaner, NLP mv. er bad news. Enhver filosofi, der opererer med forskellige trin, hvor disciplinene skal trænes og derefter kan træde ind i ét rum ad gangen - indtil den endelige sandhed åbenbares, er da i modstrid med alt, hvad vi de seneste 400 år har arbejdet for i oplysningens tjeneste. Massebevægelser med facitlister? Come on. </i>

Her fortjener du måske lidt ”oplysning”.

Når der tales om udviklingstrin på oplysningens vej, begrebet disciple samt åbenbaring af sandheden, er der, efter min opfattelse og med mit ringe kendskab til buddhismen, hvorfra disse begreber er hentet (shoot me), tale om noget dimentralt andet end den gængse opfattelse af begreberne, vi som rationelle vestlige ”hoved mennesker” forstår dem.

Hvis man ser dem som begreber til at beskrive og italesætte interne og individuelle trin på den udviklingsvej, hvorpå det enkelte menneske befinder sig, giver de lidt mere mening, end hvis man forstår dem som verdslige styringsværktøjer til at få mennesker til at makke ret. En mistro vi med rette bør anlægge, men ikke lade os begrænse af. Ret beset kan ingen vel benægte at vi som mennesker bevæger os på en vej igennem livet, hvor vi, hvis vi ønsker det, til stadighed bliver klogere og får større indsigt. På verden omkring os, og på os selv. Hvis man dykker dybt nok, vil man på et tidspunkt ramme loftet hvor enhver rationel forklaring ikke længere giver mening. Oplevelsen er irreversibel og kan ikke objektivt beskrives eller forstås af andre. Med mindre de deler en lignende oplevelse. Her får begrebet oplysning en anden betydning end den gængse vestlige forståelse. Det er et bedste bud på at beskrive trin på denne vej. Ikke sådan at forstå at jo mere oplyst du er, jo mere agtelse, eller højere på den verdslige rangstige, fortjener du at befinde dig. Intet er mere forkert i mine øjne. For det er ikke det der er pointen. Pointen er, at denne opdagelsesrejse i de dybere lag af ens eget indre, giver et til stadighed bedre fundament at stå på, når man bevæger sig ud i den ”virkelige” verden og skal begå sig der. Hvad end du er skraldemand eller bankdirektør. Man bevæger sig mod stadigt større oplysning.

Det spændende og nyskabende er, for mig at se, at prøve forene disse to verdner. Vi skal ikke blindt købe de østlige filosofier og spiritualitetsbegreber, men kombinere dem med vores egen baggrundsforståelse og traditioner, og skabe nye.

Kan vi forene den visdom der ligger gemt i os, med den viden vi har tilegnet os om verden omkring os, ligger der uanede nye muligheder foran os. Nogen vil måske påstå at have set lyset…

Mange hilsner

Søren Stistrup

Af: Tom Vilhelm Jensen / mandag 25. januar 2010

@Thomas: Sådan!

Af: Silas / tirsdag 26. januar 2010

Kresten - jeg er ked af at sige det, men din pointe med, at vi skal være kritiske (for det er vel den overordnede pointe i dit indlæg?), er simpelthen for letkøbt. Selvfølgelig skal vi det - men hvad gør vi så bagefter?

Det ville være mere oplagt (som et par kommentarer har været inde på) at forsøge at forstå, hvorfor alle disse nye teknikker har vundet så stort indpas.

At sige f.eks. at buddhisme ikke hænger sammen med moderne virksomheder er jo bare samfundsbevarende og reaktivt sludder. Et stort antal mennesker i dette land lider af depressioner, vi har lige oplevet en voldsom finanskrise osv. og det er da oplagt at prøve at gøre noget ved det - og det gør man altså ikke ved at lade som om, at alt er helt i top, som det er.

Som jeg ser det (selv udøver af mindfulness - helt privat) håner du mennesker, der ønsker lidt mere af livet en sådan en småborgerlig 50'ertilværelse, som DK i dag på en række områder - ikke mindst på arbejdsmarkedet - er blevet til.

Det er interessant, hvordan mantra'et - tro på dig selv - vær kritisk - kan være så ukritisk!

Af: Søren Stistrup / tirsdag 26. januar 2010

Ahhh Per, den her falder mig for brystet:

"Man kan sige at teknikkerne sætter omtanken ud af spillet, til fordel for en given sandhed. "

Det er med sandhed lidt af et postulat, og en overdreven generealisering. Efter min erfaring er det faktisk det stik modsatte der gør sig gældende hvis man begyder at beskæftige sig med lidt andet end det rationelle og logiske. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om alment menneskelige kvaliteter som rummelighed, empati og kærlighed (både til sig selv, andre mennesker og det man foretager sig) kan udvikles og forfines, på samme måde som vi kan træne vores logiske og rationelle sider. Dette er hvad spiritualitet i min optik går ud på.

Vi skal ikke underkende de oplevelser og erfaringer mennesker gør sig, uagtet at disse ikke lader sig måle videnskabeligt. Tvært imod har vi brug for disse kvaliteter, der sammen med logikken og rationaliteten kan øge udsyn, kreativitet og skærpe den almene dømmekraft.

Og selvfølgelig vil dette have konsekvenser ud over det enkelte individs interesse. Altså rent samfundsmæssigt. Samfundets grundsten er som bekendt individet.

At være et spirituelt menneske er ikke ensbetydende med at man er underlagt et eller andet sekterisk eller dogmatisk netværk der vil tage magten over en. At den slags også findes, skal man selvfølgelig tage sig i agt for og undgå, men lad det ikke være begrænsende for hvad vi tør kaste os ud i.

Hilsen

Søren Stistrup

Af: Michael Bjørnbak Martensen / tirsdag 26. januar 2010

Er disse ting virkelig noget arbejdsgiverne betaler for?

Det ligner allermest noget man går op i i fritiden

Af: Tom Vilhelm Jensen / onsdag 27. januar 2010

@Michael: HA HA, det var en af de bedre.

...back to work people.

Af: Tom Vilhelm Jensen / onsdag 27. januar 2010

@Michael,
Jeg deler din undren og nyder den (for det meste). Dette bizzare mix af samtidstypiske impuls-opstød, velformulerede perler og reklamer-forsøgt-formuleret-som-debatoplæg, er utrolig fascinerende.

Vi er enige om at kommunikation handler om faglighed, men det virker som om vi måske ikke er enige om hvorvidt man kan gribe spiritualitet an på fagligvis?

Af: Claus Verner Nielsen / onsdag 27. januar 2010

Kommunikation handler om faglighed - og faglighed alene.
Jeg er måske gået helt galt i byen?

Af: Per / torsdag 28. januar 2010

@Søren og Silas,
Vi kan sikkert være enige om arbejdet og livet har og bør have både spirituelle og eksistentielle dimensioner. Problemerne som jeg taler om opstår når man forsøger at systematisere disse dimensioner over i en fælles logik/teknik, og videre over i et praksis fællesskab. I den process må man indgå en masse kompromisser, som i praksis devaluere/indskrænker det spirituelle potentiale. Dette betyder altså at der opstår et tab af menneskelighed, forskellighed... en ensretning som fx kan ses ved at vi kan tale relativt logisk/konsistent omkring disse emner. Altså hvis vi skal tage de spirituelle emner/opleveler mere seriøst, gør vi det ikke ved at presse dem ned i de rammer som erhvervslivet kan tilbyde.

Logikken foreskriver altså at hvis spiritualiteten på nogen måde skal bidrage entydigt positivt til bundlinien, så må du også have en logiske forståelig sandhed bag den teknik som erhvervslivet bruger. Eksempelvis kan man bruge værdiledelse men det bliver kun målbart når man vil reproducere værdier - de samme resultater igen og igen. Altså er ren reproduktion det modsatte af menneskelighed..... det modsatte af pluralismen......

"At være et spirituelt menneske er ikke ensbetydende med at man er underlagt et eller andet sekterisk eller dogmatisk netværk der vil tage magten over en. At den slags også findes, skal man selvfølgelig tage sig i agt for og undgå, men lad det ikke være begrænsende for hvad vi tør kaste os ud i." Netop, men problemet er at vi ikke kan (eller vil?) 'styre' den spirituelle dimension, samtidigt med at vores hjerner ikke er disponeret til at vurdere det der måske kommer derfra. Det betyder fx at man systematisk 'kan' frembringe noget der minder om spirituelle oplevelser, oplevelser som hverken I eller jeg kan udpege, som enten spirituelle eller pseudo-religiøse. Det vi ved er derimod at sådanne oplevelser kan påvirke os så kraftigt og at man derved kan få folk (sig selv) til reagere relativt forudsigeligt - altså en kynisk reproduktionen af noget som vi ligner det spirituelle. I en simpel version kan man altså herved fastholde en person i et fællesskab, som er centreret om at dyrker sådanne oplevelser/de samme værdier. (Man kan IKKE omvendt bevise at alle spirituelle oplevelser skyldes "teknik", at gøre det kaldes i fagsprog kognitivsme.)

Det er ikke bare svage sjæle der fanges af dette, for intimteknologierne giver os flere nogle logisk set rationelle fordele og nogle behagelige oplevelser oven i. Hvor det før kun var meget "stressede skuespillere", som stod over for et konstant performance, kan de moderne menneske også købe pakken, og derved opnå den samme fornemmelse af selv-kontrol. Pointen er at der ikke er tale om en 'succes', men at 'behov' kan være et symptom. som igen kan mistolkes som om at vi selv vælger/ønsker at bruge mere tid på det "spirituelle"......

"For kritiserer man bare de nye teknikker uden at forstå, hvorfor folk opsøger dem, har man bare sat sine penge på den etablerede sandhed, der siger, at folk skal holde deres kæft og gøre deres arbejde. Det er da mindst ligeså dogmatisk."

På en måde kan man godt sige at 'jeg' forsøger at forholde mig dogmatisk til dette - a la dogme film og benspænd - altså mener jeg at man ikke skal beskæftige sig for meget med én ting over længere tid af gangen. Når noget optager os dybt, kan det også været et symptom og ikke nødvendigvis en succes. En succesfuld pokerspiller vil sandsynligvis kunne beskrive sit spil som et "flow", og præcis det samme oplever for ham der må gå fra hus og hjem på grund af pokerspil. Inden for Kristendommen, og andre religioner, har vi forskellige dogmer, fx at vi skal gå i Kirke to timer om ugen, mange af os behøver end ikke det. Men der er desværre også mange "Kvistene"(?) som konstant skal tjekke om de selv, og andre, er i overensstemmelse med deres "tro".... I den forstand er der tale om ressource spild, for jeg har ikke den store tro på spiritualitet hvor målet er "selvudvikling".

Mit dogme - min faglighed om man vil - går altså på at fide alternativer som giver spiritualitet, ja da, men kun at det kan bliver en 'mulighed' og aldrig en over-styrende faktor. Min skepsis er resulteret i at jeg ikke behøver at "udvikle" mig, men jeg kan forandre verden så den bliver bedre for os, som vi er!
Vh Per

Af: Kresten Schultz Jørgensen / lørdag 30. januar 2010

Kære venner,
Denne tråd er god, ikke på grund af mit indlæg, men på grund af de mange fine indlæg efterfølgende. Skal ikke løbe åbne døre med opsummeringer, men blot en enkelt fodnote: Det spirituelle er jeg ikke imod; tværtimod. Der er - også i de ovenstående indlæg - givet masser af eksempler på den eksistentielle og samfundsmæssige værdi, der ligger i at give tidens materialistiske fokus modvægt; enig! Min pointe var vel mest den, at det spirituelle bliver ... klamt ... når det sættes på (afsætningsstrategisk) formel og dermed spændes for økonomiske vogne; en jubelprædikant her, et konsulenthus der. Dén slags sagde også Jesus som bekendt en del om: Han jog de falske prædikanter ud af templet med deres glasperler og manualer ...
It´s all inside yourself. Not inside the company!
Kh
K

Af: Fif Beck / onsdag 3. februar 2010

Det, jeg bare ikke forstår, er, at man i dag nærmest skal ha' en coach for at være i live. Simple dagligdags gøremål og sociale handlinger bliver ophøjet til ædle videnskaber, så man kan coache folk i noget, de jo i virkeligheden inderst inde udmærket ved. Det svarer lidt til at ville belære folk om, at solen står op i øst og gøre det til noget meget interessant. Jeg fristes lidt til at sige. "Fis i en hornlygte". Men man skal ingenlunde underkende underholdningsværdien i alle guruernes færdigsyede svar på alting.

Af: Søren Stistrup / torsdag 4. februar 2010

@Fif

Du har fattet lidt af hvad coaching går ud på... at få folk til at handle på det de inderst inde godt ved. Det er desværre langt fra normen, og ikke selvfølgeligt at besidde denne kompetence. Rigtig mange mennesker retter sig ikke efter denne indre kompasnål, men efter hvad de tror der forventes af dem... Og så er det svær at holde kursen.