Jeg er en mand, der i snart 20 år har arbejdet med strategisk kommunikation. Om det har jeg skrevet en håndfuld bøger, holdt 500 foredrag, skrevet 1000 artikler. Og jeg har forsøgt at besvare udfordringerne som embedsmand, redaktør og kommunikationschef i adskillige, gode virksomheder.
I 2007 startede jeg rådgivningsvirksomheden LEAD Agency, der fokuserer på virksomheders og organisationers positionering. Vi holder til i Rosenborggade 17, Kbh. K og er i dag +10 medarbejdere.
Jeg er medlem af bestyrelserne for bl.a. Best Destination Partner, Lenager Arkitekter og Insidersvoice.com. Underviser i strategisk kommunikation på CBS, anmelder kommunikationslitteratur i Politiken og skriver klummer i Berlingske og Markedsføring.
Jeg skriver også bloggen Krestens.dk - http://www.krestens.dk - med fokus på kommunikation og alle randområderne.