Kursus i co-creation

Co-creation: Bliv en dygtigere facilitator

Er du mødeleder, facilitator, konsulent, underviser eller intern kommunikatør? Og savner du konkrete værktøjer til at sikre fokus og effektivitet på møder? Så tag med til K-dag 1. marts, og bliv klædt på designe samskabende møder og workshops, der styrker engagement, medejerskab og effektivitet.

Om K-dagen

Co-creation handler om at facilitere møder med et klart formål og om at konkretisere idéer og visioner, så de føres ud i livet og giver mærkbare resultater. Grundprincipperne i co-creation sikrer, at mødets agenda og formål hele tiden understøttes, og at I forlader mødelokalet med en konkret handlingsplan. Og så sikrer co-creation-værktøjerne, at alle deltagerne kommer til orde og bringer deres viden i spil – sådan at kompetencer, erfaringer og know-how bliver brugt aktivt som en ressource for virksomheden.
 
Tag med til K-dag og:
  • Lær, hvordan du planlægger og faciliterer et møde med et klart formål, så du motiverer deltagerne til at arbejde for et fælles mål
  • Få greb og værktøjer til, hvordan du hjælper deltagerne til at gøre idéer og visioner konkrete
  • Få en mødeskabelon, du kan bruge, hver gang du skal planlægge og facilitere møder, som sikrer struktur 
  • Bliv klogere på, hvordan samskabende metoder kan skabe øget engagement og medejerskab – og ses på bundlinjen
K-dagen er for dig, som er mødeleder og gerne vil have inspiration til din nuværende praksis eller dig som gerne vil i gang med at facilitere ud fra samskabende principper. Metoderne og principperne i co-creation kan benyttes til alle slags møder, uanset om det er et ugentligt statusmøde, et møde om forandringer i virksomheden, eller vidensdeling i eller mellem afdelinger. Og du kan bringe dem i spil, så snart du kommer hjem.
 

Program

Velkommen 
Christina Bech Winckler, kursusleder i Kforum
 
Introduktion til co-creation
Introduktion til feltet og metoderne bag co-creation. Vi bliver klogere på, hvordan co-creation sikrer fokus, effektivitet og medejerskab på møder.  
Terne Vishart
 
Hvorfor er co-creation med medarbejdere værdiskabende for virksomheden?
Du bliver introduceret til co-creation og til, hvorfor det er vigtigt at definere et klart formål, når du vil involvere og skabe engagement. Du får forståelse for grundstrukturen i en co-creation-workshop og kommer til at arbejde i praksis med workshoppens tre faser og rammesætning af formål og indhold. 
Terne Vishart
 
Sådan vælger du de rette øvelser
Du bliver introduceret til fem øvelsestyper og grundprincipperne, der gør det muligt for dig at anvende og variere øvelserne. Du kommer til at afprøve øvelserne på konkrete cases, der giver dig mulighed for at se nye muligheder, kombinationer af øvelser og hands-on erfaring i at facilitere co-creation. Vi afprøver metoder, så du efter kurset har redskaberne til at skræddersy forskellige mødeskabeloner, alt efter hvilket formål mødet har, og hvilke behov deltagerne har. 
Terne Vishart
 
Frokost
 
Sådan vælger du de rette øvelser - fortsat
Terne Vishart
 
Wrap up og afrunding
Vi samler op og gennemgår de tre trin i planlægningen af en co-creation workshop, så du bliver klædt på til at planlægge et samskabende møde og sammensætte øvelser, der understøtter mødets formål og deltagernes behov. Vi ser på jeres mødeskabeloner og giver feedback og sparring, så du kan vælge de øvelser, der passer bedst til din facilitatorstil og de møder, du faciliterer i din virksomhed.
Terne Vishart
 
Tak for i dag
 

Udbytte

Efter denne K-dag har du og din organisation: 
  • Designe og facilitere møder med et klart formål, der sikrer, at idéer og visioner føres ud i livet
  • Anvende grundlæggende faciliteringsprincipper, som giver alle deltagere en stemme og dermed sikrer medejerskab
  • Styrke din kommunikation, så du kan motivere og engagere større grupper af mennesker
  • Navigere gennem de forskellige ledelsesfaser fra forberedelse til evaluering, så du sikrer fokus, effektivitet og kvalitet på møderne.
 

Mød

 
Terne er procesdesigner og specialist i facilitering af co-creation workshops og design af visuelle procesværktøjer, der styrker samarbejde og idéudvikling. Hun har en master fra Danmarks Designskole, og er indehaver af virksomheden This Design Tool, hvor hun har +10 års erfaring med at hjælpe danske og internationale virksomheder med at co-create med medarbejdere, kunder og eksperter. Hun har bl.a. arbejdet med IKEA & SPACE10, RSA Scandinavia (Trygg-Hansa), E.ON, Copenhagen Capacity, DDC, DR P3 m.fl.
Derudover er hun ansat som ekstern lektor på RUC, hvor hun afholder kurser i designmetoder og projektledelse.
 
Terne er en levende og engageret underviser, der formår at formidle kompleks indhold på eninspirerende og dynamisk måde.
Terne Vishart
Procesdesigner og indehaver af This Design Tool
This Design Tool

Praktisk

Hvornår?
Torsdag 1. marts 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
K-dagen hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1620 København V 

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.
 
Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge.
 
Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
 
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus, og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Christina Bech Winckler på 42 72 72 01. Du kan også skrive til christina@kforum.dk.
Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E,
1610 København V

FAQ

9418 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Torsdag 1. marts 2018
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Tag en kollega med, og få 20% rabat på den anden tilmelding.

Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Kontakt

Mød

Terne Vishart
Procesdesigner og indehaver af This Design Tool
This Design Tool

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.