Kursus i persondataforordning, GDPR

Få styr på GDPR i k-afdelingen

Når databeskyttelsesforordningen (GDPR) får virkning, er det ekstra vigtigt at persondata behandles korrekt – også af kommunikationsfolket. Men hvordan sikrer du dig, at persondata behandles korrekt i jeres daglige kommunikationsarbejde?

Om K-dagen

På dette kursus nøjes vi ikke med at tale om hvad GDPR betyder, vi smøger også ærmerne op og går i gang med at kortlægge de systemer, vi særligt skal have styr på. Vi ser på hvilke processer vi skal indføre eller ændre. Og hvad der findes af tekniske hjælpemidler til at understøtte persondatabehandling i kommunikationsafdelingen.
 
Om K-dagen
Du har helt sikkert hørt om GDPR, og du har muligvis også via artikler, morgenmøder og seminarer orienteret dig om, hvad forordningen går ud på og hvad den betyder for din organisation på et overordnet plan.
 
På dette halvdagskursus graver vi et spadestik dybere og fokuserer på, hvad kommunikationsafdelingen helt specifikt skal gøre i forhold til GDPR.
 
Vi ser på hvilke udfordringer og krav forordningen stiller til:
  • Hjemmesiden (inkl. cookies og Google Analytics)
  • Facebook
  • Nyhedsbreve
  • Presselister (registrering af personer – hjemmel og oplysningspligt)
  • Andre relevante systemer i kommunikationsarbejdet.
  • Generel dokumentation
 
Efter kurset er du blevet skarp på, hvilke konsekvenser GDPR har for det daglige kommunikationsarbejde, samtidig med at du har fået konkrete og praktiske råd til, hvordan du fremover skal håndtere persondata i de systemer, du bruger i det daglige kommunikationsarbejde.
 
K-dagen er for dig, der arbejder med kommunikation, web eller digitale medier. Du er temmelig sikkert kommunikationschef, -medarbejder, webansvarlig eller selvstændig kommunikationskonsulent.

Program

Velkomst og introduktion til K-dagen
 
Hvad er GDPR?
Hvad er databeskyttelsesforordningen (GDPR), og hvordan påvirker den måden, vi som kommunikationsansvarlige håndterer den persondata, vi kommer i besiddelse af i vores arbejde? Thorleif Rytz Gotved introducerer dig til den del af GDPR som specifikt påvirker arbejdet med kommunikation.
Thorleif Rytz Gotved, chefkonsulent, GotveDPR
 
Systemer og processer
GDPR kan være et uoverskueligt monster, hvor det er vanskeligt helt præcist at vide, hvor man skal starte og hvilke regler, der faktisk gælder. Her smøger vi for alvor ærmerne op og går i kødet på, hvad vi kan og skal gøre i forhold til de systemer, vi arbejder med i kommunikationsafdelingen. Vi arbejder med at få kortlagt egen data, systemer og processer, og du tager første skridt i forhold til en konkret plan, som du kan gå hjem og arbejde videre med.
 
Dokumentation
I forbindelse med GDPR kommer der krav til, at man har styr på sin dokumentation i forhold til håndtering af persondata. Her kommer vi bl.a. ind på samtykke, oplysningspligt, fortegnelser over behandlingsaktiviteter og persondatapolitik
 
Frokost
Vi afslutter halvdagskuset med en god frokost, hvor vi også får lejlighed til at reflektere, diskutere det vi har lært og netværke.

Udbytte

Tag med på K-dag og få:
  • Overblik over hvad GDPR specifikt betyder i forhold til kommunikationsarbejdet
  • En plan for hvordan du kommer i gang med at sikre det persondata, du har ansvar på
  • Indblik i hvilke processer du skal have indført eller justeret
  • Viden om hvilken dokumentation GDPR stiller krav om

Mød

Thorleif Rytz Gotved, Rådgiver, GotveDPR
Thorleif er selvstændig rådgiver med speciale i GDPR. Thorleif er uddannet cand.mag. Han er mangeårig kommunikationskonsulent, og har senest arbejdet med salg af it-systemer. Hans interesse for persondata startede tilbage i 2007 og særlig siden 2016 har GDPR fyldt en del i form af artikler, kursusafvikling mm.
Thorleif arbejder i dag som selvstændig og via facilitering, rådgivning og undervisning hjælper han især mindre organisationer med at guide dem gennem den store GDPR-jungle.
Thorleif Rytz Gotved
Chefkonsulent
GotveDPR

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag den 29. maj 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.00 præcis.

Hvor?
Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 2.750 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Marianne Weng på 30 93 33 45. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.
Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal,
1610 København V

FAQ

10244 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Kun få ledige pladser
Dato:
Tirsdag 29. maj 2018
Tidspunkt:
9.00-13.00
Sted:
Pris pr. deltager:
2750 (ekskl. moms)
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.
 

Kontakt

Mød

Thorleif Rytz Gotved
Chefkonsulent
GotveDPR

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.