Kursus i prissætning af bureauydelser

Få højere priser for bureauets arbejde

Er du bureaudirektør, leder eller kontaktchef, så tag på kursus hos Bureaubiz og Kforum og lær, hvordan du hæver prisen på jeres produkter og services.

Om K-dagen

Flere og flere bureauer giver udtryk for, at kunderne vil have mere for mindre. Og der er noget om snakken. For flere undersøgelser viser nemlig, at prisen for bureauydelser falder med fem procent om året. Så hvordan sikrer du, at udviklingen ikke rammer jer? Og hvad skal der til for, at kunderne vil betale mere for jeres produkter og services? 
 
Tag på kursus hos Bureaubiz & Kforum torsdag den 30. november og få svarene.
 
På kurset får du:
 
  • Inspiration og konkrete værktøjer til at hæve prisen på jeres ydelser
     
  • Indsigt i de seneste undersøgelser om prissætning af bureauydelser
     
  • Mulighed for at stille spørgsmål til en ekspert i indkøb af bureauydelser 
     
  • Indsigt i den nyeste forskning og teori inden for bureau-branchen.
 
På kurset veksler vi mellem oplæg og praktiske øvelser. Du får gode tips og checklister, som du kan arbejde videre med hjemme på bureauet.
 
Kurset er for dig, der gerne vil have viden om og inspiration til, hvordan dit bureau bliver bedre til at tjene penge på jeres produkter og services. Du er højst sandsynligt bureaudirektør, bureauleder eller kontaktchef.

Program

Velkommen
v/ Pia Osbæck, journalist, kursus- og netværksleder, Bureaubiz & Kforum
 

Sådan skaber I en kultur, der giver flere penge på bundlinjen
Er bureaubranchen ved at udslette sig selv? Det mener Michael Farmer i sin bog Madison Avenue Manslaughter. Den primære årsag er ikke den teknologiske udvikling, men i stedet bureauledernes manglende evne til at implementere en 'scope of work'-kultur. Men hvad skal der til for at ændre kulturen på dit bureau, og hvordan griber du det an? Vi gennemgår begrebet og giver dig vejen til en succesfuld transformation, der giver flere penge på bundlinjen.
v/ Henrik Jensen, PhD studerende ved Roskilde Universitet inden for Business Model Innovation og tidligere CEO for de mere end 20 bureauer, der findes i Dentsu Aegis Network i Norden.

Læg en ny prissætningsstrategi
Flere undersøgelser viser, at prisen på bureauydelser falder med fem procent om året. Men hvordan sikrer du, at udviklingen ikke rammer jer? Og hvis I allerede er ramt, hvordan sikrer du så, at I fremover kan få kunderne til at betale mere? Vi starter dagen med at skabe et overblik over, hvilke muligheder I som bureau har for at hæve prisen, herunder implementering af en 'scope of work'-kultur, værdibaseret prissætning, prisforhandling og opbygningen af et powerbrand.
v/ Henrik Jensen

 
Bliv skarp til værdibaseret prissætning
Værdibaseret prissætningen er – fremfor den timebaserede af slagsen – vejen frem. Det har du helt sikkert hørt før. Men hvordan fungerer det egentlig i praksis? Og hvor skal I starte og slutte for at lykkedes med implementeringen af en værdibaseret prissætning? Med udgangspunkt i Ron Bakers bog Implementing Value Pricing gennemgår vi de otte trin, der skal til for at lykkes med implementeringen, og vi evaluerer, hvor godt dit bureau er klædt på til en værdibaseret prissætningsstrategi. Du får et eksemplar af bogen med hjem.
v/ Henrik Jensen
 
Frokost
 
Hvad siger marketingdirektøren til værdibaseret prissætning?
I denne del af programmet får du marketingdirekørens bud på, hvilke ydelser og services kunderne særligt vil betale bureauer for. Og ikke mindst, hvilke ydelser der har den største værdi for kunderne. Karen Bender fra Københavns Lufthavne, deler ud af sine erfaringer med værdibaseret prissætning.
v/ Karen Bender, E-commerce & Marketing Director i Københavns Lufthavne CPH. 
 
Lær at forhandle bedre aftaler hjem til bureauet
Hvis du synes det er svært at forhandle med dine kunders indkøbsafdelinger, er du ikke den eneste. Flere undersøgelser viser, at bureauerne slet ikke formår at tackle forhandlinger med procurement. EY vurderer også, at kunderne som en tommelfingerregel kan spare 15-20% på marketing-services. Hvordan forbereder procurement sig til en forhandling? Og hvad er de fem spørgsmål de helt sikkert kommer til at stille dig og dit bureau? Få en velafprøvet liste med 22 checkspørgsmål til, hvordan du forbereder forhandlingerne optimalt. Og hør om de 13 taktikker i forhandlings situationen, som kan få en bedre aftale hjem til dig og bureauet.
v/ Henrik Jensen
 
Skab et power-brand
Hvordan opbygger du et stærkt brand, hvor kunderne glædeligt betaler mere for jeres ydelser? Vi dykker ned i Tim Williams bog Positioning for professionals og bliver klogere på, hvordan power-brands er skruet sammen. Du får en række gode råd til, hvordan du opbygger et stærkere brand, og vi stiller skarpt på, hvad dit bureau konkret skal arbejde videre med.
v/ Henrik Jensen
 
Sådan får du dine kunderne til at betale mere
Vi runder dagen af med at opsummere, hvad der skal til for at dine kunder vil betale mere for jeres ydelser. Du får checklister til det hele, så du er klar til at komme i gang, så snart du er hjemme på bureauet.
v/ Henrik Jensen
 
Afrunding og tak for i dag
v/ Pia Osbæck, Bureaubiz & Kforum.

Udbytte

Efter denne dag, har du og dit bureau fået:
 
  • Viden om, hvordan I kan hæve prisen på jeres bureauydelser
     
  • Indsigt i og værktøjer til at forhandle med procurement
     
  • Checklister til at komme godt i gang med en ny prissætningsstrategi.

Mød

Henrik Jensen
PhD-studerende
Karen Bender
E-Commerce & Marketing Director
Københavns Lufthavne

Praktisk

Hvornår?
Kurset løber af stablen torsdag den 30. november 2017. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter kl. 16.00.
 
Hvor?
K-dagen afholdes hos Bureaubiz & Kforum, Gammel Kongevej 3E 4.sal, 1610 København V.
 
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Prisen inkluderer fuld forplejning og Ronald Bakers bog Implementing Value Pricing. Bogen har en værdi af kr. 600. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding. Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Pia Osbæck på 24 27 38 32. Du kan også skrive til pia@bureaubiz.dk.
 
Vi glæder os til at se dig!
Sådan finder du
Bureaubiz & Kforum
Gammel Kongevej 3E, 4. sal,
1610 København V

FAQ

9418 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Kun få ledige pladser
Dato:
Torsdag 30. november 2017
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Tag en kollega med og få 20% rabat på den anden tilmelding.

Kontakt

Mød

Henrik Jensen
PhD-studerende
Karen Bender
E-Commerce & Marketing Director
Københavns Lufthavne

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.