Kommunikationskursus i strategier med web, digitale og sociale medier

Lav en digital strategi, der peger fremad

Denne K-dag er for dig, der er i gang eller skal i gang med at bruge flere digitale platforme som fx Facebook, Twitter, LinkedIn og video sammen med web. På kurset får du konkret viden om, hvordan du samtænker indsatserne på web og sociale medier, når du skal kommunikere det samme indhold på flere kanaler. Du får også viden om, hvordan du skal tænke den nye generation af digitale brugere ind i jeres digitale strategi, så kommunikationen bliver målrettet og effektiv. Kurset er et af Kforums mange kommunikationskurser om web og sociale medier.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

I dag er web og sociale medier en del af vores hverdag, når vi kommunikerer. Udfordringen er derfor, hvordan vi prioriterer mellem de mange kanaler, og hvordan vi bedst muligt får dem til at spille sammen.
 
På denne K-dag dykker vi ned i, hvilke overvejelser, fordele og ulemper der er ved at kommunikere på mange digitale platforme. Og vi ser på, hvordan vi får kommunikeret digitalt, så vi rammer den tiltænkte målgruppe samtidig med, at vi skal tænke nye, potentielle kunder og interessenter ind i en samlet plan. På dagen vil vi derfor også få viden om den nye generation af digitale brugere, der står og banker på.
Kan vi sikre os, at informationen på de mange platforme understøtter det samme budskab? Og hvordan holder vi tungen lige i munden, når flere målgrupper skal serviceres på flere kanaler?
 
Kom til K-dag og få viden om, hvordan digitale strategier kan udvikles, så de passer med jeres kommunikations- og virksomhedsstrategi og hør om, hvad andre har gjort af overvejelser, og hvad de har lært af at bruge flere digitale platforme.
 
På denne K-dag får du:
  • viden om, hvordan du arbejder professionelt med de mange kanaler i en samlet strategi
  • viden om, hvordan den nye generation af digitale brugere agerer på de digitale platforme, og hvordan du kommunikerer bedst mulig til din målgruppe
  • viden om, hvordan du kommunikerer mere målrettet og segmenteret på de digitale platforme
  • inspiration fra andre virksomheder, som du kan tage med og omsætte til lige netop dit behov 
 
K-dagen er for dig, der sidder med web, sociale medier og digitale strategier. 
 
Vi har også en erfagruppe for webansvarlige, der starter op i oktober 2012. Læs mere her.
 
Kforum har flere kommunikationskurser om digitale strategier. På dette kursus hører du bl.a. om digitale strategier, webstrategi og kommunikationsstrategi. Kurset er for dig, der arbejder med kommunikation.
 

Program

 
Fra Facebook til LinkedIn
Hvordan arbejder du professionelt med de mange forskellige kanaler, og hvad er der af fordele og ulemper ved at samtænke indsatserne på kanaler som web, LinkedIn, Google, Facebook m.fl. Hvordan drager du fordel af, at den nye generation af medarbejdere er vokset op sammen med de digitale medier og tackler dem på en helt anden måde end generationen før? Og hvordan får du omsat de fordele til en samlet strategi. Seniorrådgiver Randi Hovmann fra Advice Digital A/S har rådgivet en lang række virksomheder og organisationer, bl.a. Dansk Arkitekturcenter, Folkeskolen, Rigspolitiet og Lægemiddelstyrelsen om brugen af digitale platforme. Hun indvier os i de udfordringer, der er for virksomheder og organisationer, når de skal arbejde med de mange kanalers styrker og svagheder.
Randi Hovmann, seniorrådgiver, Advice Digital A/S
 
Digitale indfødte og deres virkelige, virtuelle liv
Vi står over for en ny generation af digitale brugere. Dem, der er født i 1994, er den første hele årgang, som har været digitale hele livet. De er født ind i det moderne internet og i de år, hvor mobiltelefonen for alvor blev allemandseje. I 2012 bliver de 18 og er dermed voksne, fuldgyldige medlemmer af vores samfund. Søren Schultz Hansen har som den første i Danmark undersøgt den første, digitale generation: I en omfattende kvalitativ undersøgelse har han fulgt dem på nettet, i familien og med vennerne. Og i bogen "Årgang 2012" beskriver han, hvordan vi kan forstå de unges tilgang til medierne og til det samvær, der foregår via medierne. Søren vil med afsæt i undersøgelsen fortælle om, hvordan denne generation bruger de sociale medier, og hvordan vi som kommunikatører skal tage højde for de digitale indfødte i vores fremtidige kommunikation og fremtidssikre kommunikationen ved at forstå de unges brug af digitale medier.
Søren Schultz Hansen, ekstern lektor og forfatter
 
Digitale relationer i Danske Bank
Thomas Heilskov, chef for Online Communications & PR i Danske Bank-koncernen, fortæller om, hvordan sociale medier forankres i en stor organisation og gøres til en integreret del af det samlede kommunikationsmix. Du får indblik i Danske Banks digitale rejse, og du kommer til at høre om Danske Banks content-strategi, kundeservice på nye platforme, hvordan en bank kan arbejde med co-creation, Danske Banks digitale kommunikationsstrategi og betydningen af sociale medier i online kampagner. Få inspiration og input til, hvordan du kan integrere brugen af sociale medier, når mange interesser skal tilgodeses internt samtidig med, at der er er mange eksterne interessenter og kunder.
Thomas Heilskov, chef for Online Communications & PR, Danske Bank
 
Pandoras æske på sociale medier
Pandora opererer på en række digitale platforme med stor succes. Charlotte Kiehn Rosell fortæller om Pandoras mange digitale touch points (pandora.net, Facebook, Twitter, YouTube, PANDORA Magazine), og hvordan Pandora skaber synergi. Hvilken afsenderposition skal man have, og hvordan sikrer man, at der er ensartethed i, hvordan moderatorteamet kommunikerer med brugerne. Hør om, hvordan du sikrer, at kommunikationen på sociale platforme rammer alle arketyper inden for din målgruppe, og hvordan du sikrer, at der ikke bliver kommunikeret modsatrettede informationer ud på de mange kanaler.
Charlotte Kiehn Rosell, Social Media Manager, Pandora A/S
 

Udbytte

Efter K-dag kan du, dine kolleger og jeres organisation:
  • Skabe bedre synergi mellem de digitale platforme, så I får tilfredse kunder og brugere
  • Integrere digital stategi med forretnings- og kommunikationsstrategi
  • Målrette jeres digitale indsats mod den nye, kundepotentielle generation
 
 

Mød

Randi Hovmann
Chefrådgiver og manager
Operate
Thomas Heilskov
Global Digital Director
Arla Foods
Charlotte Kiehn Rosell
Rådgiver og konsulent
Charlotte Rosell
Søren Schultz Hansen
Ekstern lektor, Forfatter, forsker og foredragsholder
Årgang 2012

Praktisk

Hvornår?
Torsdag den 29.11. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis. 
 
Hvor?
K-dag finder sted i Kforums lokaler, Gl. Kongevej 3E, 4., 1610 Kbh. V
 
Hvordan melder jeg mig til?
Pladserne på Kdag besættes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind. Så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Se prisen i højrespalten. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
 
Studenterplads
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil på kforum.dk. Send en ansøgning til kdag@kforum.dk.
Studenterpladsen er taget.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Henriette Lungholt, 28 11 85 97. Du kan også maile til kdag@kforum.dk.
 
Vi glæder os til at se dig.
 
Sådan finder du
Kforums lokaler
Gl. Kongevej 3E, 4.,
1610 København V

FAQ

9357 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Dato:
Torsdag 29. november 2012
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
4990 (ekskl. moms)

Kontakt

Mød

Randi Hovmann
Chefrådgiver og manager
Operate
Thomas Heilskov
Global Digital Director
Arla Foods
Charlotte Kiehn Rosell
Rådgiver og konsulent
Charlotte Rosell
Søren Schultz Hansen
Ekstern lektor, Forfatter, forsker og foredragsholder
Årgang 2012

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.