Kommunikationskursus i København 24. november om nem videoproduktion med iPhone og iPad

Lav professionel mobilvideo

Med mobilen kan du nemt lave effektiv og professionel videokommunikation, der skaber engagement i både den eksterne og interne kommunikation. Tag med til K-dag i København 24. november og lær, hvordan du får medarbejderskabt video ind i kommunikationsarbejdet uden at drukne i drift og teknik. Vi har samlet en række dygtige kommunikationsfolk, som deler deres praktiske erfaringer med dig – både genvejene og fælderne – og du bliver trænet i at lave brugbare videoklip på din egen iPhone eller iPad.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Video står højt på de fleste organisationers ønskeliste – også som kompetence hos medarbejderne i kommunikationsafdelingen. Og det behøver ikke at være uoverskueligt eller dyrt at lave video selv.
 

Med udbredelsen af smartphones og tablets er video blevet endnu mere tilgængelig, og lettere selv at producere på mobilen. Video er et effektivt og engagerende kommunikationsværktøj. 94% af danskerne ser online video, og video bliver set af flere og husket bedre end traditionelle tekster, uanset målgruppen. Online video er med andre ord effektivt, hvis du for eksempel skal lave en vejledning eller en kampagne. 

 

Tag på K-dag og lær, hvordan du får medarbejderskabt mobilvideo ind i kommunikationsarbejdet med et godt resultat. På dagen får du brugbare metoder til både optagelse og redigering, og du tager hjem med et færdigt videoprodukt.

 

 

Vi har samlet en række dygtige kommunikationsfolk, som deler deres erfaringer med videoproduktion på mobilen med dig, og du bliver trænet i at lave brugbare videoklip på din egen iPhone eller iPad.




Tag med til K-dag om professional videoproduktion på mobilen og lær:
  • Hvad medarbejderskabt video kan skabe af engagement og kommunikationsmuligheder
  • Hvordan du planlægger, optager og redigerer på en iPhone eller en iPad
  • Hvad der basalt set udgør en god fortælling og godt indhold til online mobilvideoer
  • Hvordan du med et lille budget kan gøre virksomhedens medarbejdere til medfortællere, og gøre kommunikationskonsulenterne eller pressemedarbejderne til videojournalister. 
K-dagen er for dig, der allerede bruger mobilvideo i kommunikationsarbejdet eller som gerne vil i gang med det. Du er højst sandsynligt kommunikations- eller pressemedarbejder eller ansvarlig for web eller sociale medier.
 

Program

Velkommen – og hvorfor mobil webvideo virker
Video online sælger – både budskaber og produkter. Det er blandt andet fordi video er et overbevisende og engagerende virkemiddel i kommunikationen. Ét videominut er 1,8 millioner ord værd, og mere end 100 millioner brugere ser dagligt video online. Med tidens aktuelle Content Marketing-tendens indenfor kommunikation er video også et format, der trænger gennem støjen på det visuelle og sociale internet.
 
Marta Karolina Olsen introducerer dig til oplagte muligheder at bruge video på i din kommunikation, bl.a. inden for vejledninger, nyhedsbreve, kampagner og arrangementer. Samtidigt får du nogle gode råd til, hvordan du håndterer indsatsen i praksis.
Marta Karolina Olsen, netværkschef, Kommunikationsforum
 
Hos Landbrug & Fødevarer er mobilvideoer genvej til nødvendig ny strategi 
Flere billeder og mindre tekst. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har – som mange andre organisationer og virksomheder – indset, at hverken de sociale medier eller den direkte medlemskontakt fungerer optimalt uden flere levende billeder. Videoer optaget nemt og billigt med iPhones er blevet L&F’s genvej til at realisere strategien om at udvide paletten af kommunikationsformer. Ofte i stedet for et nyhedsbrev eller en web-artikel, men lige så ofte som en tilføjelse til den eksisterende kommunikation.
 
Den nyere satsning på video-produktionen ligger fortsat i hænderne på professionelle kommunikatører. Men den tekniske udførsel er nu også lagt hos pressekonsulenterne, der producerer mere til sociale medier, nyhedsbreve og websites. Seneste store indsatser med mobilvideoer har været Folkemødet og på Roskilde Festivalen, hvor landbruget samlede pis ind – under overskriften ”fra Pis til Pilsner".
 
At pressekonsulenterne har taget mobilvideoerne til sig, er kun ét eksempel på, hvordan den medarbejderskabte mobilvideoproduktion kan udbredes blandt organisationens kommunikatører. Pressechef Jens Dissing Munk fortæller om, hvordan det har rykket fokus i presseafdelingen, øget synligheden og hvad det har betydet af prioriteringer i det traditionelle pressearbejde for organisationen.
Jens Dissing Munk, pressechef, Landbrug & Fødevarer
 
 
 
Sådan mobilfilmer du - og får andre til det
Henrik Fink Isaksen er en erfaren og kompetent underviser i mobilvideo, og han lærer dig, hvordan du helt konkret laver mobilvideoer. Både så du selv kan lave dem, og så du kan lære andre i din organisation det. Han giver dig tips til det filmiske og fortællemæssige håndværk, som benyttes i korte videoproduktioner. Du bliver trænet i at filme og redigere en seværdig video med din iPhone eller iPad, så du er godt rustet til at gå i gang, når du kommer hjem. 
Henrik Fink Isaksen, videokonsulent, video2net

Frokost
 
Sådan mobilfilmer du - fortsat
Vi planlægger, filmer, redigerer og lærer de bedste metoder i praksis. Vi ser resultaterne og lærer af hinandens film og af redigeringsprocesserne bag. Undervejs har du hele tiden mulighed for at få teknisk hjælp og sparring. 
Henrik Fink Isaksen, videokonsulent, video2net 

Tak for i dag
Marta Karolina Olsen
 
 

Udbytte

Efter denne K-dag ved du og din organisation: 
  • Hvordan I med video kan skabe mere synlighed omkring virksomhedens vigtige initiativer
  • Hvordan I kan lave video på mobil og tablet med et lille budget
  • Hvilke tekniske og indholdsmæssige finesser en god video på iPhone eller iPad består af
  • Hvordan du optager og redigerer med en iPhone eller en iPad
  • Hvordan I engagerer kommunikationsmedarbejderne i at producere medarbejderskabt video.
 
 

Mød

Jens Dissing Munk, pressechef, Landbrug & Fødevarer
Jens har erfaring fra flere sider af journalistfaget. Både som nyhedsjournalist, pressemedarbejder i Miljøstyrelsen og nu som presserådgiver for landbrugets top i Landbrug & Fødevarer siden 2011, hvor brugen af sociale medier for alvor har taget fart. Jens trådte sine journalistiske barnesko i tv-branchen blandt andet hos DR. Siden var Jens også kørende reporter i DR Nordjylland for TV Avisen og P4 Nordjylland. Jens er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen.
 
Henrik Fink Isaksen, videokonsulent, video2net
Henrik har arbejdet med videoproduktion siden 1982 og er en af pionererne indenfor mobilvideo i Danmark. Han er en erfaren underviser, der året rundt beskæftiger sig med at lære andre at producere professionel video for få midler med mobilen og på tablets. Det er Henriks omfattende erfaring med video- og medieproduktion og forkærlighed for de nyeste teknologiske muligheder, der her forenes med hans evner til at lære fra sig i inspirerende undervisning, hvor alle kan være med. Inden Henrik stiftede sin virksomhed Video2net med fokus på web-video i 2013, var han journalist, kommunikationschef og mediekonsulent i organisationer som Region Midtjyylland, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, Amtscenteret for Undervisning i Aarhus og DR. Henrik er oprindelig uddannet lærer, suppleret med den journalistiske tillægsuddannelse fra DMJX samt diplomuddannelsen i information- og kommunikation fra SDU og DMJX.
 
Marta Karolina Olsen, netværkschef, Kommunikationsforum
Marta har i mere end 12 år arbejdet som kommunikatør, rådgiver og konsulent med især strategisk indholdsudvikling i digital kommunikation, her iblandt video til web-kommunikation. Det har primært været på bureausiden, inden Marta blev netværkschef hos Kforum. Marta har arbejdet for et bredt spænd af organisationer og virksomheder. Hun er en erfaren oplægsholder og underviser og fungerer som ekstern lektor og underviser på CBS i mediestrategi & digital kommunikation og i Corporate Communication & Branding.
 
Henrik Fink Isaksen
Videoproducent
Video2net
Marta Karolina Olsen
Senior digital strateg :: Ekstern lektor
Kontrapunkt
Jens Dissing Munk
Pressechef
Landbrug & Fødevarer

Praktisk

Hvornår?
K-dagen bliver holdt tirsdag 24. november 2015. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og K-dagen slutter senest kl. 16.00. 
 
Hvor?
K-dagen finder sted hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V.
 
Hvad skal jeg have med? 
En iPad (3 eller mini) eller iPhone (4, 5 eller 6) med disse programmer på: 
 
iMovie
 
NB: Kurset er målrettet Apple-brugere. Hvis du som Android-bruger gerne vil deltage, så kontakt os på 33 42 21 60, så  vi kan tage højde for det i det tekniske set-up. Hvis du har en iPhone 5s eller nyere, burde iMovie allerede være installeret som en del af "iWorks", og de nyeste iPhones har også en "Airdrop" funktion, der fungerer lige som transfer app'en.
 
Hvordan tilmelder jeg mig?
Der er et begrænset antal pladser, som fyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind, så tilmeld dig hurtigst muligt nederst på siden. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?

Prisen er kr. 4990 (ekskl. moms).

Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Marta Karolina Olsen på 33 42 21 60. Du kan også skrive til  kdag@kforum.dk
 
 

FAQ

Andre kursister giver dette kursus
4,6/5
Dato:
Tirsdag 24. november 2015
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Centralt i København
Pris pr. deltager:
4990 (ekskl. moms)

Kontakt

Mød

Henrik Fink Isaksen
Videoproducent
Video2net
Marta Karolina Olsen
Senior digital strateg :: Ekstern lektor
Kontrapunkt
Jens Dissing Munk
Pressechef
Landbrug & Fødevarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.