Kommunikations- og marketingkursus i København om at engagere de 14-20 årige i dit brand

Fang din unge målgruppe

Er din opgave at engagere målgruppen af 14-20 årige i budskabskommunikation, kampagner, markedsføring og produktsalg eller brand-involvering? Tag på kursus hos Kforum og Bureaubiz, og bliv opdateret på, hvad der rører sig blandt de unge og deres medievaner. På dagen lærer du flere greb til at skabe løsninger i dit arbejde med at forblive relevant for målgruppen, så de unge vælger jeres budskab, produkter eller services.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

De nye ungdomsgenerationer er svære at komme i kontakt med for kommunikatører. Det giver hovedpine på kontorer i organisationer og virksomheder landet over. 

Teenagernes medievaner er markant anderledes i dag, og i stigende grad bevæger de sig digitalt og på reklamefri medier. Hvordan får vi nu overhovedet fat i den unge generation og engagerer dem?

Få både viden og værktøjer til at nå de unge bedre i dag
På denne K-dag får du viden, opdaterede indsigter, nye værktøjer og nogle af de bedste praksiserfaringer med hjem om, hvordan den unge målgruppe agerer og engageres i dag.  

Gennem inspirerende oplæg fra analysevirksomheden Wilke og fra Mindshare, en af den internationale bureauverdens førende specialister på området, bliver du i den første halvdel af K-dagen opdateret på de unges præferencer og medievaner. Her får du en skarp optik og værktøjer i form af nyudviklede arketyper over de unge og en social kommunikationsmodel at bringe med hjem til din værktøjskasse.
 
Den anden halvdel af din K-dag er dedikeret caseoplæg med råd og erfaring fra Splay Networks - det digitale mediehus og førende netværk for unge YouTube're - efterfulgt af en kreativ workshop, hvor dine udfordringer er i centrum.

Udvikling af og ekspert-feedback på dine idéer er en del af K-dagen
I workshoppen prøver du selv kræfter med dine nye indsigter og væktøjer for at udvikle kommunikations- eller marketingidéer til din unge målgruppe. 
 
Som afrunding på workshoppen og K-dagen bliver dine idéer kærligt og ærligt vurderet af K-dagens ekspertpanel sammensat af underviserne - og en af de unge YouTube-stjerner.  

Du vender hjem med både inspiration og ny viden, opdaterede værktøjer og nye, kvalificerede idéer til din kommunikation og marketing, som du kan udvikle videre og omsætte i praksis. 
 
 
 

Program

Velkommen
Marta Karolina Olsen, netværkschef og kursusleder, Kforum.

Fem unge arketyper, indsigter og medier, du kan bruge i din kommunikation
Hvad brænder unge for i dag, og hvad er de dybereliggende drivkræfter for det, de unge beskæftiger sig med i deres dagligdag og fritidsliv? Det udfolder Leif Bonderup med udgangspunkt i en kortlægning af fem arketyper, som Wilke har udarbejdet i marts 2016.

Leif kommer desuden ind på, hvilke medier der er effektive at anvende, når du vil nå de unge, og vi dykker ned i, hvorfor brugergenereret indhold og ikke mindst YouTubers opnår en særlig status hos de unge.
Leif Bonderup, Senior Innovation Consultant, Wilke.
 
Social by design: Unges digitale adfærd og sprog - sådan engagerer du dem
En ting er, hvilke medier de 14-20 årige begår sig på. En anden ting er, hvordan I som virksomhed eller organisation bør og kan kommunikere til målgruppen. Generationen kendetegnes ved, at de er vokset op med digitale medier. Det er en målgruppe, man taler MED, og ikke TIL. De vender dig lynhurtigt ryggen, hvis du ikke kommunikerer i deres sprog, og ikke er “native” på de medier, de begår sig på.

Gennem cases og med spritnye databaserede indsigter gør Jacob Holst Mouritzen dig klogere på platformene og medielandskabet af internetkultur og "memes" omkring de 14-20 årige. Der er en stigende tendens til, at de unge vælger reklamefri medier. Derfor er det afgørende at forstå de nye regler for at tale til og med målgruppen.
 
Du får også præsenteret en anvendelig model til at skabe kommunikation, der starter samtaler, og som du kan bruge til at engagere generation af unge, der er magtfulde i kraft af deres kreativitet og evne til at mestre det digitale.
Jacob Holst Mouritzen, direktør for kommunikation og kreativitet i Mindshare.
 
Frokost
 
Unge kommunikerer med unge på YouTube - netværkskommunikation, når den er bedst
De digitale medier udfordrer, når almindelige danskere samler kameraet op og skaber historier for et voksende publikum. Ungdommen har flytter sig fra traditionelle medier som lineært TV. Der foregår en ekstrem udvikling for de selvgjorte YouTube-stjerner, hvor flere og flere underholdes af, følger med og engagerer sig i disse YouTube-stjerners indhold. Hvad har det af betydning for kommunikationen til unge? Hvordan arbejder vi bedst med influenter, så det ender i troværdig og effektiv markedsføring? Og hvilken retning går content på online-platformene i? 

Med afsæt i cases og med besøg af LouLiving, en af Splay’s unge YouTube-stjerner, fortæller Adrian Langer, hvordan en YouTuber skaber indhold til sine brugere, og hvordan brands kan blive del af dialogen med ungdommen.
Adrian Langer, COO, Splay Networks, i selskab med LouLiving, professionel YouTuber.
 
Workshop: Nye idéer og feedback på din kommunikation og marketing
Den sidste del af K-dagen er særligt dedikeret dine udfordringer og opgaver. Sammen med de andre deltagere idéudvikler du løsninger på reelle kommunikationsudfordringer, inddelt i mindre grupper, hvor I har underviserholdet af specialister med på råd.

Som afrunding på workshoppen og dagen præsenteres idéerne. Ekspertpanelet af undervisere giver feedback på idéerne og deres forventede gennemslagskraft - set fra både analytikerens, prakiterens og den unge YouTuber LouLivings point of view. 
Workshoppen ledes af Jacob Holst Mouritzen.
 
Afrunding og tak for i dag
Marta Karolina Olsen, netværkschef og kursusleder, Kforum.

Udbytte

Efter denne K-dag kan du og din organisation:
 
  • Anvende en bedre og mere opdateret forståelse af de unges medievaner, adfærd og præferencer, der giver jeres indsats en vitaminindsprøjtning 
  • Bruge flere nye værktøjer til at udvikle og tilrettelægge kommunikation og markedsføring til de 14-20 årige
  • Gøre tiltag til at inddrage digitale medier, herunder YouTube, på en bedre måde for at nå den unge målgruppe mere engagerende.
 
 

Mød

Leif Bonderup, Senior Innovation Consultant i Wilke. Leif er specialiseret inden for børne- og unge-området og hjælper danske virksomheder med at innovere på baggrund af dybdegående indsigter i virksomhedens eksisterende og potentielle kunder.
 
Jacob Holst Mouritzen er direktør for medie- og kommunikationsbureauet Mindshare og specialiseret i markedsføring via digitale- og sociale medier. Jacob har tidligere arbejdet med sociale medier i Advice A/S og er uddannet fra Cand. Soc fra Roskilde Universitet.
 
Adrian Langer, COO, Splay Networks. Adrian Langer har baggrund fra IT-Universitetet. Han startede karrieren hos TV3 og har siden forladt den traditionelle tv-branche for at tage ansvaret for at søsætte Splay i Danmark. Splay er Danmarks og Nordens største YouTube-netværk. Splay har over 200 mio visninger hver måned og specialiserer sig i influencer- og content-marketing.
 
LouLiving, YouTuber med et publikum af knap 100.000 følgere på LouLivings kanal.
 
Leif Bonderup
Jacob Holst Mouritzen
Invention Director
Mindshare
Adrian Langer
COO
SPLAY.tv Danmark
YouTuberen LouLiving
Professionel YouTuber

Praktisk

Hvornår?
K-dagen løber af stablen torsdag 2. juni 2016. Kom fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter kl. 16.00.
 
Hvor?
K-dagen afholdes hos Republikken i RUMMET, Vesterbrogade 26, 1620 København V.

Hvordan melder jeg mig til?
Du melder dig til under fanen 'tilmelding' ovenfor eller på tilmeldingsknappen i højrespalten.
Pladserne på K-dagen udfyldes, efterhånden som tilmeldingerne kommer ind, så meld dig til hurtigst muligt. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 4990 (ekskl. moms).
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Din tilmelding er bindende, men bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i dit sted.
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil.
Studenterpladsen på denne K-dag er: Optaget.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Marta Karolina Olsen på 33 42 21 60. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Sådan finder du
RUMMET Aps
Vesterbrogade 26 ,
1620 København V

FAQ

Andre kursister giver dette kursus
4,6/5
Dato:
Torsdag 2. juni 2016
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
4990 (ekskl. moms)

Kontakt

Mød

Leif Bonderup
Jacob Holst Mouritzen
Invention Director
Mindshare
Adrian Langer
COO
SPLAY.tv Danmark
YouTuberen LouLiving
Professionel YouTuber

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.