Kursus i framing

Framing: Skab retning og overbevis med din kommunikation

Arbejder du med strategisk kommunikation, og vil du gerne blive (endnu) bedre til at overbevise og sætte dagsordener? Måden, du rammesætter dit budskab på – din framing – er afgørende for, hvordan din modtager opfatter din kommunikation – og vælger du de rigtige ord og vinkler til din historie, kan du flytte holdninger og påvirke beslutninger. Tag med til K-dag den 17. april og bliv klogere på, hvordan du overbeviser med troværdig og værdibaseret framing.

Om K-dagen


NB: Kurset er afholdt. Se kommende kurser her

Framing handler om at rammesætte et budskab, så din modtager opfatter sagen på den måde, du ønsker – og god, værdibaseret framing styrker din gennemslagskraft, din sag og chance for at overbevise din modtager.
 
Framing er både et spørgsmål om konkrete ordvalg, men handler også om den fortælling og de værdier, der kommer til udtryk i jeres kommunikation, og hvordan de rammesættes. Arbejder du bevidst med framing, bliver du derfor både bedre til at være strategisk i dit ordvalg og til generelt at vinkle din kommunikation, så den bliver troværdig, overbevisende og i tråd med jeres værdier.  
 
Til K-dagen bliver du trænet i at arbejde bevidst med framing, sådan at du bliver helt skarp på at kommunikere i overensstemmelse med jeres værdier. Vi dykker ned i, hvad framing er, du får forståelse for, hvordan din modtager opfatter det, du siger – og du lærer, hvordan du kan bruge framing i praksis til at blive en dygtigere og mere effektiv kommunikatør.
 
På kurset vil du:
  • Blive klogere på, hvordan du ved at træffe de rigtige sproglige valg kan engagere og overbevise din modtager
  • Få viden om, hvordan sprog, hjerne og beslutninger hænger tæt sammen
  • Blive trænet i, hvordan du kommunikerer i tråd med jeres værdier
  • Få inspiration fra en ekspert, der arbejder med framing i praksis
  • Arbejde med din egen framing gennem øvelser.
Dagen er en kombination af inddragende oplæg om den mest toneangivende framingforskning og praktiske øvelser, hvor du selv kommer på banen og lærer, hvordan du selv helt konkret kan arbejde med framing i dit arbejde.
 
Hør framing-ekspert og underviser på kurset Gry Inger Reiter fortælle, hvad framing er:
 
 
K-dagen er for dig, der ofte skal engagere og overbevise gennem mundtlig eller skriftlig kommunikation, og som gerne vil blive (endnu) mere reflekteret omkring de retoriske, framingmæssige valg, du tager undervejs. Du arbejder formentlig med strategisk kommunikation og er med til at sætte en dagsorden med dine budskaber.

Program

Introduktion til framing
Hvad er framing, og hvordan påvirker det måden, vi mennesker tænker og tager beslutninger på? Gry Inger Reiter introducerer dig til begrebet gennem eksempler, øvelser og tankegymnastik og giver dig et indblik i, hvordan du kan bruge framing som er strategisk del af din kommunikation.
Gry Inger Reiter, debatredaktør, Politiken
 
Sådan afkoder du framing
Når først du kender til framing, vil du få øje på det overalt. Det er framing, når regeringen omdøber SU til "cafépenge", når fagforeninger kalder omprioriteringsbidraget for "velfærdstyveri", og når topskattelettelsereformen bliver kaldt for "rødvinsreformen". Lær at identificere, genkende og forstå framingens betydning. Vi øver os i at spotte framing i konkrete tekster, vi diskuterer, hvordan vi bliver påvirket og hvorfor – og bliver klogere på, hvordan vi kan bruge framing i vores egen kommunikationspraksis. 
Gry Inger Reiter, debatredaktør, Politiken
 
Case: Framing af ledige i det offentlige
Simon Bauer fra Danske A-kasser, fortæller i et inspirationsoplæg om sit konkrete arbejde med framing af ledige i det offentlige, og han giver eksempler på, hvordan han har formået at sætte en dagsorden ved hjælp af sine sproglige valg - blandt andet gennem kampagnen "Projekt Respekt", hvor han døbte ledige "jobjægerne". 
Simon Bauer, kommunikationschef i brancheorganisationen Danske A-kasser
 
Sådan framer du selv
Lær at bruge framing som et strategisk værktøj til at sætte en dagsorden, til at få egne værdier i spil, og bliv bedre til at overbevise dine interessenter, kunder, medlemmer osv. Eftermiddagen går med diskussioner og øvelser, og du arbejder med en medbragt case fra dit eget arbejdsliv.
Gry Inger Reiter, debatredaktør, Politiken
 

Udbytte

Efter denne K-dag vil du:
  • Være mere bevidst om dine sproglige valg, og hvilken betydning de har for din kommunikation
  • Have fået en værktøjskasse, der sætter dig i stand til at afkode framing og bruge framing som en del af din strategiske kommunikation.
  • Være dygtigere til at kommunikere i overensstemmelse med din organisations værdier og mål

Mød

Gry Inger Reiter
Debatredaktør
Politiken
Gry Inger Reiter er cand.mag. i retorik og debatredaktør på Politiken. Hun er medforfatter til bogen Tag bladet fra munden, der er den første danske introduktion til framingbegrebet. Hun er desuden partner i konsulentvirksomheden Råt & Usødet, hvor hun underviser, rådgiver og træner med udgangspunkt i framing.
Simon Bauer
Kommunikationschef
Min A-kasse
Simon Bauer er kommunikationschef i brancheorganisationen Danske A-kasser og har tidligere arbejdet meget konkret med den offentlige italesættelse af ledige - eller 'jobjægerne', som Simon Bauer døbte dem i kampagnen "Projekt Respekt". Simon har desuden i samarbejde med CEVEA kortlagt omtalen af ledige i medierne i rapporten "Framing af ledige".

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag den 17. april 2018. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder 9.15 præcis.

Hvor?
Kforum, Gammel Kongevej 3E, 4. sal, 1610 København V

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusive frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding. Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de ti vigtigste pointer fra dagen på din K-profil. Ansøg om studenterpladsen ved at sende en mail til kdag@kforum.dk.

Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig.
 
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Marianne Weng på 30 93 33 45. Du kan også skrive til kdag@kforum.dk.
Sådan finder du
Kforum
Gammel Kongevej 3E,
1610 København V

FAQ

Andre kursister giver dette kursus
4,4/5
"Det var givende, brugbart, inspirerende og let forståeligt"
Pernille Olsen, GoGift Nordisk Film
Dato:
Tirsdag 17. april 2018
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.
 

Kontakt

Mød

Gry Inger Reiter
Debatredaktør
Politiken
Simon Bauer
Kommunikationschef
Min A-kasse

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.