Kursus i content marketing

Kickstart din content marketing-strategi

Content marketing adskiller sig fra klassiske marketing-discipliner, ved at indholdet ikke længere handler om virksomheder og produkter, men om målgruppens behov. På K-dagen får du fingrene helt ned i maskinrummet og lærer, hvordan du producerer, eksekverer og måler effekten af en content marketing-indsats. Efter dagen har du en skræddersyet content-plan, der kan søsættes hjemme i organisationen.

Om K-dagen

Content marketing handler om at møde forbrugere, medlemmer, kunder og brugere med indhold, der er nyttigt, engagerende, relevant og i øjenhøjde.
 
På denne K-dag dykker vi ned i, hvordan du arbejder med medier og kanaler, og hvordan du udarbejder en succesfuld indholdsstrategi, der taler rundt om jeres services og produkter.
 
På dagen bliver du klogere på:
  • Content marketing-strategi: Hvordan du udvikler en indholdsstrategi, hvor I ikke taler om jer selv, men om temaer, der optager jeres kunder, medlemmer eller brugere – i øjenhøjde
  • Konceptudvikling: Hvad godt indhold er, hvordan du kan udvikle koncepter for det – og hvordan du arbejder med det på tværs af kanaler
  • Content marketing-disciplinen: Hvordan du ændrer din egen rolle fra kommunikatør til redaktør og kurator, så hele organisationen kan bidrage med godt indhold
  • Værdi og måling: Hvordan du kan måle værdien af jeres content marketing.
K-dagen er for dig, der arbejder strategisk med kommunikation eller marketing og ønsker at udvikle en moderne indholdsstrategi – uanset om indsatsen er B2C, B2B eller B2B2C. Du er ikke nybegynder, men har brug for at professionalisere eller forny dine kompetencer inden for content marketing og indholdsarbejde.
 
K-dagen byder både på skarpe, faglige oplæg, en case og slutter af med en workshops, hvor du omsætter dagens input til at udarbejde din egen indholdsstrategi. 

Program

 
Indholdsstrategi: Sådan gør du organisationen og forretningen social
Første skridt i en content-strategi er at identificere, hvad der optager din målgruppe, tage ejerskab af et tema og producere relevant og engagerende indhold, der skaber værdifulde relationer til vores vigtigste målgrupper. Vi zoomer ind på, hvordan kommunikationen tilpasses den nye virkelighed, hvor brugere og kunder forlanger godt indhold, tilpasset deres behov og præferencer. Men hvad er godt indhold? Og hvordan undgår du worst practices i din content-strategi og i stedet opbygger en tillidsfuld relation til din målgruppe? Det og meget mere bliver du klogere på, når vi gennemgår content marketing fra A-Z.
V/Lone Sivebæk
 
Case: Om tranformation fra klassisk markedsføring til content-baseret marketing
Vi hører fra en virksomhed om, hvordan de er kommet succesfuld i mål med deres content marketing-indsats, og hvilke udfordringer de er stødt på i processen. Derudover hører vi om deres erfaringer med at engagere resten af virksomheden til at bidrage med indhold til content-strategien. Vi bliver også klogere på, hvordan en indholdsstrategi kan produceres og eksekveres og ikke mindst, hvordan vi kan opsætte realistiske KPI'er og derefter måle indsatsen. 
Case kommer senere.
 
Frokost
 
Fra viden og strategi til eksekvering
Enhver fornuftig content marketing-indsats er baseret på viden om målgruppen. Hvilken viden er uundværlig, og hvor finder du indsigt i dine brugeres behov og ønsker? Per A. Knudsen fra Pentia guider os sikkert gennem data-junglen og indvier os i, hvor og hvordan vi finder indsigt og viden om målgruppers behov, ønsker og præferencer. Du får viden og værktøjer til at eksekvere data-drevet content-produktioner, der sikrer, at dine ressourcer udnyttes strategisk. Derudover får du gode råd og tips & tricks til arbejdsflows, governance og brugerrejser.
V/Per A. Knudsen
 
Workshop – Kom ud over stepper med en skræddersyet content-plan
På denne del af dagen får du hænderne helt ned i maskinrummet. Vi starter fra bunden med en brainstomrunde, hvor alle de gode idéer til indhold kommer på bordet. Derefter skal de integreres i en content-plan, der tager udgangspunkt i din virksomheds udfordringer, gode historier og specifikke viden. Du lærer også, hvordan du sørger for, at content-planen konstant udvikles og vedligeholdes. Efter K-dagen har du en færdig content-plan, som du løbende kan udvide og rette til, når du får mere indhold. 
V/Per A. Knudsen
 
 
 

Udbytte

Efter K-dagen kan du og din organisation:
 
  • Knytte kunder, medlemmer og brugere tættere til jer
  • Skabe større loyalitet og præferencer i markedet
  • Anvende nye greb til at udvikle content marketing-koncepter og -indsatser
  • Engagere hele organisationen i den eksterne kommunikation
  • Forstå, hvad der skal til for at drive en kontinuerlig content marketing-indsats
  • Få bedre forståelse for værdien, som content marketing skaber, og forståelse for at måle på det.
Du går fra K-dagen med en fornyet værktøjskasse, som du allerede har prøvet af i praksis, så du kan give content marketing-indsatsen et løft hjemme i organisationen.
 
kommunikatører content marketing indholdsstrategi content strategy kursus kurser københavn 2014

Mød

Lone Sivebæk
  • +7 år erfaring i social media marketing
  • Digital strateg 
  • Rådgiver virksomheder ifm. SoMe-kampagner og content marketing-indsatser
 
Per A. Knudsen, Digital Strategist, Pentia
  • +6 år som digital strateg
  • Har været med til at drive nogle af Nordens største content-programmer eks. for Maersk Group & Widex
  • Har udviklet digital strategi for bl.a. IKEA, Husqvarna & Leo Pharma
  • Underviser desuden i Digital Strategi hos IAA
Lone Sivebæk
Digital Consultant
Per A. Knudsen
Senior Strategist, Pentia

Praktisk

Hvornår?
Tirsdag 20. marts 2018. Kom gerne fra kl. 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis og slutter kl. 16.00.
 
Hvor?
K-dagen finder sted hos Kforum, Gammel Kongevej 3E, 1610 København V
 
Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.
 
Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Medlemmer af DJ får kurset til halv pris. Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du velkommen til at sende en kollega i stedet.
 
Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.
Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på K-dagen. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du indgår i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de vigtigste pointer fra dagen på din K-profil. Du kan kun søge om pladsen ved at skrive til kdag@kforum.dk.
Studenterpladsen på denne K-dag er: Optaget. 
 
Har du spørgsmål til K-dagen?
Kontakt Christina Bech Winckler på 42 72 72 01 eller skriv til kdag@kforum.dk
 
 
 
Sådan finder du
Kforum
Gl. Kongevej 3E,
1610 København V

FAQ

9490 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Tirsdag 20. marts 2018
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Kontakt

Mød

Lone Sivebæk
Digital Consultant
Per A. Knudsen
Senior Strategist, Pentia

Få nyhedsbrev

Kforums årlige trendseminar

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.