Risikoanalyse, risikohåndtering og risikokommunikation
- Hvad siger teorien og hvad betyder det i praksis?
Tidligere foregik eksperters risikoanalyse og myndighedernes regulering hovedsageligt bag lukkede døre. Men fortidens fejltagelser (fra Three Mile Island til kogalskab) og befolkningens krav om øget transparens har gjort risikokommunikation til en nødvendig og eftertragtet kompetence. Men langt fra al risikokommunikation er succesfuld. Spørgsmålet er hvordan man som offentlig myndighed eller privat virksomhed kan tilrettelægge sin kommunikation, så befolkningens forståelse øges og unødig utryghed reduceres?
Henrik Merkelsen, Copenhagen Business School
Fra risikoautoritet til risikovejleder – og retur?
- nye roller for offentlige og private afsendere af budskaber om risici.
Både myndigheder og virksomheder forsøger gennem kommunikation at få befolkningen til at acceptere bestemte risici og handle derefter. Men nutidens risici er komplekse, modtagerne vidende og kritiske, og andre aktører blander sig i budskabet og udfordrer dets autoritet. Tit kalder situationen derfor på risikovejledning snarere end risikoautoritet. Men hvordan finder man den rette balance mellem folks krav på autoritative svar og deres forventninger om at blive inddraget og lyttet til?
Thomas Breck, Center for Risikokommunikation
FROKOST
Risikoen ved risikohåndtering
- Omdømme, legitimitet og hykleri.
De seneste årtier er risk management gået fra at være en finansiel specialistfunktion til at blive et overordnet organiseringsprincip – både i det private (corporate governance) og i det offentlige (new public management). Men bestræbelserne på at inddæmme enhver tænkelig risiko kan ikke forhindre fejl i at opstå – og dermed drage legitimiteten omkring disse nye organiseringsprincipper i tvivl. Dermed opstår nye risici omkring legitimitet og omdømme, som stiller kommunikationsmedarbejdere i en central rolle. Men hvad er konsekvensen af at risk management i stigende omfang bliver underlagt reputation management?
Henrik Merkelsen, Copenhagen Business School
Risikokommunikation – en forudsætning for corporate governance.
- hvorfor det er så svært at kommunikere om risiko.
Gennem de seneste årtier har såkaldt ”soft law” stillet en række krav til virksomheders ledelse (corporate governance). En væsentlig del af kravene til god virksomhedsledelse handler om risikostyring og -kommunikation. Men kommunikation om risiko er ikke en enkel ting. Erfaringer fra den seneste finanskrise peger på manglende eller svag risikokommunikation som den væsentligste årsag krisen. Spørgsmålet er i første omgang, hvilke incitamenter virksomheder har for at afdække og offentliggøre de reelle risici – og hvilke incitamenter de har for at sløre dem. I anden omgang bliver spørgsmålet: Hvilke konsekvenser har incitamentsstrukturerne i corporate governance og anden ”soft law” for virksomhederne og for samfundet?
Henrik Klitmøller, European Institute for Risk management
Risikokommunikation og værdiskabelse.
- fra risikoaversion til risikoinnovation.
Risiko opstår som et resultat af offentlige myndigheders og private virksomheders beslutninger. Konsekvenserne af disse beslutninger rækker som regel langt ud over selve beslutningstageren. Dermed kan risikohåndtering ikke isoleres i den enkelte organisation. Derfor er det nødvendigt at inddrage stakeholderne. Desværre sker det ofte at udsigten til at kæmpe om dagsordenen med en professionel bekymringsindustri afholder virksomheder fra at kommunikere om risiko. Men det er muligt at overvinde denne barriere ved at eksplicitere koblingen mellem værdiskabelse og risiko – og at transformere uundgåelige risici til innovation.
Henrik Klitmøller, European Institute for Risk management
Afrunding og evaluering