Bliv bedre til at arbejde med medarbejder-ambassadører

Styrk kommunikationen med Employee Advocacy

Med et hold af engagerede medarbejderambassadører kan I styrke jeres kommunikation til kunder, brugere eller borgere markant. Og sociale medier, som fx Linkedin, har givet nye muligheder for at sende medarbejdere i front.

Om K-dagen

Har du på et tidspunkt linket til et jobopslag for at få en ny kollega, delt en god historie fra arbejdspladsen, eller taget et billede til Instagram af din frokost? Så har du bedrevet Employee Advocacy. Men hvordan kan jeres organisation arbejde strategisk med ambassadører, så I styrker kommunikationen til kunder, brugere og borgere markant?
 
For at arbejde med Employee Advocacy eller social selling er ikke uden udfordringer: Hvordan giver man medarbejderne lyst til at engagere sig personligt i organisationens mærkesager? Kan man sikre sig et vist mål af kontrol? Og hvordan bliver man ved med at holde gryden i kog, så initiativet ikke dør ud?
 
Alt dette får du svar på, når du tager med til K-dag om Employee Advocacy og får værktøjer og viden til at søsætte et solidt ambassadørkorps.
 
Du får metoder til at:
 
  • Identificere målsætninger for indsatsen og lægge den rette strategi
  • Sammensætte det rette hold, så kommunikationen bliver autentisk og effektiv – og du sikrer opbakning fra ledelsen
  • Lægge en konkret og målbar plan for jeres indsats
 
Og så bliver du præsenteret for nye cases, hører om dos and don'ts og møder eksperter på området og andre kommunikatører, der lige som dig er interesseret i at sætte et Employee Advocacy-program i søen.
 
Du er sandsynligvis kommunikations- eller marketingchef / -medarbejder eller SoMe-ansvarlig. Enten er du:
 
  • i gang med at se på, hvordan du lægger en plan for jeres Employee Advocacy
  • allerede så småt i gang eller
  • godt i gang og er stødt på uventede udfordringer
 

Program

Dagen byder på en blanding af metodeoplæg, cases og workshop, sådan at du allerede på dagen tager de første strategiske overvejelser i forhold til at arbejde med medarbejderambassadører i din egen organisation.
 
Kom godt i gang med Employee Advocacy
Salg, rekruttering eller mere generel branding? Brugen af medarbejderambassadører i kommunikationen kan have mange formål, men fælles er at det kræver en velfunderet og veleksekveret strategi for at lykkes. Søren Bo Steendahl, der er digital direktør på Bureauet Kadaver og ekspert i Employee Advocacy tager os med på en guidet tur og lærer dig, hvordan du bedst opbygger jeres eget Employee Advocacy-program. Hvorfor er det vigtigt? Hvilke strategiske overvejelser skal du gøre dig? Og hvilke trin skal du igennem for at få succes med at sende medarbejderne helt i front med virksomhedens vigtige budskaber? Du får en struktureret køreplan, og så arbejder du også med at identificere de vigtigste skridt, som du skal tage i din organisation.
Søren Bo Steendahl, digital direktør, Kadaver
 
Employee Advocacy i praksis. Dos & Don’ts
Hvordan arbejder man bedst med kulturen i organisationen? Hvordan får man ledelsens og medarbejdernes opbakning og arbejder specifikt med udvalgte thought leaders? Filip Rasmussen har stået i spidsen for et digitalt Employee Advocacy-program i en større rådgivningsvirksomhed og deler vigtige erfaringer, tips og tricks med os. Han giver os metoder til at skræddersy vores eget program og giver svar på spørgsmål som: Hvor skal du starte?  Hvilke resultater kan du opnå? Og hvilke faldgruber, skal du styre uden om?
Filip Rasmussen, tidligere afdelingschef og webmaster hos rådgivervirksomheden Orbicon
 
Frokost
 
Kom godt i gang med Employee Advocacy, fortsat
Du får en struktureret køreplan, og så arbejder du også med at identificere de vigtigste skridt, som du skal tage i din organisation.
Søren Bo Steendahl, digital direktør, Kadaver
Pause
 
Skab opbakning hos ledelsen og engagement hos medarbejderne
Når du arbejder med employee advocacy er du afhængig af både ledelsens og medarbejdernes engagement og opbakning. Det kræver blik for både organisationskulturen og motivationen hos den enkelte. Gennem sit arbejde i Nordea, TDC og senest Mannov har Pia Stoklund arbejdet på at skabe de rette kulturelle og organisatoriske betingelser for at kunne få succes med et EA-program og hun indvier os i overvejelser, deler metoder og tips & tricks 
Pia Stoklund er viceadministrerende direktør i Mannov og tidligere kommunikationschef i Nordea og kommunikationsdirektør i TDC
 
Sådan skaber man et dynamisk brand
Hos Management Consulting-huset Devoteam er de gået fra et statisk brand til et dynamisk brand gennem Employee Advocacy. 
Hvordan opnår man succes i et hus med primært senior folk, som ikke er digitalt indfødte? Og hvordan får man medarbejderne ombord, så de får indfriet deres individueller ønsker og behov?
Marketing Manager hos Devoteam, Camilla W. Poulsen, løfter sløret for, hvordan de har opnået meget mere end ekstern positionering. Hvordan projektet har givet dem en ny kultur af intern engagement, energi og begejstring.

Udbytte

Efter kurset kan du og din organisation:
 
  • Profilere udvalgte thought leaders og fremvise vigtige kompetencer i organisationen.
  • Knytte kunder, borgere eller brugere tættere til jer via jeres medarbejderes medvirken i kommunikationen. 

Mød

Søren Bo Steendahl
Digital direktør
Kadaver
Filip Rasmussen
Afdelingschef og webmaster
Pia Stoklund
Viceadministrerende direktør
Mannov
Camilla W. Poulsen
Marketing Manager
Devoteam

Praktisk

Hvornår?
K-dagen løber af stablen onsdag 8. november 2017. Kom fra 8.45 til let morgenmad. Vi begynder kl. 9.15 præcis.

 

Hvor?
K-dagen finder sted centralt i København. Nærmere info følger, når vi når tættere på dagen.
 

Hvordan melder jeg mig til?
Tilmeld dig ved at udfylde felterne her. Husk eventuelt EAN-nr.

 

Hvad koster det?
Prisen er kr. 5490 (ekskl. moms). Tilmeld dig inden 1. august og få 10% rabat
Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.
Prisen dækker kurset og god forplejning, inklusiv frokost. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en bekræftelse på, at du er tilmeldt, og en faktura inden for en uge. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Er du forhindret, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet for.
 

Tag din kollega med
Vi giver 20 procent rabat til din kollega, hvis du vil have en med, du kan dele dagens viden med, når I er hjemme igen. Din kollega skal blot skrive "Kollegarabat" i feltet "Evt. andre oplysninger til fakturering" ved tilmelding.

Rabatten dækker alle følgende tilmeldinger fra samme organisation til samme kursus og kan ikke kombineres med andre tilbud (fx early bird-rabat og DJ-rabat).
 
Er der en studenterplads?
Kforum tilbyder én gratis studenterplads på denne K-dag. For at komme i betragtning skal du være aktiv på overbygningen af en relevant kandidatuddannelse. Du kommer til at indgå i dagen på lige fod med de øvrige deltagere, mod at du efterfølgende publicerer de ti vigtigste pointer fra dagen på din K-profil.
Studenterpladsen på denne K-dag er: Ledig. Skriv til kdag@kforum.dk for at komme i betragtning.
 

Har du spørgsmål?
Kontakt Louise Grau på 33 42 21 60 eller kdag@kforum.dk

FAQ

8946 kursister giver vores kurser:
4,4/5
Ledige pladser
Dato:
Onsdag 8. november 2017
Tidspunkt:
9.15-16.00
Sted:
Centralt i København
Pris pr. deltager:
5490 (ekskl. moms)
Tilmeld dig inden 1. august og få 10% rabat

Medlemmer af DJ får kurset til halv pris.

Kontakt

Mød

Søren Bo Steendahl
Digital direktør
Kadaver
Filip Rasmussen
Afdelingschef og webmaster
Pia Stoklund
Viceadministrerende direktør
Mannov
Camilla W. Poulsen
Marketing Manager
Devoteam

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig i juli og få 10% rabat

Tag med til K-dag eller bliv en del af et fagligt K-netværk

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.