Studentermedhjælper

Vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien
Studentermedhjælper til Vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien søger en engageret og fagligt stærk studentermedhjælper til kommunikationsteamet.
Du bliver en del af en arbejdsplads, der er fuld af ildsjæle, som elsker at arbejde med vindenergi og fremme den grønne omstilling. Den danske vindmølleindustri er en af Danmarks væsentligste industrier, og som kommunikationsstudent skal du være med til at formidle fortællingen om vindenergi og historier fra branchen.
 
Vi forestiller os, at du er på sidste del af dit bachelorstudie inden for journalistik, kommunikation, sprog, eller lignende. Vi lægger stor vægt på, at du er skarp til at skrive og har erfaring med at producere tekster på korte deadlines og til en krævende målgruppe.
 
Derudover skifter du uproblematisk mellem dansk og engelsk, arbejder selvstændigt og opsøgende, synes det er sjovt at lære mere om vindenergi - og har et kvikt hoved fyldt med gode ideer.
 
Stillingen
Du vil som en del af kommunikationsteamet komme i kontakt med en række kommunikations- og markedsføringsdiscipliner og derfor arbejde både med artikelskrivning, online markedsføring og medlemskommunikation samt blive inddraget i det løbende pressearbejde.
 
Dine opgaver bliver hovedsageligt, at
  • skrive artikler til Vindmølleindustriens nyhedsbreve og øvrige digitale platforme og samtidig hjælpe med vedligeholdelse og udsendelse på de enkelte platforme, herunder Vindmølleindustriens hjemmeside.
  •  stå for nyhedsbrevet Market Watch, der holder medlemmer orienteret om de mest væsentlige nyheder i vindmølleindustrien på globalt plan.
  • assistere kommunikationsteamet og sekretariatet i det daglige arbejde.
  • løse ad hoc opgaver i forbindelse med konferencer, medlemsmøder og lignende.
 
Kvalifikationer
 
Vi forventer, at du
  • er glad for at skrive og har din kommunikationsfaglige værktøjskasse i orden.
  • har forståelse og flair for, hvordan man bruger digitale medier og platforme.
  • er fagligt ambitiøs og kan holde flere bolde i luften samtidig.
  • er studerende på en uddannelse inden for journalistik, kommunikation, sprog eller lignende.
  • har minimum ét år tilbage af dit studie.
 
Du skal kunne overholde tidsfrister og være flydende i dansk og engelsk. Endvidere har du IT-erfaring, herunder gerne et forudgående kendskab til CMS, CRM og Adobe-pakken (især Photoshop). Interesse i politik og vindenergi er en fordel, men ikke et krav.
 
Stillingen som studentermedhjælper er 15 timer ugentlig og lønnes med 120 kr./t plus ferietillæg. Vi arbejder tæt sammen med vores medlemmer, og der må derfor påregnes visse rejsedage.
 
Ansøgningsfristen er mandag 27. november 2017.
 
Send din ansøgning sammen med CV til Vindmølleindustrien, Vodroffsvej 59, 2. sal 1900 Frederiksberg eller på mail mærket ”Kommunikationsstudent” til danish@windpower.org
 
Du er velkommen til at kontakte presse- og kommunikationsansvarlig Peter Alexandersen eller ansvarlig for marketing og medlemsrelationer Maja Schrøder Kristensen for yderligere information om stillingen. Du finder kontaktoplysninger på windpower.org
 
Vindmølleindustrien er en brancheorganisation- og netværksorganisation og vi repræsenterer omkring 240 medlemmer i hele landet. Vi arbejder for vores medlemmer og vi bliver målt på den værdi, vi kan skabe for dem både på kort og lang sigt.
 
Vindmølleindustrien taler desuden sine medlemmers interesser på den politiske scene, både nationalt og internationalt.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. november

Frist: 27. november

Info

Virksomhed
Vindmølleindustrien
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Peter Alexandersen
pal@windpower.org
Telefon: +4522259072
Website
Indrykningsdato
02-11-2017
Ansøgningsfrist
27. november
Adresse
Vindmølleindustrien
Vodroffsvej 59, 2. sal
1900 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.