Studentermedhjælper

Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet
Presse- og Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet søger en studenter-medhjælper
Har du lyst til at afprøve dine akademiske evner i praksis og allerede under din uddannelse skabe et solidt fundament for en spændende fremtidig karriere? Som studentermedhjælper i Under-visningsministeriet vil du få kendskab til arbejdsopgaverne i et ministerium og indblik i arbejdet i centraladministrationen.
Om kontoret
Du bliver ansat i ministeriets Presse- og Kommunikationssekretariat, som blandt andet arbejder med at videreudvikle og drive 18 hjemmesider, heriblandt uvm.dk, stil.dk og stukuvm.dk. Sekretariatet har også ansvaret for at opdatere og videreudvikle ministeriets Facebook-side, Twitter-profil og LinkedIn-side.
 
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i ministeriet får du erfaring med et af de mest udbredte CMS-systemer i Danmark. Og du kommer til at arbejde med en af landets mest besøgte ministerie-hjemmesider, som er ved at gennemgå en større relancering.
 
Din primære arbejdsopgave er at opdatere ministeriets hjemmesider og intranet. Derudover vil du blive en del af sekretariatets redaktion for sociale medier, og din sekundære arbejdsopgave bliver at opdatere ministeriets Facebook-side og deltage i udviklingen af ministeriets tilstedeværelse på de sociale medier generelt.
 
Om dig
Vi forventer, at du:
  • har erfaring med opdatering af hjemmesider (gerne i Sitecore CMS)
  • er engageret og har fingeren på pulsen inden for digitale medier (Facebook og Twitter)
  • har interesse for webdesign, brugervenlighed, tilgængelighed og informationsarkitektur på hjemmesider og intranet
  • har kendskab til grafikbehandling (vi bruger Photoshop CC)
  • er praktisk, systematisk og har god sans for detaljen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten.
Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
 
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jonas Hundborg på telefon 4132 4691. For generelle spørgsmål om ansættelse som studentermedhjælper er du velkommen til at ringe til fuldmægtig i Kontor for HR og Organisationsudvikling Allan Warrer på telefon 3392 5275.
 
Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.uvm.dk.
 
Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest fredag den 31. marts 2017. Vi forventer at holde samtaler i uge 16.
 
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. marts

Info

Virksomhed
Undervisningsministeriet
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Jonas Hundborg

Telefon: 4132 4691
Website
Indrykningsdato
15-03-2017
Ansøgningsfrist
31-03-2017
Adresse
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

KOM17

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

4. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.