Taleskriver

Uddannelses- og forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeriet
Taleskriver med levende pen og klare budskaber
Uddannelses- og Forskningsministeriets departement søger en taleskriver til kontoret Kommunikation.
Om stillingen  
Uddannelses- og Forskningsministeriet søger en taleskriver, der kan skrive taler, der fanger tilhørerne og har budskaber, de husker længe efter. Din hovedopgave bliver at skrive taleudkast, der formidler ministerens politik og visioner for området og samtidig skaber opbakning til og fascination af forskning og uddannelse. Du bliver en del af et taleteam på to personer, der også udarbejder Powerpoint-oplæg, skriver debatindlæg og kronikker og deltager i kontorets generelle kommunikationsarbejde – når der er tid til det. Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt. Du kommer til at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og får en vigtig rolle i at formidle ministerens politik. Taler, kronikker og indlæg udarbejdes i et tæt samspil med kolleger i departementet og styrelserne og du vil derfor få en bred berøringsflade.  
 
Om dig  
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel indenfor retorik eller kommunikation.  
 
Vi forventer, at du:
  • Har dokumenteret erfaring med taleskrivning  
  • Har en levende pen, der kan formidle fængslende historier og billeder
  • Er god til at formulere skarpe politiske budskaber  
  • Hurtigt kan sætte dig ind i og formidle komplekse problemstillinger  
  • Har overblik, er systematisk og kan arbejde med skarpe deadlines  
  • Er god til at samarbejde og bidrager til det gode arbejdsmiljø  
  • Er fleksibel og robust, kan opgive darlings og bevare det gode humør i pressede situationer
 
Din nye hverdag  
Du bliver en del af departementets Kommunikationsenhed, hvor vi er 12 medarbejdere, der arbejder med presse, taler, sociale medier, ministeriets hjemmeside, visuel kommunikation, strategisk kommunikation og intern kommunikation. Vi har høj faglighed, høje ambitioner og en uformel tone. Du refererer til kommunikationschefen og får gode sparringspartnere på presse og kommunikation og på de faglige områder.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  
 
Søg stillingen  
Søg stillingen her. Vedlæg gerne ansøgningen et uddrag af en tale du har skrevet, på maks. 1 side. Din ansøgning, m.v. skal være uploadet senest den 25. januar 2017 kl. 12.00.  
 
Vi forventer at holde samtaler fredag den 27. januar 2017.  
 
Vil du vide mere om stillingen kontakt kommunikationschef Susse Maria Holst på mail smh@ufm.dk.  
 
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.  
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 25. januar

Frist: 25. januar

Info

Virksomhed
Uddannelses- og forskningsministeriet
Stillingsbetegnelse
Taleskriver
Kontakt
Susse Maria Holst
smh@ufm.dk
Telefon:
Website
Indrykningsdato
12-01-2017
Ansøgningsfrist
25-01-2017
Adresse
Uddannelses- og forskningsministeriet
Departementet, Børsgade 4
1215 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.