Kommunikationskonsulenter

Toldstyrelsen
Toldstyrelsen
Kommunikationskonsulenter til den kommende Toldstyrelse
Vil du være med til at præge kommunikationen i den kommende Toldstyrelse fra dag 1? Kan du omsætte faglig viden til fængende og vedkommende kommunikation, der når ud til målgruppen? Så har du alletiders mulighed nu. Vi søger nemlig kommunikationskonsulenter til Toldstyrelsen, som blandt andet beskytter samfundet mod varer, der kan true sikkerhed, samfund og miljø.
Den kommende Toldstyrelse har til opgave at sikre nem og enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regler for handel over grænser 24/7. Vi har også ansvar for at opretholde en stærk toldkontrol og beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer. I de kommende år har vi en vigtig opgave med at modernisere og yderligere digitalisere toldområdet som fastsat i EU's toldkodeks.  
 
Du tilhører kontoret Kommunikation og Relationer, som er et nyetableret kontor. Her skal du være med til at eksekvere på alle de kommunikationsopgaver, der allerede venter på at blive løst samt være med til at fortælle de gode historier om, hvilken positiv forskel Toldstyrelsen hver dag gør for samfundet. Kommunikationsarbejdet sker i et tillidsbaseret miljø, hvor der er plads til nye ideer, masser af praktisk eksekvering og en fælles ambition om at levere resultater.
 
Vi søger flere kommunikatører – hvad kan du byde ind med? 
Kontoret har først og fremmest brug for generalister, men modtagerorienteret kommunikation foregår jo ikke kun via det skrevne ord. Hvis du har særlige kompetencer i forhold til fx infografik, video, digitale services eller andet, er det positivt. Væsentligt er det dog, at du gennem dialog med højtspecialiserede toldfaglige eksperter skaber kommunikation, der har værdi for borgere og virksomheder.  
 
I din ansøgning må du meget gerne tilkendegive, hvis der er opgaver, du er særligt interesseret i, men du er også velkommen til at byde ind generelt. Helt konkret søger vi dygtige kommunikatører, der kan hjælpe med bl.a. følgende opgaver:  
 
  • Konceptudvikling og design af digitale løsninger 
  • Strategisk og taktisk udvikling af hjemmeside 
  • Skabe den rette digitale tilstedeværelse på sociale medier og sikre sammenhængen til øvrige digitale kanaler 
  • Omsætte fagligt kompliceret viden til forståelig kommunikation, fx udvikle vejledningsmaterialer i samarbejde med kolleger og eksterne organisationer 
  • Udvikle og eksekvere på koncepter, når komplicerede budskaber skal udmøntes i kampagner, der gør borgere og virksomheder klogere og ændrer adfærd 
  • Undervise i skriftlig kommunikation og kvalitetssikre diverse brev- og mailudsendelser 
  • Udarbejde interessentanalyser og fastlægge interessentstrategier 
  • Styrelsens omdømme, bl.a. ved at identificere og kommunikere de gode historier i styrelsen.  
  • Visuel kommunikation i form af fx foto, infografik og billedbehandling 
  • Data og brugerinddragelse: Indsatserne skal måles, så vi løbende optimerer vores kommunikation til borgere og virksomheder 
  • Og mange andre opgaver, som opstår løbende, og som alle kræver høj kommunikationsfaglighed og engagement. 
 
Stærk kommunikationsfaglighed, gode formidlingsevner og lyst til samarbejde 
Vi søger som udgangspunkt erfarne og stærke generalistprofiler indenfor kommunikation, men du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet med et stort potentiale og har stor lyst til at lære og udvikle dig. Generelt lægger vi vægt på, at de nye medarbejdere kan leve op til følgende:  
 
  • En relevant kommunikationsfaglig baggrund på kandidatniveau 
  • Gerne erfaring fra politiske organisationer 
  • Velskrivende og har flair for kommunikation til både forbruger og virksomheder  
  • Stærke samarbejdsevner, en positiv tilgang og et højt engagement 
  • Modet til at udfordre de eksisterende rammer med henblik på at skabe forbedringer 
  • Du arbejder struktureret, målrettet og er en dygtig kommunikatør.  
 
Ansøgning og kontakt  
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg jobbet” senest 3. juni 2018.  
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Hejlskov Jensen på tlf. 61 20 35 41.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der kan indgå test i ansættelsesforløbet.  
 
Dit arbejdssted bliver indtil videre Slet Parkvej 1, 8310 Tranbjerg J.
 
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.   
 
 
Toldstyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli  2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin  kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt  samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver. 
 
Toldstyrelsens kerneopgave er at sikre korrekt toldafregning til EU gennem en effektiv kontrolindsats og digitale og kundevendte services, der gør det smidigt og enkelt for virksomheder og borgere at handle på tværs af grænser. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at hindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som fx våben og narkotika. 
 
Vi varetager fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaveløsningen. Det kræver stærk koordinering både internt og med andre aktører, nationalt såvel som internationalt. Vi tager ansvar, og vi samarbejder – om den samlede opgave og i de daglige beslutninger. 
 
Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer Toldstyrelsen fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark. Styrelsen forventes bemandet med omkring 650 medarbejdere og får kontorer i Aarhus og Køge samt på en række nuværende lokationer over hele Danmark. Læs mere om Toldstyrelsen på www.fra1til7.dk
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 
  
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. juni

Info

Virksomhed
Toldstyrelsen
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulenter
Kontakt
Kirsten Hejlskov Jensen
Telefon: 61203541
Website
Indrykningsdato
15-05-2018
Ansøgningsfrist
3. juni
Adresse
Toldstyrelsen
Slet Parkvej 1
8310 Tranbjerg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.