Kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef
Kan du agere og kommunikere strategisk til offentligheden, interessenter og medarbejdere, selvom du står midt i det politiske centrum med mediernes øjne i nakken? Har du lyst til at udvikle den eksterne og interne kommunikation på en stor arbejdsplads med over 280 medarbejdere? Og kan du se pointen i at arbejde for, at det skal være mere trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kommunikations- og pressechef i Styrelsen for Patientsikkerhed.  
 
Om Kommunikation & Presse  
Kommunikation & Presse er en sektion i styrelsens ledelsessekretariat og består af henholdsvis et presseteam, et kommunikationsteam og et webteam (i alt 8 medarbejdere inkl. studentermedhjælpere og en journalistpraktikant). Kommunikation & Presse håndterer presse, hjemmeside, intranet, sociale medier, nyhedsbreve, kampagner, kommunikationsprojekter og intern kommunikation. Sektionen er placeret tæt på vores direktør, og der er derfor løbende daglig sparring og feedback omkring linje og kommunikationsprodukter. Du bliver sektionsleder og får reference til kontorchefen for ledelsessekretariatet.  
 
Dit arbejde  
Som kommunikations- og pressechef i styrelsen får du det overordnede ansvar for kommunikation og pressehåndtering, og du bliver leder af sektionen Kommunikation & Presse i Ledelsessekretariatet.  
 
Dine vigtigste opgaver bliver at lede og udvikle Kommunikation og Presse med særligt fokus på at sikre stabil drift på presseområdet og på at udvikle styrelsens kommunikation med vores vigtigste interessenter. Styrelsen for Patientsikkerhed er en ung organisation, og du får gode muligheder for at præge både kultur og arbejdsgange i afdelingen. Derfor er det vigtigt, at du er en udpræget holdspiller med forståelse for andre fagligheder, men også at du selv besidder en solid faglighed, som du ikke er bange for at sætte i spil – også over for husets chefer og direktion. Politisk forståelse og erfaring fra en politisk styret organisation er også et must, ligesom evnen til overblik og systematik er vigtige forudsætninger for at lykkes i jobbet.  
 
Som vores kommunikations- og pressechef skal du blandt andet:  
  • Sætte gang i og lede strategisk udvikling af styrelsens eksterne kommunikationsindsats  
  • Rådgive og arbejde proaktivt med interessentdialog og interessevaretagelse, fx i forhold til inddragelse af patientforeninger  
  • Sikre koordination og håndtering af den daglige pressekontakt  
  • Hjælpe medarbejderne med at prioritere i en stor opgaveporteføjle  
  • Rådgive direktør og chefgruppe i kommunikations- og pressespørgsmål.  
 
Din uddannelse og erfaring  
Vi forventer, at du har en relevant journalistisk eller kommunikationsfaglig uddannelse og erfaring fra en politisk styret organisation.  
 
Derudover:  
  • har du erfaring med strategisk interessenthåndtering, evner at skabe nye kontakter og medbringer et godt netværk ude på medierne  
  • trives du både med strategi og eksekvering; du går selv forrest og skriver det stærke presseberedskab, hvis det er nødvendigt  
  • har du ledelseserfaring eller ønsker at gå ledelsesvejen  
  • har du politisk forståelse og erfaring med betjening og rådgivning af topledelse  
  • har du fremragende sproglige kvalifikationer i skrift og tale  
  • erfaring fra sundhedsvæsenet er en fordel, men ikke et krav.  
 
Vi tilbyder  
Et udfordrende job med kommunikation og pressehåndtering på et samfundsområde, der vækker følelser hos alle borgere, og som derfor har meget stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Du får en arbejdsdag, hvor der skal holdes mange bolde i luften, og du bliver en central aktør på et område, hvor det er nødvendigt med kompetent og løbende interessenthåndtering. Du får gode muligheder for at udvikle og præge afdelingen.  
 
Om ansættelsen  
Du vil blive ansat som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.  
 
Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Christian Dubois, tlf. 2257 2988, eller direktør Anne-Marie Vangsted, tlf. 4488 9315.  
 
Er du interesseret?  
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 36-38.
 
Generelt om styrelsen 
Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer, udsteder autorisationer til 17 forskellige autoriserede faggrupper. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.
 
På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.  Vi er mere end 280 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 27. august

Frist: 27. august

Info

Virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Stillingsbetegnelse
Kommunikations- og pressechef
Kontakt
Christian Dubois
Telefon: 2257 2988
Website
Indrykningsdato
30-07-2018
Ansøgningsfrist
27. august
Adresse
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.