Studentermedhjælper

Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri
Studentermedhjælper til kommunikation
Er du engageret og initiativrig? Og vil du afprøve dine kommunikationsfærdigheder i en politisk styret organisation, som har stor betydning for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Om stillingen 
Som studentermedhjælper i kommunikationsteamet bliver du ansat i Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen, som er en stabsfunktion i Region Hovedstadens Psykiatri med base på ydre Østerbro. I kommunikationsteamet understøtter vi de psykiatriske centres interne og eksterne kommunikation og formidler hospitalets arbejde og strategi. Vi rådgiver hospitalets medarbejdere og ledere og er dagligt i dialog med medierne. Vi udfører kampagner, producerer tekst, video og billedmateriale, skriftlig patientinformation og vedligeholder vores kanaler, herunder intranet, hjemmeside, og sociale medier.
 
Vores team består af tre kommunikationskonsulenter, en webadministrator, en pressekonsulent og en kommunikationschef. Vi har et godt sammenhold, et stort råderum, og så er vores kontor præget af en uformel omgangstone og god stemning.
 
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at: 
  • Opdatere og producere indhold til intranet, hjemmeside og sociale medier 
  • Udføre små grafiske opgaver, fotoopgaver og evt. mindre videoproduktioner  
  • Udarbejde analyser - både kvalitative og kvantitative, herunder fx interviews med medarbejdere 
  • Samle og præsentere data i form af fx trafik på web 
  • Opdatere patientrettede pjecer og administrere lagerbeholdningen   
  • Bistå kommunikationskonsulenterne med forefaldne opgaver i store som små kommunikationsprojekter 
  • Lave præsentationer  
  • Løse diverse administrative opgaver, læse korrektur og støtte op om resten af teamets opgaver, herunder fx journalisering. 
 
Vi forestiller os, at du: 
  • Er i gang med en videregående uddannelse, fx på den sidste del af din kommunikationsuddannelse fra RUC, CBS, KU eller lignende.  
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og har en analytisk tilgang til dine opgaver 
  • Er initiativrig og fuld af gåpåmod over for dine opgaver 
  • Er positiv og samarbejdsorienteret 
 
Det er et stort plus, hvis du også: 
  • Har erfaring med CMS og Office-pakken  
  • Kan begå dig i Photoshop og/eller InDesign 
  • Har erfaring med SoMe og videoproduktion (fx vha. smartphone) 
  • Er interesseret i sundhedskommunikation 
 
Ansøgning og ansættelsesvilkår 
Vi ser frem til at modtage en kort motiveret ansøgning via linket nederst på siden senest den 1. oktober 2017. Vi afholder samtaler mandag den 9. og tirsdag den 10. oktober.
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er på 15 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet.
 
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søgestillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
 
Om Region Hovedstadens Psykiatri  
Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi har patienten i centrum, når vi årligt behandler ca. 50.000 børn og voksne med psykiske sygdomme som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser. 
 
Spørgsmål 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Rune Syberg på tlf.: 29 33 24 69 eller mail: rune.syberg@regionh.dk.  
 
Du kan læse mere på vores hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/ 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. oktober

Frist: 1. oktober

Info

Virksomhed
Region Hovedstadens Psykiatri
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Rune Syberg
rune.syberg@regionh.dk
Telefon: 29332469
Website
Indrykningsdato
29-08-2017
Ansøgningsfrist
1. oktober
Adresse
Region Hovedstadens Psykiatri
Kristineberg 3
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Employee Advocacy

Få værktøjer og viden til at arbejde med medarbejder-ambassadører

8. november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.