Passioneret specialist til intern kommunikation, København

Nykredit
Nykredit
Passioneret specialist til intern kommunikation, København
Har du tung erfaring med at arbejde strategisk med intern kommunikation i transitioner? Kan du hjælpe vores store koncernprojekter med at navigere Nykredits medarbejdere sikkert gennem forandringer? Vil du have et job, hvor du skal tænke nyt og ambitiøst og udvikle den interne kommunikation? Og kan du håndtere et stort ansvar og udnytte muligheden for at sætte dit eget aftryk? Så er det måske dig, vi søger som chefkonsulent til vores interne kommunikationsteam.
Dit kommende job
Du får en vital rolle i arbejdet med at udvikle og drive vores strategiske interne kommunikationsprojekter sammen med to seniorkonsulenter. Du skal være med til at nytænke og styrke den interne kommunikation og tage et stort ansvar for at understøtte de forandringer, der præger Nykredit nu og i fremtiden. For det er ikke for sjov, at din titel bliver chefkonsulent. Du bliver nemlig en central figur i arbejdet med at styrke den interne kommunikation og tilføre den ny kant og innovation – både i den daglige opgaveløsning, og når vi udvikler nye større tiltag. Du bliver involveret i forandringsprojekter, som har væsentlig betydning for Nykredit, og som behøver din hjælp til at videreudvikle den fælles tilgang til forandring på tværs af organisationen.
 
Du er en skarp og efterspurgt sparringspartner
Du har en stærk forandringsprofil og navigerer elegant - også i udfordrende situationer, hvor du skaber overblik og er en vellidt sparringspartner. Du arbejder initiativrigt, selvstændigt og idérigt, mestrer den gode kommunikation og evner at eksekvere både på strategisk, taktisk og operationelt niveau.
 
Du har stærke organisatoriske færdigheder og forstår organisatoriske udfordringer. Du er et passioneret menneske, og du brænder for den interne kommunikation, som du slet ikke kan lade være med at udvikle og pudse på. Derfor er du også konstant nysgerrig på at udbygge dine egne og kollegers kompetencer.
 
Du motiveres af forandringsprojekter i en stor organisation, og du trives med en hverdag, der både er præget af opgaver ved skrivebordet og direkte involvering dér, hvor forandringerne skal implementeres.
 
Du er altid på jagt efter idéer, inspiration og det, der er fremtidsrettet. Du er også den, der gerne sætter spørgsmålstegn ved gældende standarder og arbejdsmetoder og kommer med forslag, som kan flytte os. 
 
Du har det meste af dette:
  • en videregående uddannelse inden for kommunikationsfaget
  • minimum 7 års erfaring - gerne fra en større organisation
  • skabt stærke resultater med at udvikle den interne kommunikation og understøtte forandringsprojekter strategisk - og praktisk
  • en bred værktøjskasse
  • en smittende energi og et drive, der får de fleste omkring dig med på rejsen
  • stærke kompetencer indenfor Office365, og du ved nok lidt mere end gennemsnittet om SharePoint.
Din nye arbejdsplads
Der er forandring på dagordenen i Nykredit, og kommunikation spiller en væsentlig rolle for, at vi får alle med. I teamet er vi otte dedikerede kommunikatører, som til daglig arbejder tæt sammen med vores kolleger i Public Affairs, Presse og HR. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen, og der er altid tid til et godt grin. I Nykredit arbejder vi fokuseret med at blive bedre og mere kundeorienterede. Vi prøver hele tiden at udfordre os selv på, om det, vi gør i dag, også er det rigtige at gøre i morgen. Derfor bliver du en del af en arbejdsplads, der har store ambitioner – og som heldigvis også lægger vægt på, at alle kan få arbejdsliv og fritid til at gå op.
 
Er du interesseret?
Søg jobbet online. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Christina Skræp Houman, 44 55 14 72 eller senior rekrutteringspartner Rasmus Bothmann, 44 55 18 69.
 
Ansøgningsfrist: 24. juni 2018
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. juni

Info

Virksomhed
Nykredit
Stillingsbetegnelse
Passioneret specialist til intern kommunikation, København
Kontakt
Christina Skræp Houman
csho@nykredit.dk
Telefon: 44 55 14 72
Website
Indrykningsdato
11-06-2018
Ansøgningsfrist
24. juni
Adresse
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.