Formidler

NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København
Stærk formidler til nyt videnscenter om håndværk, arkitektur og design
På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange. Derfor søger vi nu en formidler, som kan hjælpe os videre med den ambition.
Et helt nyt videnscenter ser nu dagens lys. Videnscenter for Håndværk – Design og Arkitektur (VIHDA) er etableret i et samarbejde mellem tre store erhvervsskoler (NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN, Mercantec og TECHCOLLEGE) i en foreløbig treårig periode med følgende overordnede formål:
 
  • at synligøre bredde og dybde i udvalgte (klassiske) håndværksfag over for omverdenen – og dermed øge fagenes og erhvervsuddannelsernes prestige i omverdenen
  • at udvikle og afprøve nye former for tværfaglige forløb og tværfagligt samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder
  • at udvikle og formidle nye digitale undervisningsforløb og digitale læringsformer indenfor videnscenterets fag og uddannelser
  • dele erfaringer og formidle viden til øvrige erhvervsskoler og omverden
 
Vi søger derfor en kompetent og engageret formidler, som kan omsætte ny – og til tider - kompleks viden til letlæst og forståelig kommunikation til forskellige målgrupper på forskellige måder.
 
Dine opgaver
Du skal være en solid formidler, som gerne må have en del erfaring med at være et stærkt bindeled mellem den faglige viden, som et videnscenter producerer og den offentlighed som videnscenteret er til for. Du skal kunne knuse komplekst stof og omsætte det til budskaber til forskellige kanaler og målgrupper. Din kernekompetence skal derfor være, at du hurtigt kan sætte dig ind i projekter og derefter formidle essens.
 
Jobbet består også af en vigtig udviklingsopgave. Hjertet i vores kommunikation bliver en helt ny webplatform, som du bliver redaktør for. Du må derfor gerne have erfaring med at webredigere, men kun på brugerniveau. Du får desuden ansvar for at opbygge al kommunikation på sociale medier, Facebook, LinkedIn m.v.
 
Til daglig hører du til i kommunikationsafdelingen på NEXT Uddannelse København, hvor du refererer til kommunikations- og sekretariatschefen. Din faglige reference vil i det daglige arbejde være til videnscenterets projektleder.
 
Personen, vi leder efter:
  • er kommunikationsuddannet (og gerne med konkret erfaring fra formidlingsopgaver f.eks. fra museer eller videnscentre)
  • sikker i såvel mundtlig som skriftlig formidling
  • bevarer overblikket og arbejder systematisk
  • har evnen til at overskue et komplekst område og finde den gode historie
  • har erfaring med at håndtere journalister, såvel fra dagspressen som fra faglige medier
  • erfaren bruger af digitale kommunikationskanaler (web, sociale medier)
 
Det er naturligvis et plus, hvis du har beskæftiget dig med håndværk, arkitektur eller design i en anden kontekst.
 
Om os
NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN er den centrale værtsskole for VIHDA, der planmæssigt arbejder med og udvikler ny viden inden for følgende fire konkrete hovedspor:
 
  1. årlige Innovationsworkshops for erhvervsskoleelever i samarbejde med designere, virksomheder, vidensinstitutioner m.fl
  2. udvikling og formidling af nye digitale læringsformer inden for klassiske håndværksfag
  3. 3D-Print. Research af potentiale inden for design og produktion i klassiske håndværksfag
  4. udvikling og formidling af kurser og efteruddannelse i klassiske og nye håndværksteknologier

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’s mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
 
Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Tøger Kyvsgaard på mobil tlf. 20 46 73 68, mail tky@nextkbh.dk eller kommunikations- og sekretariatschef Kirsten Eskildsen på mobil 29 74 14 74, mail kie@nextkbh.dk.
 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på deltid 20 timer og placeret i Valby. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Vi ønsker du begynder den 1. juni 2018 eller snarest muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Din ansøgning skal sendes via NEXT rekrutteringssystem
Ansøgning, cv, kopi af kandidatbevis og anden relevant dokumentation sendes via ansøgningslinket i annoncen. Find annoncen på nextkbh.dk under Job hos NEXT. Vi modtager ikke ansøgninger via mail eller brev. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler. Vi forventer, at du kan præsentere eksempler på formidlingsprocesser eller - produkter ved samtalen.
 
NEXT – Uddannelse København er en erhvervs- og gymnasieskole. Vi har over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger fordelt på seks gymnasier samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. Vi er 970 medarbejdere, der hver dag arbejder for at give skolens ca. 7000 elever en god uddannelse. I 2017 havde vi en omsætning på 724 mio.kr.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. april

Info

Virksomhed
NEXT Uddannelse København
Stillingsbetegnelse
Formidler
Kontakt
Tøger Kyvsgaard
tky@nextkbh.dk
Telefon: 2046 7368
Website
Indrykningsdato
17-04-2018
Ansøgningsfrist
30. april
Adresse
NEXT Uddannelse København
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.