Kommunikationsrådgiver

Morsing
Morsing
Er du vores nye komet?
Vi er ramt af konstant fremgang. Derfor søger vi nye kollegaer til et af Danmarks førende kommunikationsbureauer. Vi har øvet os i 12 år og har verdens bedste kunder med projekter inden for stort set alle mulige og umulige hjørner af både intern og ekstern kommunikation; PR, PA, social media, forandringsprojekter, krisekommunikation og branding.
Vi er 16 medarbejdere på Østerbro, som arbejder sammen med 60 kolleger i vores nordiske partnerskab.
 
I Morsing bruger vi hinanden til det, vi er bedst til. Der er altid én, der er bedre til at få kunderne i pressen, én der tænker mere strategisk på tværs af kanaler, og én der får bedre idéer – end dig. Og det er langt fra altid chefen. Det betyder, at du hele tiden vil blive udfordret på din faglige kunnen. Kun dit eget potentiale og vilje til at kaste dig ud i opgaverne sætter grænsen for det ansvar, du vil få hos os.
 
Hvem er det, vi søger?
Vi søger kolleger, der skriver levende, fejlfrit og utvungent – uanset om emnet er politisk, livsstilsprodukter eller nørdede teknologier. Du skal være en dygtig strateg, en effektiv pragmatiker og en benhård projektleder. De gode idéer og strategier er ikke nok, hos os lever vi af at få tingene til at ske.  
 
Du skal have bureauerfaring: Om du har siddet på bureau 1 år eller 5 år er ikke afgørende. Vigtigst er, at du har erfaring med at få mediestrategier til at lykkes, så budskabet rammer de rigtige målgrupper med fuld kraft. Du mødes selv med kunden og udvikler løsningerne – altid sammen med en kollega eller to. Du boltrer dig på de sociale medier, ofte på vegne af kunderne. Du er ikke bange for at afholde workshops eller gå utraditionelle veje for at nå dine og kundens mål.
 
I vores verden foregår kommunikation på direktionsgangen. Vi forventer, at du er professionel og kan begå dig i alle situationer med en naturlig autoritet som rådgiver. Du kan jonglere mange kunder og kolleger på en dag, mens du samtidig er dybt involveret i newbiz. Du tør sige din ærlige mening og er en munter person at omgås. I én og samme person.
 
Du kan ikke gemme dig
Du får mere ansvar hos os end hos de fleste andre bureauer. Det betyder, at din læringskurve bliver endog meget stejl. Det betyder også, at der bliver stillet store krav til både dine faglige og personlige kompetencer. Men du skal heller ikke være bange for de mere trivielle opgaver, for dem er der også. Kort sagt: Vi forventer, at du bidrager til hele festen.
 
Vores kunder er bogstavelig talt det 21. århundredes allerhotteste disruptive brands og også mere traditionelle virksomheder – primært inden for tech og offentlige organisationer. Vi sidder med Danmarks største krisesager, og vi har de sødeste kunder i branchen. Livet er for kort til sure kunder, og de gange, vi er havnet hos sådan nogle, er de blevet fyret, altså kunderne.
 
Din motivation skal være, at du vil have ansvar for at udvikle egne kunder eller forretningsområder, lyst til at kaste dig ud i alskens kommunikationsdiscipliner, og måske savner du et tempo, som er en smule højere, end du er vant til. Her er travlt, og her er skyhøjt til loftet. Vi er ikke underlagt et internationalt hovedkontor med alt, hvad det indebærer. Vi bestemmer selv hvilken vej, vi skal gå, og vi vil gerne høre din mening.
 
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. september 2017 til finn@morsingpr.dk
Vi afholder samtaler løbende, så kom til tasterne nu.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. september

Frist: 20. september

Info

Virksomhed
Morsing
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Finn Morsing
finn@morsingpr.dk
Telefon: 40978388
Website
Indrykningsdato
07-09-2017
Ansøgningsfrist
20. september
Adresse
Morsing
Ragnagade 7
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Employee Advocacy

Få værktøjer og viden til at arbejde med medarbejder-ambassadører

8. november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.