Kommunikationskonsulent

Middelfart Kommune
Middelfart Kommune
Middelfart Kommune søger erfaren kommunikationskonsulent med politisk tæft
Kan du skrive taler, som bliver husket? Kan du sparre med politikere, direktion og ledere på både den gode nyhed og den svære pressesag? Kan du spotte en nyhed, vinkle den og brede den ud til alle vores kanaler – og har du netværket til at lande den i medierne – både lokalt og gerne landsdækkende? Så hører vi gerne fra dig!

Som kommunikationskonsulent i Staben i Middelfart Kommune skal du kunne dit skrevne håndværk til fingerspidserne og have sans for strategi. Lige fra talepapiret og pressemeddelelsen til det engagerende facebookopslag. Vigtigst af alt er dog, at du elsker at skrive og har et højt produktionsniveau. Til gengæld leverer vi en kommune i rivende udvikling med masser af spændende opgaver, gode historier, dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø i Staben på det nye rådhus ved havnefronten i Middelfart.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Produktion af taler og pressemeddelelser.
  • Pressekontakt.
  • Issues management og krisekommunikation.
  • Udarbejdelse af kommunikationsstrategier for Byrådets politiske indsatser og større projekter i organisationen.
  • Redaktør på vores sociale medier.
  • Rådgivning og undervisning af ledere og medarbejdere.

 

Vi er i særlig grad interesseret i ansøgere, der:

  • Har erfaring fra en politisk ledet organisation.
  • Er en dygtig retoriker, der har erfaring med at skrive både taler og pressemeddelelser.
  • Mestrer dansk sprog og grammatik.
  • Ved hvordan historierne skal skæres til.
  • Naturligt kan gå fra strategi til detalje.
  • Kan give kommunikationsmæssig sparring til borgmester, direktion og ledere - og sige til og fra.
  • Har erfaring med strategisk kommunikation.

 

Vi forventer, du er kommunikations- og /eller journalistuddannet. Vi ser gerne en med erfaring fra lignende stilling f.eks. i en kommune eller en region - og et godt netværk i medierne. I Middelfart Kommune har vi en god dialog og et godt samarbejde med både lokalredaktionerne og landspressen, og det er vigtigt at give en god presseservice.

 

I forhold til dine personlige kvalifikationer, sætter vi pris på, at du er:

  • Struktureret og opfølgende – du følger dine sager til dørs.
  • Omhyggelig – du sikrer kvaliteten af dit arbejde.
  • Fleksibel – i forbindelse med større events eller perioder med travlhed, må du forvente aften- og weekendarbejde.
  • Effektiv – du er hurtig til at få tingene ud over rampen og trives med korte deadlines.
  • Ambitiøs – i forhold til at servicere andre.
  • Selvstændig – vi hjælper gerne, men du skal hurtigt kunne stå på egne ben i organisationen.
  • Proaktiv – byder dig til på gode historier og spotter de dårlige.
  • Hyggelig – vi sætter pris på et godt kollegaskab og et godt grin – også når vi har travlt.

 

Du vil blive ansat i Staben med reference til stabschefen. Du bliver en del af et lille team, der består af digitaliseringskonsulent/webmaster, en kommunikationskonsulent/grafiker, en kommunikationsmedarbejder og en bosætningskonsulent.

 

Staben består af medarbejdere, der arbejder med: Digitalisering, organisationsudvikling, kommunikation, sociale medier og web, jura, arbejdsmiljø og HR, landdistriktsudvikling, fundraising, erhverv- og turisme samt borgmester, byråds- og direktionsbetjening. Din fysiske placering er på Danmarks mest bæredygtige nye rådhus på Nytorv i Middelfart. Vi bor lyst og venligt med højt til loftet, sådan som vi også ønsker at arbejde som organisation.

 

Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, et lavt sygefravær og et godt sammenhold. Du vil komme ind i en organisation, hvor vi hjælper hinanden med at skabe konkrete resultater til glæde for borgerne. Vi baserer vores arbejde på Middelfart Kommunes vision: "Broerne begynder her", og sætter en ære i at inddrage borgerne i fremtidens kommunale løsninger. Vi er en værdibaseret organisation og arbejder efter værdierne: "At lære og lykkes".

 

Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af Ny Løn. Der er gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte stabschef Martin Albertsen på 8888 5015, kommunikationsmedarbejder Kasper Tornfeldt på 8888 5014 eller kommunikationskonsulent Lisbeth Behrendt på 8888 5005.

 

Ansøgningsfristen er den 19. september 2018. Vi udvælger deltagere til samtale den 21. september 2018. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 25. september 2018 Ansøgere, der skal til samtale, må påregne at skulle løse en konkret kommunikationsopgave. Hvis du indkaldes til anden samtalerunde, der afholdes den 26. september, skal du gennemgå en test inden samtalen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. september

Frist: 19. september

Info

Virksomhed
Middelfart Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Martin Albertsen
Telefon: 88 88 50 15
Website
Indrykningsdato
11-09-2018
Ansøgningsfrist
19. september
Adresse
Middelfart Kommune
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.