Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)

Lejre Kommune
Lejre Kommune
Lejre Kommune søger kommunikationskonsulent
Kan du kommunikere, så det giver genlyd? Kan du tilrettelægge kampagner og gennemføre dem? Kan du nå ud i alle hjørner af organisationen med din formidling?
Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent.
 
Om jobbet
Stillingen er et barselsvikariat af ca. 1 års varighed.
 
Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner og mod til at føre dem ud i livet. Kommunalbestyrelsen har sat en stærk udviklingsdagsorden for hele lokalsamfundet med en ambitiøs branding- og udviklingsstrategi: ”Vores Sted”.

I Kommunikationsteamet er vi helt inde i maskinrummet, når det gælder om at omsætte strategiens værdier og visioner til virkelighed. Vores opgaver kan være virkelig krævende, men de har også afgørende betydning for den måde, vi som kommune er i dialog med lokalsamfundet på: Når vi skriver breve til borgerne, når vi viser vej til vores ydelser og tilbud via hjemmesiden, og når vi holder informationsfanen højt gennem trykte og digitale kanaler.
 
Vi arbejder tæt på den øverste ledelse i form af borgmesteren, direktionen og koncernledelsen, og vi har gode rammer for at afstemme kommunikationsarbejdet med ledelsen i det daglige.
 
Som kommunikationskonsulent hos os, vil dine opgaver vil blandt andet være:
  • Tilrettelægge og gennemføre kommunikationskampagner både eksternt og internt – eksempelvis ved at videreføre arbejde med at få hele organisationen til at skrive bedre breve til borgerne
  • Deltage i udviklingen af lejre.dk, så vi i højere grad tager afsæt i borgernes behov
  • Udvikle strategi og praksis for Lejre Kommunes tilstedeværelse på sociale medier
  • Støtte og facilitere god intern kommunikation på tværs af organisationen – blandt andet ved at skrive og redigere nyheder til vores Medarbejderportal
  • Skrive pressemeddelelser og deltage i arbejdet med pressehåndtering
 
Om dig
Vi ønsker os en kollega som:
  • Kan sit kommunikationshåndværk og lidt til
  • Har øje for målgrupper, interessenter og kommunikationskanaler
  • Er på hjemmebane på nettet og de sociale medier
  • Har politisk og organisatorisk forståelse og er god til at navigere i en politisk styret organisation
  • Er god til at skabe relationer – både til kollegaer, pressen, borgere og samarbejdspartnere
  • Har en relevant akademisk uddannelse (eks. journalist eller cand.comm.)
  • Ikke er for fin til at skabe resultater
 
Om os
Du bliver en del af teamet i Udvikling & Kommunikation som er en del af Koncernsekretariatet. Vi er syv medarbejdere i teamet, hvoraf to arbejder med kommunikationsopgaver.
 
Vi har en uformel tone og vores arbejdsdage ligner sjældent hinanden. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden med at sikre god kommunikation i Lejre Kommune. Der er gode muligheder for at præge jobindholdet og sætte dine kompetencer i spil, og Lejre Kommune er en fleksibel arbejdsplads med flextid, mulighed for hjemmearbejde og fokus på trivsel, personlig og faglig udvikling.
 
Lejre Kommune er et sted med plads til gode ideer. Vi nytænker livet på landet og er tæt på byen, og vi prioriterer stærke fællesskaber Både for vores borgere og for hinanden på arbejdspladsen. Her er borgere, politikere og embedsmænd tæt på hinanden. Læs mere om Lejre Kommune og Vores Sted:
 
Løn og ansættelse
Vores nye kollega skal helst begynde den 1. februar 2018. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdssteder er Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre.
 
Sådan søger du
Send en ansøgning til egfr@lejre.dk senest den 15. december 2017 kl. 12.
 
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Erik Barfoed på telefon 51 17 57 58 eller mail: erba@lejre.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
Vi holder samtaler den 19. og 21. december 2017
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. december kl. 12.00

Frist: 15. december kl. 12.00

Info

Virksomhed
Lejre Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent (barselsvikariat)
Kontakt
Erik Barfoed
erba@lejre.dk
Telefon: 51175758
Website
Indrykningsdato
01-12-2017
Ansøgningsfrist
15. december kl. 12.00
Adresse
Lejre Kommune
Lejrevej 15
4320 Lejre

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.