Digital Marketing Manager

Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation
Ledernes Hovedorganisation søger Digital Marketing Manager
Har du solid erfaring med projektledelse og digital marketing? Vil du gerne have et job, hvor du får en afgørende rolle i fortsat at få en af Danmarks største interesseorganisationer ud at leve digitalt?
Så er du måske vores nye kollega! 
Ledernes Hovedorganisation søger lige nu en Digital Marketing Manager til vores kommunikations- og marketingafdeling. Din primære opgave bliver at drive og sørge for eksekvering af kampagner på tværs af Ledernes forretningsområder og dermed være knudepunktet for afdelingens digitale aktiviteter. 

Du bliver en vigtig brik i vores digitale team på seks personer, der dagligt arbejder med kommunikation, marketing og digitale udviklingsprojekter. Sammen med resten af det digitale team får du ansvaret for at sikre vores kommercielle tilstedeværelse. Vi bliver målt på hvervning af nye medlemmer og solgte ekstraydelser (forsikringer, pension og konferencer) i forhold til annonceudgifter og effektiviteten af de digitale touchpoints, som vi er ansvarlige for.

Dine opgaver: 
  • Udvikle, planlægge og bidrage til at skabe nye koncepter og kampagner 
  • Være kontaktperson over for bureauer og interne interessenter 
  • Sørge for at kampagner bliver tænkt ind og eksekveret på tværs af Ledernes kanaler 
  • Opsætte målinger og afrapportere på resultater 
  • Optimere, justere og komme med forslag til forbedringer på igangværende kampagner 
 
Vi forventer, at du er god til at bruge din erfaring og indflydelse til at påvirke den måde, som både kolleger og samarbejdspartnere arbejder med digitale kanaler. 
 
Hvem er du? 
  • Du har 3-5 års erfaring og dybdegående kendskab til digitale discipliner 
  • Du er struktureret, trives med at lede projekter og er vant til at have mange jern i ilden 
  • Du ved, hvilke metoder du skal bruge for at ramme specifikke målgrupper, og hvordan du tilegner dig data om målgruppens adfærd og behov 
  • Du har en stærk personlig interesse for digital marketing og digitale trends 
  • Du er performancedrevet og trives i et miljø med en uformel tone og fart over feltet 
  • Du har måske bureauerfaring og er klar til at prøve kræfter med in-house arbejde 

Vi tilbyder dig: 
  • En plads i en afdeling med 17 professionelle kollegaer. Vi er ambitiøse og har en uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt 
  • En afgørende rolle i Ledernes rejse mod fortsat vækst 
  • Syv ugers ferie og frokostordning fra Meyers Kantiner 
  • Løn efter kvalifikationer og en række personalegoder. 
 
Du vil i det daglige referere til den faglige leder for team Digital. 

Er du den rette? 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 11. juni kl. 9.00. Vi holder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi forestiller os, at du kan starte omkring 1. august 2018. 

Spørgsmål kan stilles til faglig leder for team Digital Martin Peter Albrechtsen på 2048 8310 eller til kommunikations- og marketingschef Pia Funch Braskhøj på 2363 2942. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 11. juni kl. 9.00

Frist: 11. juni kl. 9.00

Info

Virksomhed
Ledernes Hovedorganisation
Stillingsbetegnelse
Digital Marketing Manager
Kontakt
Martin Peter Albrechtsen
Telefon: 20488310
Website
Indrykningsdato
17-05-2018
Ansøgningsfrist
11. juni kl. 9.00
Adresse
Ledernes Hovedorganisation
Vermlandsgade 65
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.