Journalist

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse
Kan du holde overblik over mange nyhedsplatforme på én gang og formidle, så indholdet fænger, og budskabet står knivskarpt? Kan du hjælpe kolleger og ledelse med at navigere trygt og sikkert i et uroligt medielandskab i alle døgnets timer? Så er det dig, vi leder efter som presse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse. 
Vi søger erfaren journalist, der kan redigere vores nyhedsstrøm. Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe de rigtige valg, når en vigtig sag for Kræftens Bekæmpelse skal lanceres, eller når vi som organisation skal sætte aftryk på den store nyhedsdagsorden.  
 
Du vil få ansvar for at lancere vores budskaber til medierne med sikker hånd. Du kan identificere kræftramtes interesser, bestemme målgrupper og versionere vores budskaber til de rette platforme. Du skriver godt og præcist, så det på troværdig vis står klart, hvad Kræftens Bekæmpelse mener, og hvad organisationens mål er.  
 
Kræftens Bekæmpelse lægger stor vægt på at være troværdig, åben og præcis i sit arbejde. Inden for disse rammer, skal du kunne handle selvstændigt på de holdninger, som omverdenen har til os og kunne reagere, hvis Kræftens Bekæmpelses omdømme kommer i spil. 
 
Du kommer til at indgå i et erfarent redaktionelt team, hvor du i perioder er redaktør for dagens nyheder. På den post skal du skal kunne håndtere dagens nyhedsflow sikkert, inddrage kolleger i akutte opgaver, placere indhold på de rette platforme samt svare på pressehenvendelser. Du skal forvente, at dette arbejde også kan forekomme uden for almindelig kontortid. 
 
Der er tale om et vikariat på fuld tid i mindst et år.
 
Vi forestiller os, at du: 
  • Er journalistuddannet eller har stor erfaring med redaktørarbejde 
  • Har god forståelse for at sætte en politisk agenda i offentligheden 
  • Formentlig har arbejdet på en nyhedsredaktion og der har redigeret nyheder  
  • Er vant til at arbejde med social medier – især Twitter 
 
Dine kendetegn: 
  • Analytisk og i stand til at iværksætte handlinger, som skaber dialog og forståelse omkring Kræftens Bekæmpelse 
  • Hviler i dig selv og har evnen til at træffe de rette valg  
  • Forstår at drive en proces selvstændigt 
  • Kan arbejde konstruktivt og naturligt i teams og er en medspiller med højt humør 
  • Kan se dig selv i Kræftens Bekæmpelses værdigrundlag 
 
Vi er:  
En af Danmarks mest anerkendte og velfungerende kommunikationsafdelinger. Vi er arbejdsomme, og vi ånder og lever med den samme høje puls, som er i medierne. Vi er meget optaget af alt det nye, som sker på medieområdet. Derfor leverer vi også indhold til mange platforme. Det er vores indstilling altid at være parate til at levere indhold, når vi finder det relevant, eller når vi bliver spurgt. Begge dele sker ofte flere gange om dagen. 
 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte pressechef Claus Fahrendorff på 51 94 12 34 (cfa@cancer.dk). Ansøgningsfristen er torsdag den 21. juni 2018, kl. 24. Vi forventer at holde samtalerunder den 28. og 29. juni.
 
Vi modtager kun ansøgninger og cv elektronisk via www.cancer.dk/job. Tryk på "Søg stillingen” nederst på jobopslaget.  
 
Kræftens Bekæmpelse   
Strandboulevarden 49   
2100 København Ø   
 
Hver tredje rammes af kræft i løbet af deres levetid, og hvert år får mere end 38.000 danskere konstateret sygdommen. Kræftens Bekæmpelse kæmper for et liv uden kræft, men det er et langt sejt træk at nå dertil. Arbejdet foregår på tre vigtige fronter: Forebyggelse, forskning samt støtte til patienter og pårørende. Hvis vi trækker i flok, kan og skal vi vinde kampen, men vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som medarbejder kan du være med til at gøre en forskel.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. juni

Info

Virksomhed
Kræftens Bekæmpelse
Stillingsbetegnelse
Journalist
Kontakt
Claus Fahrendorff
cfa@cancer.dk
Telefon: 51941234
Website
Indrykningsdato
12-06-2018
Ansøgningsfrist
21. juni
Adresse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.