Webkonsulent

KoncernIT
KoncernIT
Webkonsulent til en af verdens største webplatforme
Vil du arbejde for et digitalt København, og har du lyst til at udvikle webløsninger, der gør en forskel for mere end 600.000 borgere og 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune? Så kan du være en del af en af Danmarks største IT-arbejdspladser, hvor vi ud over websites leverer meget andet spændende IT til syv vidt forskellige forvaltninger og går op i at udnytte teknologi til at skabe en bedre hverdag for københavnerne.
Jobbet som webkonsulent  
Din rolle bliver at varetage ansvaret for kommunens fælles hjemmeside, kk.dk og fungere som det vigtige bindeled mellem teknik og forretning. Du får en central rolle i den daglige udvikling, vedligeholdelse og drift af kk.dk, som er kommunens vigtigste website.
 
Du vil være det proaktive omdrejningspunkt i et tæt samarbejde med vores infrastruktur som fx serverafdelingen, eksterne leverandører og samarbejdspartnere i Kultur- og Fritidsforvaltningen, som har et tværgående ansvar for indhold på kk.dk.
 
Udover ansvaret for kk.dk vil du være projektleder på mindre og større webprojekter, hvor du vil være med til at styrke Københavns Kommunes digitale tilstedeværelse på webområdet og levere stærke webløsninger, der har fokus på den gode brugeroplevelse.  
 
Om os
Webteamet i Koncern IT driver mere end 300 medarbejder- og borgervendte websites på en af verdens mest komplekse Drupal CMS-baserede webplatforme. Du bliver en del af et stærkt team, der består af seks medarbejdere og en række faste konsulenter, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.
 
Vi har et tæt teamsamarbejde, hvor vi supplerer hinanden. Det betyder, at vores team skal løfte alle opgaver hen over udvikling og drift og samlet set have de nødvendige kompetencer.
 
Konkret forestiller vi os, at du skal 
  • varetage ansvaret som systemejer for kk.dk  
  • styre og prioritere udviklingsønsker på kk.dk i samspil med forvaltningerne  
  • være bindeled mellem leverandør og forretning ved udvikling og vedligeholdelse af kk.dk  
  • være projektleder på andre webprojekter, fx udvikling af nye webløsninger på vores øvrige webplatforme

Din erfaring og personlige kompetencer
Din baggrund er ikke så afgørende. Du kan komme fra en offentlig eller en privat virksomhed – have en lang teoretisk uddannelse eller en solid praktisk tilgang. Vi forventer ikke, at du har en dyb teknisk viden, men du skal have en grundlæggende forståelse for og interesse i, hvordan webløsninger fungerer.
 
Du har personligt drive, er nysgerrig på mulighederne inden for særligt webområdet og er god til at omsætte forretningsbehov til solide webløsninger. Det er vigtigt, at du aktivt kan sikre fremdrift på dine opgaver og forstår, at en mail alene sjældent er nok til at få opgaven i mål.
 
Yderligere forventer vi, at du  
  • har lyst til at bidrage til et digitalt København med fokus på at skabe gode løsninger, der rammer forvaltningernes behov  
  • lægger vægt på god kommunikation og dét at hjælpe hinanden, så den enkelte medarbejder og dermed hele teamet kommer i mål hver gang 
  • kan gøre teknikken let forståelig for forretningen  
  • kan samarbejde med forskellige mennesker i en stor og politisk styret organisation  
  • er proaktiv, nysgerrig, opsøgende og samtidig en afslutter  
  • har relevant erfaring med projektledelse  
  • har et godt overblik og forståelse for faserne i et teknisk implementeringsforløb  
  • kommunikerer godt på engelsk, da vi også har udenlandske leverandører  
 
Du kan have erfaring med nogle af de teknologier, vi benytter, fx Drupal 7/8, webservices (Rest/Soap), LAMP, Solr, Aegir, Varnish, Piwik, Jenkins og Behat, men det er ikke et krav.
 
Om os
Koncern IT er en af Danmarks største IT-arbejdspladser. Vores cirka 400 medarbejdere arbejder for et digitalt København og for at frigøre ressourcer til, at vores cirka 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Faglighed, samarbejde og god service er nøgleordene, når vi leverer IT – som infrastruktur, robotter og apps – og rådgiver om digitale muligheder og teknologier som robotics, big data og machine learning.  
 
Du kan læse mere om Koncern IT på www.koncernit.kk.dk 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer.  Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid.  
 
Vil du vide mere?  
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Rasmus Warnar på 51 68 71 64 eller kontorchef Karen Rahbek på 23 30 77 57. 
 
Jobstart er hurtigst muligt og gerne den 1. august 2018.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 25. maj 2018
 
Første samtaler afholdes i uge 22-23. Såfremt du går videre i forløbet, holder vi slutsamtaler i uge 24.   
 
Om Koncern IT 
Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere et af landets største IT-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af IT-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker IT-drift og analyse og udvikling af nye, store IT-løsninger. 
 
Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 25. maj

Info

Virksomhed
KoncernIT
Stillingsbetegnelse
Webkonsulent
Kontakt
Rasmus Warnar
Telefon: 51687164
Website
Indrykningsdato
25-04-2018
Ansøgningsfrist
25. maj
Adresse
KoncernIT
Borups Allé 177
2400 København NV

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.