Koordinator

Københavns Universitet
Københavns Universitet
Ambitiøs faglig koordinator til kommunikationsteam
Vil du koordinere arbejdet med at profilere Københavns Universitets uddannelser og bidrage til, at potentielle ansøgere træffer et godt og reflekteret studievalg?
Kan du facilitere det gode samarbejde i et team, styre den samlede koordinering af opgaver og processer og skabe resultater? Så er jobbet som faglig koordinator for kommunikationsteamet i Vejledning & Optagelse måske noget for dig. 
 
Hvad bliver dine opgaver? 
  • Planlægning af rammer og retning for dit team og sektionen som helhed gennem tæt samarbejde med sektionschefen og de faglige koordinatorer fra sektionens tre andre teams 
  • Styring af kampagnekoncepter (udvikling, briefs, bureaukontakt og eksekvering) 
  • Koordinering af vores online markedsføringsindsats 
  • Koordinering og facilitering af længerevarende samarbejdsprocesser med mange interessenter på tværs af universitetet 
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger og evalueringer 
  • Oplægsholder og mødeleder i relevante interne og eksterne netværk  
Som faglig koordinator bliver det din opgave at facilitere det gode samarbejde og den løbende opgaveløsning i teamet, mens personaleledelsen og det overordnede ansvar for sektionen og medarbejderne hører under sektionschefen. 
 
Hvem er du? 
  • Du har en akademisk uddannelse, en kommunikationsfaglig profil og minimum 3-5 års erfaring med kommunikationsarbejde.  
  • Du kan koordinere arbejdet i et team, herunder planlægge og igangsætte opgaver, levere faglig sparring og følge op på kollegers udførelse af arbejdsopgaver
  • Du er lidt af en diplomat, der har gennemslags- og beslutningskraft og erfaring med at facilitere samarbejde på tværs af en større politisk ledet organisation  
  • Du har erfaring med landsdækkende kampagner og strategisk brug af sociale medier  
  • Du har erfaring med målstyring, handleplaner og dokumentation 
  • Du har lyst til at samarbejde med andre faggrupper, fx studievejledere, sagsbehandlere og projektledere, og er ligesom os andre drevet af hele tiden at blive bedre til det, du gør 
Hvad vil vi også gerne høre, hvis du har erfaring med? 
  • Uddannelsesinformation og markedsføring inden for uddannelsesområdet 
  • Medieplanlægning 
  • Fastsættelse af målepunkter 
  • Filmproduktion i samarbejde med bureau
 
Hvem er vi? 
Vejledning & Optagelse bor centralt i København i universitetets hovedbygning på Frue Plads, lige ved Nørreport Station. Vi varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser, herunder uddannelsesinformation og branding af KU’s uddannelser. Sektionen består af 27 medarbejdere.  
I hverdagen kommer du til at indgå i et team på fem personer, hvis overordnede opgave er at markedsføre og informere om KU's uddannelser. Vi bidrager dermed til at opfylde Københavns Universitets mål om at tiltrække og optage de bedst kvalificerede studerende, der gennem information og vejledning har haft mulighed for at træffe et oplyst og forventningsafstemt uddannelsesvalg.  
Vi har ansvaret for KU’s to fælles uddannelsesportaler, studier.ku.dk og (dele af) studies.ku.dk, og er ansvarlige for markedsføring af bachelor- og kandidatuddannelserne. I teamet arbejder vi tæt sammen ud fra forskellige ansvarsområder og profiler. Vi vægter højt at kunne sparre fagligt om vores opgaveløsninger.  
Vi arbejder også tæt sammen med sektionens øvrige team og har vigtige berøringsflader til KU’s centrale kommunikationsafdeling og fakulteternes kommunikationsenheder.  
 
Vil du vide mere om stillingen? 
Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte sektionschef Pernille Kindtler på tlf. 3532 2893 eller webredaktør Flemming Caspersen på tlf. 3532 8142. Flemming kan kun kontaktes til og med 22. december pga. juleferie. 
 
Send din ansøgning via jobsiden (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget).  
Ansøgningen skal være os i hænde senest lørdag 30. december. Vi afholder to samtalerunder; den første ligger i uge 2 og den anden i uge 3. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 
Du vil blive ansat som specialkonsulent med 37 timer pr. uge. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg.  
Tiltrædelse senest 1. marts 2018 eller efter nærmere aftale. 
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. december

Frist: 30. december

Info

Virksomhed
Københavns Universitet
Stillingsbetegnelse
Koordinator
Kontakt
Pernille Kindtler
pki@adm.ku.dk
Telefon: 35322893
Website
Indrykningsdato
04-12-2017
Ansøgningsfrist
30. december
Adresse
Københavns Universitet
Fiolstræde 1
1171 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.