Pressechef

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune søger en strategisk kommunikator med en skarp pen, der kan afløse vores nuværende pressechef.
Som pressechef bliver du ansvarlig for pressehåndteringen for borgmesteren og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Dit arbejde vil bestå i at rådgive borgmesteren, direktionen og forvaltningen, skabe synlighed om borgmesterens og forvaltningens arbejde og resultater samt betjene diverse medier – såvel lokale som landsdækkende – professionelt, åbent og hurtigt.  

Du bliver en del af Sekretariat og Byudvikling på Københavns Rådhus, der betjener borgmesteren, det politiske udvalg og direktionen. Stillingen kræver, at du har stor politisk forståelse, et godt netværk og kendskab til faktisk forvaltningsvirksomhed, for eksempel fra en anden større kommune eller centraladministrationen.  
 
Hvem søger vi?  
  • Du har eventuelt erfaring fra en lignende stilling som pressechef.  
  • Du har politik tæft og indgående kendskab og erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation.  
  • Du behersker pressearbejde og pressehåndtering til fingerspidserne, såvel det proaktive, opsøgende pressearbejde som de daglige journalisthenvendelser og krisekommunikation.  
  • Du skriver klart, fængende og fejlfrit og behersker naturligvis flere genrer som pressemeddelelsen, debatindlægget og den politiske tale.  
  • Du er uddannet journalist eller har en anden relevant kommunikationsuddannelse, fx cand.mag. i dansk eller retorik eller cand.comm.  
  • Du er en ambitiøs person, der kræver meget af dig selv og tør stille krav til dine omgivelser. At være en del af et hold er vigtigt for dig, men du er ikke bange for at arbejde selvstændigt.  
  • Du har gode diplomatiske evner og kan se værdien i et kompromis, ligesom du handler med gennemslagskraft, når det er påkrævet.   
     
Hvem er vi?
Kultur- og Fritidsforvaltningens ressortområde spænder bredt fra kultur, idræt og borgerservice til digitalisering, afholdelse af valg, folkeregister, vielser, turisme, kreativ vækst og internationalisering. Da stillingen er tidsbegrænset, forventer vi derfor, at du på kort tid kan sætte dig ind i mange forskellige fagområder og er i stand til at formidle dem hurtigt og driftssikkert til medierne. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen varetager den daglige administration af sager, der hører under Kultur- og Fritidsudvalget, som er et af Københavns Kommunes syv udvalg. Udvalget ledes af kultur- og fritidsborgmesteren og behandler alle sager inden for kultur- og fritidsområdet.   

Du kan læse mere om Københavns styreform og Kultur- og Fritidsforvaltningen på www.kk.dk.  
 
 
Praktisk information  
Stillingen er et barselsvikariat og er derfor tidsbegrænset til ét år. Jobbet ønskes besat fra den 1. august 2018.  
 
Stillingen er uden øverste arbejdstid, hvorfor det forventes, at du står til rådighed uden for almindelig kontortid.  
 
Med stillingen følger ikke personaleansvar, men faglig ledelse af et presse- og kommunikationsteam.  
 
 
Yderligere information  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Julie Stemann Monberg på 24 98 22 60.  
   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 7. juni 2018.  
Der vil blive afholdt samtaler i uge 25.  
 

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. juni

Info

Virksomhed
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Stillingsbetegnelse
Pressechef
Kontakt
Julie Stemann Monberg
Telefon: 24982260
Website
Indrykningsdato
15-05-2018
Ansøgningsfrist
7. juni
Adresse
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.