Presseansvarlig

Københavns Politi
Københavns Politi
Presseansvarlig til Københavns Politi
Københavns Politi er Danmarks største politikreds, og derfor også en meget eksponeret organisation med konstant offentlig bevågenhed. Vi varetager en lang række funktioner, der har afgørende betydning for sikkerheden i politikredsen og borgernes tryghed, og vi sætter en ære i at være tilgængelige og kommunikere åbent.
Du bliver en del af en dynamisk og spændende organisation, som i disse år gennemgår store forandringer, der skal gøre Københavns Politi i stand til bedst muligt at håndtere et stadig mere komplekst kriminalitetsbillede. Et væsentligt element i denne omstilling er at sikre et åbent og transparent politi, som er i dialog med omverdenen og medierne.
 
Du vil som presseansvarlig følge nyhedsbilledet og have ansvaret for den daglige pressehåndtering og faglige ledelse af vores to pressefolk -  i tæt samarbejde med kommunikationschefen som du refererer til.  Du har et stort drive, politisk forståelse, er sikker i dine prioriteringer og du er god til at bevare overblikket og eksekvere, selv om der er mange sager og arbejdstempoet højt.  Samtidig er det vigtigt, at du er god til at koordinere og samarbejde med resten af organisationen og vores eksterne interessenter.
 
Som presseansvarlig vil du indgå i kommunikationssektionen som i alt består af 8 personer. Kommunikationssektionen varetager den interne og eksterne kommunikation – herunder sociale medier. Omgangsformen er meget uformel og selv om det ofte går stærkt, så er humøret altid højt.
 
Om dig
  • Du skriver godt og hurtigt, med blik for den gode og den kritiske historie.
  • Du trives i en travl og meget uforudsigelig hverdag.
  • Du forstår at navigere i en kompleks og politisk styret organisation.
  • Du er resultatorienteret og arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Du er udpræget holdspiller og stærk til relationer og samarbejde
  • Du er initiativrig og er god til at se muligheder/forhindringer og følge op på dem
  • Du har et analytisk blik og evner at se, hvordan en historie kan udvikle sig i en større sammenhæng.
  • Du er god til at tage ansvar, og det er naturligt for dig at byde ind med løsninger.
 
 
Dine kvalifikationer
  • Du er journalistuddannet og/eller har stor erfaring med pressearbejde
  • Du har stort kendskab til hverdagen på redaktionerne og har måske selv arbejdet på en nyhedsredaktion.
  • Du har erfaring med tilrettelæggelse af pressemateriale, pressemeddelelser og betjening af journalister.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med pressearbejde og politisk kommunikation fra centraladministrationen eller en politisk styret organisation
 
Hverdagen i Københavns Politi er meget uforudsigelig. Du forventes derfor at være meget fleksibel i forhold til arbejdstid. Aften- og weekendarbejde må påregnes i perioder afhængigt af den operative situation og mediebilledet.
 
Løn- og ansættelsevilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten eller på anden relevant overenskomst.
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til HEMMELIG, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 
Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården i København.
 
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Tasja Parize på tlf. 93501635 eller  e-mail  tpa005@politi.dk (Mailen kan IKKE bruges til ansøgninger).
 
Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
 
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
 
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 5. august

Info

Virksomhed
Københavns Politi
Stillingsbetegnelse
Presseansvarlig
Kontakt
Tasja Parize
tpa005@politi.dk
Telefon: 93501635
Website
Indrykningsdato
29-06-2018
Ansøgningsfrist
5. august
Adresse
Københavns Politi
Politigården
1567 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.