SoMe-medarbejder

Københavns Politi
Københavns Politi
Visuelt stærk SoMe-medarbejder
Københavns Politi er med vores op mod en kvart million brugere i top i tilstedeværelse på Twitter. Ambitionen er i fremtiden at indtage yderligere sociale platforme og blive førende på dem. Derfor søger vi nu til en nyoprettet funktion en erfaren SoMe-medarbejder med forventet start 1. september 2017.  
Om jobbet
Vores kommunikation skal understøtte trygheden i befolkningen, tilliden til politiet og vores omdømme som et borgernært, effektivt og professionelt politi. Som vores nye SoMe-medarbejder er det dit ansvar at løse den opgave på de sociale medier. Du bliver den udviklende og drivende kraft bag indsatsen, der skal sikre rette indhold på rette kanaler. 

Din primære opgave bliver at udvikle en SoMe-strategi med visuel profil for Københavns Politi og gøre den til virkelighed.
 
Derudover skal vores nye SoMe-medarbejder løse følgende opgaver:
  • Hurtigt udtænke og producere indhold – fx korte videoer, animationer og grafik.
  • Monitorere vores profiler på de sociale medier og håndtere brugerkommentarer.
  • Professionel rådgivning af organisationen i brug af sociale medier.
  • Give en hånd med i kommunikationssektionens almindelige opgaveløsning, når der er travlt.
Om dig
Du har:
  • Minimum 2 – 3 års erfaring med professionel brug af sociale medier fra en større organisation eller virksomhed – og du kan dokumentere dine resultater.
  • Indgående erfaring med produktion og redigering af video til sociale platforme, herunder med tekstning, og erfaring med udvikling af animationer og infografikker.
  • En fingerspidsfornemmelse for, hvad der virker og ikke virker på sociale medier, herunder for hvordan man agerer som offentlig myndighed.
  • Et veludviklet socialt gen og en journalistisk næse, der spotter de gode historier i organisationen.
  • Journalistuddannelse eller kommunikationsuddannelse på tilsvarende niveau.
Om os
Du indgår i en kommunikationssektion bestående af fem medarbejdere, der står for drift og udvikling af Københavns Politis eksterne og interne kommunikation, herunder pressebetjening, krisekommunikation, sociale medier, hjemmeside og intranet. For at lykkes med dine opgaver er det desuden en forudsætning, at du ser det som en naturlig del af jobbet at opbygge gode relationer til dine kolleger ude i organisationen.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.
 
Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V.
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde en sådan.
 
Kontakt og ansøgning
Kun ansøgere, der medsender dokumentation for tidligere resultater, kommer i betragtning.
 
Vil du høre mere om stillingen, kontakt kommunikationschef Mads Jensen, Københavns Politi, telefon: 9350 0248, e-mail: mje050@politi.dk.
 
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge én ansøgning og ét CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
 
Ansøgningsfrist: 31. juli 2017
 
Alle kvalificerede ansøgere uansat køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at ansøge.
Du kan finde mere generel information om politiet på www.politi.dk.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. juli

Info

Virksomhed
Københavns Politi
Stillingsbetegnelse
SoMe-medarbejder
Kontakt
Mads Jense
mje050@politi.dk
Telefon: 9350 0248
Website
Indrykningsdato
16-06-2017
Ansøgningsfrist
31-07-2017
Adresse
Københavns Politi
Politigården
1567 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.