Webkonsulent

Københavns Kommune
Københavns Kommune
Webkonsulent til Københavns Kommune
Alle børn og unge i København skal trives, udvikle sig og lære, så de får de bedste muligheder. Vil du være med til at hjælpe københavnske skoler, dag- og fritidsinstitutioner og med til at binde Børne- og Ungdomsforvaltningen sammen med god og gennemtænkt kommunikation? Så læs endelig videre.

Som webkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningens kommunikationsenhed bliver du en del af et lille og stærkt fagligt team, som løser mange forskellige kommunikationsopgaver. De fleste er web-drevet.

De primære opgaver
Vi leder efter en sikker og selvkørende kollega, som er systematisk og har sans for informationsstruktur. Vores nye kollega skal være med til at udvikle og vedligeholde vores såkaldte Opgaveportal. Portalen er en del af vores intranet, og her ligger alle opgaver og de væsentligste informationer til fx skole- og klyngeledelser og andre af forvaltningens cirka 500 skoler og institutioner.

Men ikke nok med det. Du skal også kunne skrive klart og præcist. En skarp og præcis portalløsning er ikke nok i sig selv. Indholdet skal også være klart og tydeligt.

Den primære opgave er at

  • udvikle vores Opgaveportal og intranettet i tæt samarbejde med en kollega
  • stå for redigeringen, oprettelse og udsendelse af en ugepakke til forvaltningens ledere (deadline hver onsdag klokken 12.00). Det vil ske i tæt samspil med den nuværende ugepakkeredaktør
  • rådgive ledere og medarbejdere om god kommunikation og brugervenlighed
  • deltage i det øvrige arbejde i kommunikationsteamet og på forskellige måder at understøtte de overoverordnede strategiske pejlemærker, som gælder for forvaltningen.
Om dig
Du har solid erfaring med webredigering og har sans for at arbejde med informationsarkitektur og tilgængelighed. Struktur og deadlines er positive størrelser i din verden, men du er også god til at lave en ny plan, hvis den oprindelige viser sig ikke at holde vand. Og så kan du skrive. Måske ikke ligefrem så fuglene synger, men i hvert fald så modtagerne kan forstå det. Hvis du så også kan balancere mellem personlig gennemslagskraft og lyst til at servicere de mange kollegaer i forvaltningen, så nærmer vi os.

Det vil sige, at du
  • har solid erfaring med webkommunikation og -platforme (et plus hvis du har arbejdet i DRUPAL)
  • er initiativrig og en hund efter at forbedre vores måder at gøre tingene på
  • har forståelse for vilkårene i en politisk organisation, hvor ting kan accelerere og ændre sig
  • har en relevant videregående uddannelse
  • du har et stort personligt drive og er initiativrig
  • du skriver flydende, præcist og fejlfrit til trykte, sociale og digitale platforme og hurtigt kan versionere indhold, så det passer til forskellige medier og målgrupper
  • er god til at skabe netværk og til at samarbejde
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job der i bund og grund handler om at skabe de bedste vilkår for byens børn. Finere og mere ædelt bliver det ikke. Samtidig får du et spændende og udfordrende job med rige muligheder for at bringe flere kompetencer i spil. I samarbejde med ret fine folk, hvis vi selv skal sige det.

Mere om os
Kommunikationsteamet består pt. af seks personer og er en del af Ledelsessekretariatet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Mantraet her hos os i forvaltningen er, at alt starter og slutter med børnene i København. Vores kerneopgave er at give dem så gode kort på hånden, som overhovedet muligt og her i kommunikationsteamet bidrager vi ved at gøre, hvad vi kan for at skabe grobund for god intern kommunikation. Vi synes selv, at vi er ordentlige, ret rimelige og har spændende og vigtige opgaver. 

Læs mere om forvaltningen på www.kk.dk

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at ringe til Kommunikationschef Birgitte Barkholt på 5162 8270.     

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. 

Ansættelsesstedet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, og du får arbejdsplads i Hans Nansens Gård, Gyldenløvesgade, 1502 København V.     

Vi forventer, at vores nye kollega kan begynde den 1. august 2017. 

Bare søg
Vi har sat tid af til samtaler onsdag den 21. juni fra kl. 8.00-11.30 og igen fredag den 23. juni kl. 8.00-10.00. 

Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag 14. juni 2017.    

Ansøgning skal sendes igennem dette link


 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 14. juni

Info

Virksomhed
Københavns Kommune
Stillingsbetegnelse
Webkonsulent
Kontakt
Birgitte Barkholt

Telefon: 5162 8270
Website
Indrykningsdato
17-05-2017
Ansøgningsfrist
14-06-2017
Adresse
Københavns Kommune
Gyldenløvesgade 15
1600 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær Facebooks vigtigste og nyeste funktioner

29. august

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.